Generalmajor Lollesgaard skrev for et stykke tid siden en artikel i krigsvidenskab.dk, der beskrev, hvorledes han ser udviklingen af Hæren i næste forlig. Generalen beskrev nogle af de udfordringer, vi har i dag, og hvordan de påvirker udviklingen af Hæren i forbindelse med det næste forlig. Baggrunden for genetableringen af 1. Brigade som kamporganisation var et forandret trusselsbillede og et ønske om at leve op til NATOs styrkemål. Der blev som sådan ikke taget stilling til, hvordan man forestillede sig, at brigaden skulle agere på kamppladsen, eller hvilke trusler den stod overfor. Der blev mest skelet til, hvad NATO ønskede af en medium brigade, og måden hvorpå vores allierede havde gjort dette tidligere1.
Jeg vil i denne artikel argumentere for værdien af koncepter som grundlag for den videre udvikling af brigaden og derpå forsøge at opstille to forskellige forslag til grundlæggende ideer til koncept for 1. Brigade anno 2035 med det formål at anspore til nytænkning i, hvordan vi ser os selv agere på en stadig farligere kampplads i fremtiden.
Hvad er et koncept?
Jeg gør for tiden tjeneste ved US Army TRADOC, og er her indblandet i såvel udviklingen af US Armys Multi-Domain Operations koncept, og på det seneste de underliggende funktionelle koncepter. Både i forbindelse med mit nuværende arbejde og i forbindelse med min tidligere tjeneste ved Hærens Kamp og Ildstøttecenter og Hærstabens Studie og Udviklingssektion, er det blevet tydeligt for mig, at udviklingen af hærkapaciteter bedst sker, når der er en fælles forståelse for, hvor vi vil hen med udviklingen og de forudsætninger, som vi skal operere under. Denne forståelse skabes igennem anvendelsen af en konceptuel tilgang. På Figur 1. ses hvorledes US Army anvender koncepter i forhold til direktiver fra forestående, modstanderen og udviklingstrends. Den tidligere chef for US Armys Futures Commands Future Concepts Center, Generalløjtnant Eric Wesley, beskriver et concept således:
“An operating concept is an examination and articulation of how the United States must fight in anticipation of the changing character of war. Paramount to a good concept is it must solve the fundamental problems the threat(s) pose now and in the future—those efforts that are infeasible today.”
Generalen fortsætter med at beskrive, hvorledes et koncept ikke bare rammesætter udviklingen for hærens kapaciteter, men også at et koncept ikke kan stå alene, men skal bakkes op af kapacitetsudviklingsstrategier3. Koncepterne beskriver, hvordan Hæren vil kæmpe på fremtidens kampplads mod en ligeværdig modstander. Herved skaber konceptet argumentation for modernisering og udvikling af hærens kapaciteter, og forklarer behovet for allokering og prioritering af penge der er forståelig såvel politisk som militært.
Vi har i Danmark ikke tradition for at skrive, hverken overordnede eller underliggende koncepter for, hvorledes vi ser os selv på kamppladsen4. Vi har haft enkeltstående koncepter for enkelte kapaciteter, som f.eks. opklaring og Føringsstøtte, men det overordnede grundlag har mig bekendt manglet. Denne tilgang kan skyldes, i mine øjne, vores ringe størrelse, et behov for ledelsesmæssig fleksibilitet, en antagelse om at vi ikke har ressourcerne til at skrive det og/eller et antal andre årsager. Vi har imidlertid en definition på et koncept, som sagtens kan bruges som udgangspunkt for dansk konceptskrivning:
Jævnfør FKOBST U.140-1 er et koncept ”en beskrivelse af en operativ kapacitets anvendelse med udgangspunkt i den besluttede effekt og det besluttede ambitionsniveau. Koncepter beskriver således sammenhængen mellem doktrin, organisation og teknologi. I et udviklingsperspektiv kan et koncept anvendes som grundlag for udvikling af en ny kapacitet eller som grundlag for at udvikle en eksisterende kapacitet på baggrund af væsentlige ændringer til ønsket effekt, ambitionsniveau eller rammer"5.
