Stabiliseringsoperationer

Af eleverne på VUT II/L, Operations- og Føringsuddannelse 2006/07 ved Forsvarsakademiet under ledelse af oberstløjtnant Michael B. Jensen.

 

Indledning
Nærværende artikel er forfattet af eleverne på VUT II/L, Operations- og Føringsuddannelse 2006/07 ved Forsvarsakademiet. Som afslutning på kurset gennemføres et elevstyret projekt, som i år har omhandlet udarbejdelse af forslag til et nyt kapitel 9 til Feltreglement I omhandlende stabiliseringsoperationer. Artiklen er et udtryk for det analysearbejde, herunder tanker og idéer, som er fremkommet under projektarbejdet, og er tænkt som en inspirationskilde for den interesserede læser, men også for den arbejdsgruppe, som skal færdiggøre arbejdet med kapitel 9.  De bærende begrebselementer, som er karakteristisk for gennemførelsen af tidssvarende stabiliseringsoperationer, omfatter anvendelsen af fuldspektrumoperationer med en effektbaseret tilgang. Derudover er der set et behov for definering af indsættelsesmåder i stabiliseringsoperationer, for at kunne fokusere den taktiske indsats i tråd med de ønskede effekter. 

 
Projektgrundlag
Det nuværende kapitel 9 - Fredsstøttende Operationer i Feltreglement I er senest revideret i december 2001. Kapitel 9 er skrevet på baggrund af erfaringerne fra de danske indsættelser på Balkan i 1990´erne og den daværende NATO doktrin. Som følge af danske og udenlandske erfaringer fra hhv. Irak og Afghanistan, samt udkast til ny NATO doktrin for stabiliseringsoperationer1, er det naturligt at påbegynde arbejdet med at justere dansk doktrin og dermed kapitel 9 i Feltreglement I.  Kapitel 1 i Feltreglement I omhandlende de grundlæggende principper forventes udsendt i indeværende år. Det nye kapitel 1 er karakteriseret ved bl.a. fuldspektrum tilgang til operationer, effekt- og manøvrebaseret tilgang og ændringer i operationernes grundelementer. Disse har afgørende betydning for planlægning og gennemførelse af stabiliseringsoperationer, og danner dermed grundlaget for udarbejdelsen af et nyt kapitel 9.  
 
I indeværende år er kapitel 2 i Feltreglement I, omhandlende generelle forhold herunder føringsvirksomhed og midlernes anvendelse, under revidering. Det har den afsmittende effekt på kapitel 9, at der ikke vil blive anvendt spalteplads på at give læseren en indføring i de generelle forhold vedr. midlernes anvendelse.    
 
Operationsformer og indsættelsesmåder  i stabiliseringsoperationer2
I det nye kapitel 1 til Feltreglement I defineres følgende operationsformer på det taktiske niveau: Kamp-, stabiliserings- og støtteoperationer.  Sammenhængen mellem konfliktspektret, operationernes niveauopdeling, fuldspektrumoperationer herunder operations- og indsættelsesformer, samt kampintensiteten er illustreret ved nedenstående figur. 
 
 
 
 
Ved udarbejdelsen af projektet blev der konstateret et behov for, at kunne skelne mellem de forskellige operationsformer. Som det fremgår af figur 2, indeholder alle tre ”bærende” operationsformer elementer fra de andre operationsformer. Betegnelsen ”bærende operationsform” foreslås anvendt på det horisontale niveau, som en betegnelse for hvilken operationsform der vægtes under det valgte kampagnetema. Stabiliseringsoperationer (fredsstøttende operationer) er et samlende begreb for løsningen af en række militære opgaver, som alle har til formål at fremme og sikre overholdelse af internationale aftaler, fred og stabilitet og hvor indsættelse i kamp ikke er det centrale element men undtagelsen. Stabiliseringsoperationer er således handlinger, der søger at stabilisere situationen i operationsområdet og reducere voldsanvendelsen. Handlingerne skaber de sikkerhedsmæssige rammer for genoprettelse og sikring af den nødvendige civile administration, samt muliggør at civile, statslige og ikkestatslige organisationer, herunder lokale organisationer kan agere.
 
