Ved årsskiftet 1985

I 1984 fik vi et nyt forsvarsforlig. Forliget uar ikke godt, men heller ikke værre end man kunne vente under de givne økonomiske vilkår. Kun de urealistiske optimister følte sig endnu en gang skuffede og besvegne.
Selv om der endnu er enkelte uklarheder vedrørende forligets detaljer, ligger rammerne stort set fast. Det er nu op til forsvaret at få det bedst mulige ud af midlerne. Vi må her håbe, at fredsstrukturens uddannelse og beredskab ikke fortsat skal være den primære eller måske endog den eneste regulator ved økonomiske stramninger. Vi er endvidere mange, der håber, at der fortsat vil herske en bred forståelse for, at med Danmarks geografi er landets forsvar en opgave, der skal løses afalle værnene i snævert samvirke. Vi må også håbe, at forståelsen blandt vore politikere for, at landets forsvar skal og må udvikles i et totalforsvarsregi, vil blive mærkbart øget.
Den 17. september 1984 fejrede Søe-Lieutenant-Selskabet sin 200 års dag. Jeg deltog som formand for Det krigsvidenskabelige Selskab i festmiddagen og havde her lejlighed til at overbringe Søe-Lieutenanteme vort Selskabs hilsen. I denne var enkelte betragtninger, som lige fuldt kunne gælde Det krigsvidenskabelige Selskab, som mange oplever det, og som atter andre håber, at det vil udvikle sig:

»Jeg følte mig fra første gang jeg kom her (hos Søe-Lieutenanteme), tiltrukket af den friske og uhøjtidelige tone, i hvilken unge som ældre forfægtede deres synspunkter. Ingen syntes at holde sig tilbage fra at gå på tværs af meningerne på bjerget. Ingen syntes at lægge dæmper på synspunkterne, selv om de måske var uenige med tilstedeværende admiraler. At have et Selskab, hvor man kan udfolde sig på denne måde, er et aktiv, som er svært at overvurdere. Det er et væsentligt væm imod det menings- tyranni, som i en stor og stærk organisation som vor altid lurer lige under overfladen. Dette meningstyranni skal bekæmpes, såsnart det stikker sit hovede frem. Forstår vi ikke i en fri forsamling som denne at sætte spørgsmålstegn ved vore egne beslutninger, vore handlinger og ikke mindst vore vaner, vil vi åndeligt set forstene«.

Og senere fortsatte jeg: »Hold læselysten og studielysten i live. Gør vi ikke det i vore væm, bliver vi verdensfjeme og teoretiske i meget af det, vi foretager os. Det kan lyde som et paradoks, men er ikke mindst i dag en sandhed. Vi lever i en tid, hvor bureaukrati og administrativ formalisme undertiden truer med at tage magten fra os. Lærer vi ikke at forstå krigens karakter, og udbygger vi ikke vor viden om mennesket i krig, bliver vor uddannelse af værnene og vore forberedelser til løsning af opgaverne urealistiske«.

Jeg håber som ny formand at kunne medvirke til, at vort gamle Selskab fortsat udvikler sig. Vi skal stadig kunne sætte aktiviteter i gang, som øger vor viden, og som kaster nyt lys over vor virksomhed. Vi må aldrig henfalde til ønsket om i dette Selskab blot at få vore egne meninger og tanker bekræftet. Med disse ord ønsker jeg Selskabets medlemmer et godt nytår.

O. R. H. Jensen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del: