Teknisk ekspertise i søværnet

Denne artikel er skrevet af kommandør E. Rode, Chef for Søværnets Officersskole.

 

Indledning
Denne artikel beskriver de særlige vilkår, søværnet har som et væm med meget teknisk avanceret materiel og de behov, som vurderes at skulle tilgodeses af det ansatte personel i form af uddannelser. Fokus er specielt sat på officerspersonel- let; den uddannelse der gives i dag i forbindelse med officersgrunduddannelsen og den videregående uddannelse trin I, og den uddannelse der vurderes nødvendig herudover for at tilgodese søværnets behov.

Teknisk uddannelse af officerer
Adgangskrav.
Søværnets officersuddannelse er delt op i 2 retninger. En operativ, der bl.a. omfatter skibsføreruddannelse og en teknisk, der bl. a. omfatter maskinmesteruddannelse. For at komme i betragtning til uddaimelsen som officer i søværnet kræves der, som forkundskab, en af følgende uddannelser:
- Matematisk studentereksamen,
- HF,
- HTX,
- HHX.

For alle uddannelserne kræves der gode kundskaber i dansk, engelsk og matematik på mindst C-niveau og fysik på mindst B-niveau. For ansøgere, der har opnået et lavt eller middel gennemsnit ved germemgang af en af ovennævnte eksaminer, er det nødvendigt med et supplerende kursus i matematik og fysik, da erfaringerne fra officersskolen ofte viser, at det er her, problemerne opstår for eleverne. Uanset om man gennemgår den tekniske eller operative officersuddannelse, stilles der store krav til forkundskaberne i netop disse 2 fag. Fordelingen er således, at ca. 50 % af de optagne elever har studentereksamen, 40 % HF og 10 % fordelt på HTX og HHX. For stampersonellets vedkommende har 90 % en HF-uddannelse fra Gladsakse Gymnasiums HF-kursus.

Aspirantuddannelsen.
Første del af officersuddannelsen er en 9 ugers militær grunduddannelse, som foregår ved Søværnets Grundskole i Avderød. Det tekniske islæt i denne del af uddannelsen på det laveste niveau omfatter bl. a. skibsvedligeholdelse, motor- og maskinlære, tegningslæsning og værktøjstjeneste. Disse fag er bl. a. en forudsætning for, at aspiranterne kan indgå i skibsrutinen på det efterfølgende 12 ugers skoletogt. Her omsættes mange af de teoretiske fag til praktiske gøremål såsom deltagelse i vedligeholdelsen i skibets tekniske division, dæksvedligeholdelse m.v. Alle aspiranterne gives her 30 timers undervisning i maskinlære m.h.p. erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning. Efter skoletogtet afgår eleverne til Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole i Frederikshavn, hvor de gennemgår den grundlæggende sergentuddannelse. Her er der for den tekniske linie 90 timers maskintjenestekendskab, hvilket omfatter de tekniske bestemmelser, der gælder for søværnets sejlende enheder. I ovennævnte uddannelser indgår der også grundlæggende våbenuddannelser, herunder betjening, ABCD-tjeneste, brandbekæmpelse, redningsmidler og sømandskab. Efter udnævnelse til sergent fortsættes med en praktisk befalingsmandsuddannelse, der for den operative linie varer ca. 22 uger og for den tekniske linie ca. 7 uger.

Uddannelsen til teknisk officer.
Aspiranterne, der skal gennemgå officersuddannelsen af teknisk linie, starter ca. 1 år efter indkaldelsen med et værkstedskursus. Dette foregår ved Søværnets Teknikskole, varer ca. 8 måneder og indeholder både teoretiske og praktiske færdigheder. Værkstedskurset er en del af de krav, som Søfartsstyrelsen stiller til maskimnesteruddannelsen. Der undervises i 3 fagområder:
- El-teknik,
- Værkstedspraktik,
- Motormontage.

I faget el-teknik gives den grundlæggende teori i såvel stærkstrøm som svagstrøm. Som praktisk opgave laver eleveme en AC/DC converter udfra egne teoretiske beregninger. I faget værkstedspraktik indgår drejning, fræsning, svejsning, lodning, slibning og skruestiksarbejder. Dette omfatter bl.a. drejning af aksler, fræsning af tandhjul m.v. I faget motormontage adskiller eleveme hver især en dieselmotor, foretager opmålmg på relevante komponenter, reparerer/udskifter slidte dele og samler motoren igen. Herefter prøvekøres motoren i en prøvestand.

For alle fagene gælder, at det er her, aspiranterne skal vise, om de er i stand til at omsætte teoretisk viden til praktiske gøremål. Det er vigtigt, at de senere som officerer er i stand til at vejlede og hjælpe underlagt personel. Efter værkstedskurset starter aspiranterne på maskinmesteruddarmelsen. Denne foregår på Søværnets Officersskole og varer ca. 2 år og 3 måneder, hvilket er ca. 9 måneder hurtigere end den tilsvarende civile uddannelse. Der undervises efter Søfartsstyrelsens pensumkrav. Ved de fleste eksaminer anvendes eksamensopgaver fra Søfartsstyrelsen. Herfra stilles tillige censorer til rådighed. I fagene matematik, fysik og engelsk anvendes andre censorer, idet der her læses på et højere niveau end krævet til maskinmesteruddannelsen. Det største timeforbrug anvendes på fagene maskinlære, ca. 900 timer, og el-teknik, ca. 1320 timer. De 900 timer i faget maskinlære er fordelt på emner som: - - -- Motorlære.
- Skibsdampkedler.
- Skibsdampturbiner.
- Køleteknik.
- Hydraulik.
- Kraftværksteknik.
- Styrke- og materialelære.
- Miljøteknik.
- Totale industri- og skibsanlæg, hvilket bl. a. omfatter beskrivelse af en eksisterende installation.

De 1320 timer i faget el-teknik er fordelt på emner som:
- Elektricitet og magnetisme.
- Elektriske målinger.
- Elektriske maskiner.
- Lys og varme.
- Analog- og digitalteknik.
- Skibsautomation.
- Skibshovedfordelingsanlæg.
- Forsyningsnet og transformerstationer.
- Installationsteknik.
- Datamatik.
- Automation. 

For begge fagene er der indlagt laboratorieøvelser, således at den teoretiske viden kan a^røves i praksis. Når maskinmesteruddannelsen er bestået, begynder aspiranterne på officersgrunduddannelsen. Denne indledes med et 5 ugers togt, hvor der fokuseres på tjenesten som sektionsofficer. Officersgrunduddannelsen indeholder også en del tekniske fag som elektronik, datamatik, skibsteknik, radar- og sonarlære og våbensystemer. Af de naturvidenskabelige fag er der 160 timers matematik og 90 timers fysik. Fagene i denne del af uddannelsen er mere målrettet til tjenesten som sektions- og divisionsofficer. Fagene matematik og fysik er forudsætningsfag for de øvrige tekniske fag. De øvrige er en videreudbygning af den viden og de færdigheder, der er indlært til maskinmesteruddannelsen. Fagene datamatik og elektronik har bl.a. til formål at give kadetterne den nødvendige baggrund for at kuime gennemgå kurser i avancerede våbensystemer, elektroniske overvågningssystemer, kommunikationsinstallationer, m.v. Faget skibsteknik er et led i uddannelsen til havariofficer.

For alle fagene stilles der krav om en god indsats, idet fagene er forudsætningsfag for den efterfølgende videreuddannelse. Som teknisk officer er det af afgørende betydning, at den teoretiske og praktiske baggrund er så god som mulig. Tjenesten som sektions- og senere divisionsofficer kræver, at officeren er i stand til at løse de tekniske problemer, der opstår ombord i skibene, såvel som at kunne dehage på lige fod med øvrigt teknisk personel i forbindelse med eftersyn/nyinstallationer ved værft/flådestation. Her er maskinmesteruddannelsen en uvurderlig ballast, der giver den fornødne viden og færdigheder i såvel teoretisk som praktisk henseende.

Uddannelsen til operativ officer.
Aspiranterne på den taktiske linie gennemgår skibsføreruddannelsen. Dette indebærer, udover matematik og fysik, at der også her indgår en del tekniske fag. Det største fag er skibsteknik med 320 timer. Herudover er der maskinlære, 60 timer, el-teknik, 75 timer, og datalære med 80 timer. På officersgrunduddannelsen indgår der 40 timers datalære og 274 timers våbenundervisning. Begge fag er en udbygning af ovennævnte fag. For den taktiske officer er det vigtigt at have kendskab til enhedernes tekniske installationer og deres virkemåde. Som vagtchef ombord på et skib er det nødvendigt at kende dets manøvreevne og tekniske formåen. Som vagthavende officer under havneophold er det vigtigt at kende skibets havariberedskab- og udstyr. I forbindelse med togtperioder undervises der i de tekniske installationer. Der holdes eksempelvis eksamen i de navigatoriske instrumenter. 

Videreuddannelse trin I.
For søværnets officerer består videreuddannelsens trin I af et 6 måneders fællesmodul og et specialmodul. På fællesmodulet omfatter de tekniske fag matematik, statistik og sandsynlighedsregning, samt operationsanalyse. Fagene har til formål at forberede officererne på at kunne indgå i en stab i enten et operativt eller teknisk sagsbehandleijob. Det samlede timetal andrager 90 timer. For de tekniske officerer følger et specialmodul på ca. 8 måneder. Heri indgår våbensystemer, datasystemer og datakommunikation, sensorteori, skibsteknik, analog- og digitalteknik, styrings- og reguleringsteknik, kvalitetssikring, korrosionsteori samt miljøteknologi. Samtlige fag er en overbygning på det allerede indlærte stof fra henholdsvis maskinmesteruddannelsen og officers- grunduddannelsen. Formålet med uddannelsen er at give officererne den viden og de færdigheder, der sætter dem i stand til at varetage stillinger som divisionsofficer i større enheder og sagsbehandlere i stabe og på skoler.

For de operative officerer foregår specialmodulet, taktisk divisionsofficer- skursus, ved Søværnets Taktik- og Våbenskole. Modulet varer 8,5 måned og indeholder teknisk undervisning i fagene:
- Våbensystemer og sensorer.
- Ammimitionslære.
- Materielorienterende specialkurser:
- HARPOON
- SEA SPARROW
- OTO MELARA
- SEA GNAT
- TACTICS FCS

Efteruddannelser.
For såvel operative som tekniske officerer gives der endvidere en række efteruddannelser i form af kurser af kortere varighed, som er nødvendige for at kunne bestride specifikke job. Disse kurser fremgår af søværnets kursuskalender eller er fabrikskurser i forbindelse med introduktion af nyt materiel.

Søværnets teknik
Søværnets tekniske særkende. Søværnet er et værn med meget teknisk avanceret materiel. Megen mekanilc og i større og større udstrækning megen elektronik. Udstyret skal betjenes og vedligeholdes af personel om bord, evt. med assistance fra værksteder i land i nødvendigt omfang. Det er af afgørende betydning for enhedens kampkraft, at personellet om bord i stor udstrækning kan reparere opståede havarier, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan fejlfinde, således at en reservedel kan flyves ud med helikopter eller være klar på kajen, når skibet kommer ind. Den operative officer skal kende materiellets taktiske egenskaber og vide hvilke reservemuligheder, der findes. Den tekniske officer skal typisk kunne fejlfinde og reparere. Alle officerer skal kende konsekvenserne for eget skibs og besætnings sikkerhed.

Søværnets Materielkommando.
Søværnets Materielkommando (SMK) udvikler, anskaffer og modificerer søværnets materiel. Et orlogsskib bygges normalt i Danmark og udrustes med materielkomponenter typisk fra en halv snes forskellige lande. Altsammen efter specifikationer udarbejdet af SMK, der er systemdesigner og ansvarlig for, at skibssystemet som helhed kan fungere operativt optimalt og sikkert for eget personel. Oftest kan man på det frie marked ikke finde materiel, der umiddelbart passer ind i skibssystemet, ligesom hyldevarer ofte repræsenterer gammel design og teknologi, i stedet for at være fremtidssikret. Indkøbt materiel skal normalt kunne vare mindst 10 år, men helst 20, uden at det er operativt forældet. SMK er derfor bemandet af et stort antal ingeniører for specielt at kunne varetage den nødvendige udvikling af materiel. Ligeledes er SMK, i modsætning til de øvrige værns materielkommandoer, organiseret med en “operativ” systemplanlægningsafdeling, der varetager den konceptuelle og økonomiske planlægning af nyt niateriel. Denne afdeling er bemandet med operative og tekniske officerer, som samtidig er den daglige brugerrepræsentation over for ingeniørerne. Dette for at tilsikre, at den operative marine får det udstyr, der dækker behovet. Afdelingen har naturligvis et tæt samarbejde med Søværnets Operative Kommando og eskadreme.

Behov for teknisk ekspertise
National udvikling.
Da meget af søværnets materiel er mdkøbt i udlandet, og da forskningsressourcerne i andre lande er meget større end i Danmark, er det bydende nødvendigt, at vor tekniske ekspertise har kontakt med og kan informationsudveksle med andre mariners eksperter. Gennem NATO-samarbejdet og ved bilateralt samarbejde med flere lande, eksempelvis Sverige, opnås den baggrundsviden, der er nødvendig for at kunne udvikle nye fremtidssikrede materielsystemer. Ligeledes er udenlandske kurser et nødvendigt supplement til nationale kurser for at modvirke “indavl”. Naturligvis samarbejdes der også med Forsvarets Forskningstjeneste. 

Ingeniører.
Ifølge forsvarets personelpolitik skal speciel ekspertise normalt “købes” ved ansættelse af personel, der allerede er i besiddelse af en speciel viden. Dette gøres på SMK ved ansættelse af et nødvendigt antal ingeniører, ligesom det ofte er nødvendigt at købe konsulentassistance på specifikke områder. Fordelen ved at have fastansatte ingeniører er, ud over deres specielle faglige kvalifikationer, at de kan forblive og dermed skabe en kontinuitet i jobbet. Efteruddannelse af ingeniører på specielle områder er nødvendig.

Officerer.
I modsætning til ingeniører skal officerer af hensyn til karriereforløbet normalt cirkulere. Officerer i søværnet, såvel operative som tekniske, vil alle lige fra starten komme til at bestride stillinger, der har et stort teknisk indhold. Dette gælder specielt den sejlende tjeneste, men også i stor udstrækning tjeneste ved skoler og stabe. Officersgrunduddannelsen, den videregående uddannelse trin I samt diverse efteruddannelser giver officererne fornøden baggrund. Herudover vil søværnet have behov for et antal videregående tekniske uddannelser på stabskursusniveau (trin II). Til bestridelse af tjeneste ved SMK er der behov for såvel operative som tekniske officerer, som kan varetage tjenesten i bl.a. systemplanlægningsafdelingen. Disse skal være så godt uddannet, at de kan:
- varetage et projektlederjob
- opstille tekniske og operative krav til materiellet
- kommunikere og samarbejde med ingeniører for opnåelse af optimale tekniske/operative løsninger
- deltage i materieludviklingsprojekter
- varetage brugernes interesser

For den tekniske officer, der er meget velfunderet teknisk gennem forudgående uddannelse og erfaring, vil behovet primært være en uddannelse i projektledelse. For den operative officer vil der ligeledes være et behov for uddannelse i projektledelse, men også et behov for en teknisk videreuddannelse i specielt våben- og sensorsystemer. Disse kundskaber vil ligeledes være nødvendige ved tjeneste som sagsbehandlere ved materielstabe og skoler. En videreuddannelse på logistikområdet bør også overvejes, specielt for den tekniske officer.

Imidlertid må den samlede uddannelsestid ses i relation til nyttetjenestetiden. Med den tid, der medgår til uddannelserne i søværnet og det væmsfælles stabskursus (trin II), bør en teknisk videreuddannelse for såvel operative som tekniske officerer nøje tilpasses søværnets behov og ikke nødvendigvis samles med andre værns tekniske uddannelser. En lang ingeniøruddannelse af officerer som videreuddannelse vil ikkp. være et behov for søværnet. Det nødvendige antal ingeniører ansættes direkte, og officerer har med deres i forvejen gode tekniske baggrund mere behov for brugererfaring gennem nyttetjeneste.

Konklusion
Søværnet er et væm med meget teknisk avanceret materiel. Operative og specielt tekniske officerer får en stor teknisk uddannelse, ligesom de alle gennem tjenesten arbejder med materiellet. Søværnets behov for teknisk ekspertise købes dels ved ansættelse af ingeniører og oparbejdes dels ved officerernes tekniske brugererfaring. Udvikling af nye materielsystemer kræver en kombination heraf. Videregående teknisk uddannelse af officerer på stabskursusniveau (trin II) bør koncentreres om projektledelse. Herudover er der behov for, at et antal operative og tekniske officerer deltager på nogle udenlandske specialkurser for at tilføre brugererfaringen tilstrækkeligt udsyn til at medvirke til videreudvikling af søværnets materielsystemer. Et evt. værnsfælles teknisk videreuddannelsesmodul må, på trods af det nødvendige værnsfælles samarbejde, tage hensyn til søværnets specifikke behov og den anvendte uddannelsestid, der tages fra nyttetjenesten. 

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_124_aargang_nov.pdf

 
 

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.