Styrke 10 fra Navarone. - Boganmeldelse

Alistair MacLean: Styrke 10 fra Navarone. På dansk ved Knud Muller. Gyldendal, København 1969. 263 sider.

Næppe har det berømte team af frygtløse sabotører fået sprængt Navarones kanoner i luften før MacLean lader deres velvillige, men bestemte chef, kommandør Jensen - chef for de allieredes efterretningstjeneste i Middelhavsområdet - sende dem ud på en mindst lige så halsbrækkende opgave.

Grækeren Andrea Stavros når knapt nok at få overstået sit bryllup med Maria, pigen som viste dem vej ind i Navarone- fortet, før han, kaptajn Mallory og korporal Miller er på vej for at hjælpe jugoslaviske partisaner med at sprænge en dæmning ved Neretva-søen i luften. Handlingsmættet og spændende beskriver MacLean holdets genvordigheder, og hvordan de løser opgaven - som naturligvis lykkes.

V.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.