Studie- og udviklingsvirksomheden i Forsvaret

I forbindelse med svaret på debatoplægget vedrørende den militære videnskabelighed i »Militært tidsskrift« november/december 1976 og januar/februar 1977, blev det anført, at der jo ogsà dyrkes en militær videnskabelighed i myndighedsramme, samt at der måske kunne gøres noget for, at endnu flere fik mere direkte gavn deraf. Med inspiration fra dette svar samt som en opfølgning af en tidligere artikel om »Mål, Strategi, doktrin« (»Militært tidsskrift 1975,side 433-441) har major O. H. Eggers fundet anledning til at behandle begrebet »Studie- og udviklingsvirksomheden i forsvaret«.
 
Indledning
I svaret på min artikel om den betrængte videnskabelighed fandt Det Krigsvidenskabelige Selskab det magtpåliggende at få fremhævet, at der jo også dyrkes en militær videnskabelighed i myndighedsramme, eksv. på vore officersskoler, forsvarsakademiet, forskningstjeneste og i særligt oprettede planlægnings- og studiegrupper m.v.
Jeg er glad for, at selskabet'fremhævede dette, og jeg kan kun beklage, at denne del af den militære videnskabelighed ikke var omtalt direkte i min egen artikel. Jeg er ganske enig med selskabet i, at det i myndighedsramme gennemførte arbejde dels er ganske omfattende, dels er af afgørende værdi tor forsvarets udvikling.
Efter i nogle år at havde arbejdet med denne disciplinerede tænkning om militære sager i myndighedsramme er jeg imidlertid også af den opfattelse, at det store arbejde, der her udføres, ikke altid finder en relevant anvendelse, ligesom der ej heller er den fornødne kontinuitet i arbejdet.
Årsagen hertil ligger dels i den omstændighed, at langt størsteparten af forsvarets personel af iøjenfaldende grunde er beskæftiget med den mere udførende virksomhed, og som oftest kun har studie- og udviklingsvirksomhed som arbejdsområde ved siden af anden tjeneste, dels at der tilsyneladende ikke findes et helt anvendeligt begrebsapparat, der tillader klassificering og prioritering af studie- og udviklingsvirksomheden.
Dette forhold underbygges da også af Forsvarskommandobefaling 7-1977, efter hvilken der i november 1976 nedsattes en projektgruppe benævnt »Projektgruppen vedrørende studie- og udviklingsvirksomheden« med det formål at tilvejebringe en forbedret styring og udførelse af studie- og udviklingsvirksomheden i forsvaret.
Denne projektgruppe afleverede i april 1977 en delrapport til Forsvarskommandoen. Delrapporten indeholdt bl.a. et forslag til begrebsapparat, der bedre end hidtil tillod klassificering og prioritering af studie- og udviklingsvirksomheden, og dermed også skabte grundlag for f.eks. en opgørelse over de ressourcer, der skulle til for at gennemføre dette arbejde.
Det er dette begrebsapparat, jeg vil omtale nærmere i denne artikel. Det kan måske synes mærkeligt, at jeg anvender dele af en officiel rapport i forbindelse med et personligt indlæg, men — selv om begrebet ophavsret ikke umiddelbart eksisterer i forsvaret — finder jeg dog alligevel at have en ret til at gøre dette, da det omhandlede begrebsapparat næsten udelukkende var resultatet af et enkeltmandsarbejde.
Delrapporten er for nærværende under behandling i Forsvarskommandoen. Jeg finder imidlertid, at begrebsapparatet indeholder en systematik, der — uden at foregribe sagsbehandlingen — godt kan udbredes til en større kreds. Jeg må derfor understrege, at det her drejer sig om en helt personlig fremstilling, der ikke på nogen måde må tages som udtryk for en senere officiel stillingtagen. Dette følger også af det faktum, at begrebsapparatet i virkeligheden mere var udtryk for en enkeltopfattelse end for projektgruppens deltagere som helhed. På den anden side eksisterer der ikke for nærværende noget andet forslag til en samlet behandling og klassificering af dette meget vigtige område.
 
Begrebsapparatet som helhed
Som sagt viste det sig nødvendigt at opstille et begrebsapparat for at kunne afdække problemstillinger og sammenhænge inden for forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed.
Begrebsapparatet blev opstillet ud fra følgende grundelementer:  
  • Begreberne koncept og doktrin, samt
  • en opdeling af forsvarets virksomhed omfattende det ydre miljø, forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed samt forsvarets udførende virksomhed. 

I det følgende vil grundelementerne blive gennemgået, efterfulgt af kortfattede beskrivelser af de hovedprocesser, der indgår i forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed. Hvor det findes nødvendigt af hensyn til sammenhængen vil enkelte definitioner fremgå af noterne. 

Begreberne koncept og doktrin
Begrebet koncept kan defineres således:
»En koncept udtrykker en lære eller læresætning, således som man tænker sig den opstillet på længere sigt. Ofte vil den kunne formuleres i principper for den langsigtede udvikling af strategi, taktik, materiel og organisation«.

Begrebet doktrin kan defineres som værende (1):
»Fundamental principles by which military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgment in application«.

I sammenhæng med den ovenfor anførte definition på begrebet koncept kan definitionen også formuleres således:
»En doktrin udtrykker en lære eller læresætning, som man tænker sig den opstillet på kort sigt, d.v.s. i praksis. Ofte vil den kunne formuleres i regler eller grundregler, som angiver den praktiske udformning/opstilling af. strategi, taktik, materiel og organisation«.

Det fremgår heraf, at doktriner normalt skal ses i sammenhæng med en kortere tidsramme og i forbindelse med strategi, taktik, materiel og organisation, der allerede er udformet/opstillet — eller vil blive det inden for de nærmeste år — medens koncepter skal ses i sammenhæng med en længere tidsramme, d.v.s. mere dækkende fremtiden. Koncepter vil derfor ofte være væsentligt mindre konkrete end doktriner.
Jf. iøvrigt følgende NATO-formulering (2):

»Doctrines are normally associated with a shorter timeframe and are related to forces and equipment that are current or likely to be available in the next few years, whereas concepts are related far more to the future — more philosophical in character«.

Niveauopdeles anvendelsen af begreberne koncept og doktrin, dannes den første og grundlæggende del af begrebsapparatet. Denne niveauopdeling fremgår af figur 1.

Den i figur 1 indeholdte doktrinpyramide er en videre præcisering af den doktrinpyramide, der var indeholdt i artiklen »Mål, Strategi, Doktrin (1)« i »Militær tidsskrift« 1975 (s. 433-441). I denne artikel var der kun tale om udformningen af en dansk militær operativ strategisk doktrin. Som led i en naturlig udvikling og i fortsættelse af definitionen på begreberne koncept og doktrin er der nu også tilføjet en konceptpyramide, der angiver det begrebskompleks, der ligger forud for doktrinudviklingen.
Som det fremgår af figuren, giver niveauopdelingen sig udtryk i anvendelsen af et antal koncepter og doktriner, omfattende:

  • En forsvarskoncept (3), også benævnt »Forsvarets operative strategiske koncept«, og i tilslutning hertil eventuelle forsvarsdelkoncepter.
  • Tre værnskoncepter (4), d.v.s. værnsvise »taktiske koncepter«.
  • Et antal værnsvise delkoncepter (5), også benævnt »taktiske delkoncepter«.
  • En forsvarsdoktrin (6),også benævnt »Forsvarets operative strategiske doktrin«, og i tilslutning hertil eventuelle forsvarsdeldoktriner.
  • Tre værnsdoktriner (7), d.v.s. værnsvise »taktiske doktriner«.
  • Et antal værnsvise deldoktriner (8), også benævnt »taktiske deldoktriner«.

Opdeling af forsvarets virksomhed
Som nævnt var det andet grundelement i begrebsapparatet en opdeling af forsvarets virksomhed omfattende:

  • Det ydre miljø,
  • forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed, samt
  • forsvarets udførende virksomhed.

Det ydre miljø omfatter groft sagt den virksomhed, der foregår i forbindelse med bl.a. fastsættelsen af de politiske mål, nationens totale strategi, den militære operative strategi (forsvarspolitik), eventuelle tillægskrav og restriktioner afledt heraf samt analyser af den økonomiske og tekniske udvikling etc.
Denne virksomhed foregår på niveauer, der ligger over Forsvarskommandoen, og omfatter således også arbejdet i f.eks. Forsvarsministeriet. Resultatet af denne virksomhed danner forudsætningen for gennemførelsen af forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed. De for forsvaret nødvendige input-faktorer behandles ikke nærmere i denne artikel.
Det ydre miljø er i den førnævnte artikel »Mål, Strategi, Doktrin (I)« indeholdt i den her angivne princippyramide.

Forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed kan inddeles i fem hovedprocesser:

  • Hovedproces nr. 1/Perspektivplanlægning.
  • Hovedproces nr. 2/Konceptudvikling.
  • Hovedproces nr. 3/Systemplanlægning.
  • Hovedproces nr. 4/Doktrinudvikling.
  • Hovedproces nr. 5/Indfasnings- og driftsplanlægning.

Disse hovedprocesser vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

Forsvarets udførende virksomhed omfatter bl.a. 5-års planlægning, og fremgår iøvrigt af FKO STBST 300-5 af maj 1976 (fordeling af ansvars- og funktionsområder ved FKO stabe) samt af øvrige gældende direktiver etc. for forsvarets daglige virke.
Den udførende del af forsvarets virksomhed er nok den, der mest gennemgående er blevet gjort til genstand for nærmere undersøgelser, vurderinger og analyser, så den vil ikke blive behandlet nærmere i artiklen.
Sammenhængen mellem delmiljøerne fremgår af figur 2. På grundlag af figur 2 vil de hovedprocesser, der indgår i forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed blive kortfattet beskrevet.

Hovedproces nr. 1 /Perspektivplanlægning
Perspektivplanlægningen er den hovedproces, der foreligger bedst belyst, idet formål og indhold fremgår af FKOBST LTP 120-1 af september 1972.
For umiddelbart at kunne se den nøjere sammenhæng med de øvrige hovedprocesser skal det nævnes, at man gennem perspektivplanlægning søger at:

  • Angive de mål og opgaver, som på baggrund af dansk sikkerhedspolitik foreligger for forsvaret på langt sigt.
  • Skitsere og vurdere fremtidens alternative forsvarsstrukturer.
  • Klarlægge de handlingslinier og vigtige beslutningstidspunkter, som er forbundet med en realisering af udvalgte alternative forsvarsstrukturer.

Perspektivplanlægningen er en kontinuerlig proces, der forudsætter en stadig revision og tilpasning af udviklingen. Tidshorisonten er ca. 15 år.
Kort skitseret omfatter arbejdet en udvikling og stadig videreførelse af forsvarsstrukturer med ideer, d.v.s. sammensætninger af alternative koncepter, hvorpå forsvaret som helhed kunne tænkes baseret, og de værnsstrukturer, som svarer til og skønnes at ville kunne imødekomme koncepternes krav.

Perspektivplanlægningen, der jf. figur 2 kan betragtes som den igangsættende hovedproces, vil være særdeles afhængig af input fra det ydre miljø. En stor del af de faktorer, der vurderes og analyseres i forbindelse med perspektivplanlægningen, kan endvidere betragtes som forudsætningen for overhovedet at kunne gennemføre virksomheden, specielt inden for hovedprocesserne konceptudvikling og systemplanlægning. 

Hovedproces nr. 2/Konceptudvikling
Konceptudviklingen omfatter arbejdet i forbindelse med forsvarskoncepten, de tre værnsvise koncepter, forsvars- og værnsvise delkoncepter samt forsvars- og værnsstrukturer.
Arbejdet med forsvarskoncepten har til formål at udvikle og videreføre en for forsvaret gældende operativ strategisk koncept, dækkende et vist spand af år. Denne forsvarskoncept danner grundlag for udviklingen af forsvarets operative strategiske doktrin og forsvarets eksisterende struktur.
Arbejdet omfatter også en udvikling og stadig videreførelse af et antal for forsvaret gældende delkoncepter samt forsvarets fremtidige struktur.
Arbejdet med de værnsvise koncepter har til formål at udvikle og videreføre en for hvert værn gældende taktisk koncept, dækkende et vist spand af år. Værnskoncepten danner grundlag for udviklingen af værnenes taktiske doktriner og organisation. Arbejdet omfatter også en udvikling og stadig videreførelse af et antal værnsdelkoncepter samt værnenes fremtidige struktur.
En koncept indeholder dels en analyse, dels et forslag. Analysen skal omfatte truslen, miljøet, den teknologiske udvikling samt konklusioner i forbindelse hermed. Forslaget skal omfatte operative og logistiske principper, styrkemål incl. prioriteringer samt krav til strukturer.
En delkoncept opbygges på samme måde som en koncept, men skal normalt afsluttes med krav til materiel etc. afledt af analysen og forslaget. Disse krav danner grundlag for en indledningsvis udarbejdelse af Grundlæggende Militære Krav (GMK) i forbindelse med systemplanlægningen.

Hovedproces nr. 3/Systemplanlægning
Begreberne »Systemplanlægning« og »Systemplan« findes beskrevet i FKOBST LTP 120-1. Det er imidlertid min opfattelse, at der er behov for en mere klar afgrænsning af disse begreber end angivet i forsvarskommandobestemmelsen. Denne bestemmelse forekommer i betydelig udstrækning at være påvirket af det svenske planlægningssystem og derfor på visse områder også af sådanne forhold, der er anderledes for det svenske forsvar end for det danske. Hvor den svenske planlægning omfatter både teknisk-videnskabelig forskning og i forbindelse hermed udvikling, projektering og produktion af egne materielsystemer i betydelig udstrækning, omfatter den danske planlægning kun på enkelte områder disse faser, idet planlægningen for det meste indledes med analyser af og valg imellem materielsystemer, der er udviklet (under udvikling) og produceret i udlandet. Dette forhold giver bl.a. en anden tidshorisont for den egentlige systemplanlægnings påbegyndelse her i landet for de fleste materielsystemers vedkommende. 
Dette kunne medføre, at en anden opdeling ville være relevant, f.eks. som nedenfor skitseret:

  • System, hvorved forstås en organisatorisk sammenstilling af personel og/eller materiel og/eller faste anlæg med det formål at opfylde en bestemt militær funktion.
  • Systemplanlægning, hvorved forstås planlægning med henblik på at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om anskaffelse eller ændring af sådanne systemer, der måtte være behov for til opfyldelse af forsvarets forskellige funktioner. Systemplanlægningen tager sit udgangspunkt i den for det pågældende område udformede koncept — som oftest delkoncepter, og omfatter:
  • Dataindsamling, herunder udnyttelse af viden om den militærtekniske udvikling, opstilling af specifikke systemkrav, udnyttelse af studievirksomhed og forskning.
  • Opstilling af alternative systemløsninger, hvilket i stor udstrækning sker gennem udarbejdelse af alternative GMK (Grundlæggende Militære Krav (9).
  • Konsekvensanalyser/-vurderinger af de opstillede alternative systemløsninger.
  • Indledende valg mellem de alternative systemløsninger.
  • Markedsundersøgelse angående de indledningsvis valgte systemløsninger.
  • Konsekvensanalyser /-vurderinger af den foretagne markedsundersøgelses resultater.
  • Forslag til endeligt valg af systemløsning. 
Alle de ovenfor anførte faser skal ses i sammenhæng med de i de pågældende delkoncepter indeholdte mål samt de økonomiske muligheder, d.v.s. de nærmere angivene økonomiske niveauer. 
  • Systemplan, hvorved forstås resultatet af planlægningen. Denne systemplan skal omfatte alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for på de givne tidspunkter at kunne træffe de bedst mulige beslutninger vedrørende det pågældende systems anskaffelse/ændring, og som er nødvendige for at bedømme de samlede konsekvenser for forsvaret af disse beslutninger både på kortere og længere sigt, d.v.s. skabe mulighed for afvejninger på tværs af forsvaret. Systemplanen bliver således bindeleddet mellem de på grundlag af perspektivplanen udformede koncepter/delkoncepter og de detaljerede handlingsprogrammer, der skal indeholdes i 5-års planerne. Systemplanen er derudover — sammen med de udformede koncepter/ delkoncepter — en del af grundlaget for udvikling af doktriner på det pågældende område samt endvidere grundlag for en evt. indfasnings-/ driftsplanlægning. 

For yderligere at understrege sammenhængen mellem de respektive hovedprocesser skal det anføres, at planlægningen for f.eks. et våbensystem nødvendigvis må og skal omfatte dele af følgende hovedprocesser: 

  • Perspektivplanlægning,
  • konceptudvikling,
  • systemplanlægning,
  • indfasnings-/driftsplanlægning, samt
  • i tilslutning hertil doktrinudvikling.

Dette vil igen sige, at planlægningen for f.eks. et våbensystem omfatter samtlige de i forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed indgående hovedpro- cessser. Når det alligevel er valgt ikke at betegne hele denne virksomhed som systemplanlægning, skyldes det ønsket om at kunne henføre de enkelte hovedprocesser til de respektive niveauer/opdelinger af forsvaret. 

Hovedproces nr. 4/Doktrinudvikling
Doktrinudviklingen omfatter arbejdet i forbindelse med forsvarsdoktrinen, de tre værnsvise doktriner, forsvars- og værnsvise deldoktriner samt den gældende forsvarsstruktur og de tre værns detailorganisation. Arbejdet med forsvarsdoktrinen har til formål at udvikle og videreføre en for forsvaret gældende operativ strategisk doktrin. Denne forsvarsdoktrin danner grundlag for den løbende ajourføring af den eksisterende forsvarsstruktur samt for udarbejdelsen af operative planer. Arbejdet omfatter også en udvikling og stadig videreførelse af et antal for forsvaret gældende deldoktriner samt forsvarets eksisterende struktur svarende til den til enhver tid gældende lov om forsvarets organisation etc. med henblik på at opnå optimal udnyttelse af de rådige ressourcer, primært personel, materiel og faciliteter. Som nævnt under hovedproces nr. 2/Konceptudvikling tages udgangspunkt i den færdigudarbejdede forsvarskoncept.
Arbejdet med de værnsvise doktriner har til formål at udvikle og videreføre en for hvert værn gældende taktisk doktrin. Værnsdoktrinen danner grundlag for udviklingen af værnenes taktiske deldoktriner samt for udarbejdelsen af de operative planer. Endvidere skal værnsdoktrinen samordnes med de respektive værns organisation. Arbejdet omfatter også en udvikling og stadig videreførelse af et antal værnsdeldoktriner .samt værnenes detailorganisation. Udgangspunktet tages i de færdigudarbejdede værnsvise koncepter. En doktrin skal omfatte det grundlæggende samvirke mellem forsvarets/det respektive værns myndigheder og enheder indbyrdes samt mellem forsvarets/ det respektive værn, de øvrige værn og det civile samfund.
En deldoktrin skal omfatte det grundlæggende samvirke mellem forsvarets/ det respektive værns myndigheder og enheder indbyrdes samt mellem forsvaret/det respektive værn, de øvrige værn og det civile samfund. En deldoktrin skal omfatte den enkelte våbenarts/tjenestegrens og enheds detaljerede virke inden for rammerne af doktrinen og omfatter normalt både reglementer og direktiver. Kan endvidere omfatte tjenester af tværgående natur beskrevet på samme måde i reglementer og direktiver

Hovedproces nr. 5/Indfasnings- og driftsplanlægning
I figur 2 er indfasnings- og driftsplanlægningen placeret som tilhørende både forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed og forsvarets udførende virksomhed. Dette er i overensstemmelse med begrebets benævnelse, idet det dækker en produktionsvirksomhed, der i princippet omfatter foranstaltninger:

  • Dels til at vedligeholde eksisterende forsvarskomponenter (gældende forsvarsstruktur med såvel stående som mobiliserbare enheder etc.) indenfor rammerne af allerede tildelte ressourcer,
  • dels til at indfase nye komponenter (og udfase nedslidte eller forældede).

I fortsættelse heraf dækker driftsplanlægningen de vedligeholdende foranstaltninger indenfor rammerne af allerede tildelte ressourcer, medens indfas- ningsplanlægningen dækker indfasningen af nye komponenter og udfasningen af nedslidte eller forældede. Det sidste kunne medføre, at man kaldte indfasningsplanlægningen for ind-/udfasningsplanlægning, men udfasning sker som oftest i forbindelse med indfasning, hvorfor det er valgt kun at kalde det indfasningsplanlægning.
Den videre behandling vil som følge af denne indledningsvise opdeling centrere sig om en nærmere præcisering af drifts- henholdsvis indfasningsplanlægning.
Driftsplanlægningen omfatter som omtalt vedligeholdelsen af den gældende forsvarsstruktur indenfor rammerne af allerede tildelte ressourcer. Vedligeholdelsen kan også bestå i gennemførelse af modificeringer uden øget krav om ressourcer. Når driftsplanlægningen er placeret såvel i studie- og udviklingsvirksomheden som i den udførende virksomhed, skyldes det behovet for at kunne angive, at vedligeholdelse (modificering),selvom denne hænger nøje sammen med den udførende virksomhed, også skønnes at have behov for en vis studie- og udviklingsvirksomhed, der ikke umiddelbart synes at kunne placeres indenfor den virksomhed, der udføres gennem perspektivplanlægning, koncept- og doktrinudvikling. Der ligger naturligvis en vis fare i selve ordet planlægning, fordi den virksomhed, der er tænkt omfattet af driftsplanlægningen, ikke altid vil kunne opfattes som planlægning, men alene som en form for umiddelbar problemløsning. Det skal da også anføres, at der i basisorganisationen foregår en meget stor del af det, der her er beskrevet som driftsplanlægning. Væsentlige dele af forsvarets øverste ledelse er til stadig beskæftiget hermed.
Indfasningsplanlægningen omfatter som omtalt indfasning af nye komponenter (og udfasning af nedslidte eller forældede) i modsætning til driftsplanlægningen, der kun vedrører allerede tildelte ressourcer. Det drejer sig altså om ændringer af rammerne for allerede tildelte ressourcer. Indfasningsplanlægningen danner således en forbindelse mellem de ressourcer, der fremkommer som resultat af 5-års planlægningen og den gældende forsvarsstruktur.
Karakteren af arbejdet i forbindelse med indfasnings-/driftsplanlægningen vil ifølge sagens natur ofte være mere midlertidig end den øvrige del af studie- og udviklingsvirksomheden, da denne form for planlægning ofte initieres af behov for at løse problemer på relativt kort sigt meget hurtigt, således at resultaterne af planlægningen umiddelbart vil kunne anvendes i forbindelse med den gældende forsvarsstruktur. Dette gælder naturligvis mere for driftsplanlægningen end for indfasningsplanlægningen. Det skal dog bemærkes, at indfasningsplanlægningen også må opfattes som mere midlertidig, da den ikke ville forekomme, såfremt der ikke var noget at indfase. Her ligger den afgørende forskel på indfasnings-/driftsplanlægningen og den del af studie- og udviklingsvirksomheden, der udelukkende er placeret uden for den udførende virksomhed. Dette medfører igen, at det vil være meget vanskeligt nærmere at konkretisere den virksomhed, der foregår i forbindelse med indfasnings-/ driftsplanlægningen. Det drejer sig mere om at udarbejde metoder/fastsætte arbejdsformer, efter hvilke denne virksomhed kan udføres, når og såfremt den skønnes nødvendig at iværksætte.

Afslutning 
Denne behandling af forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed bygger på en enkelt ide og et enkelt klassifikations- og prioriteringsapparat. Der findes ganske sikkert andre måder at anskue problemet på, men udarbejdelse af sådanne alternative metoder vil jeg med glæde overlade til dem, der ikke måtte være enige i den ovenfor skitserede fremgangsmåde.
Efter min opfattelse er det muligt med det beskrevne begrebsapparat at organisere og beskrive forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed på en sådan måde, at ressourcebehovet også kan opgives, og hermed bliver det også muligt at prioritere studie- og udviklingsvirksomheden, såfremt ressourcerne ikke slår til.
Der er i virkeligheden ikke noget nyt i det beskrevne begrebsapparat, og den enkelte læser vil da også let kunne identificere den del af studie- og udviklingsvirksomheden, den pågældende er eller har været involveret i. Indpasningen af f.eks. hærens studiegruppe virksomhed er ganske let, idet det her drejer sig primært om konceptudviklingsprocessen, og sådan kunne man fortsætte. Der er imidlertid komponenter af studie- og udviklingsvirksomheden, der ikke er inddækket i dag, og da det ikke umiddelbart er muligt at fjerne dele af denne virksomhed uden at ødelægge sammenhængen, er der nok behov for en prioritering og understregning af hele denne virksomhed.
Da det netop var grunden til projektgruppens etablering, bliver det ganske interessant at se, hvad der kommer ud af arbejdet i denne gruppe. Mulighederne er i alle tilfælde til stede for en klarlægning og prioritering af hele virksomheden.

O. H. Eggers

NOTER:
 
1. NATO GLOSSARY AAP-6 (N), p. 2-89.
 
2. NATO DOCUMENT AC/225-D/453, p. 5.
 
3. En forsvarskoncept kan defineres som værende: »Den militære operative strategi som man tænker sig den opstillet på længere sigt«.
 
4. En værnskoncept kan defineres som værende: »Udsprunget af og en direkte integreret del af den militære operative strategiske koncept (forsvarskoncepten). Udtrykker den militære operative strategi som man tænker sig den opstillet på længere sigt for en bestemt del af det militære forsvar«.
 
Defineres i NATO-regi som: »A statement, in broad outline, which provides a common basis for future development af tactical doctrine« (AAP-6 (N), p. 2-251).
 
Kan også ses defineret som: »The visualization of how the land, sea and air battle will be fought in the longer term for example in the 1980s and beyond. Terms sush as concept of operations, operational concept, staff target or objective and philosophy are sometimes used in the same sense« (AC/225-D/453, p. 4.).
 
I forbindelse med arbejdet i EUROGRUPPEN anvendes følgende definition: »Common Tactical Concept. A concept (which can be related to an area or region) of how the land, sea and air battle will be fought in the longer term and on which to base longterm requirements for the common development and production of equipment and weapon systems« (ELT-5-75).
 
De ovenfor anførte definitioner ligger meget tæt op af hinanden, hvorfor det synes mest hensigtsmæssigt at vælge den først anførte til brug i nationalt regie. Væmskoncepter ses også benævnt »taktiske koncepter«. 

5. Værnsvise delkoncepter kan defineres som værende: »Udsprunget af og en direkte integreret del af det respektive værns koncept. Udtrykker den taktiske koncept (væmskoncepten) som man tænker sig den opstillet på længere sigt for en bestemt del af det pågældende værn«.

I forbindelse med arbejdet i EUROGRUPPEN anvendes følgende definition: »Common Tactical Subconcept. A concept (which can be related to an area or region) for a specific field of military capability (e.g. anti-armour) on which to base longterm requirements for the common development and production of equipment and weapon system« (ELT-5-75).

Også her falder de to definitioner sammen, hvorfor den først anførte anvendes i nationalt regie. Værnsvise delkoncepter ses også benævnt »taktiske delkoncepter«.

6. En forsvarsdoktrin kan defineres som udtrykkende:
»Den militære operative strategi som man tænker sig den opstillet i praksis«.
Man kan her betragte f.eks. NATO’s officielle strategiske doktrin. I sammenhæng med de øvrige begreber tænkes dog mere på en national forsvarsdoktrin, der naturligt bygger på NATO’s, men som evt. vil kunne indeholde tillægskrav og/eller restriktioner i forhold hertil. Se f.eks. »Det Operative Planlægningsgrundlag«, der for en stor dels vedkommende vil kunne betragtes som en forsvarsdoktrin. Ses også benævnt »militær operativ strategisk doktrin«.

7. Væmsdoktriner kan defineres som værende: »Udsprunget af og en direkte integreret del af den militære operative strategiske doktrin (forsvarsdoktrinen). Udtrykker den militære operative strategi som man tænker sig den opstillet i praksis for en bestemt del af det militære forsvar og her primært de respektive værn«.
Opdeles normalt i land-, sø- og luftdoktriner. Kan også ses benævnt »taktiske doktriner«. Et eksempel herpå er for hærens vedkommende Feltreglementerne I og VI.
 

8. Værnsvise deldoktriner kan defineres som værende:
»Udsprunget af og en direkte integreret del af det respektive værns doktrin. Udtrykker den taktiske doktrin (værnsdoktrinen) som man tænker sig den opstillet i praksis for en bestemt del af det pågældende værn«.
Ses også benævnt »taktiske deldoktriner«. Et eksempel herpå er for hærens vedkommende reglement for de pansrede bataljoner.

9. Grundlæggende Militære Krav (GMK) dækker en kravspecifikation til f.eks. en materielgenstand.

GMK kan beskrives således: (gældende for en materielgenstand)
»Ved GMK forstås summen af de operationelle krav til materiellets ydeevne, som skal danne grundlag for forsøg, udvikling og markedsundersøgelser med efterfølgende typevalg.
GMK udarbejdes normalt på baggrund af værnsvise delkoncepter m.m. i FKO-regie under medvirken af relevante skoler, myndigheder m.fl., herunder materielkommandoer.
GMK opdeles i operative og tekniske krav. De operative krav vil normalt være ubetingede, hvorimod de tekniske krav inddeles i ubetingede, betingede og ønskelige krav, idet det skal tilstræbes ikke at overkvalificere materiellet.
Ubetingede krav er krav, som skal være opfyldt. Betingede krav er krav, som kan fraviges uden at evnen til at udføre tiltænkte opgaver kompromitteres. Ønskelige krav er krav, som bør tilstræbes opfyldt, men som kun bør få indflydelse på et valg, dersom merudgiften er minimal«* (Hovedopgave SKIF 1976/77 af KN i. Fræmohs).
Afhængig af detaljeringsgraden kan GMK anvendes til at dække hele spektret fra de første kravspecifikationer opstillet meget bredt på grundlag af delkoncepter til de kravspecifikationer, der reelt tjener som tilbudsindhentningsmateriale.
I arbejdet i EUROGRUPPEN anvendes et utal grader af ovennævnte begreb »GMK«, gående fra OUTLINE EURO STAFF TARGET over FINAL EURO STAFF TARGET til EURO STAFF REQUIREMENTS.
Der er ikke uoverensstemmelse mellem disse grader af formuleringer og deres indhold i forhold til GMK som tidligere anvendt i det danske forsvar, f.eks. i forbindelse med indkøb af hjulkøretøjer, og dermed ej heller uoverensstemmelse i forhold til den ovenfor anførte danske beskrivelse af begrebet.
 

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_106_aargang_sep-okt.pdf

Litteraturliste

Del: