Terrorens kalifat – Et indblik i Islamisk Stat

 

Anmeldt af Bjarke Aae

Forfatter: Deniz B. Serinci, Titel: Terrorens kalifat – Et indblik i Islamisk Stat, Forlag: Frydenlund, Diverse: 176 sider, 229,- kr. (i flg. forlagets hjemmeside).

 

Foto: frydenlund.dk

I bogen, der spænder over 143 sider, argumenterer Serinci, i tråd med bogens titel for, at IS er den hidtidige kulmination af evolutionen af global terrorisme og Islamisme. Derfor indledes den første tredjedel af bogen med et historisk tilbageblik på netop disse to fænomener, for som Serinci rettelig skriver, så bør man forstå ”Islamismens definition og historie” (s. 2). for at forstå IS. På trods af dette fornuftige analytiske udgangspunkt, lider ”Terrorens kalifat” dog under en række signifikante mangler og unøjagtigheder.

For det første fremstilles ”islamisme” for ensidigt og dens historie for upræcist, hvilket i sidste ende skader forståelsen af IS. Islamisme er både sprogligt og, til dels konceptuelt, vokset ud af en vestlig forståelsesramme. Det fænomen som udtrykket dækker over, er således stadig dårligt forstået - ikke mindst fordi udtrykket ”islamist” ikke, som sådan, findes i muslimers egen sprogramme. Det gør derimod udtrykket ”jihadist”, hvilket Serinci beklageligvis ikke beskæftiger sig med.

På trods af, at islamisme i den gængse forståelse er et mangefacetteret fænomen, der spænder over alt fra Tyrkiets demokratiske AK parti, over det Muslimske Broderskab, til jihadister af forskellige afstøbninger, identificerer Serinci islamisme meget snævert, nemlig som en totalitær og voldelig ideologi, og dermed en uundgåelig forløber for IS. Resultatet af Serincis ensidige læsning af islamismens rødder, er en manglende forståelse af det store ideologiske spænd der er mellem eksempelvis det Muslimske Broderskab og IS. Dette spænd har i Syrien konkret ført til interne kampe mellem de mange Islamistisk-dominerede oprørsgrupper, inklusiv al-Qaedas repræsentanter, på den ene side, og IS på den anden.  

I gennemgangen af terrorismens historie, tager Serinci klogt fat på en af de helt centrale emner i forståelsen af IS. Der sniger sig dog nogle besynderlige betragtninger ind. Eksempelvis nævnes gidselstagningen på den amerikanske ambassade i Tehran fra 1979 til 1981 som et startskud til moderne islamistisk terrorismes drab på civile (s. 28) - vel at mærke en hændelse, hvor ingen civile (indledningsvis) mistede livet. Derimod nævnes angrebet og gidselstagning i den centrale al-Harram moske i Mekka i 1979, hvor flere hundrede mistede livet, ikke. Derudover tages hverken Irans udvikling af martyrbegrebet under Iran-Irak Krigen, samt brugen af selvmordsbombere i forbindelse med de palæstinensiske intifadaer, med i ligningen. Dermed står den påståede kronologi og symbiose mellem islamisme og terrorisme unødigt svagt.

I selve fortællingen om Irak og Syrien bidrager Serinci mildest talt ikke med noget nyt, hvilket især kan tilskrives den begrænsede palet af kilder, som forfatteren støtter sig opad. Dertil kommer, at bogen generelt leverer få selvstændige analyser. En kavalkade af IS forbrydelser oplistes og udpensles, men forklares sjældent. Vi bliver altså klogere på ”hvordan”, men ikke ”hvorfor”.

Eksempelvis flyver forskellige tal gennem luften: Har IS 100.000 eller 200.000 kæmpere? Er 20.000 til 30.000 udenlandske? Eller er det 15.000? 2000 er fra Vesten, men er 1800 af dem fra Tyskland? Alle nævnes de, men der tages ikke stilling til, hvad der er plausibelt og hvad der ikke er.

Andetsteds beretter Serinci om ”IS hidtil usete brutalitet” (s. 48) – dette efter forfatteren på siden forinden har udpenslet hvordan Muhammed Baqir as-Sadr – den prominente Shi’a lærde og grundlægger af det magtfulde irakiske Da’wa parti-  på grusom vis (detaljer udelades nådigt her) blev tortureret til døde i 1980 af Saddam Husseins bødler. Forbindelsen mellem tidligere tiders barbari og nutidens ditto noteres end ikke, og betragtningen om at IS repræsenterer et nybrud inden for vold og brutalitet forekommer efterhånden ureflekteret (IS’ eksponering af vold og brutalitet er straks et andet spørgsmål).

Det er primært i fortællingen om kurdernes rolle i konflikterne i Syrien og Irak, at Serinci rent analytisk liver op. Her leveres fornuftige spekulationer om sandsynligheden for kurdisk selvstændig, samt om de intra-kurdiske konflikter der simrer under den påståede fordragelighed i den fælles front mod IS.

Alt i alt leverer Deniz Serinci et uselvstændigt, men godkendt, indspark i debatten og forståelsen. Godendt, ikke mindst takket være de blågrønne informationsbobler, der beretter om alt fra Islams oprindelse til Iraks Yazidiske minoritet. På trods af den relativt store informationsmængde, efterlader bogen dog ofte flere spørgsmål end svar.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.