Når troppeenheden gennemfører stabiliseringsoperationer indsættes den i følgende indsættelsesformer jf. figur 2.
• Sikkerheds- og kontroloperationer.
• Reformering af sikkerhedsstrukturen. 
• Støtte til det civile magtapparat.
• Støtte til civilbefolkningen.  
 
Hvor udkastet til ATP-3.2.1. bryder de forskellige indsættelsesformer direkte ned i taktiske opgaver eller standardfremgangsmåder uden en mellemliggende beskrivelse, har det været en af projektgruppens delopgaver at få defineret indsættelsesmåder, således at dette niveau er dækket. Analysen har resulteret i tretten indsættelsesmåder, der kan anvendes fleksibelt og kombineres med henblik på at danne grundlag for løsningen af en samlet opgave inden for de forskellige indsættelsesmåder. Indsættelsesmåderne kan være indbyrdes overlappende, forudsætningsskabende for hinanden, understøtte samme formål og derved indbyrdes afhængige. I rammen af den enkelte indsættelsesform gennemfører troppeenhedens dispositionsenheder deres operationer under anvendelse af forskellige indsættelsesmåder. 
 
Processen med at definere indsættelsesmåderne har taget udgangspunkt i en nedbrydning af mulige delelementer i de fire forskellige indsættelsesformer samt de kendte taktiske fremgangsmåder. Sammenhængen imellem de forskellige niveauer og indsættelsesformer, -måder, samt taktiske fremgangsmåder er illustreret i figur 3. De angivne niveauer er dog kun retningsgivende, idet der kan afviges både op og ned i figuren. 
 
 
 
 
 
Effektbaseret tilgang til operationer
Effektbaseret tilgang til operationer har flere gange tidligere været beskrevet i dette tidsskrift, men da netop denne tilgang har været essentiel for tilblivelsen af forslaget til det nye kapitel 9, er det nødvendigt at trække de væsentligste elementer frem igen.  Effektbaseret tilgang til operationer er et værktøj, som tager sit udgangspunkt på det operative niveau3, og sigter på at bringe en bred vifte af fysiske og ikke-fysiske midler i anvendelse med henblik på at opnå operationens End-State4. Den overordnede anvendelse af effekterne styres igennem en række Lines of Operations, som opstilles på baggrund af det definerede End-State5 jf. figur 1.  
 
 
 
 
Lines of Operations er de overordnede områder, inden for hvilke troppeenheden prioriterer sine midler og sin indsats for at nå til End-State. Formuleringen af Lines of Operations vil variere afhængigt af opgaven og situationen. Det er alene End-State og vejen dertil, som afgør hvilke Lines, som troppeenheden vælger at anvende. Ved en ændring af troppeenhedens opgaver eller situationens udvikling, kan det være nødvendigt at ændre på Lines of Operations, da disse fortsat skal lede frem imod End-State. Men da der normalt er tale om en lang tidshorisont, skal justeringer gennemføres på baggrund af kontinuerlig analyse. 
 
I forlængelse af ovenstående er det endvidere nødvendigt at omtale begrebet Milestones6. Milestones placeres kronologisk på den enkelte Line of Operation som et målepunkt, eller rettelig en tilstand, som skal være opnået, inden man kan fortsætte på en given Line. Milestones vil desuden ofte have sammenhænge på tværs af de forskellige Lines of Operations, hvorfor det er essentielt, at man gør sig klart, hvilke Milestones som danner grundlag eller er forudsætning for andre. Denne indbyrdes sammenhæng kan illustreres ved hjælp af en række sammenhængslinier på tværs af Lines of Operations. På de lavere taktiske niveauer udmøntes den effektbaserede tilgang gennem de principper, som er gældende for den manøvrebaserede tilgang. 
 
Dette vil sige, at både ikke-fysiske og fysiske midler bringes i koordineret anvendelse til at ramme modstanderens eller parternes vilje til at kæmpe7. Den tilstand, som er udtrykt ved Milestones, kan være fysisk og dermed let at observere, som eksempelvis opbygning af infrastruktur. Imidlertid vil det under stabiliseringsoperationer ofte være tilfældet, at den ønskede tilstand er ikke-fysisk, hvorfor det kan være vanskeligt at måle, om den ønskede tilstand er opnået. En ikke-fysisk tilstand kunne eksempelvis være at minimum 60 % af lokalbefolkningen støtter en international styrkes tilstedeværelse. Denne Milestone kan kun opnås igennem en kombination af fysiske og ikke-fysiske midler. Det er derfor afgørende, at troppeenheden gør sig klart, hvilke midler som kan anvendes for at opnå en Milestone, samt hvorledes de forskellige effekter komplimenterer eller udligner hinanden.
 
Ikke-fysiske midler og den effekt som de afgiver, kan være vanskelig at observere og måle, hvorfor der ofte skal tænkes alternativt, for at måle om en Milestone er opnået. Det er derfor vigtigt, at kriterierne for den enkelte effekt og Milestone er klart formuleret, for at disse kan måles. Disse kriterier benævnes Measure of Effectiveness (MoE) og termen anvendes i forbindelse med måling af ikke-fysiske effekter, hvorimod måling af fysiske effekter omfattes af begrebet Battle Damage Assessment (BDA). Både MoE og BDA vil fremgå af Effect Guidance Matrix (EGM), hvorunder midlerne til gennemførelse af målingen desuden vil være anført. EGM bliver dermed det praktiske værktøj, som binder Lines of Operations, Milestones, effekter, MoE og BDA sammen, hvorved den effektbaserede tilgang får reel betydning på de lavere taktiske niveauer. Dette er helt i tråd med begrebet om den ”strategiske konstabel”, hvor en enkelt soldats handlinger i yderste konsekvens kan påvirke en hel kampagne i positiv eller negativ retning. Den effektbaserede tilgang bliver derfor konkret og nærværende for alle enheder og førere. Førere på de laveste taktiske niveauer vil sandsynligvis yderst sjældent arbejde med effektplanlægning, men alene være i den udførende rolle, hvorfor det er vigtigt, at alle niveauer har en forståelse for sammenhængene i den effektbaserede tilgang. Denne forståelse opnås bedst ved at troppeenhedens Lines of Operations er bekendt for underliggende niveauer. 
 
Nyt kapitel 9 – Stabiliseringsoperationer
For at sikre en analog opbygning mellem ATP 3.2.1. og Feltreglement I, er kapitel 9 inddelt i tre hovedafsnit omhandlende hhv. rammen, planlægning og gennemførelse.  Efterfølgende gives et resumé af indholdet i kapitlet, hvor hovedtrækkene er gengivet sammen med udvalgte nøgleområder. 
 
Rammen
Generelt
I dette afsnit beskrives en række generelle forhold og definitioner, der sætter rammen for planlægning og gennemførelse af stabiliseringsoperationer. I denne sammenhæng skal særligt definitionen af stabiliseringsoperationer fremhæves. Stabiliseringsoperationer defineres som handlinger, der søger at stabilisere situationen i operationsområdet og reducere voldsanvendelsen. Disse handlinger skaber de sikkerhedsmæssige rammer for genoprettelsen og sikring af den nødvendige civile administration, samt muliggør at civile, statslige og ikke-statslige organisationer (herunder ligeledes lokale organisationer) kan agere.  
 
Sammenhænge til øvrige operationsformer
Sammenhængen til de to øvrige operationsformer – kamp- og støtteoperationer – beskrives i den operative ramme8, idet stabiliseringsoperationer er en integreret del af alle kampagnetemaer og bærende operationsformer. Herunder kan for eksempel nævnes, at såfremt stabiliseringsoperationer er den bærende operationsform, vil stabiliseringsoperationerne være beskrevet i Decisive Operations. I dette tilfælde kan kampoperationer bidrage til at skabe de nødvendige forudsætninger for operationernes gennemførelse, hvorfor kampoperationer vil skulle beskrives i Shaping Operations. Støtteoperationer vil i rammen af stabiliseringsoperationer normalt have til formål at sikre et gunstigt forhold til civilbefolkningen i indsættelsesområdet, hvorfor støtteoperationer kan indgå i Sustaining Operations. 
 
Overordnede principper for stabiliseringsoperationer
I afsnittet er beskrevet fire overordnede principper for stabiliseringsoperationer: Effektbaseret tilgang, Rules of Engagement, legitimitet og samtænkning. Stabiliseringsoperationer skal på såvel det operative som på det taktiske niveau gennemføres med en effektbaseret tilgang. Denne tilgang sikrer, at alle niveauer anvender rådige midler mod opnåelsen af de samme effekter, samt at væsentlige dele af de rådige midler anvendes til at opnå EndState. Rules of Engagement vil være defineret til den konkrete operation. Det påhviler føreren løbende at tilpasse magtanvendelsen til den konkrete situation, herunder tilsikre at enhedens Presence, Posture and Profile9 understøtter vejen til End-State. Legitimitet er afgørende for at kunne opnå End-State og kan anskues i forhold til det internationale samfund og i forhold til det samfund, hvori operationen gennemføres. Herunder er det væsentligt, at førerne på de taktiske niveauer er opmærksomme på, at handlinger på det taktiske niveau kan få konsekvenser for hele kampagnens legitimitet. Endvidere er det normalt en forudsætning for at kunne gennemføre stabiliseringsoperationer, at enhedens tilstedeværelse og handlinger er accepteret og opfattes legitime af civilbefolkningen i operationsområdet.
 
Samtænkning har til formål at koordinere indsatsen på udvalgte områder i operationsområdet, så forholdene hurtigst muligt stabiliseres og normaliseres. Den militære indsats kan her gennemføres som forudsætningsskabende for, parallelt med, eller som støttende handlinger til det civile genopbygningsarbejde i rammen af samtænkningsinitiativer. 
 
Indsættelsesformer
Stabiliseringsoperationer gennemføres ved anvendelse af fire indsættelsesformer: Sikkerheds- og kontroloperationer, Reformering af sikkerhedsstrukturen, Støtte til civilbefolkningen og Støtte til det civile magtapparat.  Formålet med sikkerheds- og kontroloperationer er at skabe et sikkert miljø for alle i operationsområdet. Sikkerheds- og kontroloperationer vil være rettet mod destabiliserende elementer, samtidigt med at stabiliserende elementer beskyttes eller støttes. Indsættelsesformen er generelt mandskabskrævende og giver god mulighed for indhentning af efterretninger, idet styrkerne normalt vil være i tæt kontakt med civilbefolkningen.
 
Formålet med reformering af sikkerhedsstrukturen er at støtte en reformering af den eksisterende sikkerhedsstruktur eller støtte etableringen af en ny sikkerhedsstruktur. Fokus er her på den lokale sikkerhedsstrukturs organisation og uddannelse. I visse tilfælde vil der forud for etableringen af en ny sikkerhedsstruktur, skulle nedlægges en eksisterende sikkerhedsstruktur. Opgaverne her kan bestå af en demobilisering og afvæbning, samt reintegration af demobiliseret personel i det civile samfund. 
 
Formålet med støtte til civilbefolkningen er at yde den nødvendige støtte til civilbefolkningen i form af basale nødvendigheder og tilsikre at flest mulige dele af den civile infrastruktur i bred forstand fungerer, med henblik på at sikkerhedssituationen i operationsområdet ikke forværres. Herved tilsikres indirekte befolkningens støtte til operationen. Udover handlinger til støtte for civilbefolkningen kan denne indsættelsesform ligeledes have til formål at støtte de militære styrker via bl.a. reetablering af nødvendig infrastruktur. Denne støtte gennemføres i hovedtræk af militære styrker, indtil internationale eller lokale organisationer har mulighed for at operere i operationsområdet, hvorefter de generelt overtager disse opgaver. Formålet med støtte til det civile magtapparat er at støtte reetableringen af vitale dele af den civile samfundsstruktur, således at lokale instanser eller andre internationale organisationer hurtigst muligt kan overtage opgaverne. Opgaver indenfor denne indsættelsesform kan bl.a. bestå af reetablering af handelsstrukturer, støtte til politiske strukturer, støtte til den civile ledelse og administration m.v. 
 
Planlægning
Generelt
Planlægning af stabiliseringsoperationer er primært kendetegnet ved en nøje koordination af og samspil mellem mange midler med henblik på opnåelse af effekter. Troppeenheden planlægger normalt i rammen af foresattes Lines of Operations afhængig af selvstændigheden af indsættelsen og foresattes detaljeringsgrad. En afgørende faktor for succes i stabiliseringsoperationer er troppeenhedens evne til at koordinere og indsætte midlerne i forskellige indsættelsesmåder, herunder fokus på og nøje koordination af de effekter der ønskes opnået. Planlægning af stabiliseringsoperationer er kendetegnet ved mange komplekse parametre. Herunder kan bl.a. nævnes mandatet, Rules of Engagement, nationale begrænsninger, aktørerne i operationsområdet, foresattes kampagnetema, bærende operationsform og prioritering, tidsperspektiv, legitimitet mv. 
 
Effektplanlægning
Effektplanlægning skal inddrage alle typer midler, såvel fysiske som ikkefysiske  magtmidler, for at opnå ønskede effekter. Endvidere skal både direkte og indirekte såvel som hurtigtvirkende og langsigtede effekter bringes i anvendelse. Det er væsentligt at alle ønskede effekter synkroniseres i tid og rum for at opnå synergi og dermed gøre alle effekter mere effektive. I planlægningsfasen skal der anvendes en bred tilgang til effekter, så der ved formuleringen af de ønskede effekter ikke udelukkes muligheder for at påvirke modstanderen. Effekterne skal analyseres for at endeligt valg af effekter så vidt muligt minimerer ikke-ønskelige effekter og leder frem mod End-State.
 
Anvendelsen af den effektbaserede tilgang i relation til planlægningen og gennemførelsen af stabiliseringsoperationer stiller krav til, at der i planlægningen tages højde for måling af effekterne. Målingen af effekterne bør fokusere på, hvorvidt det ønskede formål er opnået, og bør tillige søge at fastlægge eventuelle utilsigtede effekter med henblik på optimering af efterfølgende effektudøvelse. Målingen skal så vidt muligt relateres til opnåelsen af Milestones på Lines of Operations og således medvirke til at give føreren et samlet overblik over operationens forløb. 
 
Lines of Operations
Lines of Operations i f.m. stabiliseringsoperationer udgøres af de væsentlige overordnede områder, indenfor hvilke troppeenheden fokuserer sin indsats for at opnå End-State. Lines of Operations udgør det langsigtede planlægningsgrundlag for alle troppeenhedens operationer, når denne er indsat i stabiliseringsoperationer. Der kan være behov for at justere disse undervejs i operationen, henset til opnåelse af Milestones, ændringer i operationsmiljøet, kampagnetemaet og troppeenhedens styrkesammensætning. Der bør dog altid opstilles kriterier for, hvornår Lines of Operations og Milestones skal justeres. Lines of Operations tager udgangspunkt i de fire indsættelsesformer og udgør rammen hvorigennem sammenhængen i indsatsen koordineres og sekvenseres.
 
Troppeenheden kan med udgangspunkt i indsættelsesformerne normalt frit definere sine Lines of Operations afhængigt af hvilke forhold, der tillægges vægt. Det er dog vitalt, at den indbyrdes sammenhæng imellem de forskellige Lines of Operations og Milestones er klart beskrevet, idet indsættelsen af troppeenhedens midler og effekter sekvenseres i forhold til denne sammenhæng. Det skal endvidere bemærkes, at det normalt er opnåelsen af en given effekt, som afgør, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte af en given Line of Operation, og det vil kun sjældent vil være muligt at fastlægge konkrete tidsparametre for opnåelse af Milestones. 
 
Befaling til underlagte enheder
Under stabiliseringsoperationer udgiver troppeenheden en samlet operationsbefaling med angivelse af Lines of Operations som grundlag for indsættelse af underlagte enheder. Såfremt troppeenhedens underlagte enheder er under troppeenhedsniveauet, befales der ved angivelse af en eller flere indsættelsesmåder, samt ved angivelse af formål og mål med indsættelsesmåderne. Underlagte enheder kan tildeles opgaver enten funktionelt eller geografisk opdelt, alternativt som en kombination. Herved forstås, at der ved en funktionel opdeling tildeles specifikke opgaver, der ikke knyttes til et bestemt ansvarsområde og ved den geografiske opdeling knyttes opgaven til en bestemt geografi eller ansvarsområde.
 
Troppeenhedens angivelse af en eller flere indsættelsesmåder gennemføres på grundlag af de valgte Lines of Operations med tilhørende Milestones samt de effekter, der ønskes opnået. Indsættelsesmåderne tjener til at målrette underlagte enheders indsættelse samt giver en indikator for, hvorledes troppeenheden ser opgaven løst. På denne baggrund vælger den underlagte enhed selv, hvilke taktiske fremgangsmåder hvormed enheden ønsker at løse opgaven i relation til foresattes Lines of Operations og Presence, Posture and Profile. 
 
Gennemførelse
Generelt
For at skabe det bedst mulige grundlag for disponering af styrken samt tilpasning af opgaver, Milestones og effekter, ses det afgørende at efterretningstjenesten tillægges stor vægt. I forhold til efterretningstjenesten bør der særligt under stabiliseringsoperationer inddrages forhold vedrørende lokale skikke og sædvaner, religiøse og kulturelle forhold, lokalbefolkningens levevilkår, samt årsager til den aktuelle konflikt. Henset til den tætte snitflade med lokalbefolkningen og de mange forskellige aktører vil mængden af informationer ofte være betydelige, hvorfor analysekapaciteten ved styrken bør være større end normalt.  
 
Indsættelsesmåder
Indsættelsesmåderne kan kombineres og bør anvendes fleksibelt med henblik på at danne grundlag for løsning af en samlet opgave. De kan endvidere være indbyrdes overlappende, idet adskilte indsættelsesmåder kan understøtte samme formål. Endelig kan de være forudsætningsskabende for hinanden og dermed indbyrdes afhængige. Efterretninger, der indhentes ved gennemførelse af indsættelsesmåder, bør skabe grundlag for iværksættelse af, eller ændringer i kommende indsættelsesmåder. Nedenfor er beskrevet de 13 indsættelsesmåder. 
 
Tilstedeværelse
Indsættelsesmåde der har til formål enten ved fysisk tilstedeværelse at udfylde et sikkerhedsmæssigt tomrum eller opnå en kontrollerende effekt, der fraholder parterne fra at gennemføre voldelige handlinger. Indsættelsesmåden udføres ved, at styrken etablerer sig i det anviste operationsområde og vil ofte være kombineret med andre indsættelsesmåder og skaber rammen for at styrken kontinuerligt kan opretholde ”situational awareness”. Indsættelsesmåden skal afpasses i forhold til truslen og den valgte Posture, Presence og Profile, således at der ikke skabes uønskede effekter. Tilstedeværelse udgør en af de væsentligste muligheder for indhentning af efterretninger. 
 
Overvågning
Indsættelsesmåde der har til formål at monitere et geografisk område eller definerede grupperinger. Overvågning iværksættes på baggrund af efterretninger eller et efterretningsbehov. Indsættelsesmåden kan gennemføres som åben eller skjult overvågning med heraf følgende krav til dimensionering af involverede enhed. Er opgaven pålagt af foresatte, vil det normalt være specifikt angivet, hvilke informationer og efterretninger, der skal indhentes. 
 
Sikring
Indsættelsesmåde der kan have til formål at sikre befolkningsgrupper, objekter, terrænområder, samt egne styrker og faciliteter. Styrken kan have behov for at sikre bevægelsesfrihed for egne styrker i hele eller dele af operationsområdet med tyngde om vital infrastruktur eller specifikke områder. Styrken kan tillige have behov for at indsætte ressourcer, for at civilbefolkningen sikres den fornødne bevægelsesfrihed. 
 
Styrkeadskillelse
Indsættelsesmåde der har til formål at hindre parter og befolkningsgrupper i at komme i konflikt med hinanden. Styrken kan i sin opgaveanvisning direkte eller indirekte få pålagt at gennemføre styrkeadskillelse f.eks. i form af etablering og opretholdelse af en Zone of Separation, en Inter-Entity Boundary Line og/eller pas og overgange mellem områder i operationsområdet mv.  
 
Eftersøgning og arrest
Indsættelsesmåde der har til formål at finde personer eller materiel, der holdes skjult i operationsområdet. Indsættelsesmåden vil typisk forekomme som en integreret del af tilstedeværelse, overvågning og sikring. Det efterretningsmæssige grundlag tilvejebringes primært gennem tilstedeværelse og overvågning eller fra foresatte.  
 
Støtte til afvæbning
Indsættelsesmåde der har til formål at afvæbne militære styrker, civile borgere eller lignende. Beslutning om styrkens deltagelse i støtte til afvæbning gennemføres normalt på grundlag af en beslutning, som er taget på operativt eller strategisk niveau. Aktiviteten kan omfatte indsamling, kontrol af våbenmængder, destruktion, beskyttelse, eskorte og/eller transport af demobiliseret personel. Enheden kan derudover støtte reintegration af demobiliseret personel i det civile samfund eller i militære enheder.   
 

Rekruttering  

Indsættelsesmåde der har til formål at støtte etablering eller reetablering af lokale sikkerhedsstyrker. Rekrutteringen bør gennemføres på baggrund af kriterier som tilgodeser lokale forhold og i denne ramme støtter opbygningen af en legitim lokal sikkerhedsstruktur. 
 
Træning
Indsættelsesmåde der har til formål at støtte uddannelse af lokale sikkerhedsstrukturer. Indsættelsesmåden kan omfatte såvel uddannelse som støtte til uddannelse. Uddannelse kan være gennemførelse af uddannelse af personel i sikkerhedsstrukturen, enten som enkeltmand eller som uddannelse af enheder. Uddannelsen bør gennemføres således, at de lokale styrker hurtigst muligt kan inddrages i og på sigt overtage løsning af lokale sikkerhedsopgaver. Støtte til uddannelse kan omfatte midlertidig etablering af uddannelsesfaciliteter, logistisk støtte og udrustning af lokale enheder.  
 
Humanitær hjælp
Indsættelsesmåde der har til formål at afhjælpe akutte livstruende behov for den lokale befolkning.  Indsættelsesmåden kan omfatte egentlig distribution af nødhjælp i form af mad, vand og i muligt omfang lægehjælp.  
 
Støtte til genopbygning
Indsættelsesmåde der har til formål, at sikre at vital infrastruktur kan anvendes af både egne styrker og lokalbefolkning. Der kan være tale om en prioritering mellem disse, men oftest vil der være sammenfald af interesser. Indsættelsesmåden kan omfatte støtte til genopbygning af den fysiske infrastruktur eller reparationer af installationer, som er af afgørende betydning for forsyningssikkerheden indenfor vand, el, brændstof, kloak og affaldshåndtering. Endelig kan det omfatte fysisk etablering af essentielle offentlige institutioner. Indsættelsesmåden skal i videst mulig omfang trække på lokal ekspertise og arbejdskraft, men kan i nødvendigt omfang gennemføres med militære midler eller under inddragelse af funktionelle specialister. I en indledende fase kan der være behov for at facilitere civile organisationers arbejde frem for at prioritere egne langsigtede mål. 
 
Støtte til drift af infrastruktur
Indsættelsesmåde der har til formål at sikre, at vital infrastruktur som lufthavne, havne og grænsekontrol etc. kan anvendes. Driften udføres normalt af lokale myndigheder eventuelt støttet af internationale organisationer. Den generelle situation kan imidlertid kræve, at militære styrker midlertidigt kan medvirke til løsning af sådanne opgaver og kan indeholde en hel eller delvis overtagelse af specifikke opgaver, herunder overtagelse af ledelse eller organisation af civile myndigheder eller aktiviteter. 
 
Støtte til civil lov og orden
Indsættelsesmåde der har til formål at støtte etableringen af et sikkert miljø for civilbefolkningen.  Etablering eller reetablering af civil lov og orden gennemføres normalt af en international politistyrke og lokale myndigheder i forening. Den generelle situation i operationsområdet kan imidlertid kræve, at militære styrker i en overgangsfase medvirker til gennemførelse af afgrænsede politiopgaver samt bevogtnings- og sikkerhedsmæssige tiltag. Militære styrker kan ligeledes indsættes til grænsekontrol som angivet i tilstedeværelse og overvågning. 
 
Støtte til offentlig service
Indsættelsesmåde der har til formål, at sikre at centrale civile institutioner hurtigst muligt selvstændigt kan fungere. Støtten gennemføres normalt ved at styrken støtter civile, statslige eller ikke statslige organisationer. Opgaven består i en indledende fase at støtte ledelsen, organiseringen og uddannelsen af lokalbefolkningen, til hurtigst muligt at kunne overtage ansvaret for offentlige institutioner. Øvrige indsættelsesmåder, herunder især tilstedeværelse og overvågning, kan danne baggrund for støtte til og afholdelse af valg i operationsområdet. Støtte til afholdelse af valghandlinger vil normalt være initieret af foresat, men styrken kan iværksætte initiativer, der hurtigt sikrer en gennemførelse af valghandlinger i styrkens operationsområde.  
 
Afslutning og perspektivering
Med projektgruppens udkast til et nyt kapitel 9 til Feltreglement I, er der taget højde for nyeste udvikling omkring doktrinområdet såvel indenfor NATO som nationalt. De bærende temaer i teksten er fuldspektrumoperationer, anvendelsen af Lines of Operations og den effektbaserede tilgang. Der har ikke tidligere været defineret indsættelsesmåder i stabiliseringsoperationer, hvilket har bevirket, at der har været en manglende sammenhæng mellem indsættelsesformer og fremgangsmåder. Dette er nu løst ved at beskrive de 13 indsættelsesmåder, som gør det nemmere at fokusere, befale og ikke mindst for undergivne at målrette indsatsen. 
 
Tendensen ved udsendte enheder synes – med rette – at være, at doktrinen er utidssvarende. Dette bevirker naturligvis, at doktrinudviklingen foregår lokalt og decentralt med deraf følgende fordele og ulemper. Det må være væsentligt at få ændret denne tilgang, således at opdatering af doktrinen vil bryde denne ”onde cirkel” og dermed medvirke til at gennemføre mere effektive operationer og ikke mindst få genskabt tilliden til gældende doktrin. 
 
CIMIC er bevidst ikke indledningsvis medtaget i projektgruppens forslag til et nyt kapitel 9 ud fra den forudsætning, at det nye kapitel 2 vil beskrive midlernes anvendelse herunder CIMIC. Man kan dog argumentere for, at dette område skal beskrives i kapitel 9 grundet CIMIC stadig større rolle og snitfladerne til den civile genopbygningsindsats.
 
Danske enheder som pt. er indsat i hhv. Irak og Afghanistan arbejder hver dag i rammen af fuldspektrumoperationer med tyngde i stabiliseringsoperationer, hvorfor det er naturligt, at doktrinen for specielt stabiliseringsoperationer gøres tidssvarende. Med den nye doktrin for stabiliseringsoperationer vil rammen være skabt for udarbejdelse af underlæggende reglementer og tekniske procedurer. Dermed er der mulighed for at skabe sammenhæng mellem doktrin og den taktiske indsættelse. 
 
 
Noter
1 ATP-3.2.1. Allied Land Tactics, kapitel 7, Tactical Stability Activities (ATP3.2.1.), 
2 Feltreglement I, kapitel 1, pp. 107-110. (Endeligt udkast MAJ 2007) 
3 Feltreglement I kapitel 1 pkt. 1.5 (Endeligt udkast maj 2007)
4 Ibid pkt. 1.3 og 1.4 (Endeligt udkast maj 2007)
5 Ibid pkt. 1.5 (Endeligt udkast maj 2007) 
6 Feltreglement I kap. 1 pkt. 1.5 (Endeligt udkast maj 2007) 
7 Ibid pkt. 1.4
8 Omhandler de nye begreber: Decisive, Shaping og Sustaining Operations jf. endeligt udkast til Feltreglement I, kap. I p. 121.
9 Engelsk udtryk for de samlede signaler i form af tilstedeværelse, holdning, fremtræden og ageren, som bevidst eller ubevidst udsendes fra en militær tilstedeværelse eller ved en manglende tilstedeværelse
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidsskrift_136.aargang_nr.4_2007.pdf

Litteraturliste

Del: