Uddannelse af unge ledere i forsvaret

Kadetternes lederuddannelse - et synspunkt!
Flyvevåbnets Officersskole har i de senere år gennemført adskillige justeringer af
undervisningen i de human ressource relaterede fag (ledelse, pædagogik og
psykologi) - justeringer, som har været hårdt tiltrængt grundet påvirkninger fra det
omkringliggende samfund, nye opgaver i flyvevåbnet, men sandelig også grundet
ændringer i personligheden hos de nye elever.
Vi må nok konstatere, at vi langt fra har skabt en kerne og et pædagogisk spillerum
samt ikke mindst udviklet en vis portion mod, som kan håndtere alle disse
påvirkninger optimalt. Vi må desværre erkende, at de ændringer som præger vores
dagligdag, og som burde skabe opmærksomhed, ikke altid mødes med idealisme og
optimisme, men kvæles i den daglige drift og i den jævne strøm af tilpasning af
produktionsmål og budgetter.

Foto: Forsvaret.dk

At leve op til det, vi siger!
Det er faktisk ganske interessant, at vi som undervisere i ledelse ofte erkender og
bevidst udtaler os om den konstante foranderlighed i individet og i samfundet *.
imens vi kryber ind i vores regelstyrede huller og glemmer at handle proportionelt
med foranderligheden. Vi underviser og holder foredrag om den ene udviklingsteori
efter den anden - men når vi forlader læringsrummet, glemmer vi alt og falder
tilbage til tilpasningen og vanen. Vi udtaler os i blade og hæfter om individet som
virksomhedens vigtigste ressourcer - men vi bruger sjældent bare få øjeblikke til at
betragte disse pragtfulde og vitaminrige ressourcer - lade dem være udgangspunktet
for vores daglige pædagogik og stræben efter at skabe den bedste leder. Vi roser
hinanden, fordi vi ændrer lidt her og lidt der - men hvis vi skal være helt ærlige, så
er den vigtigste ressource blot blevet en del af driften og tilpasningen.

Drift eller udvikling?
Vi kunne måske fristes ind i en provokation og tillade os at postulere, at vi mangler
modet og evnen til at udvikle vores officerer i den rigtige retning. Vi uddanner som
vi altid har gjort, og vi gør det i øvrigt i den bedste tro om, at vi gør det rigti
ge....fordi vi nu siger højt, at vi satser på uddannelse og personalepolitik - men vi
bruger stadig energien på drift og tilpasning - og målsætning og timeantal.
Det er ganske spændende at studere livet i forsvaret og ikke mindst livet på de
skoler, hvor officeren “skabes” - lederen som i det offentlige “sælges” som gazeller
og løver. Lederen som elsker udfordringer og klatrevægge. Vi undrer os meget - i
ledelsesnichen - vi undrer os over, hvorvidt det “råmateriale” som bringes gennem
rekrutteringssneglen og nåleøjet og som betragtes som ansvarsbevidst, selvstændige,
beslutningsdygtige og kreative og meget andet, blot bliver sat på den klassiske
skolebænk og dagligt doceres med jævn og monoton strøm af deduktiv læring fra
en klassisk velkvalificeret underviser med en transparentmappe på flere kilo. Vi
undrer os over, hvorvidt denne kombination overhovedet har eksistensberettigelse
i dag, hvor vi alle taler om foranderlighed som en konstant størrelse. Hvordan kan
vi som “ledelsesguruer” acceptere, at vores ypperste og vores velrekrutterede og
dyrt betalte ledelesmateriale bliver kvalt i den traditionelle og driftbetonede
undervisning fra industrisamfundets mekanistiske og meget rationelle tankegang -
når vi lige har betalt for mageløse kvaliteter, som kunne havde været brugt anderledes.
Vi undrer os, når vi går rundt blandt teoretikere og ledelseskoncepter som Maslow,
Adizes, Schein og den Lærende Organisation og ser vores kadetter miste deres
idealisme, fordi de endnu engang druknede i 8 timers traditionel undervisning - vi
undrer os over denne manglende lyst til at ændre på den regelstyrede og klassiske
undervisning til fordel for en værdibaseret, induktiv og ikke mindst refleksiv dagligdag.
Hvor der skabes grobund for videreudvikling af de kvaliteter, som vi ved kadetterne
har.
 

Virkeligheden har ændret sig!
Hvis vi åbnede øjnene, og vovede blikket mod psykologien og sociologien, ville vi
standse op og ændre med det samme, idet vi virkelig ville se vores virksomheds vigtigste
ressource og vores fremtidige medarbejdere som en foranderlig størrelse og
en guldgrube med innovative potentialer for vores virksomhed. Men ændring koster
energi og hvorledes kan man forvente ændringer, når øjnene som ser blot ønsker
denne tilpasning og i øvrigt aldrig selv har været vant til andet. Hvorledes kan vi få
en af vores grundlæggende antagelser ændret således, at vi kan gøre plads til empowerment,
kreativitet og ikke mindst moderne pædagogik - så vi kan skabe en hel
officer, med styrke og overskud til at håndtere disse omtalte forandringer og ikke
mindst til at håndtere et moderne forsvar i et sen-modemistisk samfund.
 

En moderne kadet - et anderledes individ?
Sen-modemiteten er fremkommet på baggrund af det simple industrisamfunds
succes - altså en videreudvikling af idealerne om det fri, autonome menneske. I
dette, af nogle kaldet “det center-løse samfund”, findes der ikke deciderede faste
normsæt for, hvad der er fornuft, og individet er overladt til refleksiviteten og sin
egen selvreference. Men samtidig bringer moderniteten en mangfoldighed af
informationer og viden på kryds og tværs, og verdenen synes mindre. Med opmærksomheden
på nuancerne og at dette blot er en generalisering, bør vi vide i ledelsesperspektivering
og i den pædagogisk tynde luft - at de individer, som skolerne
rekrutterer, er “skabt” i denne sen-modemitet (også kaldet informationssamfundet).
De er generelt meget selvrefererende og selvstændige og har et højt videns- og
abstraktionsniveau. Vi kan vælge at fortsætte vores traditionelle undervisning, som
i dag praktiseres på de 3 officersskoler. Og blot resignere overfor ændringer, og
derved kvæle vores potentialer, eller vi kan vove springet, og med fare for succes
og vækst begynde at tænke anderledes. Vi tror, at der i fremtidens undervisning må
skabes grobund for stimulering af kreativitet og selvstændig tænkning. Mekanisk
terpen, rutinemæssige løsninger og blind kopiering af andres løsninger er ikke længere
holdbare strategier, hvis man vil klare sig. Elevernes syn på verden må grundlæggende
være præget af en forståelse for, at verdenen forandres, og at de må forandre
sig i overensstemmelse hermed. I fremtidens undervisning vil lærerens
vigtigste funktion være at viderebringe menneskelige værdier, holdninger, motivation
og ikke mindst vurderingsevne. Læreren vil i den fremtidige undervisning være
et meget vigtigt supplement til kadettens/elevens dannelse. I fremtidens undervisning
skal vi søge at skabe rette rammer for en konstant træning af evnen til at
kommunikere og samarbejde - idet sen-modemiteten bliver stadig mere kompleks,
og vi vil opleve af være meget afhængige af mange andre. Vi skal i vores fremtidige
undervisning benytte os af interaktive undervisningsprogrammer på computere.
Evner vi at supplere denne teknologi med en aktiv induktiv træning af en “menneskelig”
lærer samt stigende brug af projekt/gruppearbejde - så vil vores kadetter
være klar til denne fremtid.
 

Gi' coaching og vejledning!
Vi må tænke i mere humanistiske baner - vælge at tage udgangspunkt i den enkelte
kadet og dennes potentiale - vi må vælge utraditionelle tankegange og kreative
undervisningsmetoder. Ellers vil fremtidens kadet ikke forstå og ikke lære - og vil
slet ikke vælge officerskarrieren. Vi må give plads og rum til, at fremtidens kadet
selv får lov til at tumle med problemløsninger og komplekse opgaver - elevråmaterialet
er i sig selv komplekst og kan klare mange svære opgaver - støtter vi dem som
“trænere/coachere” - så vil vi opleve en positiv og udviklende sammenhæng
bestående af viden, kreativitet og humanisme.
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_127_aargang_maj.pdf

Litteraturliste

Del: