Trig-listernes anvendelighed

Oberstløjtnant C. E. Nevald, Geodætisk Institut, svarer her på løjtnant E. P. Hansens artikel i Militært tidsskrift, JUN 1965.

Når undertegnede føler sig forpligtet til at svare på løjtnant Hansens artikel: »Trig-listernes anvendelighed«, er det ikke for at afvise de kritiske bemærkninger — som forøvrigt var få — men først og fremmest for at takke for den kontakt, der herved er skabt mellem geleddet og Geodætisk Institut.

Når man gennem flere år har siddet med dette store og kostbare arbejde, bar det virket nedslående at høre bemærkninger som: »Det er såmænd til ingen nytte«, »Det vil aldrig blive brugt« eller lignende udtalelser.

Derfor er det opmuntrende at erfare, at »værket« virkelig bliver brugt også i fredstid. Også en tak til dem, som bar indsendt melding om fejl i koordinater og andre (mere eller mindre vigtige) ting. Der vil ved passende lejlighed blive udsendt rettelsesblade.

Svaret vil jeg give under følgende 5 punkter:

1. Jeg skal være den sidste til at bagatellisere betydningen af indlæggelse af punkterne på index-kortet. Men jeg vil dog lienvise til STANAG’s bestemmelser herom.

Jeg vil straks indrømme, at når man indlægger punkterne på index-kort, kan det lige så kort gøres med så stor nøjagtighed som muligt. At dette ikke er sket med de første 3— 4 kort, skyldes tekniske grunde, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Men der er allerede foretaget rettelse af 5 sjællandske index-kort, og disse vil blive udsendt så snart som muligt. Trig-liste 1513 København og 1514 Hillerød er her imellem.

I de senere lister er punkerne lagt nøje ind ved overførelse fra målebordsbladet og kontrolleret ved sammenligning af index-nr. og X-koordinaten, derimod har man ikke en tilsvarende kontrol for Y-koordinaten.

Men jeg vil dog stadig hævde, at index-kortet ikke er beregnet til rekognoscering og måleplanlægning. Det forekommer mig naturligt, at måleofficeren forinden udrykning til øvelse indlægger visse punkter på sit arbejdskort i større målestok, formodentlig 4-cm eller 2-cm kort. Og dette må gøres efter beskrivelsen og skitsen.

2. Forslaget til supplement af trig-punkterne.

Det er glimrende, at en måleofficer bruger uddannelsestiden til i faste øvelsesområder at indmåle og koordinere hjælpepunkter. Det kan f. eks. være: enligstående træer, telefon- og El-master, skorstene og spir på markante bygninger o. s. v. Men at lade disse indgå i triglisterne er ganske umuligt. For det første vil det kræve en udrykning fra G.I., som man slet ikke kan påtage sig. Og al bruge måletroppens indmåling vil være at nedsætte nøjagtigheden af koordinaterne. For det andet vil slige punkter ikke være egnet til at indgå i G.I.s permanente arkiv.

Dette suppleringsarbejde må være et internt foretagende ved det pågældende artilleriregiment. Om det kan bevares for efterfølgerne, er vel ikke så vigtigt, thi den næste måletrop skal jo også have noget at øve sig på. Men selvfølgelig kan ethvert fast øvelsesområde have et supplement til trig-listerne.

Endelig må jeg anføre, et punkttætheden een gang er bestemt af de højere myndigheder. Og skulle der i et bestemt område blive brug for flere punkter, må artilleriregimentet bede G.I. om at udføre et supplement.

3. Slettelse af tabtgåede punkter.

Dette problem har altid voldt G.I. store spekulationer. Som allerede nævnt i min første artikel 'DEC 1964) har man ingen organer, der konstant melder om sligt — og det kan heller ikke oprettes. Jeg kan nævne, at G.I. har ca. 200 deklarationer for trigonometriske stationer, der een gang årlig skal efterses af politimestre (sognefogeder), og dette arbejde er meget brydsomt at få gennemført. Hvorledes skulle man så få ca. 20.000 punkter efterset periodevis?

Løjtnant Hansen foreslår: »Det bør reglementarisk nøje fastsættes, hvad der skal indberettes om, hvordan og hvornår.«

En sådan bestemmelse må være ganske overflødig, idet jeg citerer to linier i: FORORD side VII: »Personer under forsvaret, der ved brug af listen måtte finde fejl i eller mangler ved denne, bedes meddele disse direkte til Geodætisk Institut, der især vil være taknemmelig for at blive underrettet om punkter, der må anses for tabtgået.«

Altså: Man beder brugerne om at indberette direkte til G.I. om alt, hvad der måtte findes af bemærkelsesværdigt, og takker for enhver oplysning.

For at få et overblik over, hvor mange punkter der i tidens løb (de sidste 30 år) er gået tabt, har jeg for blad 1215 Viborg opgjort dette tal til 144 stk., og da der i trig-listen findes 1097, bliver det godt 13 %, og der vil selvfølgelig stadig ske tab. Derfor må enhver bruger affinde sig med, at der ikke kan gives nogen garanti for et punkts eksistens.

Angående møller oplyser Nationalmuseet, at der har været ca. 4000, hvoraf der er ca. 3— 400 tilbage, af disse er ca. 100 møller fredede, og resten må antages at gå tabt i løbet af få år.

Med hensyn til mejeriskorstene advarede jeg i min sidste artikel, idet mange mejerier blev ombygget i perioden 1930/40 og fik en ny skorsten. Men i disse år sker der nedlægning af mange mejerier. Der har været omkring 1700, i dag er der ca. 800, og flere vil forsvinde. De nedlagte vil sandsynligvis blive brugt til andet formål (fabrik og lign.), men om skorstenen bliver stående er uvist.

4. UTM-koordinater fra de foreløbige og nye trig-lister.

De foreløbige blev til på følgende måde. Hele G. A. II’s arkiv blev mikrofotograferet og sendt til USA, hvor man kritikløst medtog alle punkter. Det bemærkes, at index-kortet her er på et blankt stykke papir (altså uden terræn).

De nye lister indeholder — efter en stærkt fortættet opmåling -— ca. 2— 3 gange så mange punkter. Men her er følgende punkter udeladt: Trigonometriske stationer i købstædernes bykerne, samt de underjordiske stationer. Idet man går ud fra, at artilleriet ikke stiller sig op inde i gaderne. Og at det ikke kar tid til at finde de underjordiske, endsige at grave ned til dem, (og der findes jo altid et par reference tablets i nærheden). Det vil således være uhyre sjældent, at en artillerist har brug for punkter i de foreløbige lister, men som ikke findes i de nye.

Om man i det hele taget kan bruge »gamle« og »nye« UTM-koordinater sammen, beror på den nøjagtighed, der ønskes. Hvis man i visse tilfælde kan nøjes med ca. 1 meters nøjagtighed, er der intet i vejen for at bruge dem i flæng. Men ønsker man centimeteren eller decimeteren, må de ikke sammenblandes.

5. Punktbeskrivelserne:

Løjtnant Hansen foreslår optaget oplysning om synsfeltet omkring et punkt. Dette er så stærkt varierende forhold, at det ikke kan anføres i beskrivelsen, der helst skulle være tidløs. Undertiden ser man i originalbeskrivelsen: »i kanten af en nyplantet granplantage---------- «.

I løbet af 15 år er disse graner 10 m høje, og om 30 år kan de være fældet. Noget helt andet er, hvis terrænet omkring punktet forandres, så de opgivne mål ikke mere passer: Veje udvides, huse nedrives og nye bygges o. s. v. I sådanne tilfælde vil en ny beskrivelse fra brugeren være meget velkommen.

Men man må jo tage i betragtning, at hver måleofficer ser på sit lille afgrænsede område, medens G.I. har omkring 20.000 punkter at administrere, og det vil være uoverkommeligt f. eks. hvert år at udsende rettelsesblade til alle 34 trig-lister. Der skulle vel ikke være noget i vejen for, at hvert artilleriregiment udfører rettelser og suppleringer i sit eget øvelsesområde?

Til sidst vil jeg meget anbefale, at alle måleofficerer samt elever ved artilleriskydeskolen får nogle timers undervisning ved G.I., hvor de bliver orienteret om triangulationens opbygning, indmåling og beregning, samt en praktisk rekognoscering med øvelse i at finde punkterne. Og evt. vejledning i simple former for bestemmelse af hjælpepunkter i terrænet.

C. E. Nevald

PDF med orginialudgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

PDF icon trig-listernes_anvendelighed.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.