Where Have All the Soldiers Gone? Omdannelsen af det moderne Europa

Forfatter: James J. Sheehan

Forlag: Ellekær
Diverse: 376 sider; illustreret; Pris: 295,- kr.
 

Anmelder: Simon Papousek

James J. Sheehan (1937- ) er amerikansk historiker fra Stanford University med en PhD i Historie fra Berkeley. Hans forskning har primært koncentreret sig om Tysklands historie i moderne tid samt nyere Europæisk historie. ’Where Have All the Soldiers Gone?’ er hans første bog udgivet på dansk.

Bogen handler om, hvorledes krig har udviklet sig fra 1870 og frem til starten af 2000-tallet med invasionen af Irak. Sidstnævnte anvendes som udgangspunkt for en grundlæggende diskussion af krig som virkemiddel: ”Længe inden konflikten i Irak afslørede sprækkerne i de europæiske og amerikanske relationer, havde nogle forskere peget på den faldende tiltro til krigens virkekraft – ikke blot i Europa men globalt” (s. 15). Sheehan refererer her til den amerikanske politolog John Mueller, og dennes betragtning af krig, som et element i den menneskelige erfaring, der langsomt vil dø ud. Anden Verdenskrig spiller naturligvis en central og afgørende rolle hos Sheehan i opfattelsen af krigens svigtende virkekraft, og som en krig der introducerede et helt nyt internationalt system.  

Bogen tager sin begyndelse i slutningen af den Fransk-tyske Krig (1870-71), og gennemgår hvorledes primært Frankrig, Tyskland og England organiserede sit militær, samt hvordan krigen påvirkede de respektive samfund generelt i en militariserende retning. De to begivenheder, som brød med denne stigende og omsiggribende militarisering, var de to verdenskrige, der affødte en vis portion sund skepsis mod krig i et bredere udsnit af befolkningerne end hidtil. Efterhånden som vi bevæger os op gennem tiden, spiller andre lande væsentlige roller undervejs – blandt andet Rusland – samt kolonierne i Asien og Afrika.

Det store mellemspil fra 1918 til 1939 får naturligvis sin del af opmærksomheden. Første Verdenskrigs indflydelse på den militære såvel som politiske og kulturelle scene kan ikke overvurderes. Det er i denne periode, at læren ved skyttegravskrigen, teknologi og følgevirkningerne af krig tager form. Nazismen, facismen og kommunismen dukker op i et stormfuldt hav, hvor demokratiet forsøger at fastholde en nogenlunde normal tilstand og maner til besindighed.  Oveni eksploderer den kulturelle scene i teater, skønlitteratur, billedkunst og film, og giver det politiske liv en ligeså ny arena at agere på.

Kulminationen er det som Sheehan betegner som ”den sidste store krig” – Anden Verdenskrig – og dennes indflydelse ses stadig i nutidens krigslitteratur. Hvorledes ikke mindst det kultiverede og civiliserede Europa efterfølgende søger efter en løsning og generel sammenhængskraft for netop at undgå endnu en verdenskrig, får naturligvis mange sider. Herunder et kapitel med den interessante og (i hvert fald for nogen) provokerende titel: ”Hvorfor Europa aldrig bliver en supermagt”.

Med stor sikkerhed og overblik fører Sheehan læseren igennem over 100 års europæisk historie, og trækker tråde til økonomisk politik, sikkerhedspolitik, historiske begivenheder og med sans for andre påvirkninger. Bogen er samtidig et klart udtryk for, hvorledes historiefaget netop kan belyse den aktuelle situation ud fra fortiden, og skabe det fornødne net, hvori den fælles historie knyttes sammen. At kunne formidle dette kræver sans for detaljen, stort kendskab til perioden samt overblik over hvilken indflydelse sociologiske, politiske, religiøse og kulturelle elementer, som har gjort sig gældende.

Sheehan formår på imponerende vis at kunne fastholde perspektivet fra ende til anden, og denne bog efterlader derfor et stærkt indtryk. Både af en dygtig forfatter, men også en bog, som bør være pensum for den studerende som beskæftiger sig med denne så centrale og vigtige del af vores historie.

 

 

Del: