"The Operational Art. Developments in the Theories of War."

B.J.C. McKercher og Michael Hennessy (red.):
The Operational Art. Developments in the Theories of War.
224 sider, Prager, Westport, Connecticut 1996

Af major-R J. Hjortshøj, Den Kongelige Livgarde

Der synes at være belæg for at den sejrende doktrin for fremtidens krig er
udsprunget af nederlag i den foregående. Prøjsen efter nederlaget ved Jena, den
Røde hær efter Warszawa i 1920 og USA efter Vietnam er alle velkendte eksempler
på dette. I denne bog benyttes denne betragtning og disse perioder for at på historisk
baggrund spore denne proces i dette århundrede. Samtidigt søger bogen til at
identificere de processer, hvorigennem det operationelle niveau og kunsten at
gennemføre operationer er blevet identificeret og etableret som doktrinært begreb
og styringsmiddel til sammenknytning af det taktiske og strategiske niveau. Bogen
omfatter en 2 sammenfattende og 8 enkeltstående artikler fra The Royal Military
College of Canada’s 21st Military History Symposium i marts 1995. Artiklerne er
skrevet af en række forfattere fra henholdsvis amerikanske, canadiske og franske
universiteter og militære akademier.
Relevansen af denne bog for også mindre landes militære systemer kommer til
udtryk i passagen “ The leading powers o f the Western alliance have taken an
intellectual step which other members of the alliance now feel compelled to
understand and follow as best they can. ..[T]his is true of the world largest armies.
[IIncreasingly it is true of smaller nations. Perhaps incapable of waging war
themselves, these smaller powers, fo r instance other NATO members, have been
compelled to prepare training and doctrine commensurate with their larger allies:
none may ever be comitted to the dance, but they must all know the steps. ”(1) Hertil
kan også tilføjes den betragtning, at det operationelle niveau nutildags ikke alene
kan defineres ud fra størrelsen af de enheder, der opereres med (ned til troppeenheder),
men snarere ud fra relationen (afstanden) til det politisk-strategiske niveau.(2)
De 8 hovedartikler har meget varieret tilgang og tilgængelighed. Dette medfører
at bogen - som ofte naturligt for en artikelsamling - vil fremstå meget varieret for
den enkelte læser. Ønsker man overblik over hovedtrækkene i udviklingen af
doktriner bør man læse John English’s artikel,der bærer samme overskrift som
bogen, hvor han trækker linierne op med udgangspunkt i situationen efter
Napoleonskrigene, herunder en ganske kort introduktion til hovedlinierne i den
måske noget ensidige debat mellem “maneuverists” og “attritionists”. En kort
beskrivelse af operationerne ved Amiens i august 1918 minder læseren om, at der
allerede under 1. verdenskrig fandt afgørende taktisk udvikling sted, bl.a. indenfor
samvirke mellem våbenarterne - en slags “Air-Land Battle” 60-70 år før begrebet
blev alment kendt.
Moltke d.æ. og felttogene mod især Frankrig er emnet for Bradley J. Meyers
artikel “The Operational Art: The Elder Moltke’s Campaign Plan for the Franco-
Prussian War”. Forfatteren er tilknyttet til United States Marine Corps School of
Advanced Warfighting og illustrerer med sin artikel den megen opmærksom som
netop USMC har givet doktrinudvikling og forståelse af f.eks. directive control (3).
Artiklen byder på en interessant gennemgang af de planlægningsfaktorer for så vidt
angår mobiliseringshastigheder, jernbanenettets udformning, marchvejenes
kapacitet, troppernes mulighed for udfoldning m.m. der var dimensionerende for
den prøjsisk ledede tyske koalitions operationsplan.
Den Røde Hærs nederlag ved Warszawa i 1920 danner baggrund for en
detaljeret gennemgang af de deraf følgende konsekvenser for udviklingen af den
Røde Hærs doktrin. Særlig vægt lægges på at analysere forholdet mellem
Tukhachevsky og A.A.Svechin , der ses som modpoler i formulering af Den Røde
Hærs operative doktriner. Til brug for nutdige overvejelser er beskrivelsen af, hvad
der nutidigt kunne kaldes politisk korrekthed, terrænets udviklingsgrad og C2-
systememes udviklingsniveau i.f.t. styringsmulighederne i tid og rum inspirerende
- også for de læsere der måske må stå intellektuelt af i svinget under de detaljerede
redegørelser for Tukhachevsky og Svechins debat, der er udgør den gennemdokumenterede
tyngde i artiklen: “Two Views o f Warzaw: The Russian Civil War and
Russian Operational Art 1920-1932
Et land som Canada har traditionelt fulgt Storbritanien tæt og hermed betyder
det også at operationel doktrin - eller mangel på samme ! -ikke har været et
selvstændigt nationalt fokus. I artiklen “Operational Art and the Canadian A rmy’s
Way o f War”, illustreres det hvorledes den manglende anvendelse eller lænkning
mellem det operationelle og strategiske niveau førte til en overfokusering hos
canadiske korps- og divisionschefer på de taktiske niveau med bedrøvelige
resultater for de lavere føreres handlefrihed. Ligeledes tankevækkende er det at læse
om, hvorledes det operationelle niveau indførtes pr. dekret ud fra devicen at det gør
man i andre lande - men uden den meget vigtige diskussion af hvorfor og med
hvilke konsekvenser - noget sådant kunne næppe ske i Danmark ?
Frankrig har en mængde - og meget forskelligartet - krigserfaring fra det 20.
århundrede og det er derfor med interesse, at man kaster sig over artiklen:
“Operationel Methods o f the French Armed Forces 1945-1970”. Men efterfølgende
står følgende citat nok klarest som udtryk for udbyttet: “ For this purpose they
developed interservice cooperation inside an army - a professional one in such a
case - using operationel methods without really knowing it. “ Med andre ord synes
det at være en forudsætning for identifikation af operationel doktrin i den galliske
sfære - at man kender den andetsteds fra. Og det på trods at vi her beskæftiger os
med Napoleons hjemland. Omvendt giver artiklen fornyet inspiration til at huske
på de franske krigserfaringer i en måske ikke fjern fremtid, hvor vi skal beskæftige
os med CJTF’s i out-of-area operationer.
“The Intellectual Dimension of Soviet (Russian) Operational Art” tager tråden
op, hvor den tidligere omtalte artikel slipper den og fører læseren igennem og forbi
det marxistisk-leninistiske systems formulering af og tænkning om det operationelle
niveau. Hermed kommer vi også i nærkontakt med det tankeapparat, der var en
væsentlig inspiration for især amerikansk “genopdagelse” af det operationelle
niveau i halvfjerdserne og firserne. Blandt artiklens mange gode bidrag er
understregning af misforholdet mellem teori og praksis. Det hjalp - heller ikke
russerne - at have et teoretisk velfunderet system, når praktikken ikke kunne følge
med. Med forbi det maxistisk-leninistiske system menes at artiklen afslutningsvis
giver etVort overblik over den aktuelle debat i russiske militærteoretiske cirkler om
det operationelle niveau, hvor faktorer som informationsteknologi, usikkerhed om
den russiske stats eksistens og generel afstandtagen fra alt hvad der havde med det
gamle regime at gøre spiller ind.
For aktuel dansk (NATO) operationel doktrin som udtrykt i ATP-35B er
amerikansk tankegang naturligvis en afgørende indflydelse. Dette gør artiklerne"
Filling the Void: The Operational Art and the U.S. Army “ og The Revolution in
Military Affairs:. Its Implications fo r Doctrine and Force Dvelopment Within the
U.S. Army “ særligt aktuelle. I den første artikel er forfatteren Richard M. Swains
indgangsvinkel særligt kvalificeret, da han selv som officer i den amerikanske hær
har været direkte involveret i arbejdet med udarbejdelsen af koncepter som Air-
Land Battle og efterfølgere hertil. Dette giver blandt grundlag nogle interessante
beskrivelser af debatten mellem “akademikerne” fra TRADOC og “praktikerne” fra
felthæren (USAEUR) under daværende SACEUR Bernard W. Rogers i spidsen.
Her blandt hvorledes doktrin også kan være præget af politiske hensyn - både i og
udenfor forsvaret. Artiklen følger sporet fra oprettelsen af TRADOC i den
traumatiske periode efter Vietnam frem til den første udgave af FM 100-5
Operations i 1976 frem til den foreløbigt seneste udgave fra 1993(4). Her ser vi
hvorledes doktrinen udvikler fra den spæde start, hvor der reelt var tale om et
taktisk reglement på bataljon/ brigade niveau over inkluderingen af det operationelle
niveau i 1986 udgaven - blandt takket være påvirkning fra Edward Luttwak - frem
til dagens koncept, der står overfor en fornyet revision i lyset af begrebet
Information Warfare(5) - en slags samlende paraply for doktrinære implikationer
af RMA: The Revolution in Military Affairs. RMA samler i et ord de mangfoldige
følger af informationsteknologiske fremskridt i og omkring slagmarken både for så
vidt angår decentralisering, informationsadgang og kommunikapacitet.
Ved læsning specielt af de sidste tre kapitler sidder læseren tilbage med en
oplevelse af et meget relevant, meget aktuelt og omfattende og meget dynamisk
emne. Relevant fordi den nyere historie(6) klart illustrerer operationel doktrin som
afgørende for evnen til at succesfuldt anvende militære magtmidler i opnåelse af
politisk-strategiske mål - også og måske især i de “små“ krige, der præger
operationer. Omfattende og aktuelt fordi den værnsfælles doktrin og multinationale
doktrin er den uomgængeligt nødvendige videreudvikling med alle de udfordringer,
der ligger i at bringe diverse former for arvegods og holdningssæt videre i et
anvendeligt hele. Og endeligt meget dynamisk emne fordi informationsteknologien
påvirker emnet via minimum to mekanismer - dels den umiddelbare og reelle
gennem mulighederne for at opfange, behandle, formidle og påvirke information på
slagmarken, dels gennem at gøre det muligt at producere meget store mængder af
information om emnet - der bestemt ikke altid er indbyrdes sammenhængende.
Bogen er næppe den første man bør læse om operationel doktrin, men ønsker
man at gå videre end reglementerne og diverse andre grundtekster og eventuelt selv
deltage i doktrinudvikling tjener den til inspiration.
 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_126_aargang_maj.pdf

 

Noter
1. S. 4.
2. Se f.eks. Richard E. Simpkin: “Race to the Swift”, Brasseys 1985, s. 23-24,
hvor han i en diskussion af definitionen på begrebet fremhæver, at f.eks.
selvmordschaufføren, der kørte sprængladningen ind i US Marine Corps
bygningen i Beirut reelt agerede på det operationelle.
3. Dette kommer til udtryk i bøger som Bill Lind : Maneuver Warfare Handbook.
Boulder, Colorado, 1985 og H.T. Hayden: Warfighting. Maneuver Warfare in
the U.S. Marine Corps, London 1995.
4. En ny version ventes i løbet af 1997.
5. I sig selv emnet for reglementet FM 100-6 Information Operations fra August
1996.
6. Det kan undre at der i en sådan artikelsamling ikke indgår artikler om
doktrinudvikling i Tyskland før og under 2. verdenskrig og i Israel efter krigen
- henset til den væsentlige erfaringsmasse fra disse lande.

Del: