Toldstrup – en biografi om en modstandshelt

Anmeldt af Poul Grooss

”Toldstrup – en biografi om en modstandshelt” af Sven Ove Gade. Udgivet af Gyldendal den 4. maj 2011. 216 sider illustreret. Pris kr. 249 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Ekstrabladets mangeårige chefredaktør Sven Ove Gade har atter skrevet en bog om modstandsbevægelsen, og han har gjort det godt. Bogens hovedperson er en af modstandsbevægelsens store personligheder, Anton Jensen, men det navn blev han ikke kendt under. Han skulle under besættelsen have et dæknavn, og da han var toldassistent blev hans nye efternavn Toldstrup.

Hovedpersonens baggrund: Han var rekrut ved Livgarden i 1936 og kom senere på kornet- og løjtnantskole på Kronborg. Han var meget nationalt sindet og mødte blandt andet under sin tjeneste i Livgarden kaptajnløjtnant C. F. Schalburg, som han kom til at sætte megen pris på. Jensen var på nippet til at følge Schalburg til Finland for at deltage som frivillig i Vinterkrigen, men her skiltes deres veje i meget forskellige retninger. Den tyske besættelse den 9. april 1940 var en traumatisk oplevelse for den unge løjtnant, som havde hørt, at der stadig var nogle, som kæmpede, og han ønskede at slutte sig til dem. Det fik han afslag på, og han og hans kammerater fik inddraget deres ammunition. Så blev han hjemsendt, men drømte ikke om at indordne sig under regeringen eller følge direktiverne fra besættelsesmagten.

Han var fra starten indstillet på at gøre aktiv modstand, og det indledende arbejde gik ud på at identificere ligesindede og uddanne dem. En af hans ”hvervede” folk udtalte om ham: ”Han var ikke nem, men han var et helstøbt menneske, der gik 100 % ind for det, han mente var rigtigt”.

Det er en spændende bog, som dels beskriver en stålsat person med et fantastisk organisationstalent og dels de særdeles vanskelige arbejdsvilkår i modstandsbevægelsens øverste ledelse. Centralt i bogen er vel nok den mest kendte ”kompetencestridighed” i hele modstandsbevægelsens korte historie: Striden mellem lederen af den jyske modstandsbevægelse og den jyske nedkastningschef. Oberstløjtnant Vagn Bennike var formelt leder af den illegale modstandsbevægelse i Jylland og underlagt Frihedsrådet, men i praksis var han underlagt ”Den lille Generalstab”.

Forfatteren afslører, at Danmark på det tidspunkt i virkeligheden havde to modstandsbevægelser, nemlig en på hver side af Store Bælt. Frihedsrådet omtales som et københavnsk fænomen. De store ledere fra København viste sig ikke i Jylland og vidste slet ikke, hvad der foregik der. Den lille Generalstab, med kaptajn S. Schjødt-Eriksen som leder af ”de daglige forretninger”, havde en helt anden dagsorden end modstandsfolkene i Jylland, og Bennike adlød udelukkende Schjødt-Eriksen. Hærens officerer under general Ebbe Görtz havde i krigens sidste år opnået god kontakt til Hans Hedtoft fra Socialdemokratiet, og deres dagsorden var ikke sabotage og bekæmpelse af den tyske krigsmagt. De ville gerne holde sig klar til ”den store dag” eller ”D-dag”, hvor de allierede rykkede ind og hæren kunne bistå dem med operationer. Imens forsvandt alle de nedkastede våben til officererne, som ikke brugte dem. Hærens planer gik så vidt som til at likvidere Anton Toldstrup.

For de jyske modstandsfolk var Toldstrup en fremragende leder, og de allierede roste ham efter besættelsen for at være den mest effektive nedkastningschef i Europa overhovedet, og han pralede med, at general Eisenhower var hans eneste overordnede. Han var på det tidspunkt 29 år gammel, mens Bennike var 56 år. Striden mellem Toldstrup og Bennike har været beskrevet før, men her får læseren en udmærket redegørelse set fra Toldstrups banehalvdel. Et gennemgående træk i alle modstandsfolkenes udsagn var, at Toldstrup var en blændende leder og organisator. Han var aldrig kompromissøgende, men vidste, at det var resultaterne, der talte. Han svigtede aldrig sine medarbejdere, han skånede aldrig sig selv, og han gik altid forrest. Han forstod at delegere, og de betroede medarbejdere fik stor handlefrihed til at løse deres opgaver.

Toldstrups liv efter krigen formede sig måske lidt anderledes, end man kunne forvente. Han brugte megen energi på, hvad han selv betragtede som nationaltsindede opgaver så som dansk overtagelse af Sydslesvig, etablering af en væbnet modstandsbevægelse – forsynet med våben fra Sverige – og mange andre ting. Der kom ikke ret meget ud af det. Hans store talent kunne kun i begrænset omfang udnyttes af erhvervslivet, og han blev nok lidt bitter på sine gamle dage. Hans gamle modstandsfolk, inklusive hans fire kurerpiger, siger alle, at det er den mest betydningsfulde person, de har mødt i deres liv, og at deres samarbejde med ham ændrede deres liv.

Det er en meget velskrevet bog om en af modstandsbevægelsens allerstørste helte, men som i kraft af sit stridbare sind og sin manglende kompromisvilje ikke fik den indflydelse på efterkrigstiden, som han havde håbet på, og hans visioner og evner inden for det politiske felt stod ikke mål med hans organisationstalent i krigstid. Besættelsestidens historiker Jørgen Hæstrup har udtalt om Toldstrup: ”Sjældent eller måske aldrig har Danmark haft en soldat, der skadede fjenden mere end netop ham”. Forfatteren slutter med at sige, ”at Toldstrup tilhørte en type, der handler, hvor andre viger. For ham var Holger Danske ikke blot en myte. Den slumrende helt i kælderen på Kronborg var en del af virkeligheden”.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.2_2011.pdf

Del:

Emneord



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.