GL Wesley pointerer, at Multi-Domain Operationskonceptet er US Armys overordnede koncept for, hvordan de vil vinde i fremtidens krig mod en ligeværdig modstander. I dansk regi bør vi ligeledes have et overordnet koncept for Danmark i krig mod en ligeværdig modstander, således at vi har en fælles forståelse af, hvor vi skal udvikle os henimod på baggrund af vores forståelse af fremtidens kampplads og vores plads som alliancepartner. Vi bør have et koncept, der både omfatter kongerigets forsvar og vores NATO-forpligtelser. Da 1. Brigade er Hærens NATO-forpligtelse, bør vi have et underliggende koncept, der beskriver brigaden i rammen af NATO.
På samme måde som Multi-Domain Operations er fundamentet for al udvikling af doktrin, organisation og teknologi i US Army, og et håndgribeligt og velformuleret argument for økonomitildeling ved de årlige budgetforhandlinger, ville den Danske Hær stå meget stærkere i forbindelse med forligsrådgivning og den efterfølgende udvikling af Hæren med et koncept, som skaber sammenhæng i hærens og brigadens kapaciteter og et fast end state, der strækker sig over flere forlig. Sagt med andre ord: En konceptuel tilgang, underbygget af såvel wargaming6 som dybdegående analyse, vil kunne udvikle Hæren mere stringent, være bedre til at argumentere for konkrete behov overfor det politiske niveau samt være i bedre stand til at imødegå fremtidens trusler.
Rammerne for en konceptuel tilgang til udviklingen af 1. Brigade
1. Brigade er det primære danske hærbidrag, hvis NATO går i krig mod en ligeværdig modstander7. Brigaden ses indsat i rammen af en allieret division, sandsynligvis 3. UK DIV. Brigadens enheder kan, når der ikke er krig, indsættes i såvel internationale som nationale operationer, hvilket dog har en negativ konsekvens for brigadens beredskab.
Den ligeværdige modstander, der udgør den største trussel mod NATO og Danmark som en del heraf i en overskuelig fremtid, er Rusland8. Ruslands doktrin ses at være todelt. Rusland vil primært forsøge at vinde en konflikt under NATOs artikel 5 grænse kaldet konkurrenceperioden i Multi-Domain operations-konceptet. Denne tilgang kaldes populært hybridkrigsførelse9. Tvinges Rusland til væbnet konflikt vil de primært søge at afgøre kampen igennem hurtig mobilisering og samling af styrker efterfulgt af et fait accomplit angreb, hvor ønsket terræn hurtig besættes og indrettes til forsvar, før forsvarene kan nå at mobilisere og bringe angrebet til standsning, som tilfældet var med Krim i 2014. Rusland vil imødegå NATOs modangreb med dets veludbyggede og langtrækkende Anti Access og Area Denial systemer, hvor NATO-styrker erkendes under deployering og på kamppladsen med omfattende Intelligence, Surveillance and Reconnaissance midler (ISR)10 og ødelægge dem med langtrækkende virkemidler (kinetiske såvel som ikke kinetiske). I den taktiske kamp anvendes ligeledes primært ISR-midler koblet med langtrækkende virkemidler sikret af direkte skydende våben og enheder. Russiske enheder har for tiden overlegenhed inden for langtrækkende ildstøtte, elektronisk krigsførelse (EW) og informationsaktiviteter11.En eventuel krig mellem Rusland og NATO vil sandsynligvis foregå i Baltikum og Øst-Polen i den første fase. Områder der er præget af tætte skove, åbne sletter, brede floder, begrænset infrastruktur og bymæssig bebyggelse.
Danmarks udvikling er i øjeblikket hængt op på NATOs styrkemål, som blandt andet beskriver, hvad der skal være i den brigade, vi stiller med12. Dem kan vi som nation vælge af følge eller lade være. I indeværende forlig opbygger Hæren 1. Brigade til en medium brigade, ud fra de krav som NATO stiller. Fordi vores udgangspunkt var bataljonskampgrupper, som skulle kunne udsendes, eller tilgå en allieret brigade selvstændigt, er opbygningen af brigaden primært fokuseret på brigadetropperne og kapaciteter, der ikke har været behov for længe, som eksempelvis artilleri og morterer, taktisk UAS, panserværn og luftværn med videre. Vi er med andre ord i færd med at bygge op fra et lavt udgangspunkt, inden for de muligheder som de økonomiske rammer giver. Vi har ikke udviklet noget nyt, men brugt NATOs styrkemål som indkøbsliste uden at tage synderlig stilling til, hvordan vores brigade skal kæmpe på en forandret moderne kampplads.
Generalmajor Lollesgaard beskriver i ” Hærens udvikling efter det nuværende forlig”, at vi i næste forlig stadig har behov for penge til en fortsat opbygning for at komme på niveau – og derfor stadigt for få penge til passende videreudvikling. Generalen beskriver ligeledes, at vi har anskaffet en ny køretøjsflåde, som vi kommer til at arbejde med de næste 30 år13. Det vil ikke give (økonomisk) mening i fremtiden at afhænde disse, hvorfor enhver fremtidig brigade vil indbefatte disse systemer.
Danmarks nærmeste samarbejdspartnere – USA og Storbritannien – har i de seneste år påbegyndt en omfattende modernisering på baggrund af deres syn på fremtiden, nye koncepter og omfattende wargaming. I USA udvikles de højere føringsniveauer til at kunne indsætte kapaciteter fra alle 5 domæner14 i et meget højt indsættelsestempo, der er afhængig af f.eks kunstig intelligens og solide kommando og kontrol (C2) netværk15.Begge lande eksperimenterer med nye enhedstyper og robotteknologi. I Storbritannien har de igennem flere år udviklet en konceptuel enhed, der igennem en blanding af kendte kapaciteter som (mekaniseret infanteri og panser) og nye kapaciteter (robotter, meget langtrækkende ildstøtte, cyber og omfattende ISR-kapaciteter) kæmper afskåret fra hinanden og spredt over lange afstande16. Briterne ser, at såvel udviklingen af moderne teknologi samt erfaringerne fra blandt andet Krim viser, at måden hvorpå kampen føres ændres fra kamp med direkte skydende våben på forholdsvis kort afstand til kamp på lange afstande, hvor enhedernes ISR kapaciteter finder modstanderen, som derpå nedkæmpes med præcisions ild. For at imødegå at blive opdaget af modstanderens ISR kapaciteter, bevæger enheder på bataljonsstørrelser sig selvstændigt i langt større ansvarsområder end tidligere set. Vores andre NATO-allierede følger denne udvikling og mange gennemfører forsøg med robotteknologi og anden banebrydende teknologi17.Et koncept for 1. Brigade skal tage højde for alle disse elementer. Det skal tilsikre, at brigaden kan kæmpe og vinde på kamppladsen, men skal selvfølgelig også kunne lade sig gøre inden for den sandsynlige økonomiske ramme.
To forslag til koncepter for 1. Brigade til forliget 2030-2035.
Når man i US Army Future Concepts Center udvikler et koncept, beskrives indledningsvis det militære problem, som konceptet skal løse.
1. Brigades militære problem kunne lyde således:
”Hvordan vil fremtidens 1. Brigade, indsat i rammen af en NATO division, kæmpe og vinde mod en ligeværdig eller overlegen modstander, der er i stand til at påvirke brigaden på lange afstande og i alle domæner inklusiv det elektromagnetiske spektrum og informationsmiljøet, over længere tid, såvel under konkurrencetilstanden forud for krig og under krig.”
Bag den konceptuel løsning ligger der en ”underliggende central ide”, som overordnet set beskriver, hvorledes det militære problem løses. Denne del af konceptet kan sidestilles med chefens hensigt i en befaling, og er konceptens hjerte.
For at forstå den centrale ide i rammen af troppeenhedens funktioner opstilles en række komponenter af læsningen, der giver et indtryk af de organisatoriske og materielle krav, ideen retter sig imod.
På baggrund af det militære problem og den underliggende centrale ide, skrives konceptet i større detalje. I US Army Multi-Domain Operations Concept betyder dette, at operationen opdeles i faser, som beskriver, hvorledes US Army under anvendelse af Multi-Domain Operations vil gennemføre kampen i relation til den militære modstander. I dansk perspektiv taler vi ”kun” om en brigade, hvorfor vi kan nøjes med at beskrive, hvorledes brigaden spiller sammen med en foresat NATO-division i relation til modstanderen.
Herefter følger to forskellige forslag til centrale ideer og tilhørende komponenter for to forskellige måder at gribe brigaden an på. Den første er baseret på en fortsat udvikling af brigaden som NATO opstiller den. Forudsætningen for denne opstilling er, at vi kommer til at kæmpe på kamppladsen på samme måde, som vi forestillede os at gøre det, hvis vi var del af operation Desert Storm i 1991. Den anden baseret på tankerne bag det britiske Conceptual Force (Land)35/4018, hvor brigaden ses indsat i længere afstande fra naboer og foresatte. Bataljonerne forestilles ligeledes spredt mere ud på kamppladsen, og kampen føres ved at finde modstanderen med en bred vifte af ISR-midler og nedkæmpet med langtrækkende ildstøtte og andre systemer.
M1. Forsat Lineær Udvikling - fra middeltung brigade i 2028 til tung brigade i 2035
Jeg vil her beskrive et af mine eksempelvise forslag for den centrale ide og komponenter heraf. Denne er baseret på måden, vi forestiller os at kæmpe på i dag med nuværende doktrin.
Den centrale ide
”1. Brigade deltager i den succesfulde gennemførelse af nationale- og NATO-afskrækkelses (konkurrence19) operationer igennem øvelsesaktiviteter med allierede, f.eks. EfP, opretholdelse af et højt fagligt- og logistisk niveau og beredskab samt informationsaktiviteter, der viser dansk vilje og 1. Brigades evne til at kæmpe og vinde i kamp mod en ligeværdig modstander. 1. Brigade, indsat i rammen af NATO, underlagt en allieret division, kæmper og vinder i krig mod en ligeværdig modstander under anvendelse af den effekts -og manøvrebaserede tilgang samt mission command. Brigaden gennemfører såvel offensive, defensive, stabiliserings og forudsætningsskabende operationer under indsættelse af sine manøvreenheder samlet og koordineret, støttet af brigadens egne og foresattes kinetiske såvel som ikkekinetiske kapaciteter, med det formål at vinde close battle/decisive operations igennem en koordineret indsættelse af ild og bevægelse for herved at gennembryde og disintegrere modstanderes forsvar og udnytte midlertidige muligheder for at opnå end-state.”
Komponenterne af løsningen er:
Den centrale ide til den Fortsatte Lineære Udvikling indeholder følgende funktionelle elementer. De beskriver, hvilken konsekvens valget af denne løsning vil have for Hærens og i særdeleshed kapaciteternes udvikling.
- Moderne C2 og CIS systemer, der forbinder brigadens kapaciteter og enheder med foresatte og herigennem tilsikrer hurtig kommando, kontrol, koordination og synkronisering af effekter.
- Robuste pansrede og mobile kampenheder, der er i stand til at gennembryde overlegne fjendtlige pansrede og mekaniserede enheder.
- Ildstøtte, der kan understøtte brigadens manøvrer og behov for nærstøtte samt begrænset targeting i deep battle. Og organisatorisk luftværn i stand til at beskytte brigaden imod moderne lufttrusler.
- ISR-kapaciteter, der indsat umiddelbart foran brigadens forreste kampenheder kan finde og identificere fjendtlige kampenheder, ildstøttekapaciteter og hovedkvarterer af op til kompagnistørrelse inden for brigadens ansvarsområde.
- Ingeniørenheder, der kan gennemføre såvel mobilitetshæmmende og fremmende foranstaltninger samt gennemførelse af andre ingeniøropgaver i brigadens rum.
- Logistiske kapaciteter, der fra et centralt placeret Brigade Support Area kan holde brigaden forsynet med op til 7 dages forsyninger, samt gennemføre andre logistiske opgaver uden behov for oprettelse af brigade og afdelingslogistiske installationer.
M2. Visionær udvikling parallelt med nærmest allierede - Den Danske Konceptuelle Brigade
Nedenfor følger, hvordan den centrale ide og komponenterne kunne se ud hvis vi fulgte tankerne bag den britiske Conceptual Force (Land)35/40.
Den centrale ide:
“1. Brigade deltager i den succesfulde gennemførelse af nationale- og NATO-afskrækkelses(konkurrence)operationer igennem øvelsesaktiviteter med allierede, f.eks. EfP, opretholdelse af et højt fagligt- og logistisk niveau og beredskab samt informationsaktiviteter, der viser dansk vilje og 1. Brigades evne til at kæmpe og vinde i kamp mod en ligeværdig modstander. 1.Brigade indsat i rammen af NATO, underlagt en allieret division, kæmper og vinder i krig mod en ligeværdig modstander igennem hastigere beslutninger og manøvrer på kamppladsen, omfattende brug af netværksforbundne ISR-midler og præcisions-ildstøtte og udvidet mission command. Brigaden gennemfører såvel offensive, defensive, stabiliserings og forudsætningsskabende aktiviteter igennem spredt og selvstændigt indsættelse af sine kampgrupper20, støttet af såvel brigadens som foresattes kinetiske og ikke kinetiske effekter og ISR-kapaciteter. Alt med formål at undgå modstanderes ISR og Fires netværk og ved hjælp af langtrækkende effekter gennembryde og disintegrerer modstandens opstilling i deep og close battle og udnytte midlertidige muligheder til at opnå taktiske end states. Brigaden anvender en høj grad af autonome systemer, vildledning og spredning til at forblive skjult og binde modstanderes manøvreenheder. Kampgruppens kampenheder gennemfører sikring, vildledning, gennembrydning og rensning af mål, samt fastholdelse og kamp i uoverskueligt og svært fremkommeligt terræn.”
Komponenterne til løsningen er:
M2’s komponenter ses her både at ligne M1’s, men også adskille sig på baggrund af måden hvorpå vi ser kampen ført. Vi ser en mindre vægt på tunge kampplatforme og en større vægt på ubemandede systemer og langtrækkende ISR og ildstøtte.
- Moderne, veludbygget og kunstig intelligens understøttede C2-netværk og CIS løsninger, der sætter såvel brigade som kampgruppe i stand til hurtigt at planlægge og gennemføre operationer og targeting. Med og uden tab af forbindelse imellem brigade og kampgrupper.
- Veludbygget ISR-kapaciteter med omfattende billige netværksbaserede systemer, der dækker såvel brigade som kampgruppers udvidede interesse- og ansvarsområder.
- Langtrækkende autonomt og højmobilt-, præcisions- og panserbekæmpende ildstøtte ved såvel brigade og kampgruppe, herunder en styrket integration mellem ISR, EW og ildstøtte på alle niveauer. Moderne kunstig intelligens understøttet luftværn til bekæmpelse af moderne lufttrusler.
- Fast tildelte ingeniørdetachementer med kapacitet til mobilitetsfremmende og hæmmende foranstaltninger for kampgruppen, samt brigade-ingeniørbataljon til understøttelse af brigaden
- Logistik kapaciteter, kraftigt understøttet af ubemandede systemer, der gennemfører de traditionelle logistikopgaver og med moderne produktionsmetoder producere såvel reservedele, hele ubemandede systemer og våben.
- Omorganiserede combined arms kampgrupper, der muliggør selvstændig indsættelse ved fast tildeling af ISR, ildstøtte, C2, logistik og kampenheder.
Konklusion - vejene mod et dansk koncept
Jeg har ovenfor beskrevet to mulige konceptuelle ideer for 1. Brigade i 2035. Begge veje kan løse kampopgaven mod en ligeværdig modstander, og begge veje gør brug af såvel materielarven og stiller krav til nye kapaciteter. Det kræver selvfølgelig yderligere nedbrydning at finde ud af, hvilke afledte krav, der kommer til doktrin, organisation og teknologi.
De største forskelle imellem de to veje er, hvordan brigaden ses at vinde kampen. I M1 benytter vi os af den manøvrebaserede tilgang, hvor vi omgår fjendens styrker og udnytter dennes huller i opstillingen. Når det kommer til kamp, foregår det med en samlet styrke og direkte skydende våben, der indsættes koordineret for at opnå shock and awe effekten, som vi blandt andet så i de to krige i Irak21. I M2 vil vi stadig omgå fjendens styrker og udnytte svagheder. Vi vil dog helst undgå at blive set og ligeledes at ende i ildkamp med direkte skydende våben. I stedet anvender vi såvel jord som flyvende bevæbnede ubemandede systemer, som vi er parate til at miste. Vi indsætter dem i en skærm foran vores spredte enheder med det formål at finde fjenden og hullerne i opstillingen. Når fjenden er lokaliseret anvender vi primært indirekte skydende våben fra morterer, artilleri, fly og helikopterstøtte, bevæbnede ubemandede fly og loitre ammunitions22, sekundært vores bevæbnede ubemandede systemer og sidst vores infanteri og kampvognsdelinger. Bataljonerne er mindre og spredte for at undgå erkendelse, og infanteri -og kampvognsdelinger er primært beregnede til at holde vundet terræn og sikring.
Opstillingen af disse veje har i mindre grad til formål at vise, hvad vi bør gøre, men i stedet at påvise værdien i en konceptuel tilgang samt at anspore til nytænkning til den retning, vi vælger. I arbejdet med artiklen lavede jeg også en mulig indkøbsliste for de to løsninger, og ikke overraskende er de begge dyre. M1 bliver dyr i panser og soldater (tre nye panserinfanterikompagnier, kampvogne og IKK til bataljonernes opklaringsdelinger og godt 1000 flere soldater), M2 bliver dyr i ubemandede systemer og ildstøtte (50% af kampgrupperne ses at være kørende robotter, der er et højt antal UAS og hvert niveau har mere langtrækkende præcisions ildstøtte end tidligere). Uanset hvilken vej vi vil i fremtiden, starter rejsen med, at vi fastlægger, hvordan vi i dag ser os selv på kamppladsen i morgen – og hele tiden har med os, at vi ikke kommer til at kæmpe i 2035 som vi øver i 2020. Derfor er nytænkning ikke blot et tilvalg, men en nødvendighed.
Man kan selvfølgelig stille sig selv spørgsmålet, om vi som en lille dansk hær, der kun stiller én brigade, skal have, eller vil have gavn af, en konceptuel tilgang – er det anstrengelserne værd? Binder det os ikke unødigt? Skal vi ikke bare gøre som ”de andre”, eller bare gøre som NATO ønsker? Er vi ikke alt for små til at gå egne veje, særligt når vi skal indgå i en international division?
Alt sammen valide spørgsmål. Ikke overraskende vil mit argument være, at vi vil have stor gavn af en konceptuel tilgang. Uanset hvilken løsning vi vælger, kommer vi nemlig aldrig til at gøre præcis som de andre. Vi har forskelligt materiel, en anden indkøbspolitik, en anden økonomi og vores kulturelle forskellighed spiller også en rolle. Der er forskel på en dansk, engelsk og amerikansk bataljon og mådenden ledes og føres på, selvom vi er alliancepartnere. Styrken ved at skrive vores eget koncept, der tager højde for alle forudsætningerne er, som nævnt ovenfor, at vi får et fælles grundlag til at udvikle brigadens enkeltdele inden for doktrin, organisation og teknologi og herved vil Brigaden styrkes i forhold til mødet med en fremtidig ligeværdig modstander.
Fodnoter
[1] Egne observationer som del af projektgruppe Brigade 24 i Hærstabens Studie og udviklingssektion
[2] GL Eric j. Wesley & chief Warrant Officer 5 Jon Bates “To Change an Army – Winning Tomorrow p 5. https://www.armyupress.army.mil/Journals/Military-Review/English-Edition-Archives/May-June-2020/Wesley-Winning-Tomorrow/
[3] Ibid p 6-7.
[4] Egen observation efter 8 år i hærens udviklingsspor fra Hærens Kamp og Ildstøttecenteres Taktiksektion over Hærstabens Studie og udviklingssektion og nu Forbindelsesofficer ved US Army TRADOC med direkte reference til Kapacitetesudviklings afdelingen 1. (Hæren)
[5] FKOBST U.140-1 (juni 2020)
[6] Krigsspil hvor forskellig doktrin, organisation og teknologi afprøves i sammenhæng for at finde den bedste model i Dansk regi. Kan gennemføres fx i taktisk træner eller en konfrontation på et kort.
[7] GM M. Lollesgaard Hærens udvikling efter det nuværende forlig. https://www.krigsvidenskab.dk/emne/haerens-udvikling-efter-det-nuvaerende-forlig
[8] Aftale på Forsvarsområdet 2018-23
[9] Anvendelse af Politiske, Økonomiske, Diplomatiske, Cyber, Special operations og Proxystyrker, informationsaktiviteter, trusler om magtanvendelse og lignende midler til at opnå andets mål. (min forståelse)
[10] opklaringsmidler på jorden, i luften i rummet og det elektromagnetiske spektrum samt cyber og informationsområdet.
[11] TRADOC Pamphlet 525-3-1, The U.S. Army in Multi-Domain Operations 2028 kapitel 1. https://www.tradoc.army.mil/Portals/14/Documents/MDO/TP525-3-1_30Nov2018.pdf
[12] GM M. Lollesgaard Hærens udvikling efter det nuværende forlig. https://www.krigsvidenskab.dk/emne/haerens-udvikling-efter-det-nuvaerende-forlig
[13] ibid
[14] Land, Sø, Luft, rum (space) og cyber. Jf TRADOC Pamphlet 525-3-1, The U.S. Army in Multi-Domain Operations 2028 https://www.tradoc.army.mil/Portals/14/Documents/MDO/TP525-3-1_30Nov2018.pdf
[15] TRADOC Pamphlet 525-3-1, The U.S. Army in Multi-Domain Operations 2028 https://www.tradoc.army.mil/Portals/14/Documents/MDO/TP525-3-1_30Nov2018.pdf
[16] https://cove.army.gov.au/article/uk-conceptual-force-land-2035 se også FO UK Army hjemmeside på FIIN
[17] https://www.army-technology.com/features/scorpion-new-vehicles-for-a-new-era/ og https://www.army-technology.com/projects/themis-hybrid-unmanned-ground-vehicle/
[18] ibid
[19] Fra US Army MDO-Concept s III. In a new era of great power competition, our nation's adversaries seek to achieve their strategic aims, short of conflict, by the use of layered stand-off in the political, military and economic realms to separate the U.S. from our partners.
[20] Her forståes ikke den traditionelle bataljonskampgruppe men en hybrid imellem en kompagni og bataljonskampgruppe, der er istand til selvstændig combined arms kamp.
[21] https://en.wikipedia.org/wiki/Shock_and_awe
[22] Ubemandede systemer med sprængladninger eller lignende ombord der flyves ind i målet.