Videreuddannelse trin I på Hærens Officerskole - Konstant Udvikling!

Formålet med uddannelsen er at klæde de studerende på til at kunne virke som chef for en underafdeling og som stabsofficer ved bataljon eller brigade. Uddannelsens varighed er for tiden ca. 11 måneder. Heraf gennemføres 9 uger fælles med eleverne fra Søværnet og Flyvevåbnets tilsvarende kurser. Den resterende del af uddannelsen gennemføres på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Mangetallige holdbilleder på væggene rundt i slottets gange vidner om en lang tradition for uddannelse på slottet men som artiklen her gerne skulle illustrere, står hverken tiden eller videreuddannelsen i stampe i den fine, gamle bygning.    

De studerende

Premierløjtnanten der i dag indtræder på VUT I er omkring 30 år af levealder og har siden officersgrunduddannelsen typisk virket som delingsfører og næstkommanderende ved forskellige typer af underafdelinger afhængig af tjenestegren. Fælles for dem alle er, at 99 % har været udsendt mindst én gang – mange har været af sted to og en del tre gange. Flere har gjort tjeneste på hårde missioner i Irak eller Afghanistan – enkelte begge steder. Den virkelighed som har flere betydninger er vi nødt til at forholde os til også som uddannelsesplanlæggere på Hærens skoler. De studerende har generelt en endnu mere professionel tilgang til tjenesten end tidligere og langt størsteparten af dem er endog meget seriøse omkring deres studier. Det både kan og skal vi naturligvis udnytte men samtidig betyder det heldigvis også, at de studerende er konstruktivt kritiske og engagerede i forhold til hvad de præsenteres for under uddannelsen. Det er i øvrigt i denne sammenhæng væsentligt at erindre, at VUT I ikke leverer missionsorienteret uddannelse men derimod en videreuddannelse der i forhold til formålet nævnt ovenfor sigter bredt. De hyppige og ofte hårde udsendelser betyder imidlertid også, at VUT I (især for officerer bosiddende i Jylland) ikke ligefrem kan betragtes som et pusterum og også det stiller krav til såvel uddannelsen som den studerende.

Uddannelsen

Omkring 2004 blev en større modernisering af VUT I iværksat. Der var på det tidspunkt et voldsomt behov for at bringe uddannelsen i bedre samklang med den udvikling der var sket i forhold til den sikkerhedspolitiske situation men også i forhold til, at uddannelsestiden blev reduceret fra 18 til 11 måneder. Lidt populært sagt måtte der skrues ned for ”koldkrigshanen” og pensum måtte kritisk vejes i forhold til den rådige tid. Samtidig gav denne revision af uddannelsen en kærkommen lejlighed til også at give de pædagogiske metoder et ”serviceeftersyn”. Det er i lyset af denne omkalfatring af VUT I, at vi i dag uddanner vores kommende underafdelingschefer. Følgende fag indgår i dag på VUT I: Taktik, ledelse, engelsk, statskundskab og forvaltning. Ne­denfor beskrives uddannelsen nærmere.

Allerede efter en uges introduktionsprogram på Frederiksberg Slot drager de studerende på seks ugers værnsfælles modul hvorunder de undervises i fagene statskundskab, forvaltningsjura, idræt og Forsvarets virksomhed. Altså fagområder der er universelle for de studerende uanset værn og som det af flere grunde derfor giver rigtig god mening at gennemføre i fællesskab. De seks uger hvor de studerende er væk fra slottet anvendes i øvrigt til forberedelse og ikke mindst til justering af uddannelsen i forhold til tilbagemeldingen fra de studerende på holdet før. Dette dels i loyalitet mod elevernes ofte meget nuancerede og konstruktive tilbagemelding – dels i forhold til et ønske om konstant at udvikle uddannelsen til aktuelle krav og udfordringer.

Efter det første værnsfælles modul gennemføres to moduler med bataljonen som styrende enhedsstørrelse. Temaet i det første modul er offensive operationer og samtidig introduceres de studerende til den operative analysemodel. Herunder gennemføres en ugelang udrykning til Bornholm hvor en til formålet specifikt udviklet taktikopgave danner grundlag for metodekursus i operativ analyse. Netop denne udrykning er i øvrigt et eksempel på en positiv justering af uddannelsen der er blevet til i forlængelse af et godt forslag fra tidligere studerende. Temaet for det næste taktiske modul er bataljonen indsat i defensive operationer. Samtidig introduceres de studerende til løsning af taktiske opgaver i stabsramme. Ved samme lejlighed tildeles kamp i bebyggede områder særlig opmærksomhed idet netop dette emne ses at få stadig større aktualitet nu og i fremtiden. I lighed med metodekurset gennemføres også indføringen i stabsarbejde som en ugelang øvelse. I 2009 blev denne øvelse for første gang henlagt til officersskolens splinternye auditorium og dette med ganske stor succes. Det nyrenoverede ridehus med særdeles fine audiovisuelle hjælpemidler tillader os at have hele VUT-holdet samlet under et tag men stadig opdelt i aflukkede ”stabslokaler”. Den koncentration af lærerkræfterne der opnås herved samt muligheden for lynhurtigt at kunne udsende kollektive budskaber til stabene blev oplevet meget positivt af såvel de studerende som lærerkollegiet. Under øvelsen gennemføres endvidere rekognoscering i terræn. Opgaverne der danner rammen om den taktiske uddannelse er alle skræddersyede til den aktuelle taktik og/eller metode der specifikt ønskes fokuseret på og alle indeholder afmålte grader af irregulære elementer og stabilisering.

Under taktisk modul tre, fire og fem hæves det taktiske niveau til brigadeniveau. Samtidig hæves også kompleksiteten i såvel opgaverne som stabsarbejderne ligesom såvel befalinger, stabsmøder og taktiske orienteringer i stigende omfang udgives og gennemføres på engelsk. Temaerne i modul tre og fire er brigaden indsat i henholdsvis offensive og defensive operationer. Et af højdepunkterne i disse moduler er den årlige øvelse med eleverne fra Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) på Forsvarsakademiet. Øvelsen gennemføres i den Taktiske Træner på Hærens Kampskole og understøttes af det computerbaserede simulationssystem JCATS (Joint Conflict and Tactical Simulation) der giver mulighed for at afprøve de taktiske planer samt træne føring fra brigaden og divisionens føringscentre. OFU-eleverne bemander herunder en divisionsstab og VUT-eleverne de underliggende brigadestabe. Øvelsen støttes hvert år af en lang række andre myndigheder og er endog meget udbytterig for skolerne. Modul fem omhandler brigade (og bataljon) indsat i stabiliseringsoperationer. Som en nyskabelse skal indeværende VUT-hold i starten af maj måned en uge til England og der gennemføre uddannelse sammen med de britiske VUT-elever. Denne øvelse er kommet i stand ud fra et ønske om en øget internationalisering af uddannelsen og VUT-afdelingen har såvel store forventninger som forhåbninger til dette samarbejde. De fem taktiske moduler understøttes dygtigt af fagene ledelse, engelsk og statskundskab. Herunder tilstræbes størst mulig grad af fagintegration med henblik på at udnytte den synergi der for eksempel ligger i at arbejde med samme emne i engelsk som er aktuelt i taktik og hvortil undervisningen i statskundskab kan danne rammen. Efter de fem moduler på Hærens Officersskole gennemføres atter værnsfælles uddannelse – denne gang i tre uger, hvor emnet er planlægning af værnsfælles operationer samt specifikke værns- og Forsvarsrelaterede briefinger. Endelig afsluttes uddannelsen med eksamener i fagene taktik, engelsk, statskundskab og ledelse. To ting kunne springe den opmærksomme læser i øjnene og må nævnes i forhold til ovenstående: For det første er der ikke længere obligatorisk idrætsundervisning på VUT I. Kravet til eleverne er, at de skal bestå den almindelige, årlige træningstilstandsprøve men derudover er det op til dem selv at holde deres fysiske form ved lige. Nogle vil givet finde denne prioritering diskutabel men afsættet skal alene tages i den rådige tid og ønsket om at gøre de ting vi gør ordentligt i stedet for at gøre mere halvt. For det andet høres lejlighedsvist røster der stiller spørgsmålstegn ved prioriteringen af brigadeniveauet over bataljonsniveauet. Kritikerne vil hævde, at prioriteringen er skæv i forhold til, at vi ”kun” uddanner og udsender bataljoner eller bataljonskampgrupper og indsætter underafdelinger og delinger. Her er det imidlertid væsentligt at huske på, at VUT I for mange officerer vil være den sidste videreuddannelse, og alene af den grund er det afgørende vigtigt at få skabt forståelse for troppeenhedsniveauet hos alle. Heldigvis har flere hjemvendte underafdelingschefer fra missionen i Afghanistan da også betonet, at de var rigtig glade for netop denne forståelse i forhold til de mange midler de ofte havde til rådighed samt kompleksiteten af problemstillingerne.

Den pædagogiske facon

Som tidligere anført er pædagogikken justeret betragteligt på VUT I de senere år. Den traditionelle ”tankpasser-undervisning” (hvor læreren sat på spidsen fra katederet øser sit billede af stoffet ind i hovederne på eleverne) er afløst af en langt mere dynamisk og anerkendende undervisningsform. Som anført indledningsvist er afsættet, at de studerende har betydelige erfaringer og rent faktisk gerne vil dygtiggøre sig. Derfor er udgangspunktet nu også, at den generelle teori (ofte doktrin) er noget de studerende selv kan læse med henblik på behandling og drøftelse af udvalgte områder og praktisk arbejde med stoffet i form af opgaveløsninger og stregopgaver mv. på skolen. Endvidere prioriteres af samme årsag gruppe- og stabsarbejder over katederlektioner. Refleksion er et adopteret og anerkendt princip i uddannelsen. Tiden til og formålet med refleksionen er indbygget i fagenes læseplaner og de seneste år er fokuseret betydeligt på til stadighed at forbedre og fokusere refleksionsseancerne så størst muligt udbytte opnås[1]. Også her finder tværfaglighed plads og flere refleksionsseancer gennemføres i tæt samarbejde mellem taktik og ledelse idet såvel doktrinære som ledelsesmæssige aspekter selvklart ofte er i spil under uddannelsen – for eksempel og i særlig grad omkring gennemførelsen af stabsarbejder.

Samlet set gennemføres ca. 15 dages fjernundervisning under uddannelsen i fagene taktik, ledelse og statskundskab. Formålet hermed er dels at ”mildne luften lidt for de klippede får” i relation til især de studerende der er bosat langt fra skolen og som derved får mulighed for lidt mere tid med familien under uddannelsen, dels at afprøve og undersøge nye og andre undervisningsmetoder. VUT-afdelingen har i den forbindelse et frugtbart samar­bejde med Institut for Pædagogik ved Forsvarsakademiet som også har været en god sparringspartner omkring pædagogikken generelt og tilbagemeldingspraksis i særdeleshed igennem de seneste år.

VUT-afdelingen tilstræber i dag at skabe et læringsmiljø hvor det er et fælles ansvar at udvikle de studerende (og lærerne) mest muligt. Fælles skal tages meget bogstaveligt i denne sammenhæng. Alle har et ansvar for at bidrage til størst mulig udvikling. For eksempel derfor er afskaffelse af mødepligten da heller ikke på dagsordenen i VUT-afdelingen. Man kan af indlysende årsager ikke bidrage til den fælles udvikling eller stille sine egne erfaringer til rådighed hvis man ikke er til stede. Afsættet for det ønskede læringsmiljø er helt enkelt, at vores metier er alt, alt for alvorlig til ikke at gøre alt hvad vi kan for at skabe netop det undervisnings- og læringsmiljø der giver den størst mulige værditilvækst. På bundlinien står jo, at det er netop er vore studerende der efter VUT I ofte drager til for eksempel Afghanistan med ansvaret for andre menneskers 20-21-årige sønner og døtre og hvor konsekvenserne er umiddelbare og sommetider fatale. Derfor tilstræbes, at skabe et undervisningsmiljø med fokus på udvikling af den enkelte i et positivt og anerkendende miljø hvor der spilles med åbne kort. Læreren er mere end noget andet vejleder og facilitator for de studerende men samtidig (og også her er de studerendes tilbagemeldinger taget dygtigt i ed) kaldes ”en spade for en spade og en skovl for en skovl”. Det er i orden at lave fejl. Det er i orden at udtrykke usikkerhed. Det er i orden at bede om hjælp. Det er ikke i orden at lave samme fejl igen og igen. Det er ikke i orden at forsøge at skjule, at der er noget man ikke har forstået. Dertil er ”bundlinien” som sagt for alvorlig. Det er i øvrigt også i orden ”at tænke ud af boksen”. Blot har det ofte vist sig, at det i den sammenhæng er nyttigt forud for at vide hvordan ”boksen ser ud”…

Information er afgørende i ovenstående sammenhæng. Til hvert af de ovenfor omtalte moduler er derfor nu tilknyttet en informationsplan der for de studerende tydeligt viser hvad formålet med det enkelte element i modulet er ligesom der spilles med fuldstændigt åbne kort omkring den nødvendige bedømmelsesmæssige del af det at være studerende på VUT I.

Udvikling og bedømmelse

Udvikling og bedømmelse går hånd i hånd på VUT I. Isoleret set ville det nok være lettere at skabe et udelukkende positivt læringsmiljø hvis al bedømmelse var væk. Omvendt kan man nu engang kun udvikle sig hvis man ved hvor man står.  Et gammelt udtryk siger: ”Den ved bedst selv hvor skoen trykker der har den på”. Blandt andet derfor er selvbedømmelse indført på VUT-I. Formålet med vidtstrakt anvendelse af selvbedømmelse på VUT-I er, at understøtte ambitionen om skabelse af størst mulig sammenhæng mellem elevens ambitionsniveau, elevens selvbillede, ”bedømmerens” billede og det faktiske billede. Endvidere findes selvbedømmelse at bidrage til en generel øget nuancering af bedømmelserne til gavn for såvel den enkelte som for Forsvarets mulighed for effektiv forvaltning af den enkelte. Større accept af bedømmelsen hos den enkelte er endnu en afledt fordel ved konceptet ligesom både elev og samtaleleder findes at blive endnu bedre rustet til at møde en fremtid med forventeligt øgede krav om selvledelse ved at arbejde med udvikling og bedømmelse på denne måde. Den indtil videre eneste erkendte ulempe ved anvendelse af selvbedømmelse er et lidt øget tidsforbrug ved samtalelederen og eleven i forhold til den mere traditionelle ”envejsbedømmelse”. Fordelene findes dog samlet set klart at overskygge denne ulempe. Eleverne skal trænes i at forholde sig kritisk til egen praksis. Derved skabes afsæt for udvikling. Samtidig kan elevens eget billede af styrker og svagheder holdes op i mod et andet billede hvilket findes at bidrage positivt til afsættet for udvikling. På den længere bane vil evnen til at kunne forholde sig kritisk til egen praksis sandsynligvis også bidrage positivt til bedre sammenhæng mellem den enkeltes ønsker, anvendelse og faktiske evner. Eleverne skal således (i lighed med samtalelederen) forsøge bedst muligt at beskrive både styrker og mindre udviklede sider af FOKUS-kompetencerne ved eleven og herunder kunne relatere dem til konkrete eksempler eller konkret adfærd under uddannelsen på HO. Eleven må meget gerne understøtte sine refleksioner af input fra EQI-test[2], 360 graders-evaluering[3] samt feedback fra medstuderende, lærere, holdofficer og andre støttende relationer. De foreløbige erfaringer med denne udviklings- og bedømmelseskoncept har været meget positive.

Fremtiden

Udviklingen af VUT I på Hærens Officersskole vil fortsætte. Udfordringerne til eleverne når de har gennemført VUT I er helt evident til tider endog meget ekstreme og derfor skal de ligeså selvklart klædes bedst mulig på. Nøgleordene er fortsat udvikling af den pædagogiske koncept, øget internationalisering og bedst mulig overensstemmelse med tidens krav til de kommende kaptajner. Øget anvendelse og udnyttelse af simulations- og føringsstøttesystemer, øget og bedre udnyttelse af mulighederne for IT-understøttet fjernundervisning, øget samarbejde med udenlandske (og herunder især) engelske samarbejdspartnere og fortløbende ajourføring af scenarierne der understøtter doktrinundervisningen er mere konkrete fokuspunkter. Alt sammen for at sikre bedst mulig og konstant udvikling af de studerende på VUT I!                   


[1] Eksempel: Dagen efter et stabsarbejde samles fagspecialisterne på tværs af seks brigadestabe. Det vil for eksempel sige, at de seks ingeniørofficer sætter sig sammen og ud fra tildelte (og fokuserede) refleksionsspørgsmål identificerer udviklingspunkter og erfaringer. Disse fremlægges siden for resten af VUT-eleverne eller nedfældes og uploades på de studerendes internetbaserede vidensdelingsportal.  

[2] EQI er et testapparat der angiver det aktuelle niveau for personens emotionelle, personlige og sociale aspekter af intelligensen (den ikke-kognitive intelligens).

[3] 360 graders evaluering er et system, hvor personen via onlinebesvarelser af spørgeskemaer modtager tilbagemelding på andres oplevelse af fokuspersonens hidtidige ledelsesadfærd. Inputgivere er undergivne, sideordnede og nærmeste overordnede.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.3_2009.pdf

 

 

Litteraturliste

Del: