Med udgangspunkt i en omtale af såvel fredsmæssige som feltmæssige anvendelsesområder for alarm- og varslingsudstyr, introducerer major J.C .I. Mogensen, Teknikerliniens Befalingsmandsskole, forskellige typer af dette moderne materiel.
I dagligdagen er behovet for forskellige former for alarm- og varslingsudstyr til bevogtning i stadig stigning. Dette hænger bl.a. sammen med et voksende antal motiverede eller umotiverede og mere eller mindre kriminelle indtrængninger på forbudte områder. Sådanne forbudte områder som f.eks. fabriksanlæg, datacentraler, kommunikationscentre m.v. vil i fremtiden blive mere og mere værdifulde og af større samfundsmæssig betydning. Når hertil føjes, at den traditionelle menneskelige bevogtning og varsling stedse bliver besværligere at opretholde, dels fordi denne form for alarmerings- og varslingstjeneste i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig effektiv i forhold til omkostningerne, og dels fordi det ofte er vanskeligt at tilvejebringe den fornødne kvalificerede arbejdskraft, er det naturligt, at der er søgt nye veje for at gennemføre tilstrækkelig effektiv bevogtning og varsling mangfoldige steder i samfundet. Det bliver f.eks. mere og mere almindeligt, at større forretningscentre etablerer overvågning uden for normal forretningstid ved brug af TV, eller der etableres forskellige former for elektroniske eller mekaniske tyverialarmer ved industrianlæg, forretninger, banker m.v.. Disse foranstaltninger er ofte kombineret med en centralt placeret vagtstyrke, som kan rykke ud, hvis en indtrængning forsøges i det bevogtede område. Et alarmsystem kan også være tilsluttet nærmeste politistation eller vagtselskab, således at udrykning kan foretages herfra.
Det er naturligt, at ovennævnte overvejelser også bør omfatte forsvarets installationer i fredstid. Der sker i disse år en betydelig omlægning af bevogtningen ved en del af forsvarets installationer. Den tidligere anvendte fysiske bevogtning ved brug af vagtposter og patruljer erstattes på mange af forsvarets kaserner af adgangskontrol og trafikregulering uden egentlig bevogtningsmæssig kapacitet. Denne omlægning gennemføres naturligvis først og fremmest ud fra den betragtning, at omkostningerne til det antal mandtimer, som skal afses til en fysisk bevogtning, ofte ikke står i et rimeligt forhold til bevogtningens værdi og effektivitet, samt at denne bevogtningstjeneste hverken uddannelses- eller beredskabsmæssigt er af særlig stor betydning. At f.eks. garage-, værksteds-, belægnings- og undervisningsområder udsættes for uønsket fysisk indtrængning kan være ubehageligt, men i fredstid vel sjældent med katastrofale resultater til følge.
Fredsmæssig alarm og varsling
Hvis vi accepterer dette, er det klart, at der så samtidig må etableres en anden form for fysisk, elektronisk eller mekanisk bevogtning af de områder, som er af beredskabsmæssig, sikkerhedsmæssig eller operativ betydning som f.eks. våben- og ammunitions!) eholdninger, områder med elektronisk udstyr eller lokaliteter som rummer højt klassificeret materiale eller opreationscentre m.v. Bevogtningen af nogle af disse lokaliteter kan med fordel stadig gennemføres ved anvendelse af fysisk bevogtning f.eks. døgnbetjente operationscentre m.v., idet bevogtningen her kan kombineres med adgangskontrol. For andre lokaliteters vedkommende vil bevogtningen formentlig i mangfoldige tilfælde med fordel kunne baseres på forskellige former for elektronisk eller mekanisk bevogtnings- og varslingsmateriel, specielt for sådanne områder, som kun benyttes inden for normal arbejdstid. Der sker da også, i takt med omlægningen af vagttjenesten ved bl.a. forsvarets kaserner, en samtidig udbygning af tyverialarmer i særlige vitale områder. Disse tyverialarmer etableres i det væsentlige af private vagtselskaber. Ved forskellige militære etablissementer vil det formentlig være fremherskende i årene, der kommer, at der vil være en kombination af forskellige former for bevogtnings- og varslingstjeneste, med en stadig større vægt på etablering af elektronisk eller mekanisk bevogtning og tilsvarende reduktion af den menneskelige bevogtning for bl.a. at reducere personelomkostningerne og øge effektiviteten. Der må så samtidig accepteres en større sandsynlighed for uønsket indtrængning i områder af mindre betydning, men med øgede muligheder for en effektiv bevogtning og varsling af områder af vital betydning. Militære etablissementer skal i fremtiden næppe opfattes som samlede lukkede om råder, men snarere som halvåbne områder inden for hvilket der kan være forskellige grader af bevogtning og varslingstjeneste. Der er imidlertid visse områder, som næppe er vurderet i tilstrækkelige detaljer i ovennævnte sammenhæng, herunder f.eks. mobiliseringsbeholdninger af ammunition og våben. Sådanne områder er ofte placeret i ubeboede og fjerntliggende egne. Områdernes beskyttelse er normalt kun baseret på indhegning og almindelig aflåsning af indgangsdøre. Det er videre karakteristisk, at disse områder kun beses periodevis. Det er klart, at uønsket indtrængning med hærværk, tyveri eller sabotage til følge normalt erkendes under de periodevise inspektioner, og selv om sådanne uheldige forhold kan medføre visse beredskabsmæssige og økonomiske konsekvenser, er det normalt forhold, som lader sig retablere efter længere eller kortere tids forløb. Det kan vel imidlertid ikke udelukkes, at en uønsket indtrængning kan gennemføres på en sådan måde, at f.eks. hærværk først erkendes efter lang tids forløb og måske først i forbindelse med en eventuel mobilisering. Som eksempel skal nævnes, at ammunition og våben kan ødelægges på en sådan måde, at det kun vanskeligt kan erkendes, før det tages i brug. Når der kun i ringe udstrækning er afsat mandtimer og økonomi til en bevogtning af sådanne områder, kan det imidlertid være vanskeligt at argumentere for, at en i første omgang mere bekostelig bevogtning bør etableres, f.eks. ved brug af elektronisk eller mekanisk alarm- og varslingsudstyr, men udviklingen og antallet af uønsket indtrængning i depotområder og lignende bør følges meget nøje i fremtiden. I det foregående er kun omtalt den fredsmæssige bevogtning og alarmering, som især er karakteriseret ved mange fællestræk mellem de civile og militære krav og behov.
Feltmæssige anvendelsesområder
Et andet aspekt i spørgsmålet om fremtidig brug af alarm- og varslingsudstyr er dette materiels feltmæssige anvendelse. Mulige feltmæssige anvendelsesområder er uhyre omfattende, men som eksempler på sådanne skal nævnes:
- kommandostationsområder
- skytsområder
- forsynings- og vedligeholdelsesområder
- feltmæssige ammunitions-, drivmiddel-, forplejnings- og sanitetsområder
- egne minefelter og hindringer
- identifikation af egne enheder
- feltmæssige flypladser
- kommunikationscentre
- feltmæssige depoter
- radarstationer og forter
- nøglepunkter m.v.
Det er velkendt, at gældende fredsmæssig organisation kun i ringe grad levner mulighed for at afse personel til en egentlig bevogtning og nærsikring af områder som ovennævnte. Denne mangel må nødvendigvis være mere udtalt under fredsforhold bl.a. for at undgå en uddannelse, som ikke rummer et tilstrækkeligt meningsfyldt indhold. Til gengæld vil der under krigsforhold formentlig kunne påregnes videre personelrammer til egentlig bevogtnings- og nærsikringsopgaver bl.a. ved indsættelse af hjemmevæmsstyrker, lokalforsvarsenheder og enkadrering af enheder med total personelstyrke. Denne forventelige forbedring under krigsforhold vil imidlertid næppe være tilstrækkelig til at imødegå de stedse øgede muligheder for bl.a. bevægelighed og infiltration i mørke og usigtbart vejr gennem anvendelse af moderne mørkekampsudstyr. Det er derfor overvejende sandsynligt, at der i de kommende år vil være et stadigt stigende behov for alarm- og varslingsudstyr også til feltmæssig brug. Der er i de seneste år udviklet forskellige former for alarm- og varslingsudstyr, hovedsageligt i USA. Dette udstyr har været anvendt i bl.a. Vietnam. Udstyrets anvendelsesområder spænder fra etablering af strategisk varsel ved f.eks. landegrænser, til simpel nærsikring af grupper eller enkeltpersoner. Der anvendes transmissionslinier fra mange hundrede kilometer til få meter, udstyret spænder fra anvendelse af avanceret databehandling af modtagne alarmer og varsler til simpel datapræsentation i f.eks. en hovedtelefon. En del af det udstyr, som er anvendt, har været kommercielt udstyr, som er tillempet eller modificeret til militært brug, og en del af det anvendte udstyr er aldrig blevet udviklet ud over prototype- eller forsøgsstadiet, men der er indhøstet så mange erfaringer gennem anvendelsen ikke alene i USA, men også i mange andre lande, at egentlige analyser og vurderinger af anvendelsesområder og materieltyper nu kan behandles seriøst. I det følgende skal der gives en meget kort beskrivelse, specielt med henblik på anvendelse under danske forhold, af alarm- og varslingsudstyr, herunder de mest generelle krav til udstyret og de mest almindeligt forekommende sensortyper.
Generelt om alarm- og varslingsudstyr
Alarm- og varslingsudstyr skal kunne anvendes såvel i fredstid som under krigstid ved forsvarets enheder som hjælpemiddel til overvågning, kontrol og varslingstjeneste. Alarm- og varslingssystemet skal kunne skelne mellem forskellige former for aktiviteter og som minimum kunne skelne mellem køretøjer og personel, samt om muligt give oplysninger om antal, bevægelsesretning og hastighed af de genstande, der ønskes registreret.
Opbygning
Alarm- og varslingsudstyr kan bestå af følgende hovedkomponenter:
1. Sensormateriel
2. Transmissionsmateriel
3. Registreringsmateriel
Sensormateriel: Systemerne bør indeholde forskellige former for sensortyper, således at der kan opnås en mere sikker identifikation (forskellige detektionsprincipper). Af forskellige detektionsprincipper kan nævnes: seismisk, akustisk, optisk, termisk, ferromagnetisk, elektromagnetisk og detektion ved berøring. Transmissionsmateriel: Transmissionen fra sensormateriel til registreringsmateriel kan foregå via kabel eller radioforbindelse evt. ved anvendelse af relæstationer. Transmissionen kan være »real time« eller periodevis transmission af akkumulerede informationer. Registreringsmateriel: Registreringsmateriel skal modtage og registrere indkomne signaler fra sensorerne. Registreringen kan strække sig fra simpel indikation af aktiviteter til avancerede metoder for præsentation, databehandling og analyse.
Begrundelse for anvendelse af alarm- og varslingsudstyr
Der er i forbindelse med overvågning og bevogtning behov for alarmog varslingsudstyr til:
- indhentning af oplysninger om aktiviteter i områder, hvor der enten ikke ønskes eller der ikke er mulighed for at anbringe personel eller andet overvågningsudstyr
- alarmering ag varsling i mørke og usigtbart vejr
- almindeligt supplement af øvrige overvågningsmidler
- udsparing af personel og effektivisering af bevogtningen og sikringen
Vdlægningsmetoder
Sensorer kan udlægges ved nærudlægning eller ved fjemudlægning. Nærudlægning: udlægning fra køretøj eller af gående personel. Indmåling og korrekt placering efter omstændighederne og formålet med sensorfeltet og de anvendte sensortyper. Fjernudlægning: udlægning fra fly, helikoptere eller udskydning fra artilleri og morterer. Fj emudlægning af sensorer vil næppe være en realistisk metode i Danmark.
Detektionsprincipper (sensortyper)
Seismisk: seismiske sensorer eller geofoner detekterer den trykbølge, som bevæger sig umiddelbart under jordoverfladen, forårsaget af bl.a. menneskers eller køretøjers bevægelse på jordoverfladen. Geofoner er lige følsomme i alle retninger, og følsomhedsområdet er derfor cirkulært. Akustisk: akustiske sensorer eller mikrofoner kan normalt detektere lyd fra meget lave frekvenser og op til ca. 20 kHz. Mikrofonerne er normalt tilpasset de lydfænomener, som ønskes registreret. Ved anvendelse af filterteknik kan der gives meget nøjagtige oplysninger om de aktiviteter, der er årsag til den modtagne lyd. Optisk: Den mest almindelige optiske sensor, der kendes i dag, er nærinfrarøde sensorer. Denne sensortype udsender en infrarød stråle. Hvis strålen brydes, kan der etableres en alarm. Dette alarmsystem er aktivt, d.v.s. strålen kan opdages med specielt detektormateriel. Termisk: En termisk sensor er baseret på fjerninfrarød udstråling. Denne sensortype er passiv, d.v.s. bragen af sensoren ikke kan erkendes med detektormateriel. Sensoren kan detektere ændringer i varmestrålingen ved at sammenligne med den aktuelle baggrundstemperatur. Ferromagnetisk: Sensoren kan detektere de ændringer, der opstår i et permanent magnetfelt, når et ferrom agnetisk materiale (f.eks. køretøj eller våben) påvirker de magnetiske kraftlinier. Elektromagnetisk: baseres på ændring af et etableret elektromagnetisk felt, når en genstand bevæger sig ind i dette felt.
Berøring: omfatter en lang række forskellige principper som f.eks. tryk, brud, træk, stød, bevægelse, forstyrrelse m.m.
Kombination af sensorer
Ved kombination af forskellige sensortyper kan der skabes større sikkerhed for identifikation af den aktivitet, der har påvirket sensorerne. Ved f.eks. samtidig at anvende en geofon og en ferromagnetisk sensor, kan dyr skelnes fra personel med våben.
Sammenfatning
Alarm- og varslingsudstyr anvendt: 1. Ved stationære og eventuelt semimobile installationer i det væsentlige som tyverialarmer i fredstid og i krigstid og 2. til sikring, bevogtning og varsling ved feltmæssige enheder behøver ikke nødvendigvis at opfattes som to klart adskilte anvendelsesområder. Der vil givet være en lang række områder, hvor det samme materiel lader sig anvende til flere forskellige funktioner, og det kan f.eks. tænkes, at det alarm- og varslingsudstyr, som påtænkes udleveret til mobiliseringsenheder, i fredstid kan udnyttes ved f.eks. ammunitions- og våbendepoter og forskellige faciliteter og lokaliteter af operativ, sikkerhedseller beredskabsmæssig betydning. En eventuel fremtidig dansk anskaffelse af alarm- og varslingsudstyr skal ikke nødvendigvis være baseret på færdigudviklede eller »skræddersyede« systemer. Det vil formentlig være vigtigt at vurdere specielle danske geografiske og brugsmæssige betingelser for alarm- og varslingssystemer i såvel fredstid som krigstid og herunder indledningsvis f.eks. vælge simple sensortyper til anvendelse ved mindre enheder eller lokaliteter, men dog således, at sensorerne senere kan samles til mere omfattende sensorsystemer med mere avanceret sammenkoblingsteknik og under anvendelse af transmissions- og registreringsudstyr med større kapacitet. Der vil ved ibrugtagning af egentlige alarm- og varslingssystemer uden tvivl kunne fremvises personelbesparelser og en væsentlig effektivisering af bevogtningen, sikringen og varslingen i såvel fredstid som krigstid. Alarm- og varslingsudstyr er i høj grad et fællesværnsanliggende, og en vurdering og analyse af krav og behov bør løses som en fællesopgave.
J. C. I. Mogensen.
