Teknisk uddannelse i forsvaret

Denne artikel er skrevet qf major C.H. Boje, der gør tjeneste i Forsvarskommandoen - Struktur- og, uddannelsessektionen i Personelstaben

 

Overordnet uddannelsespolitik
Forsvarets personel- og uddannelsesstruktur, kaldet P83 efter året for indførelsen, er beskrevet i Betænkning 902 fra 1980. P83 beskriver nøje intentionerne i forsvarets uddannelsespolitik og dennes sammenhæng til personelstrukturen. En af hovedårsagerne til indførelsen af P83 var utilfredshed med med de på daværende tidspunkt eksisterende officersordninger (OF-A, OF-B og OF-R) med forskellige løn- og karrierevilkår. P83 giver en nøje sammenhæng mellem uddannelse, funktion, grad og løn. Det er derfor også i betænkningen defineret hvilke arbejdsområder, der løses på de forskellige niveauer, og der sondres nøje mellem militære og civile stillinger i forsvaret, idet der gives klare retningslinier for, til hvilken gruppe en given stilling skal henhøre. Groft sagt er intentionen, at en militær uddannelse, som f.eks. officersuddan- nelsen, sidestilles med civile uddannelser. På baggrund af en funktionsbeskrivelse vurderes hvilken uddannelse, der kræves af stillingsindehaveren. Det kan være en officer, en ingeniør, en jurist eller en psykolog, og kun i førstnævnte tilfælde vurderes stillingen at være militær. Dette betyder, at officeren ikke samtidig skal have en af de øvrige uddannelser. Betænkningen fremhæver netop, at forsvarets behov for personel med forskellige uddannelser i mulig udstrækning bør dækkes gennem ansættelse af personel, der har erhvervet uddannelse og kvalifikationer i samfundets almindelige uddannelsessystem. Med andre ord er det ikke hensigten, at militært personel, i den gældende personelstruktur, skal udføre arbejde, der kræver anden uddannelse end den militære. Den militære leder - officeren - er generalist, der skal lede og fordele arbejdet for herigennem at få størst muligt udbytte af de personelressourcer, der er til rådighed, herunder de civilt ansatte specialister.

For at kunne få størst muligt udbytte af personelressourceme er det dog nødvendigt, at lederen forstår, hvad de underlagte specialister arbejder med. Dels for at kunne træffe de rigtige beslutninger dels af hensyn til kontrollen. Så selv om officeren er generalist, er det altså nødvendigt, at vedkommende har en vis indsigt i specialet. Desuden er det vigtigt, at officeren har de fornødne kvalifikationer til at gennemføre ledelse (management) inden for det pågældende område. I betænkningen er der taget højde for, at principperne ikke altid kan følges, hvorfor der er foretaget visse undtagelser fira hovedreglen med henblik på en optimal uddannelse til krigsstrukturen. Det vil sige, at såfremt krigsbemandingen kræver en militær person med et vist speciale, kan vedkommende erhverve denne viden ved i fredstid at besætte en specialiststilling, der normalt ville blive uddømt til besættelse med en civilt ansat. Endvidere kan fredstidsmæssige krav betyde, at der må afviges fra hovedreglen. Dette gælder f.eks. for søofficerers vedkommende, hvor en skibsførereksamen er nødvendig for at kunne være skibschef. Betænkningen fastslår endvidere, at den militære leder skal gives den fornødne uddannelse til at varetage stillinger på vedkommendes funktionsniveau og kun til dette niveau. Uddannelsen deles derfor op i en officersgrunduddannelse (OGU), videreuddannelser (VUT) samt efteruddannelser (EUD), hvor forskellen på de tre typer uddannelser er, hvilket funktionsniveau de kvalificerer til i relation til personelstrukturen. Dette betyder også, at der med hensyn til de tekniske uddannelser kun må gives den uddannelse, der er nødvendig for at løse pålagte opgaver på det funktionsniveau, den pågældende officer enten befinder sig på eller er ved at kvalificere sig til indtræden på.

Den overordnede uddannelsesstruktur
På baggrund af Forsvarsministeriets personel- og uddannelsespolitik, beskrevet i den ovennævnte betænkning, har Forsvarskommandoen udarbejdet en uddannelsesstruktur. Denne struktur blev sidst justeret i 1992 på baggrund af den såkaldte POFU-rapport. Denne justering omfattede OGU og VUT I. For OGU vedkommende skete der ikke strukturændringer, men indholdet blev justeret især for hærens vedkommende. Med hensyn til VUT I betød justeringen, at de mange specialmoduler blev afskaffet, og at der i hæren blev mdført en teknisk (T) linie ved siden af den operative (O). Til erstatning for de afskaffede specialmoduler på VUT I, blev der oprettet tilsvarende EUD. Officerernes uddannelsestruktur ser derfor således ud i dag: 

 

 

En anden meget væsentlig ændring i forhold til tidligere er sket på VUT I: Det tidligere væmsfælles Stabskursus I på Forsvarsakademiet er afskaffet. Hele VUT I er således i dag væmsspecifik og gennemføres på respektive værns officersskoler. Den del af det tidligere Stabskursus I, der ikke hensigtsmæssigt kunne udlægges til de væmsspecifikke uddannelser, er samlet i et efteruddannelseskursus af 6 ugers varighed på Forsvarsakademiet med titlen “Væmsfælles Generelt Kursus” (VGK). Kurset, der henvender sig til kommende stabsofficerer i væmsfælles stabe m.fl., kan gennemføres når behov opstår, og skal være gennemført inden indtræden på VUT II. Denne justering betyder, at al obligatorisk uddannelse indtil VGK er væmsspecifik og derfor målrettet efter væmets krav og væmskultur. Uddannelserne er derfor på mange områder meget forskellige de tre væm imellem. Dog er opnåelse af samme niveau nødvendig på en række områder i de seneste faser af den væmsspecifikke uddannelse, dels af hensyn til eventoel tjeneste i væmsfælles stillinger på højere funktionsniveau dels af hensyn til et fælles udgangspunkt for VUT II.

Da den nuværende struktur for VUT II blev udarbejdet i 1988, var det ledelsemæssige aspekt det primære. VUT II blev opbygget med et fælles stabskursus (STK), der var obligatorisk for alle, samt et antal specialmoduler. Disse er stadig: En forvaltningsretning, en teknisk retning samt et operativt kursus alene for officerer af hæren. Som tidligere nævnt er det ikke hensigten at uddanne officerer til specialister, så det er ledelsesaspektet, der er styrende. De ledelsesværktøjer, alle militære chefer har behov for, er naturligt placeret på STK. Derimod er de managementværktøjer, der er mere målrettet mod særlige tjenesteområder, henlagt til specialmoduleme. Således er økonomimanagementværktøjer placeret på “Management/forvaltnings kurset” (MFU) og værktøjer til management af militær teknik lagt på “Management/teknik kurset” (MTU). Grundet tidligere års manglende søgning til MTU, har dette kursus endnu ikke været gennemført. Det gennemføres første gang i forlængelse af det STK, der starter i år. Kurset har søgning nok nu, fordi hæren for første gang har et større antal officerer med en militærteknisk uddannelse. Som ækvivalerende kurser til ovennævnte uddannelser findes tekniske kurser i udlandet, bl.a. i Sverige og England. Der findes her nogle militærtekniske uddannelser, der sigter mod forskellige specialer, som også det danske forsvar har brug. Der er således ca. hvert 3. år en dansk officer på det svenske Arméliniens Högre Tekniske Kurs samt med samme inteval en officer på Arméliniens Högre Fortifikationstekniske Kurs. Begge kurser har en varighed på ca. IVi år, og gennemgang af et af disse ækvivalerer VUT II.

Efteruddannelser
Den ovennævnte uddannelsesstruktur omhandler alene videregående uddannelser. I tilslutning hertil er der et stort antal efteruddaimelser. Såfremt der er behov for specialisering, skal dette ske ved efteruddannelser som f.eks. den nyligt oprettede Efteruddannelse i Forsvarets Informatikvirksomhed.

Tjenesteforløb
Efter gennemgang af ovennaevnte VUT II/-MTU vil den pågældende officer normalt skulle bestride stillinger på højeste funktionsniveau, fortrinsvis i en materielstab eller ved respektive værns materielkommandoer. Herudover vil officeren naturligvis som øvrige stabsofficerer kunne anvendes i alle almindelige stabsstillinger, der ikke forudsætter gennemgang af én bestemt type videreuddannelse. Efter en udnævnelse til cheMveau vil officeren være rede til at lede og fordele arbejdet i f.eks. en materielsektion i en højere stab evt. med civilt ansatte ingeniører eller andre specialister. 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_124_aargang_nov.pdf

Litteraturliste

Del: