Tanker ved Årsskiftet

,

Samtidig med, at Det Krigsvidenskabelige Selskab ønsker alle sine medlemmer et glædeligt nytår, kan der være grund til — som tidligere — at gøre sig nogle tanker om året, der svandt, og tiden, der kommer.

Der kan næppe være tvivl om, at undertegnelsen af atomprøvestoptraktaten i Moskva sidste sommer og de ideologiske stridigheder mellem Moskva og Peking har mildnet luften mellem ØST og VEST. Hele tonen i forhandlingerne i FN, både i New York og Genève, er blevet mildere og mere fordragelig. V i har jo imidlertid så ofte før set en mildning i den kolde krig, som kun har været forbigående, og selv om traktaten næppe har større militær betydning, er der alligevel grund til at glæde sig over dette samarbejdsresultat. Det må derimod ikke føre til nogen slækkelse af kravene til NATO-forsvaret, som vi tværtimod stadig må søge at gøre bedre. Ikke mindst må præsident Kennedy s tragiske død mane Vestens folk til at stå ubrydeligt sammen.

NATO begyndte som noget hidtil enestående, en stor militæralliance i fredstid med det formål at undgå krig. Hidtil er dette lykkedes, og selv om NATO-samarbejdet i dag nok knager lidt i fugerne, vil det næppe revne. Årsagen til besværlighederne er den simple, at de europæiske stater ikke længere umiddelbart vil godtage den amerikanske overledelse, men selv ønsker større indflydelse i takt med Europas opblomstring og almindelige velstand. I NATO har ingen stat opgivet det mindste af sine suveræne rettigheder og pligter, men det er nu et spørgsmål, om man kan komme videre uden det. En meget snævrere politisk integration med overladelse af visse suveræne rettigheder til nogle overstatslige politiske myndigheder, for Europas vedkommende via Rom-traktaten og fællesmarkedet, er sikkert den løsning, som man må håbe, at kommende tider vil søge at finde frem til.

Også for vort forsvar har året bragt små lyspunkter, selv om forsvarets økonomi er blevet yderligere strammet. De store bevillinger til moderne materiel begynder nu så småt at gøre sig gældende, og vi må jo håbe, at det nye år vil bringe os de moderne panserinfanteribrigader, som vi så hårdt savner, hvis vi skal kunne møde en modstander på lige fod.

Vi skal i det nye år også mindes hundredåret for vor sidste fortvivlede kamp for Sønderjylland, og ved at mindes de næsten håbløse betingelser, hvorunder de mænd den gang øvede deres indsats for landets forsvar, skal det anspore os, der trods alt har så meget bedre betingelser, til at gøre værnenes uddannelse, både i geleddet og på skolerne, så god, som den overhovedet kan blive, så at vore allierede vil regne os for fuldt ligeberettigede partnere i den NATO-alliance, som vi ikke kan undvære, når vi bekender os til en fredelig udvikling af verdensproblemerne.

Det drejer sig derfor for os, der i dag tjener i værnene, om gennem vort daglige arbejde at virke med til, at alle og enhver i ind- og udland bliver aldeles overbevist om Danmarks faste vilje til under alle forhold at ville bevare den livsform, som vi nu engang har og fortsat ønsker at have for os selv og vore børn.

M. Amtrup

PDF med orginialudgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

PDF icon tanker_ved_aarsskiftet.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.