Uddannelsen af den afghanske hær

I forbindelse med mit job som chef for uddannelsessektionen ved Combined Training and Advisory Group – Army[2] (CTAG-A)/NATO Training Mission – Afghanistan (NTM-A) havde jeg i seks måneder tæt berøring med opbygningen og uddannelsen af den afghanske hær, Afghan National Army (ANA), og har derfor et godt kendskab til de mange udfordringer, der er forbundet med det afghanske militære uddannelsessystem og den generelle opbygning af ANA.

Foto: forsvaret.dk Afghanske soldater sværger troskab

I det følgende vil jeg beskrive uddannelsessystemet inden for ANA, herunder hvorledes det har udviklet sig efter NTM-A blev oprettet i november 2009. Afslutningsvis vil jeg påpege nogle af de udfordringer som såvel NTM-A som ANA står overfor på nuværende tidspunkt. Velvidende at de afghanske sikkerhedsstyrker (Afghan National Security Forces (ANSF)) omfatter såvel ANA som Afghan National Police (ANP), vil jeg i denne artikel koncentrere mig om ANA, idet jeg kun i begrænset omfang har beskæftiget mig med uddannelsen af ANP. En række af problemstillingerne vil dog sandsynligvis være de samme.

Det militære uddannelsessystem i Afghanistan[3]

Baggrund

Selvom den afghanske hær, som vi kender den i dag, officielt først blev oprettet i slutningen af 2002, er det et ofte overset faktum at Afghanistan har haft en national hær siden 1880’erne, og at den i 1979 var på ca. 100.000 mand. I begyndelsen var det primært Storbritannien, der støttede opbygningen af den afghanske hær. Senere kom en række andre nationer på banen, herunder Sovjetunionen og Tyskland, der i mellemkrigsårene havde større eller mindre indflydelse på udviklingen af den afghanske hær. Sovjetunionen havde stor indflydelse på den afghanske hær fra midten af 1960’erne til slutningen af 1980’erne.  Perioden 24. december 1979 – 15. februar 1989, hvor Afghanistan var besat af Sovjetunionen, har i særlig grad påvirket den afghanske hær, herunder specielt officerskorpset, hvoraf en stor del af den ældre generation er uddannet i Sovjetunionen eller af sovjetiske instruktører i Afghanistan.

Der er således en arv, påvirket af skiftende regimer i mere end hundrede år, der på godt og ondt har haft og stadigvæk har indflydelse på opbygningen og uddannelsen af den afghanske hær.

I beskrivelsen af uddannelsessystemet inden for ANA vil jeg tage udgangspunkt i Fig. 1, der skematisk angiver uddannelsessystemet; fra hvervning og den grundlæggende uddannelse frem til den enkelte soldats, befalingsmands og officers overgang til den operative struktur. Endvidere vil de videregående uddannelser blive beskrevet. Som hovedregel har jeg anvendt de danske betegnelser for diverse uddannelser og kurser, idet NTM-A/CTAG-A engelske betegnelser er anført som fodnoter.

Hvervning

Hvervning til ANA foregår ved lokale hvervekontorer, der er placeret i flere af de større provinsbyer samt 16 mobile hvervekontorer, der primært hverver personel fra landområderne.

Hverveprocessen for ANA og ANP er den samme og består af tre trin, der skal være afsluttet inden ansøgeren kan gennemføre uddannelse indenfor ANA eller ANP.

Trin 1: Ansøgeren skal være i besiddelse af et antal fotos og et nationalt identifikationskort fra distriktet, der er verificeret af guvernøren eller en tilsvarende person. Ansøgeren skal endvidere være i besiddelse af en personlighedserklæring, der skal være underskrevet af to ”ældre” fra ansøgerens by eller landsby. Ansøgeren skal være mellem 18 og 28 år, idet der dog er mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Trin 2: Ansøgeren henvender sig til et lokalt hvervekontor eller et af de mobile hvervekontorer, hvor vedkommende udfylder et ansøgningsskema. Herefter gennemføres en screening af ansøgerens helbredsstilstand og eventuelle kriminelle baggrund. Ansøgningsskemaet underskrives af hvervekontoret og medbringes til det lokale hovedkontor for hvervning med henblik på at blive verificeret og underskrevet.

Trin 3: Det lokale hovedkontor gennemfører en helbredsundersøgelse, hvorefter alle papirer underskrives af guvernøren eller en tilsvarende person. Afslutningsvis sendes ansøgningen til Forsvarsministeriet, der gennemgår alle papirer, og giver bemyndigelse til at ansøgeren kan påbegynde uddannelse indenfor ANA.

De tre trin bliver suppleret med biometriske profiler, der giver ANA mulighed for til enhver tid at identificere alt personel. De biometriske profiler har endvidere været medvirkende til, at en række oprørere er blevet fanget i at forsøge at blive hvervet til ANA. På trods af dette tiltag er det alligevel lykkedes oprørere at blive hvervet til ANA, men som oftest er hvervningen til oprørsbevægelsen sket efter optagelsen til ANA.

Den militære grunduddannelse

Den indledende grunduddannelse (rekrutuddannelse)[4] i ANA varer i alt otte uger og gennemføres enten ved Kabul Military Training Center (KMTC), der, som navnet indikerer, er placeret i Kabul, eller ved et af de seks regionale uddannelsescentre (Regional Military Training Center (RMTC)), der er placeret henholdsvis i Darulaman, Mazar-e-Sharif, Khost, Kandahar, Shorabak[5] og Herat. Der er således et RMTC i hvert af ANA korps ansvarsområde.

Uddannelsen ved de enkelte uddannelsescentre gennemføres jævnfør et standardiseret program, der løbende justeres og godkendes af ANATC. Selvom der er tale om et standardiseret uddannelsesprogram er der forskel på uddannelsen ved de enkelte centre, idet lokale forhold, herunder råderet over skydebaner mv. har indflydelse på den daglige uddannelse. Desuden er der stor forskel på kapaciteten ved KMTC og RMTC, idet KMTC er dimensioneret til at kunne gennemføre fem årlige grunduddannelsesmoduler af op til fem kandaker (bataljoner), på hver 1.400 mand, samtidigt. I alt 35.000 på årsbasis. Hver RMTC er dimensioneret til at uddanne en kandak, på 1.400 mand, fem gange om året[6]. I alt 38.000 på årsbasis. Den samlede kapacitet til grunduddannelse er således på 73.000 mand om året.

Det standardiserede uddannelsesprogram indeholder almindelige soldatermæssige færdigheder, såsom march, skydning, eksercits, førstehjælp samt fysisk uddannelse og træning. Desuden gennemføres moduler i bykamp, Check Points, forhold overfor vejsidebomber og Counter-insurgency (COIN). Der gennemføres kontrolprøver i de fleste fag.

Efter grunduddannelsen er soldaten rede til at fortsætte sin funktionsuddannelse eller direkte tilgå en enhed i den operative struktur som geværskytte[7]. Sidstnævnte option har været realiteten for mange soldater i den forcerede opbygning af ANA. Der er således allerede på dette tidspunkt et uddannelsesmæssigt efterslæb i den operative struktur.

Befalingsmandsuddannelser

Den indledende befalingsmandsuddannelse[8]  kan enten gennemføres direkte efter den indledende grunduddannelse eller efter gavntjeneste i en enhed.

Uddannelsen gennemføres ved KMTC[9] eller RMTC i umiddelbar forlængelse af grunduddannelsen. For soldater med gavntjeneste gennemføres uddannelsen i relation til hvornår de enkelte korps er tildelt uddannelsespladser. Før påbegyndelse af uddannelsen skal soldaten bestå en fysisk kontrolprøve samt en lægeundersøgelse. Endvidere skal soldaten være på niveau 1 i læsning, skrivning og regning[10] og kunne tale enten Dari eller Pashto. Uddannelsen omfatter grundlæggende forhold inden for ledelse og føring, kontrolværktøjer, skydeinstruktion, enhedsuddannelse på gruppeniveau, samt en uges uddannelse i læsning, skrivning og regning. Efter gennemført uddannelse udnævnes soldaten til sergent (E5) og afgår til Consolidated Fielding Center (CFC) med henblik på at tilgå en nyoprettet enhed, der skal gennemføre indledende førings- og enhedsuddannelse, tilgår direkte en enhed i den operative struktur eller vender tilbage til sin oprindelige enhed.

Efter at have forrettet tjeneste som sergent i en ikke nærmere angivet periode kan befalingsmanden komme i betragtning til en videregående uddannelse[11], hvor han gennemgår et otte ugers forløb ved Infanteriskolen eller RMTC[12], der består af fem ugers uddannelse med fokus på ledelses- og føringsmæssige færdigheder samt enhedsuddannelse på gruppe- og delingsniveau samt en uges uddannelse i almindelige militære færdigheder. De resterende to uger anvendes til uddannelse i læsning, skrivning og regning. Efter gennemført uddannelse udnævnes sergenterne til stabssergenter (E6) eller oversergenter (E7), alt afhængig af deres anciennitet, og returnerer til deres enhed.

På grund af manglende befalingsmænd på højere funktionsniveau blev der i 2010 introduceret en ny befalingsmandsuddannelse; 1 Uniform[13] (1U). Denne uddannelse varer 12 uger og efter afslutning af uddannelsen udnævnes kursisterne til stabssergent (E6), og der er ikke krav om at kursisten senere skal gennemgå NCOBC. Forudsætningen for at kunne komme på 1U er en High School uddannelse eller tilsvarende teknisk uddannelse. På grund af at kursisterne har væsentlige bedre skolemæssige forudsætninger end kursisterne ved TLC og NCOBC, er der tale om et forceret uddannelsesforløb, der omfatter både den militære grunduddannelse og moduler fra såvel TLC som NCOBC, i alt otte uger, der gennemføres centralt ved Bridmal (befalingsmand) Academy ved KMTC, RMTC Darulaman og i De Forenede Arabiske Emirater[14], samt fire ugers uddannelse ved respektive tjenestegrensskoler. Efter gennemført uddannelse tilgår den nye befalingsmand CFC med henblik på at tilgå en nyoprettet enhed eller tilgår direkte en enhed i den operative struktur.

1U er i høj kurs hos ANA, hvilket blandt andet har medført, at det afghanske forsvarsministerium flere gange, og som oftest med ultrakort varsel, har befalet nye midlertidige kurser oprettet ved RMTC. Problemet har imidlertid været, at RMTC ikke tilsvarende fik tilført de påkrævede ressourcer i form af instruktører og uddannelsesmateriel, hvilket har medført, at der kan stilles tvivl om uddannelsesniveauet. En del kursister mødte desuden op uden de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger, hvilket selvsagt gav anledning til store udfordringer for ledelsen ved respektive RMTC’er.

Der gennemføres også et kursus for befalingsmænd, der skal forrette tjeneste i stabe[15]. Der er tale om en supplerende uddannelse af seks ugers varighed. Kursets indhold er primært fokuseret på administration og andre støtteopgaver i en højere stab (brigade, division og korps). Forudsætningen for at komme på BSNCOC er enten TLC, NCOBC eller 1U.

Udover BSNCOC findes der endvidere en lang række specialistkurser for befalingsmænd, der gennemføres ved respektive tjenestegrensskoler.

Der findes yderligere to videregående uddannelser for befalingsmænd på højeste funktionsniveau. Et 11 ugers kursus[16], der kvalificerer oversergenter (E7) og seniorsergenter (E8) til at besætte funktioner som Sergeant Major i et kompagni eller forrette tjeneste i stabs- og instruktørfunktioner, og et 22 ugers kursus[17], der forbereder senior- (E8) og chefsergenter (E9) til at forrette tjeneste som Sergent Major på bataljons-, brigade- og korpsniveau. Begge kurser gennemføres ved Bridmal Academy og fokuserer på ledelse og administration i relation til funktionsniveauet. Set i relation til antallet af befalingsmænd i ANA er der tale om relativt få uddannelsespladser på højeste funktionsniveau, idet begge kurser pt. gennemføres to gange årligt med i alt 88 kursister på FSC og 66 kursister på SMC. I takt med opbygningen af befalingsmandskorpset i ANA er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt og en udvidelse af kapaciteten er da også planlagt i løbet af 2011-2012.

Officersuddannelser

Det er muligt at blive officer i ANA på flere forskellige måder, idet det militære uddannelsessystem indeholder både en kortvarig og en længerevarende officersuddannelse. Dertil kommer flere videregående officersuddannelser på højeste funktionsniveau samt for chefgruppen.

Den kortvarige officersuddannelse, der grundlæggende kan sammenlignes med en reserveofficersuddannelse, består pt. af to forskellige kurser. Officers Candidate School (OCS) er et 20 ugers kursus, der gennemføres ved Officer’s Training Brigade OTB), der er en del af KMTC. Forudsætningen for optagelse er at kursisten er i besiddelse af en universitetsuddannelse eller en High School eksamen. Befalingsmænd med gode evner i læsning, skrivning og regning kan også komme i betragtning. Alle ansøgere skal gennemføre en prøve, der blandt andet påviser kursistens ledelsesmæssige potentiale samt en fysisk kontrolprøve og en helbredsundersøgelse.  OCS indledes med en forceret militær grunduddannelse, hvorefter der gennemføres uddannelse inden for taktik, ledelse og uddannelse, administration med videre. Der lægges stor vægt på den holdningsmæssige uddannelse med vægt på de væbnede styrkers rolle i det afghanske samfund og over for civilbefolkningen. OCS indeholder også tjenestegrensmoduler, afhængig af hvor kursisten efterfølgende skal forrette tjeneste. I takt med tjenestegrensskolernes oprettelse vil modulerne blive gennemført ved disse skoler. Efter afslutning af OCS udnævnes kursisterne til løjtnanter, med tre års tjenestepligt, og afgår til CFC med henblik på at tilgå en nyoprettet enhed eller tilgår direkte en enhed i den operative struktur.

I foråret 2010 startede det første hold kvinder på OCS. Dette skete på afghansk initiativ efter direkte dekret fra det afghanske forsvarsministerium. I løbet af kort tid udarbejdede ANATC i samarbejde med OTB en særlig uddannelsesplan møntet på de afghanske kvinder. Uddannelsens varighed svarer til OCS (20 uger), men er opdelt i to moduler. Første modul varer 12 uger og omhandler den grundlæggende militære uddannelse suppleret med ledelse og uddannelse, administration med videre. Det andet modul varer 8 uger og har fokus på logistik, økonomi- og personelforvaltning, idet kvinderne efter afslutning af OCS udnævnes til løjtnanter, med tre års tjenestepligt, og skal forrette tjeneste inden for logistik og økonomi- og personelforvaltning i højere stabe og på tjenestegrensskoler, herunder primært Human Ressource (HR) skolen. På grund af de særlige sikkerhedsforanstaltninger, som det har været nødvendigt at etablere omkring den kvindelige OCS uddannelse, så blev det første hold ikke uddannet ved KMTC, men ved en særligt bevogtet lokalitet i Kabul. Der er efterfølgende etableret en facilitet ved KMTC til det kvindelige OCS kursus.

Mujahideen Integration Course (MIC) er en særlig officersuddannelse af otte ugers varighed. Denne uddannelse er udelukkende forbeholdt Mujahideen krigere, der tog aktiv del i modstanden mod den sovjetiske besættelse, og som ønsker at forrette tjeneste i ANA. Da disse ”krigere” forudsættes at have praktisk erfaring i krigsførelse fokuserer uddannelsen primært på emner som ledelse, administration samt læsning, skrivning og regning. Efter gennemgang af MIC udnævnes kursisterne til en grad, der er afhængig af deres erfaring og status. Det er således ikke ualmindeligt, at officerer med en MIC uddannelse bliver udnævnt til en højere grad end officerer med en OCS uddannelse. Integration vejer således ofte tungere end den reelle uddannelsesmæssige baggrund.

Den længerevarende officersuddannelse gennemføres ved National Military Academy Afghanistan (NMAA)[18], der er placeret i Kabul. NMAA er en afghansk kopi af den amerikanske officersuddannelse, der gennemføres ved West Point. Der er således tale om en fireårig uddannelse møntet på unge mænd, der ønsker at gøre karriere inden for ANA. For at komme i betragtning til optagelse på NMAA skal ansøgeren som minimum have en High School eksamen. En stor del af ansøgerne kommer fra Kabul Military High School (KMHS)[19], der er en militær kostskole for unge mænd, finansieret af det afghanske forsvarsministerium. KMHS tilbyder et treårigt uddannelsesforløb, der specielt henvender sig til elever, der senere ønsker at søge optagelse på NMAA og OCS eller tilsvarende civilt uddannelsesniveau.

Ud over traditionelle militære fag tilbydes kadetterne også en civil uddannelseskompetence inden for computerteknologi, jura, engelsk og bygningskonstruktion. I sommerperioderne gennemføres den praktiske del af den militære uddannelse, idet kadetterne deltager i uddannelsesmoduler arrangeret af og gennemført ved KMTC.

Der har indtil 2010 været 400 kadetter på hver NMAA årgang. Fra 2010 er kapaciteten øget til 600 kadetter på hver årgang, hvilket medfører, at den første årgang med 600 kadetter afslutter deres uddannelse i 2014. Efter afgang fra NMAA skal de nye officerer gennemgå tjenestegrensspecifikke kurser ved respektive tjenestegrensskoler. De nyudnævnte løjtnanter har 10 års tjenestepligt efter afgang fra NMAA.

ANA officerernes videreuddannelse består af tre kurser; et kursus for officerer på laveste/højere funktionsniveau[20], et kursus for officerer på højeste funktionsniveau[21] og endeligt et kursus for chefgruppen[22]. 

Kurset for laveste/højere funktionsniveau er beregnet for premierløjtnanter, kaptajner og majorer med mindre end to år i graden, der er erklæret egnet til at være kompagnichefer eller forrette tjeneste i bataljons- og brigadestabe, og gennemføres i to adskilte moduler. Det første modul varer 16 uger og det andet modul varer 15 uger. Officererne skal have afsluttet det første modul for at komme i betragtning til andet modul. Gennemførelse af andet modul er en forudsætning for at blive udnævnt til oberstløjtnant.

Kurset for højeste funktionsniveau er for majorer, oberstløjtnant eller tilsvarende civile, der skal forrette tjeneste i brigade- og korpsstabe eller tilsvarende stillinger på ministerieniveau. Kurset varer 21 uger.

Kurset for chefgruppen er for oberster, brigadegeneraler, generalmajorer eller tilsvarende civile, der skal forrette tjeneste i chefstillinger på brigade- og korpsniveau, stabstjeneste på korpsniveau og i generalstaben samt på ministerieniveau. Kurset er endvidere åbent for kursister fra ANP, indenrigs- og udenrigsministeriet samt andre ministerier og institutioner, der er involveret i forsvars- og sikkerhedspolitik.

Tjenestegrensskoler

I løbet af 2009-2010 blev der oprettet 11 tjenestegrensskoler[23]. Hovedparten af skolerne er etablerede i midlertidige faciliteter, idet de permanente faciliteter bliver etableret inden for de kommende to-tre år. Den sidste tjenestegrensskole, Panserskolen, er planlagt til at åbne medio 2011.

Tjenestegrensskolerne er ansvarlig for at planlægge og gennemføre tjenestegrensspecifikke kurser for såvel menige, befalingsmænd og officerer. Der er tale om et relativt bredt spektrum, fra funktionsuddannelse til tjenestegrensspecifikke officerskurser. Desuden har alle skoler kapacitet til at opstille og udsende mobile uddannelses- og træningsteams, der kan gennemføre uddannelse og træning ved RMTC’erne samt efter behov ved de enkelte korps, division og brigader. Der er således et stort behov for koordination mellem de implicerede parter, og den nuværende opdeling af ansvaret mellem uddannelsesstrukturen og den operative struktur vanskeliggør denne koordination[24]. Her tænkes specielt på uddannelse og træning af det personel, der allerede er tilgået den operative struktur. Erfaringerne viser, at den operative struktur generelt er tilbageholdende med at afgive personel til uddannelse og træning, herunder afgive personellet til en anden struktur. Der er eksempler på, at den operative struktur har etableret en parallel uddannelsesstruktur, herunder uddannelse af befalingsmænd, uden om ANATC, hvilket selvklart er spild af de i forvejen sparsomme ressourcer.

Hver tjenestegrensskole har afghansk ledelse, men støttes af en eller flere koalitionsnationer, hvoraf en nation normalt har det overordnede ansvar. Storbritannien har således det overordnede ansvar for Infanteriskolen, men flere andre koalitionsnationer, herunder Mongoliet, støtter med instruktører, uddannelsesmateriel med videre. Tilsvarende er Australien ansvarlig for Artilleriskolen støttet af blandt andet Kroatien, Slovakiet og Polen. Danmark vil i 2011 have to instruktører ved Infanteriskolen og fra 2012 endvidere to instruktører ved Signalskolen[25].

En af de vigtigste opgaver for koalitionsnationerne ved de enkelte tjenestegrensskoler er gennemførelse af Train-the-Trainer (T3) kurser for afghanske instruktører med henblik på hurtigst muligt at få overdraget uddannelsesansvaret til ANA således at det er afghanere, der uddanner afghanere.

Indledende førings- og enhedsuddannelse

Efter de grundlæggende uddannelser mødes det menige personel, befalingsmænd og officerer ved CFC, hvor nye enheder (bataljoner/afdelinger og selvstændige kompagnier) opstilles og gennemfører ni ugers uddannelse. Ved CFC samles enhedens personel og materiel (våben, køretøjer, udrustning med videre) for første gang med henblik på at gennemføre indledende førings- og enhedsuddannelse. Der er tale om en tidsforskudt uddannelse idet officerer, og befalingsmænd i nøglefunktioner, ankommer to uger forud for det menige personel med henblik på at gennemføre grundlæggende føringsuddannelse. Denne uddannelse foregår i samarbejde med CFC og det Operational Mentor Liaison Team (OMLT) eller Embedded Training Team (ETT) fra en koalitionsnation, der tilgår enheden på dette tidspunkt.

Efter afslutningen af den grundlæggende føringsuddannelse tilgår det menige personel og resten af befalingsmændene for at gennemføre de resterende syv ugers træning. Enhedens materiel udleveres, hvorefter der gennemføres en intensiv enhedsuddannelse, herunder også enheds- og samskydninger på de lavere niveauer. Enhedsuddannelsen gennemføres normalt som handlebaner. Den samlede træning afsluttes med en ratificeringsøvelse, hvor enhederne som minimum skal opnå Capability Milestone 3 (CM 3)[26]. Såfremt enheden bliver ratificeret overgår den til den operative struktur[27] og forskyder til sin nye garnison, normalt eskorteret af sit OMLT/ETT. Bliver enheden ikke ratificeret forbliver den ved CFC med henblik på yderligere træning og fornyet ratificering.

Den praktiske gennemførelse af ovennævnte har ikke uventet været problemfyldt. Mangel på officerer og befalingsmænd, herunder specielt befalingsmænd i nøglefunktioner, manglende eller forsinket tilgang af materiel, herunder specielt køretøjer, radioer og våbensystemer (morterer og dysekanoner) har flere gange resulteret i et dårligt træningsforløb. Dette kombineret med, at nogle OMLT/ETT ligeledes har været forsinket i deres ankomst, har været dårligt eller forkert bemandet eller har manglet køretøjer og materiel, har medført at værdien af den afsluttende træning for visse afghanske enheders vedkommende i bedste fald har været tvivlsom. Konsekvensen er, at visse enheder i den operative struktur har et uddannelsesmæssigt efterslæb, der skal indhentes, alt i mens enheden, i værste fald, er operativt indsat!

Uddannelsesproduktion 2009-2010

Det militære uddannelsessystem i Afghanistan leverede i perioden november 2009 – november 2010, der er sammenfaldende med NTM-A’s første år, imponerende resultater. Udgangspunktet var en personelstyrke på ca. 97.000 mand i oktober 2009. Ved udgangen af oktober 2010 var målet at ANA’s personelstyrke skulle være på 134.000 mand. Dette mål blev opfyldt allerede ved udgangen af juli måned og ved udgangen af oktober var personelstyrken ca. 144.000, en forøgelse på over 40 pct. I forhold til målet om en personelstyrke på 171.600 ved udgangen af oktober 2011 viser prognosen at dette mål vil blive opfyldt, og sandsynligvis allerede i begyndelsen af juli 2011. På 2 år er ANA således blevet forøget med ca. 75.000 mand!

Antallet af officerer blev i perioden forøget med ca. 3.100 og antallet af befalingsmænd blev forøget med ca. 11.000[28]. Der er dog fortsat stor mangel på officerer og befalingsmænd og prognosen viser, at ANA tidligst vil nå styrkemålet for disse personelgrupper i løbet af 2012 - i relation til en samlet ANA personelstyrke på 171.600. En forventet opbygning af ANA til 195.000 mand i 2012 vil dog yderligere forværre manglen på officerer og befalingsmænd.

Der blev i 2010 opstillet og uddannet i alt 22 bataljoner og 33 selvstændige kompagnier, syv brigadehovedkvarterer og et divisionshovedkvarter, samt et antal kommando- og specialstyrkeenheder[29]. Ganske imponerende!

Udviklingsmuligheder

Det militære uddannelsessystem er under konstant udvikling. En lang række initiativer og projekter er allerede iværksat eller er under overvejelse. Et af de helt store projekter er oprettelsen af Afghan National Security University (ANSU). Faciliteterne til ANSU er allerede ved at blive etableret i Qargha, der ligger i den vestlige del af Kabul. Indledningsvis var planen at oprette et Aghan National Defense University, der primært var møntet på ANA, men senere blev det besluttet at ”universitet” skulle omfatte ANP og andre sikkerhedsrelaterede myndigheder, hvorefter navnet blev ændret til ANSU. ANSU bliver opbygget efter amerikansk forbillede, og er under amerikansk ledelse og vejledning. En lang række uddannelser overføres til ANSU fra de nuværende uddannelsesinstitutioner. ANSU vil til sin tid omfatte den længerevarende officersuddannelse, der pt. gennemføres ved NMAA, samt de videregående officersuddannelser, der pt. gennemføres ved Command and Staff College. De længerevarende befalingsmandsuddannelser (SMC og FSC) overføres til ANSU fra Bridmal Academy. Endvidere flyttes COIN uddannelsescenteret og sprogskolen til ANSU. Der bliver således tale om et ganske imponerende uddannelsesmiljø.

Der er endvidere planer om på sigt at etablere et stort uddannelsescenter (Combat Arms Center) bestående af Infanteriskolen, Artilleriskolen og Panserskolen. Den endelige placering af centeret er endnu ikke fastlagt, men Kandahar har været nævnt som en mulighed.

Udfordringer

Hvervning

En af de store udfordringer i forbindelse med hvervning til de afghanske sikkerhedsstyrker er kravet om hurtigt at opbygge disse styrker og samtidig tilsikre, at disse afspejler Afghanistans multietniske befolkningssammensætning.  Multietniske sikkerhedsstyrker ligger afghanerne meget på sinde og indtil videre er det stort set lykkedes at hverve til disse i henhold til befolkningens sammensætning. Der er dog medio 2011 en overrepræsentation af Tajikere, dog primært indenfor ANP, på bekostning af en række af de mindre befolkningsgrupper. Den største befolkningsgruppe, Pashtunere, er repræsenteret i forhold til den procentvise sammensætning.

Fastholdelse

Fastholdelse af officerer, befalingsmænd og soldater i ANA er et område, der vil få stor opmærksomhed i de kommende år. Selvom ANA har mere end rigelig uddannelseskapacitet til opretholdelse af en ANA styrkestruktur på 171.600 (195.000) mand, så er det særdeles vigtigt at fastholde erfarne officerer, befalingsmænd og soldater med henblik på at opretholde det nuværende niveau og danne basis for videreudvikling af ANA.

Den procentvise andel af personel, der falder i kamp, bliver langtidsskadet eller på anden vis forlader ANA (heri ikke medregnet personel, der går på pension) er forholdsvis høj. Hårde kamphandlinger har selvklart indflydelse på denne afgang, men størstedelen skyldes personel, der simpelthen ”forsvinder” fra ANA. En stor del af dette personel returnerer til deres landsbyer eller bliver tiltrukket af bedre aflønning i private vagtværn og -korps. ANA har anført 1.4 pct. som målet for denne afgang, men i 2010 og i første halvdel af 2011 har procentsatsen været mellem 2.5 og 3.0 pct[30].

ANA har ligeledes fastsat et mål for forlængelse af kontrakter ved kontraktophør samt gentegning af kontrakter for personel, der af en eller anden grund har forladt ANA, men som nu ønsker at genindtræde. ANA har anført 60-70 pct. som succeskriterie for denne fastholdelse[31]. Indtil videre har ANA været i stand til at opfylde succeskriteriet. Det gælder dog ikke sommermånederne, hvor det generelt har været vanskeligt at fastholde personellet på grund af høsten (både den legale og illegale). Dette forhold er der indtil videre blevet kompenseret for ved en væsentlig større fastholdelsesprocent i vintermånederne.

I takt med at det afghanske samfund får et bedre økonomisk fundament og der etableres flere arbejdspladser i den offentlige og private sektor kan fastholdelsen af personel i ANA komme under pres. Nye tiltag, herunder bedre løn- og pensionsforhold, til fastholdelse af ANA personel er allerede blevet gennemført eller er under overvejelse.

Kvantitet kontra kvalitet

Der er ingen tvivl om, at den indledningsvise opbygning af ANA var baseret på kvantitet frem for kvalitet. Styrkemålet var styrende for al uddannelse i ANA, hvilket resulterede i, at uddannelseskravene og -tiden blev reduceret. For eksempel bestod den indledende grunduddannelse oprindelig af 12 ugers træning. Denne grunduddannelse blev i første omgang reduceret til ti ugers træning og efterfølgende reduceret til de nuværende otte ugers træning – en reduktion på 33 pct.

I takt med at opbygningstakten flader ud og det endelige styrkemål opnås, skal der ske et skifte fra kvantitet til kvalitet. Denne proces er delvist igangsat, blandt ved oprettelse af tjenestegrensskolerne, men der er fortsat behov for at forbedre de grundlæggende uddannelser for både officerer, befalingsmænd og soldater. Uddannelseskravene skal øges med henblik på at tilsikre at officerer, befalingsmænd og soldater i ANA kan løse de stillede opgaver. Introduktion af nye våben- og kommunikationssystemer stiller ligeledes store krav til kvaliteten af respektive uddannelser. 

Der er mange eksempler på at uddannelsesniveauet indenfor ANA er blevet forbedret – og ofte har der været tale om forbedringer, der er baseret på relativt enkle tiltag. For eksempel er antallet af soldater, der består den afsluttende kontrolprøve på deres udleverede gevær under grunduddannelsen steget fra 35 pct. i november 2009 til 95 pct. i november 2010[32]. Den markante forbedring skyldes bedre skydeinstruktører og en ændring af de skiver, der bliver anvendt under uddannelsen.

Manglen på afghanske instruktører på stort set alle uddannelsesniveauer er en forhindring, der skal overvindes for at hæve kvaliteten af uddannelser indenfor ANA. Der er allerede iværksat tiltag til at få uddannet flere og bedre instruktører ved KMTC, der er ansvarlig for uddannelsen af instruktører til ANA, og i mellemtiden anvendes primært amerikansk personel som instruktører. Denne løsning er i modstrid med ønsket om, at det er afghanere der uddanner afghanere, men er absolut nødvendig i den givne situation.

Læsning og skrivning

I ANA vurderes 93 pct. af officererne, 35 pct. af befalingsmændene og 11 pct. af soldaterne at være i stand til at læse, skrive og regne[33]. Dette faktum giver selvklart nogle store udfordringer for opbygningen og uddannelsen af en professionel hær. ANA og NTM-A har derfor iværksat et storstilet projekt med henblik på at forbedre ovennævnte procentsatser. Stort set alle uddannelser og kurser indeholder en eller anden form for undervisning i læsning, skrivning og regning, idet hovedvægten af undervisningen dog gennemføres i forbindelse med de grundlæggende uddannelser, herunder den indledende rekrutuddannelse og den indledende befalingsmandsuddannelse. Tjenestegrensskolerne gennemfører ligeledes undervisning i læsning, skrivning og regning, idet disse skoler har et stadigt stigende behov for at kunne gennemføre uddannelse på mere og mere avancerede våben- og kommunikationssystemer, der stiller krav om gode evner og færdigheder inden for læsning, skrivning og regning.

Der er dog også et stort behov for at gennemføre undervisning i læsning, skrivning og regning for de befalingsmænd og soldater, der allerede er i den operative struktur. Der er således etableret undervisningsfaciliteter og ansat instruktører i stort set alle garnisoner - mange steder under ret primitive forhold.

At undervisning i læsning, skrivning og regning har prioritet kan afspejles i antallet af instruktører. I marts 2010 var der 294 instruktører, i marts 2011 var der 1067 instruktører og i marts 2012 er målet 2500 instruktører[34]. Målet er, at primo 2012 er over 50 pct. af det samlede antal befalingsmænd og soldater i ANA i stand til at læse, skrive og regne på første klassetrinsniveau. Set i relation til de, i dette afsnit, tidligere anførte procentsatser er der tale om et højt ambitionsniveau, idet det svarer til over 100.000 befalingsmænd og soldater!

Kapacitet kontra efterspørgsel

Som tidligere anført har det nuværende uddannelsessystem indenfor ANA generelt været i stand til at uddanne det nødvendige personel i takt med opbygningen af ANA. Uddannelsessystemet vurderes endvidere at have tilstrækkelig kapacitet til årligt at kunne uddanne det nødvendige personel til ANA i slutmålsstrukturen. Problemet er dog imidlertid, at der er i løbet af den forcerede opbygning af ANA er etableret et relativt stort uddannelsesmæssigt efterslæb med hensyn til officerer og befalingsmænd.  Flere tiltag er allerede iværksat, herunder den før omtalte forøgelse af antallet af kadetter på hver årgang ved NMAA, men yderligere tiltag skal gennemføres for at kunne udligne efterslæbet og samtidig understøtte den fortsatte opbygning.

Antallet af OCS hold forventes at blive forøget yderligere i løbet af 2011-12 og der er også tiltag med henblik på at etablere OCS uddannelsespladser i udlandet, herunder De Forenede Arabiske Emirater – i lighed med de 1U kurser, der allerede gennemføres.

Antallet af befalingsmandskurser forventes at blive yderligere forøget i 2011-12, blandt andet ved at reducere antallet af uddannelsespladser til den grundlæggende militære uddannelse ved KMTC og RMTC, og overføre disse til de grundlæggende befalingsmandsuddannelser; TLC og 1U. Det største problem i forbindelse med denne omlægning er imidlertid at skaffe de nødvendige instruktører, idet der som tidligere omtalt generelt er mangel på disse indenfor ANA, og specielt ved RMTC.

Ansvar og ejerskab

Et af de springende punkter omkring Afghanistans fremtid er hvornår afghanerne overtager det fulde ansvar for deres egen sikkerhed, og herunder også ansvaret for den fortsatte opbygning og uddannelse af ANA.

Selvom den afghanske hær allerede har overtaget ledelsen af en række uddannelsesinstitutioner kan der stadigvæk spores en vis tilbageholdenhed over at skulle stå med det fulde ansvar, specielt hos den ældre generation af officerer. En række af disse officerer ønsker fortsat at NTM-A skal stå i spidsen for den fortsatte opbygning og udvikling af ANA og med dem selv stående på sidelinjen, klar til at modtage alle positive meldinger, men også klar til at videresende eventuel kritik til NTM-A.

I takt med at mange dygtige yngre officerer, hvoraf mange har fået videregående officersuddannelser i en række vestlige lande, besætter flere og flere af de tunge stillinger i ANATC og Generalstaben, vil der være en større vilje til at tage ejerskab af den fortsatte opbygning og udvikling af ANA.

Det er således yderst vigtigt, at der skabes plads til de yngre kræfter, hvilket blandt andet sker ved med etablering af pensionsordninger for de ældre officerer, der som oftest ikke har nogen form for opsparing og derfor ikke specielt motiverede for at forlade ANA.

Korruption

Korruption er et velkendt fænomen i Afghanistan, herunder også indenfor ANA. En af udfordringerne er, at korruption af mange ikke anses som et negativt forhold, men snarere som en del af den daglige tilværelse.

Korruption kan, såfremt den ikke bekæmpes eller som minimum reduceres, imidlertid være med til at underminere stabiliteten i de afghanske sikkerhedsstyrker og derved direkte påvirke Afghanistans interne og eksterne sikkerhed. NTM-A har derfor i samarbejde med det afghanske forsvarsministerium indført en lang række tiltag i kampen mod korruption. Anti-korruption indgår som en fast bestanddel af den holdningsprægede undervisning på de videregående uddannelser for såvel officerer som befalingsmænd. Endvidere anses undervisning i læsning, skrivning og regning for at være et effektivt middel imod korruption ud fra tesen om, at disse fundamentale kundskaber vil gøre specielt de menige soldater i stand til at gennemskue og modstå korruption. ANA har endvidere indført, at lønninger ikke længere foregår som kontant udbetaling, men via et særligt bankkort, hvilket har reduceret muligheden for at foresatte kan ”tage deres del af den enkeltes løn”. Den afghanske hær udbetaler således nu 95 pct. af de samlede lønninger via det særlige bankkort[35].

Da korruption ikke kan bekæmpes i løbet af kort tid er det utroligt vigtigt at allerede iværksatte tiltag følges til dørs, og at ethvert tilfælde af korruption undersøges og får konsekvenser for de involverede - uanset hvilket niveau de befinder sig på. Det afghanske forsvarsministerium er meget opmærksom på fænomenet og ved at bekæmpelse af korruption er et målepunkterne for verdenssamfundets vurdering af Afghanistan.

Afslutning

Opbygningen af ANA er hidtil sket i rekordtempo og der er intet der tyder på, at tempoet vil falde i de kommende år. Støttet af NTM-A er det stort set lykkedes afghanerne at opbygge og fastholde et uddannelsessystem, der er i stand til at levere det nødvendige antal soldater, befalingsmænd og officerer af rette kvalitet og til tiden, således at ANA for tiden er foran den planlagte opbygningstakt. Der er dog fortsat store udfordringer med at indhente efterslæbet med hensyn til befalingsmænd og officerer, men med de allerede iværksatte tiltag skal det nok lykkes at indhente efterslæbet. Fortsat støtte fra NTM-A er nødvendig i de kommende år, men i en mindre fremtrædende rolle, idet afghanerne både vil og kan overtage mere og mere af ansvaret for opbygning og uddannelsen af ANA.

Den afghanske forsvarsminister har fastsat målsætningen for ANA: ”It is an army which is democratically accountable, nationally oriented, ethnically balanced and increasingly disciplined and effective.”[36]

Hvorvidt ANA i sidste instans er succesfuld afhænger af mange forhold, men det uddannelsesmæssige fundament er på plads!

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.2_2011.pdf


[1] Videreudsendt som Chef G7 ved CTAG-A/NTM-A i perioden februar – august 2010.

[2] CTAG-A’s primære opgave er at opbygge, uddanne, vejlede og monitere Afghan National Army Training Command (ANATC), der blandt andet er ansvarlig for den grundlæggende militære uddannelse af ANA.

[3] Beskrivelsen af det militære uddannelsessystem er primært baseret på CTAG-A OPORDER 2010-2011, CTAG-A Command Brief, NTM-A Year in Review November 2009 to November 2010, ANATC Course Catalogue 2011 samt Commander NTM-A Assessment Brief, April 2011.

[4] Basic Warrior Training gennemføres ved KMTC. Remote Basic Warrior Training gennemføres ved RMTC.

[5] RMTC Shorabak blev officielt åbnet 30. april 2011. Forud for dette tidspunkt gennemførte US Marine Corps indledende grunduddannelse og befalingsmandsuddannelse ved Joint Security Academy Shorabak.

[6] RMTC Khost har kun kapacitet til 600 mand per uddannelseshold.

[7] Personellet fra ca. hver anden uddannelseskandak er efter afsluttet grunduddannelse blevet fordelt direkte til de enkelte korps uden anden form for supplerende uddannelse.

[8] Team Leader Course (TLC). Betegnelsen Non-Commissioned Officers Leadership Course (NCOLC) anvendes også.

[9] Ved KMTC har der, af kapacitetsmæssige årsager, indtil videre kun været gennemført et reduceret TLC af 2 ugers varighed. Uddannelsen omfatter således ikke læsning og skrivning, og andre fag er fjernet eller reduceret.

[10] Literacy Training (evnen til at læse, skrive og regne).

[11] Non-Commissioned Officer’s Battle Course (NCOBC).

[12] Ved RMTC gennemføres uddannelsen af mobile uddannelses- og træningsteams fra Infanteriskolen. RMTC uddanner primært befalingsmænd fra korpsene.

[13] Direct Entry NCO (1U) Course.

[14] De Forenede Arabiske Emirater har planlagt at oprette 1000 1U uddannelsespladser for ANA. Projektet støttes af Frankrig. Endvidere er der planer om at oprette 1U uddannelsespladser i Tyrkiet.

[15] Battle Staff NCO Course (BSNCOC).

[16] First Sergeant Course (FSC).

[17] Sergeant Major Course (SMC). I foråret 2011 blev det første kursus gennemført under afghansk ledelse, Indtil da blev kurset gennemført af primært amerikanske og engelske instruktører.

[18] NMAA blev oprettet i 2005. Skolen gennemfører blandt andet udvekslingsprogrammer med West Point og Sandhurst.

[19] KMHS blev oprettet I 1933. Skolen støttes af Tyrkiet.

[20] Joint Officers Command Staff Course (JOCSC).

[21] Operational Command and Staff Course (OCSC).

[22] Senior Command and Staff Course (SCSC).

[23] Infantry School, Artillery School, Engineer School, Signals School, Military Police School, Logistics School, Human Resources School/Finance School, Legal School, Health School, Intelligence School samt Religious and Cultural Awareness School .

[24] Ansvaret for uddannelse og træning er todelt. ANATC er ansvarlig for al grundlæggende uddannelse for menige, befalingsmænd og officerer, samt den indledende førings- og enhedsuddannelse. Korpsene er ansvarlige for enheds- og samvirkeuddannelsen. ANATC og korpsene refererer alle til ANA General Staff.

[25]  Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand‐planen 2011‐2012.

[26] Betegnelsen Capability Measurement anvendes også. CM 3 (Initial Operational Capability): The unit is capable of partially conducting, planning, executing and sustaining operational missions with coalition support. CM 2: The unit is capable of conducting primary operational mission(s) with coalition support. CM 1: The unit is capable of conducting primary operational mission(s).

[27] Inden for ISAF overgår det overordnede ansvar fra NTM-A til ISAF Joint Command (IJC), idet enheden nu er operativ.

[28] Den store stigning i antallet af befalingsmænd kan endvidere henføres til et stort antal geledudnævnelser, primært i sommeren 2010.

[29] CTAG-A Command Brief.

[30] Commander NTM-A Assessment Brief, April 2011.

[31] Ibid.

[32] NTM-A Year in Review November 2009 to November 2010, pp. 10.

[33] Ibid. pp. 10-11.

[34] Commander NTM-A Assessment Brief, April 2011.

[35] NTM-A Year in Review November 2009 to November 2010, pp. 23.

[36] Gen. Abdul Rahim Wardak, ”The Afghan National Army – Journey to Self-Reliance”. NTM-A Shona ba Shona, Vol. 1/Num. 3, 2011, pp. 7.
 

Litteraturliste

Del:

Emneord