Størst effekt for de færreste penge - brug specialstyrker!

I efterfølgende artikel af premierløjtnant L.H. Jensen belyses en række forhold omkring brugen af specialstyrker, herunder danske specialstyrkers eventuelle anvendelse i Reaction Forces. 

Indledning
Der foregår, blandt andet, i dette tidsskrift en intens debat om dansk forsvars fremtid. I fokus har især været Danmarks bidrag til NATO’s Reaction Forces. Dette til trods for at disse styrker kun vil udgøre en mindre del af alliancens styrker og at Danmarks væsentligste bidrag vil være Jyske Division til Main Defence Forces, der vil udgøre mindst 60% af NATO’s styrker.
Der er i forslagene vedrørende Reaction Forces visse uheldige træk, idet karakteren af de foreslåede bidrag begrænser sig til at demonstration af solidaritet, og ikke har noget klart mål herudover. Med klart mål skal forstås militær og dermed politisk effekt af styrkebidraget, set i forhold til de investerede midler. Hensigten med denne artikel er derfor at belyse de fordele Forsvaret kan opnå ved at bidrage med specialstyrker til NATO’s Reaction Forces eller til andre multinationale militære styrker. Sidstnævnte vil eksempelvis kunne være til operationer af "Desert Shield/Desert Storm”-karakter, hvor den overordnede ramme kunne være FN, EF, CSCE eller lignende.
I den forbindelse vil jeg opstille et forslag til hvordan en væmsfælles dansk specialstyrke kunne organiseres, med henblik på opnåelse af størst mulig cost-ef- fectiveness. Denne bør, udover de bestående specialenheder, blandt andet også indeholde kampfly. 

Forudsætninger
Den væsentligste forudsætning for denne artikel er, at Regeringen har fastslået, at Danmark vil bidrage med styrker til Reaction Forces. Herudover er der tydelige indikationer i den hjemlige politiske debat på, at Danmark vil yde styrkebidrag i andre multinationale sammenhænge. Disse kan der kun gisnes om, hvorfor Danmarks bidrag til NATO’s kommende struktur må danne baggrund for denne artikel.
Formålet med Reaction Forces er væsentligst krisestyring. Således er Immediate Reaction Force ikke nogen slagkraftig kampstyrke, idet formålet er at vise Alliancens "flag" og solidaritet gennem tilstedeværelse af flest mulige nationer. Rapid Reaction Force forventes at bestå af et multinationalt korps af væsentlig slagstyrke. Formålet er stadig krisestyring, idet næste led i "eskalationen" kan være aktivering af Main Defence Forces. 

Kendsgerninger
Specialstyrker er "Unconventional Military Forces" (UMF) og udfører "Unconventional Military Operations" (UMO), som i SACEUR SUPPPLAN lOOOlB (NATO UNCLASSIFIED) er defineret som:
"Operations conducted in territory not under NATO-control by specially trained and equipped military forces, who act independently or in liason with indegenous resistance elements."

Herudover defineres én bestemt type operationer,

"Stay-Behind Military Operations" som: "Those responsive to the tactical requirements of army/corps commanders (usually conducted within the tactical area of influence of the army/corps, and those responsive to strategic requirements of Major Subordinate Commanders/Principal Subordinate Commanders (usually conducted in vital or strategic areas of importance, such as major axes of advance of....(en given aggressor)....within NATO territory."

Disse definitioner er det bedste uklassificerede udgangspunkt for en analyse af specialoperationer og fastslår at ukonventionel krigsførelse er knyttet til meget høje føringsniveauer. Hertil bør det præciseres at denne ukonventionelle krigsførelse er at betragte som støtteoperationer til det operative eller strategiske niveau’s overordnede mål. Derved virker specialstyrker som "Force Multipliers". Både Falklandskrigen og Golfkrigen viste at ukonventionel krigsførelse idag er en integreret og uundværlig del af enhver operation på såvel det operative som det strategiske niveau og gennemføres i en væmsfælles indsats. Efterfølgende anvendes udtrykket "specialstyrker" for UMF og udtrykket "specialoperationer" for UMO.

Mere detaljeret udtrykt omfatter specialoperationer på begge niveauer således, 
- efterretningsindhentning,
- neutralisering af nøglemål (eksempelvis A- og C- leveringsmidler) og i mindre grad,
- vildledning og
- evakuering af nøglepersonel (nedskudte piloter m. fl.).

Spørgsmålet er herefter om specialstyrker er egnede til at indgå i Reaction Forces, specielt under hensyntagen til formålene "flag-waving” og krisestyring. 

Karakteren af eventuelle konflikter
Med Warszawa-pagtens og Sovjetunionens faktiske sammenbrud er risikoen for en konflikt med en styrkemæssigt ækvivalerende aggressor mindre sandsynlig for NATO. Derimod har den ændrede magtbalance muliggjort at en lang række, hidtil kontrollerede, spændinger nu kan udløses, med regionale konflikter til følge. Borgerkrigen i Jugoslavien er et aktuelt eksempel herpå.
Den hidtil nedtonede konfliktzone mellem de rige og de fattige lande vil, set i sammenhæng med en truende spredning af kerne-, biologiske og kemiske våben, også være af voksende betydning. Således kan en diktators frustration over sit lands håbløse situation, friste til at søge at opnå gevinster ved at afpresse det internationale samfund gennem masseødelæggelsesvåben. Dette eksemplificeredes ganske tydeligt i forbindelse med Golfkonflikten, men også andre diktaturer søger idag adgang til kernevåben. Herudover kan udviklingen i det tidligere Sovjetunionen endnu ikke forudses. En række, politisk ustabile, nye nationer besidder masseødelæggelsesvåben og vil, såfremt den økonomiske genopretning ikke forløber så hurtigt som ønsket, måske kunne fristes til at forsøge pression.
En forsigtig konklusion herpå er, at NATO formentlig ikke vil kunne stå over for en modstander, som vil kunne overvinde alliancen. Derimod vil svagere modstandere eller alHancer, som ikke truer NATO’s eksistens, kunne forårsage betydelige skader, især ved brug af masseødelæggelsesvåben.

Krav til Reaction Forces
Da formålet med Reaction Forces er at undgå krig, må sammensætningen af disse opfylde følgende krav:

1. De skal besidde militær kapacitet til at kunne afskrække en modstander fra yderligere optrapning.
2. De skal kunne deltage i fremskaffelsen af et brugbart videre beslutningsgrundlag.

Ad 1.
Da Reaction Forces’ kvantitet bliver begrænset, skal troværdighed opnås gennem kvalitet. Erfaringerne fra Golfkrigen viser, at rådigheden over avancerede våbensystemer kan være en af betingelserne for at overvinde en numerisk jævnbyrdig eller overlegen fjende. Højteknologi bliver derfor et væsentligt element i sammensætningen af disse styrker, hvorfor en af forudsætningerne for at Reaction Forces kan afværge en total mobilisering af NATO er, at landene designerer enheder med højteknologisk udrustning, samt af meget høj uddannelseskvalitet, hertil.

Ad 2.
Golfkrigen viste at selv yderst avancerede detekteringsmidler ikke alene kan bekræfte modstanderens bevægelser med kampafgørende enheder, eller faktiske rådighed over masseødelæggelsesvåben. Et deraf afledt væsentligt krav til Reaction Forces kunne derfor være, at disse skal kunne deltage i fremskaffelsen af et brugbart beslutningsgrundlag til den fortsatte krisehåndtering. 

Generelle krav til danske bidrag til Reaction Forces
For at danske styrker skal kunne operere i denne ramme er der visse generelle krav, som skal imødekommes. Her skal fire centrale krav fremdrages:
- Højt beredskab.
- Mobilitet.
- Fleksibilitet.
- Cost-effectiveness.

Ad beredskab
Som Golfkonflikten, kan konflikter opstå ganske uventet i den turbulente verden vi lever i. I Danmark er det besluttet at hovedvægten af Forsvaret fortsat skal hvile på værnepligten. Dette giver, i forbindelse med kravene til reaktionstid, betydelige problemer og den mest hensigtsmæssige løsning er at danske bidrag til Reaction Forces skal bestå af professionelle enheder.

Ad mobilitet
For at kunne honorere kravene skal styrkerne udover taktisk mobilitet også umiddelbart besidde strategisk mobilitet. Derfor må deployering og forsyningstjeneste foregå indenfor rammerne af en stående militær organisation. Da deployering skal kunne gennemføres hurtigt over store afstande, vil lufttransport formentlig være nødvendig og det må konstateres, at Forsvaret ikke har kapacitet til lufttransport af større, materieltunge enheder. Da det væsentligste danske bidrag til Main Defence Forces vil være Jyske Division, som skal kunne forlægges over væsentligt længere afstande end tidligere, vil det kræve allokering af betydelige ressourcer for at give denne den nødvendige mobilitet. Det er derfor, på baggrund af Forsvarets begrænsede midler, næppe realistisk at investere i at gøre større enheder strategisk mobile.

Ad fleksibilitet
Hvor og med hvem en fremtidig konflikt kan opstå, kan ikke forudses. Derfor kræver udrustningen af den givne styrke, at den skal kunne operere i enhver terrænform og mod en hvilken som helst modstander. Jyske Division var tidligere organiseret og udrustet til afvisning af stereotype panserangreb i Slesvig-Holsten, men så entydigt kan man ikke fremover designe hverken Divisionen eller enheder til Reaction Forces. En langt bredere opgaveløsning skal kunne gennemføres og kræver, sammenholdt med kravene om højteknologisk udrustning til Reaction Forces, at der skal investeres betydelige midler, hvis den nødvendige fleksibilitet skal opnås. Følgelig kan Danmark kun bidrage med få og små enheder til Reaction Forces, hvilket har været fremført i debatten fra flere sider.

Ad cost-effectiveness
Dette krav gælder for Forsvaret som helhed, især set i lyset af kravene om hvad der betegnes som "mærkbare besparelser" på forsvarsbudgettet. Danmark forventes fortsat at opretholde et troværdigt selvforsvar, hvorfor især Søværnets og Flyvevåbnets beredskab næppe kan sænkes i væsentligt omfang. Da som nævnt Jyske Divisions kommende opgaver formentligt kræver betydelige investeringer, må det forventes at det ville være uhensigtsmæssigt at investere større ressourcer i konventionelle styrker til Reaction Forces. Det er ikke cost-effective at investere i den nyeste "high-tech”-udrustning til enheder af un- derafdelingsstørrelse, der opererer på taktisk niveau. Det vil sige set i forhold til den politiske gevinst, der opnås ved et sådant bidrag.

Specialstyrkers karakteristika

Specialstyrkers karakteristika gør dem specielt egnede til at dække disse krav:

Ad specialstyrkers beredskab
Danske specialstyrker består af stående enheder, der er på et beredskab, som ikke vil kræve væsentlige ændringer for at mødekomme kravene til Reaction Forces. Det hidtidige beredskab fra de tidligere NATO-opgaver kan således umiddelbart fortsættes.

Ad specialstyrkers mobilitet
"Jord-og vanddelen" af specialstyrkerne er af begrænset kvantitetsmæssigt omfang og er meget lidt materieltunge. Den operative enhed, patruljen, er normalt meget lidt forsyningskrævende og kræver udover midler til indsættelse i selve operationen ingen køretøjer eller lignende. Således vil Danmarks samlede nuværende specialenheder med forsyninger til fire uger kunne flyttes af Flyvevåbnet,- formentlig uden problemer. I det omfang, at transportfly indgår i specialstyrkerne, vil de kunne flytte sig selv; kampfly kan også flytte sig selv.

Ad fleksibilitet
Et nøglebegreb for danske specialstyrker er udvælgelsen. Gennem denne sikrer man sig at enhederne bemandes udelukkende med personel af høj kvalitet. Under udvælgelsen prioriteres egenskaber som praktisk indlæringsevne, udholdenhed, opfindsomhed, fleksibilitet og pålideHghed meget højt. Derved sikres det at det redskab, som idag er uundværligt for en korpschef, er af meget stor pålidelighed. Den daglige uddannelse i specialstyrkerne er ikke rettet mod én bestemt opgave. Istedet består uddannelsen i at give soldaterne et meget bredt spekter af avancerede militære og civile færdigheder. Uddannelsen foregår i et tæt samarbejde med udenlandske enheder og udveksling af erfaringer og viden er idag ganske systematisk. Det er denne uddannelsestype der har givet det britiske Special Air Service Regiment fleksibilitet til at kunne løse opgaver over hele verden, spændende fra guerillakrig på Borneo, over ørkenkrig i Golfen, til antiterroroperationer i Storbritannien.
I forbindelse med Forsvarets overordentligt begrænsede ressourcer medfører denne fleksibilitet et ganske særligt aspekt. Indlæringsevnen er som nævnt en vigtig parameter i udvælgelsen. Herigennem kan opnås den effekt, at Forsvaret vil kunne råde over en teknologisk kvalitet, som der måske ikke er råd til i fredstid! Det vil således være muligt at købe uddannelse på de højteknologiske våben, uden at anskaffe dem. Man anskaffer altså først våbnene når der er brug for dem. Derved kan dansk forsvar være på forkant med udviklingen, uden at være hæmmet af en materielarv af økonomiske årsager. Indlæringsevnen giver også mulighed for at skræddersy udrustningen til den enkelte operation, hvilket udvider operationsspekteret og dermed fleksibiliteten.

Ad specialstyrkers cost-effectiveness
Konventionelle danske styrker vil altid være af mindre omfang og vil aldrig alene kunne optræde som kampafgørende i strategisk sammenhæng. Vores sikkerhed opnås gennem solidariske bidrag til en alliance, hvor stærkere staters potentiale er den afgørende faktor. Imidlertid modsvares Danmarks kvantitative underlegenhed af en kvalitativ overlegenhed på mange områder. Specielt danske enheders personelkvalitet er bemærkelsesværdig; vore værnepligtige infanteristers resultater mod professionelle kolleger i Nordregionenens Infanterikonkurrence er et iøjnefaldende bevis herpå. Alle værn og våbenarter udmærker sig ofte under det internationale samarbejde. Da Danmarks styrkebidrag til Reaction Forces og andre multinationale koalitioner for kampenheders vedkommende kun vil være af yderst begrænset numerisk værdi, er der grund til at se på den effekt styrkebidraget giver.
Hvis der afgives konventionelle enheder er det et faktum at disse opererer på taktisk niveau. En troppeenhed anses normalt for den mindste enhed, der kan udføre en selvstændig opgave. Eksempelvis vil en kampbataljon næppe kunne indgå i en multinational kampenhed, hvorfor et sådant bidrag formentlig blot vil henvises til mindre "vigtige" opgaver. "Vigtige" er anført i citationstegn ud fra en betragtning om politisk effekt af investeringen. Denne vil formentlig reduceres blot til tilstedeværelsen på deltagerlisten, i den internationale opinion: Enhederne vil forsvinde i mængden.
Er bidraget derimod specialstyrker, er effekten ganske anderledes. Specialstyrker, af den kvalitet Danmark råder over, opererer som minimum på operativt niveau. Som nævnt er specialstyrker idag en integreret del af en chefs virkemidler på operativt og strategisk niveau, hvorfor Danmark ved et numerisk lille bidrag vil kunne udføre operationer af stor vigtighed på disse niveauer, der er nært tilknyttet den politiske beslutningsproces. Nok er sådanne operationer sikkerhedsmæssigt følsomme, men den politiske effekt på andre landes beslutningstagere vil ikke hæmmes heraf.
Endvidere vil den meromkostning, der også vil fremkomme ved bidrag med specialstyrker, forbedre disses generelle effektivitet. Således vil en kvalitetsforbedring rettet mod medvirken i Reaction Forces give en effektivitetsforbedring i specialstyrkernes almindelige rolle, eksempelvis som enhed under BALTAP. Det kan derimod næppe siges at forbedre Jyske Division som helhed, hvis en styrke af bataljonsværdi opprioriteres med hensyn tU højteknologisk materiel. Snarere tværtimod på grund af præference i tildelte midler. Da specialstyrkerne også umiddelbart vil være et nærliggende styrkebidrag i andre multinationale sammenhænge, må det sammenfattende konkluderes at de i denne sammenhæng er Danmarks mest cost-effective bud på et bidrag. 

Specialstyrkers brugbarhed i krisestrying

Formålet med krisestyringen er at undgå krig og er af overordentligt komph- ceret karakter. Den vil naturligvis være under meget stærk politisk styring og kan bestå i en nøje kontrolleret "trueadfærd". Således er eksempelvis beredskabsforøgelser, mobiliseringsforanstaltninger og styrkedisloceringer den militære del af redskaberne. Ved rådighed over effektive specialstyrker udvides spektret af "true" -foranstaltninger, som ikke har karakter af et ultimativt militært angreb. Herudover forbedres muhghedeme for indhentning af uundværlige oplysnmger til beslutningsprocessen væsentligt. For en konventionel enhed, eksempelvis en brigade, vil de sidste led i optrapningen, før krig, være deployering til en blokeringsstilling direkte overfor aggressoren. Næste skridt er et militært angreb, omend eventuelt begrænset, rettet mod aggressorens kampstyrker. Set i sammenhæng med de midler som aggressoren føler giver ham sikkerhed, masseødelæggelsesvåben, er dette et alvorligt og ultimativt skridt.
Ved brug af specialstyrker gives der mulighed for at neutralisere disse våben eller andre nøglemål, uden at det nødvendigvis udløser en krig. Netop evnen til at neutralisere nøglemål med kirurgisk præcision er en af specialstyrkernes væsentlige fortrin i krisehåndtering, idet beslutningstagerne herved gives muhghed for at understrege viljen og evnen, uden at forårsage civile tab eller uholdbart store militære tab. Sådanne tab må anses for at være yderst uholdbare i den hjemlige opinion, uanset at der er aggressoren det går ud over. Minimering af tab i menneskeliv udføres i praksis ved, at patruljer identificerer og udpeger målene for flybåme præcisionsvåben.
Herudover viste Golfkrigen, at identifikation, stedfæstelse og neutralisering af sådaime politiske våben er yderst problematisk, selv med koalitionens teknologiske overlegenhed. Også her viser brugen af specialstyrker, at disse er et uundværligt middel i krisehåndteringen.
Et argument, der ofte anvendes mod specialstyrker er, at de ikke kan anvendes i "Flag-waving"-rollen. Dette er ikke holdbart, idet netop dette led i krisestyringen er at vise afskrækkende vilje og evne. Normalt vises stor tilbageholdenhed med oplysninger om specialstyrkers tilstedeværelse, når en operation forløber, men i perioden indtil, er demonstrationen af den militære kapacitet givetvis af stor effekt. Det glemmes ofte i den nævnte argumentation at også konventionelle styrker underlægges kraftige sikkerhedsmæssige restriktioner, når operationer er forestående. løvrigt er en sådan styrkedemonstration med specialstyrker blevet anvendt. Således brugte Sverige dette virkemiddel under "Whiskey"-ubådsaffæren og lod sine jægerenheder demonstrere vilje og evne i afskrækkelsesøjemed.

Konklusion
Styrkebidrag med specialstyrker til Reaction Forces er overordenthgt cost- effective. Herved kan Danmark, trods begrænset numerisk omfang, opnå at bidrage med styrker der kan germemføre operationer af kampafgørende værdi på operativt eller strategisk niveau, det vil sige nært knyttet til beslutningstagemi- veauet. En bieffekt er den store bevågenhed, sådanne enheder nyder i medierne, hvilket giver god reklame. En ændring af opgaver er ikke omkostningsfri, heller ikke for specialstyrkerne, men i modsætning til givne konventionelle enheders begrænsede omfang, vil en sådan investering forbedre den generelle brugbarhed. Det må her præciseres, at meromkostningen væsentligst vil være af materielmæssig karakter, idet danske specialenheder besidder den fornødne grad af beredskab, mobilitet, fleksibilitet og uddannelse.
En følgevirkning af fleksibiliteten er, at specialstyrkerne umiddelbart vil kunne indgå i andre multinationale sammenhænge, også i humanitære operationer, eksempelvis gennem udsendelse af højtuddannet sanitetspersonel eller observatørteams. Overordnet kan det konkluderes, at ved en hensigtsmæssig organisation af bidraget, vil Danmark kunne hævde sig ved det absolut bedste Forsvaret råder over, til denne opgave som er af stor betydning for opfattelsen af dansk forsvar som helhed. 

Strukturen af et dansk specialstyrkebidrag

Det nuværende omfang af styrker, der arbejder med specialoperationer i Danmark begrænser sig til Frømandskorpset fra Søværnet og Jægerkorpset fra Hæren. Flyvevåbnet råder ifølge uklassificerede kilder ikke over enheder, der deltager i specialoperationer. Årsagen er formentlig at luftforsvarsopgaven har haft den højeste prioritet, samt den politiske perception af angreb mod jordmål. Som Golfkrigen viste, vil aggressorer i regionale konflikter næppe kunne råde over flystyrker af væsentligt omfang og Counter Air opgaver vil, uanset hvor vigtige de reelt er, nyde mindre bevågenhed. Der er derfor, i forbindelse med styrkebidrag til Reaction Forces, grundlag for at revurdere Flyvevåbnets rolle i denne sammenhæng. Jævnfør de tidligere argumenter for cost-effectiveness af danske styrkebidrag, set i forhold til politisk virkning hos vores allierede, bør Flyvevåbnet inddrages i specialstyrkerne. Da netop det væmsfælles tilsnit er grundlæggende for special- operationer, bør de danske flystyrker ikke stå udenfor denne rolle: Kampfly er idag en integreret del af specialoperationer. Herved opnås også den ikke uvæsentlige effekt, at det danske bidrag kommer til, at stå som det samlede forsvars bidrag og ikke som kun Hærens, respektive Flyvevåbnets eller Søværnets. Det kunne betvivles, at Danmark kvalitets- og kvantitetsmæssigt kan hævde sig på dette felt, men det er et faktum, at også her hævder danske styrker sig internationalt ved en kvalitet og en pålidelighed, som mindst ækvivalerer vore allieredes. Desuden er vore piloters duelighed iøjnefaldende i international sammenhæng. Kvalitetsmæssigt vil Danmarks bidrag være meget velset hos enhver korpschef eller højere, hvilket det hidtidige NATO-samarbejde ofte har givet eksempler på.
Kvantitetsmæssigt kan vi også være med. Således angives det britiske kontingent af specialstyrker i Golfkrigen til at have omfattet cirka 200 mand inkluderet førings- og logistikenheder. Disse kan kvalitetsmæssigt sammenlignes med danske specialstyrker. Det amerikanske kontingent angives til cirka 4500 mand, men kan kvalitetsmæssigt ikke sammenlignes med danske specialstyrker. Denne kolossale mængde kan kun tilskrives en definitionsmæssig anderledes opfattelse, idet det amerikanske bidrag, af samme kvalitet som Danmarks, næppe har oversteget 500 mand. Set i forhold til dansk forsvars størrelse, vil et bidrag med en specialstyrke, på eksempelvis 200 mand, kunne hævde sig ganske overbevisende.
Da specialstyrker opererer på mindst operativt niveau, bør et sådant dansk bidrag være væmsfælles. Derfor bør der oprettes en væmsfælles Specialopera- tionskommando, som det amerikanske forsvars Joint Special Operations Agency. Kun herved kan det sikres at specialstyrkeme udnyttes optimalt og ikke som nu hvor eksempelvis Jægerkorpset er foreslået som en del af en bataljonskamp- gruppe; en løsning der er særdeles lidt cost- effective og demonstrerer en manglende viden om specialstyrkers operationsfelt (Militært Tidskrift 6/91 p. 214 og 221). Etablering af Specialoperationskommandoen indebærer ikke nødvendigvis, at enhederne tages fra de respektive væmkommandoer i fredstid, men skal sikre, at planlægning og udvikling foregår koordineret og effektivt. Da udsendelse af specialstyrken formentlig ikke indebærer generel overdragelse af danske styrker til NATO- kommando, kunne Specialoperationskommandoen være en del af Forsvarskommandoen. Herved sikres en hurtig og effektiv operativ kontrol, også i andre multinationale sammenhænge; ikke mindst logistisk. Enhederne, der indgår, kunne være en flyeskadrille fra Flyvevåbnet, samt de førnævnte enheder. Herudover kunne ad hoc støtte fra alle væm, ikke mindst Søværnet, forekomme.
Den mest omkostningskrævende investering vil være en mmdre ombygning af flyene. Således må der rådes over præcisionstyrede jordmålsvåben, men som førnævnt vil det være muligt at nøjes med at købe uddarmelsen i fredstid og først indkøbe våbnene hvis det bliver nødvendigt. I den forbindelse skal det bemærkes at de væsentligste dele af styresystemerne, til brug i specialoperationer, vil være indbygget i selve våbnene. Både Falklandkrigen og Golfkrigen viste at professionelle enheder magter dette, også indenfor de tidsmæssige rammer som gælder for Reaction Forces. 
 
Afslutning

Konklusionen er, at Danmark med begrænsede nyinvesteringer vü kunne bidrage med en specialenhed, som ville være unik i international sammenhæng. Den vil kendetegnes ved en meget høj grad af pålidelighed, idet den vil kunne samarbejdes til en uset grad af professionalisme på grund af dansk forsvars generelt lille omfang. På baggrund af nuværende specialstyrkers, også internationalt set, bemærkelsesværdige fleksibilitet, vil det samlede danske forsvar kunne tilføre vore allieredes styrker en ressource, hvis kvalitet der vil stå respekt om. Herved støtter Forsvaret dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, således at effekten bliver mali-simgl i forhold til de investerede midler.

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_121_aargang_jan.pdf
 
 
 
 

 

 

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.