Taiwan er beredt på en opstand i Kommunist-Kina

På en rejse i Øst-Asien har journalist Niels R. Lauge sen besøgt Taiwan og skildrer her sine indtryk af landet og en samtale med Taiwan-Kinas udenrigsminister.

 

Når europæere taler om Kina, tænker de oftest på Mao Tse-tungs styre på fastlandet. Men der findes også et andet Kina, som med næsten 16 millioner indbyggere og en blomstrende økonomi er en særdeles håndfast realitet. Selv om regeringen anerkendes af stadig færre. Det andet Kina - Taiwan - gør krav på at repræsentere alle kinesere. Selv om det er 25 år siden, at den nationalist-kinesiske regering under Chiang Kai-shek måtte trække sig tilbage til Taiwan, opgiver man ikke drømmen om den svundne storhed.

Republikken Kina er fortsat det officielle navn, og nationalist-kineserne er enige med Den kinesiske Folkerepublik - Rød-Kina - om, at Taiwan er en provins af det samlede Kina. Derfor opretholdes en centralregering for hele Kina sideløbende med en provinsregering for Taiwan. I centralregeringens parlament sidder stadig repræsentanter for provinserne på fastlandet. De blev sidst valgt i 1947 og måtte kort efter følge Chiang Kai-shek i eksil, da kommunisterne løb fastlandet over ende. For nationalist-kineserne er Maos regime en samling rebeller, der har tiltaget sig illegal magt. Regeringen i Taipei har således en »planlægnings- kommission til at genvinde fastlandet« og en »kommission for tibetanske og mongolske anliggender«.

Den skønne ø
En stadig større strøm af turister kommer til Taiwan. Mens øen i 1964 kun havde 95.000 udenlandske gæster, venter kineserne at kunne byde mere end en million gæster velkommen i år. - Over halvdelen er japanere, mens amerikanerne med 18 pct. udgør den næststørste gruppe. Vi har nu åbnet et kontor i Frankfurt, ligesom Det frie Kinas repræsentant i København er behjælpelig med udstedelse af visum, fortæller vicedirektøren for Taiwans turistkontor, James C. Wang. Og han glæder sig over, at også antallet af turister fra Europa er i stærk vækst.
 
Øens beliggenhed mellem Hongkong og Japan udnyttes af mange flypassagerer, som kan gøre ophold, uden at billetten koster ekstra. Og de fleste benytter lejligheden til at se Verdens største samling af kinesiske kulturminder i Det nationale Paladsmuseum samt til at gå på indkøb efter jade- og koralsmykker. Turisterne giver de portugisiske opdagelsesrejsende ret, som for næsten 400 år siden spontant udbrød: - Formosa - den skønne ø, da de så Taiwan hæve sig i horisonten. Det er virkelig en enestående oplevelse at være turist på Taiwan. Den lille ø, som kun er på tre fjerdedele af Danmarks størrelse, byder på høje bjerge, romantiske søer, store skove og brede sandstrande. Der er frugtbare rismarker og store fabrikker, gamle templer og splinternye luksushoteller, bugnende frugtboder og restauranter med det verdenskendte kinesiske køkken. Men først og fremmest er der kineserne selv.
 
Holder Kinas gamle kultur i hævd
Med sine næsten 16 millioner indbyggere er Taiwan Verdens tættest befolkede land. De flittige kinesere har gjort deres land til Asiens økonomiske vidunder, som gennem de seneste år har haft en årlig økonomisk vækst på mere end 10 pct. Industrialiseringen har hovedæren herfor, men også jordreformerne har bidraget til den imponerende økonomiske vækst: 90 pct. af landmændene er nu selvejere, og deres produkter - som ananas og asparges - står også på hylderne i danske forretninger som bevis på udviklingen. Samtidig holder indbyggerne den årtusindgamle kinesiske kultur i hævd, selv om den nu er blandet med kendetegn på et moderne industrisamfund.
 
Mens Maos styre søger at udrydde traditionerne, er de smilende og gæstfrie kinesere på Taiwan stolte af deres land og dets historie. Politisk er det kommunistiske styre på fastlandet imidlertid gået af med sejren. Den foreløbige kulmination indtraf, da FN i oktober 1971 udelukkede Chiang Kai-sheks regering og i stedet bød Maos velkommen som repræsentant for det samlede Kina. Hvordan føles det for de 16 millioner på Taiwan - Det frie Kina, som øen også kaldes? Taiwans viceudenrigsminister, Hsueh Yu-Chi, fortæller i dette interview om sit syn på den aktuelle situation.
 
Modstandere af to-Kina-løsning
-Hvorfor accepterer Deres regering ikke, at Kina er delt? Ved indgåelse af en aftale som den tyske vil det utvivlsomt være lettere for Taiwan at udbygge de diplomatiske relationer med andre lande.
- Tysklands deling var et resultat af Den anden Verdenskrig, mens vor deling skyldtes et indre oprør mod den legale regering. Det er en vigtig forskel. Hvis vi går ind for en permanent deling af Kina, vil vi svigte vore landsmænd på fastlandet. Vi kan ikke blot efterlade dem under kommunismen, og vor tilstedeværelse her på Taiwan betyder, at de stadig har håbet i behold om at blive befriet. Og endelig: Selv om vi accepterede en to-Kina-løsning, vil Maos styre aldrig gøre det. Mon f.eks. Danmark så vil anerkende os på trods af kommunistiske protester?
 
De flygter med risiko for livet
- Hvordan kan man vide, at kineserne på fastlandet ønsker et andet system? I 25 år har de jo været afskåret fra nyheder fra Den frie Verden. - Det mest håndgribelige bevis, på, at befolkningen aldrig har affundet sig med Maos styre, er de mange flygtninge, som kommer til Hongkong, Macau, Quemoy og Matsu. Det er unge mennesker, som er opdraget under kommunismen med dens hjernevask og indoktrinering. Alligevel har de hørt om Taiwan og risikerer livet for at flygte til friheden. Måske er 20.000 flygtninge om året kun et tal for Vesten. Men tænk på hvad det betyder at flygte fra sit hjemland og sin familie. Flygtningene må svømme i floder og hajfyldte farvande i stadig angst for kommunisternes patruljebåde.
 
Venter et oprør på fastlandet
- På Taiwan taler man om at befri fastlandet. Men hvordan tænker man sig, det kan ske? Ganske vist har Republikken Kina en hær på 600.000 mand, men den kommunist-kinesiske er meget større.
- Præsident Chiang Kai-shek har formuleret det sådan: Befrielsen skal foregå ved hjælp af 70 pct. politik og 30 pct. militær. Det vil sandsynligvis betyde, at kampen skal begynde blandt fastlands-kineserne selv. Så vil vi komme dem til hjælp.
- Den amerikanske 7. flåde har i mange år beskyttet Taiwan mod et eventuelt angreb af Maos soldater. Men er den ikke også et værn mod, at nationalist-kinesiske tropper gør landgang på fastlandet - måske specielt efter præsident Nixons besøg i Peking? Vil USA acceptere en landgang?
- Vi vil ikke provokere krig men kun gå i land efter ønske fra befolkningen på fastlandet - hvis en stor gruppe gør oprør og får brug for vor hjælp. I den situation tror jeg, vi vil have amerikanernes fulde forståelse. De må tillade os at hjælpe vore brødre.
 
Opgøret med Confucius´ lære
- Hvordan vil det være muligt at starte et oprør på fastlandet? Området er jo fantastisk stort.
- Det er rigtigt. Befrielsen kan ikke gennemføres ved hjælp af spredte, selvstændige grupper. De er nødt til at samarbejde, og vore agenter på fastlandet sørger for at skabe forbindelse mellem dem.
- Kulturrevolutionen er atter i gang. Hvad mener De om kommunisternes opgør med Confucius´ lære? Der er en indre konflikt mellem kommunisme og Confucius’ tanker. Han er en hellig mand for alle kinesere og en af menneskehedens største humanister. Hans filosofi er et udtryk for den menneskelige tankegang, og derfor vil det være umuligt for Maos regime at udrydde den. Forsøget derpå er et led i bekæmpelsen af den gamle kinesiske kultur.
 
Samarbejde ad andre kanaler
-Efter udelukkelsen af FN har selv nogle af Taiwans traditionelle støtter trukket anerkendelsen tilbage. Hvor mange stater betragter i dag regeringen i Taipei som repræsentant for Kina?
- Ialt 36 lande Verden over anerkender stadig Republikken Kina. Heraf er 14 amerikanske - med USA i spidsen, 12 afrikanske og fem asiatiske lande. Desuden anerkendes vi af de tre arabiske stater Saudi Arabien, Jordan og Libyen, mens der desværre kun er to i Europa: Portugal og Vatikanstaten.
- Hvad gør man for at modvirke denne udvikling?
-Vi arbejder meget hårdt for at bevare vore diplomatiske forbindelser. Samtidig øges både de kulturelle og handelsmæssige relationer, vi har således nu handelssamkvem med 128 lande. Vor samlede udenrigshandel blev i 1973 på 8,2 milliarder dollars, mens Rød-Kina kim nåede 5,7 milliarder. Stadig flere lande viser interesse for at handle med Det frie Kina, og også handelen med Skandinavien og andre europæiske nationer er i vækst - trods de manglende diplomatiske relationer, som vi stærkt beklager.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.