Troppeinddeling

Major H. H. Jørgensen, Hærstaben, redegør for begrebet »troppeinddeling« og fremdrager visse af de for dette begreb gældende principper og regler.

Ordet »Troppeinddeling« bruges i gældende reglementer i to betydninger. I »Foreløbige direktiver m. v. i tilslutning til feltreglementer« er »Troppeinddeling« defineret som »En midlertidig sammenstilling af enheder eller dele heraf med et bestemt formål for øje« og kan således betegnes som et føringsbegreb, eller - med flere ord- som en fremgangsmåde, der er åben for føreren til at skabe overensstemmelse imellem underlagte enheders opgaver og midler eller til at sikre eentydighed i kommandoføringen. »Troppeinddeling« bruges herudover - således som anført i Feltreglement III - som betegnelse for en skriftlig udfærdigelse - en oversigt - der skal meddele underlagte enheder m. v. førerens beslutning f.s.v.a. sammenstilling af enheder i en bestemt situation og yderligere som et middel for staben i dennes arbejde. I det følgende skal disse to sider af begrebet »Troppeinddeling« omtales nærmere.

Føringsbegreb

Den ovenfor givne beskrivelse af »Troppeinddeling« som en fremgangsmåde til at skabe overensstemmelse mellem opgaver og midler eller til at sikre eentydighed i kommandoføringen tager såvel sigte på situationer, hvor kampen dikterer et behov for al fravige gældende organisation, som situationer, livor administrative og andre, ikke af kampen dikterede, hensyn gør en fravigelse af gældende organisation hensigtsmæssig eller nødvendig. I det følgende vil hovedvægten blive lagt på behandling af troppeinddeling som et middel for føreren under løsning af kampopgaver. I definitionen beskrives »Troppeinddeling« som noget midlertidigt - som noget der sigter imod opnåelse af et bestemt formål - og udtrykker således en afvigelse fra den organisatoriske sammenstilling, som man kunne kalde den normale. Nu er det imidlertid ikke altid, al den enheds organisatoriske sammenstilling er den for kampen normale, afgørende herfor er hvilket organisationsprincip, der er lagt til grund for organisationen af den pågældende enhed. Betragter man f. eks. de amerikanske divisioner opbygget efter ROAD-systemet*), ser man, at de divisionen umiddelbart underlagte enheder ikke udtrykker en normal-sammenstilling for kampen, men udgør en pulje af underenheder. der. forud for løsning af en kampopgave, sammenstilles på den måde, der bedst muligt sikrer denne opgaves løsning.

*) ROAD = Reorganization Objective Army Division.

I den viste »Division Base« indgår - foruden de for divisionens føring nødvendige føringselementer samt kampstøtte- og faglige enheder - tre »løse« brigadestabe til føring af »brigader«, der dannes ved »ad hoc«- sammenstilling af bataljoner m. v. Modsætningen hertil er en organisation som f. eks. den danske, hvor den højere fører - i det viste eksempel, divisionschefen - råder over brigader, der organisatorisk er sammenstillet med henblik på kampen. Ved denne organisation er der tilstræbt overensstemmelse imellem den organisatoriske sammenstilling og den for kampen »normale« sammenstilling, og en ændring af den organisatoriske sammenstilling af brigaderne, f. eks. ved at den højere fører fratager en brigade visse af dens enheder, bør - således som det er anført i Feltreglement I - være en undtagelse. Medens divisionschefen ved den førstnævnte organisation, forud for løsning af en kampopgave, selv må skabe sine brigader ved sammenstilling af de direkte underlagte bataljoner og evt. enheder fra »Division Base«, vil en sammenstilling af enheder indenfor den sidstnævnte organisation med henblik på løsning af en kampopgave normalt højst omfatte en forstærkning af brigaderne med dele af divisionstropperne. Hvad der ovenfor er anført om den danske organisation i relation til divisionen har også i nogen grad gyldighed for »Brigade 1970«. Brigadens pansrede bataljoner er organiseret med henblik på - inden for visse givne rammer - at kunne kæmpe selvstændigt og det hør - således som det er anført i »Direktiv for brigade 1970« - være en undtagelse, at brigadechefen ændrer panserinfanterikompagniernes eller kampvognseskadronernes tilhørsforhold gennem troppeinddeling.

Stabsteknik

Når førerens beslutning om troppeinddeling i relation til en given opgave er truffet, påhviler det normalt staben at foranledige, at underlagte enheder underrettes om denne beslutning, og at der, til internt brug - som chefens og stabens huskeliste - udarbejdes en oversigt om besluttet troppeinddeling. Underretning af underlagteenheder sker normalt gennem befalingen. Således som anført i Feltreglement III, Stabstjeneste, kan den besluttede troppeinddeling meddeles i befalingens indledning, i befalingens pkt. 3 »Udførelse«, eller i et særligt bilag til befalingen. Omend Feltreglement III ikke direkte giver anvisning på opstilling af »troppeinddeling« som del af befalingen, vil man i Feltreglement III’s anvisning på udarbejdelse af »Troppeinddelings- og disloceringsoversigt« finde en brugbar form for dette arbejde.

Ud af befalingens »troppeinddeling« skal modtagerne umiddelbart kunne se, hvad de skal afgive til hvem, hvad de v il modtage fra hvem, samt tidspunkter lierfor. Herudover skal det klart kunne ses, hvem der, efter at den ved troppeinddelingen udtrykte sammenstilling af enheder er udført, er dispositionsenheder under den pågældende operation, d.v.s. hvem der skal have ordrer i befalingens pkt. 3. Hvor det er planlagt, at et kommandoforhold ændres under operationen, vil den enhed, der skifter fra et underlæggelsesforhold til et andet, optræde to steder i troppeinddelingen, men med en vedtegning, der tidsmæssigt bestemmer gyldigbedsperioden for de respektive kommandoforhold. Eks.

Som det fremgår af eksemplet er overvågningssektionen, fra operationens start og indtil en bestemt faselinie nås, underlagt 1 panserinfanterikompagni og derefter underlagt bataljonen direkte, d.v.s. den bliver på det tidspunkt, hvor den udgår af 1 panserinfanterikompagni, dispositionsenhed for bataljonen og skal have en ordre. Når troppeinddelingen er anført i operationsbefalingens indledning eller i særligt bilag, er dette - på samme måde som når troppeinddelingen er anført i befalingens pkt. 3 - udførelsesordre for modtagerne f.s.v.a. iværksættelse af troppeinddelingen. En gentagelse af ordren om til- eller afgang i befalingens pkt. 3 er normalt unødvendig og bør, af hensyn til korthed og klarhed i befalingen, ikke finde sted, med mindre særlige forhold taler herfor. I befalingens pkt. 3 bør således normalt kun befales til de enheder, der under den pågældende operation, d.v.s. efter at troppeinddelingen er iværksat, er dispositionsenheder eller som under operationens forløb er planlagt at blive dispositionsenheder. For at undgå, at enheder eller dele af enheder glemmes i troppeinddelingen - et ikke ukendt fænomen når der arbejdes under tidspres - lønner det sig ofte, forud for udarbejdelsen af befalingen, at udarbejde »huskelisten« - i virkeligheden den tidligere omtalte troppeinddelings- og disloceringsoversigt.

Ved mundtlig befalingsudgivelse er det i særlig grad vigtigt at have en sådan »huskeliste« ved hånden, og på bataljons- og kompagnitrin vil denne liste - evt. heftet til situationskortet eller skrevet herpå - være et vigtigt hjælpemiddel for føreren. At det også ved udarbejdelse af taktiske opgaver er en praktisk forholdsregel er der mange eksempler på. Når det i troppeinddelingen er udtrykt, hvad en enhed forstærkes med eller skal afgive, kan man ved senere omtale af denne enhed, hvor det er ønskeligt at antyde, at den er forstærket med eller at den har afgivet dele, efter enhedsbetegnelsen (normalt den forkortede betegnelse) tilføje (+) eller (%) eller evt. både (+) og (%). Som nævnt er denne tilføjelse kun en antydning af, at der er foretaget en ændring af enhedens organisatoriske sammenstilling, og man bør nok, for at denne tilføjelse skal være af nogen værdi, holde sig STAN AG 2019 bestemmelser, der taler om afgang eller tilgang af »substantial parts«, for øje ved anvendelse af den.

Sluttelig skal »Troppeinddelings- og disloceringsoversigten« kort omtales. Værdien af denne oversigt som »arbejdspapir« i forbindelse med operationsbefalingen er allerede omtalt, og den tidligere brugte betegnelse, »chefens og stabens huskeliste«, udtrykker tydeligt, hvad der er formålet med denne oversigt. I Feltreglement III er givet anvisning på, hvorledes en sådan oversigt hensigtsmæssigt opstilles, og der hør måske erindres om, at denne oversigt ikke blot er til brug for O-sektionen, hvor den ofte - specielt under kortvarige øvelser, hvor man tror, at man »har det hele i hovedet« - synes unødvendig, men er et vigtigt grundlag for virksomheden i signalkontor, kommandokvarter og alternativ kommandostation.

H. H. Jørgensen

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon troppeinddeling.pdf

Litteraturliste

Del: