Specialoperationsstyrker – en rivende udvikling

Kampen mod terrorisme har en lang historie, men terrorangrebet på ”World Trade Center” i New York 11. september 2001 og senere terrorangreb har demonstreret, at de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, som blandt andet Danmark står over for, har ændret sig markant. Nye asymmetriske og uforudsigelige trusler i form af international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler er kommet til.

Foto: Forsvaret.dk

 

Forsvaret udgør et væsentligt virkemiddel i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og den sikkerhedspolitiske udvikling fordrer, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: Internationale deployerbare militære kapaciteter og evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.1

Da USA svarede igen på terrorangrebet den 11. september 2001, var det de amerikanske specialoperationsstyrker, der førte an. Efterfølgende har specialoperationsstyrkerne spillet en stadig stigende rolle i den ”globale krig mod terror”, og styrkerne er således atter identificeret som en nødvendig militær kapacitet.

Specialoperationer er defineret som ”Military activities conducted by specially designated, organised, trained and equipped forces using operational techniques and modes of employment not standard to conventional forces. These activities are conducted across the full range of military operations (peace, crisis and conflict) independently or in co-ordination with operations of conventional forces to achieve military, political, economic and psychological objectives or a combination thereof. Political-military considerations may require covert or discreet techniques and the acceptance of a degree of physical and political risk not associated with conventional operations”.2

Specialoperationsstyrker optræder ofte i en Combined Joint sammenhæng og uagtet, at nærværende temanummer af Militært Tidsskrift omhandler hæroperationer, vil Jægerkorpsets rolle som specialoperationsstyrke betyde, at også den internationale udvikling samt udviklingen af relevante kapaciteter fra flyvevåbnet og søværnet bliver beskrevet for at give et – i den udstrækning et uklassificeret medie tillader det - dækkende billede af den udvikling, som specialoperationsstyrkerne gennemgår i disse år.

 

Den internationale udvikling

Ligesom Danmark har ikke kun en lang række af vores normale internationale samarbejdspartnere men også lande, som vi normalt ikke samarbejder med, erkendt nødvendigheden af at besidde tilstrækkelige kapaciteter, herunder specialoperationsstyrker, til at imødegå de trusler, som blandt andet angrebet på ”World Trade Center” manifesterede. Denne erkendelse har medført en øget prioritering af de enkelte landes specialoperationsstyrker.

Prioriteringen har naturligt varieret landene imellem, men har generelt udmøntet sig i tildeling af stærkt øgede ressourcer, strukturelle ændringer (herunder oprettelse af nye enheder), numerisk forøgelse og stigende opgavetildelinger for enhederne.3

Også i NATO regi er der øget fokus på den overordnede udvikling af alliancens specialoperationsstyrker, og en række tiltag er iværksat med henblik på at bedre udnyttelsen af de samlede ressourcer:

Det doktrinære grundlag er i øjeblikket under revision. MC 437, NATO Special Operations Policy,4 er revurderet, og den nye/reviderede udgave vil skabe større klarhed over strukturerne i forbindelse med anvendelse af specialoperationsstyrker. Derudover samskriver Supreme Headquarters Al­lied Powers Europe Special Operations Office de væsentligste NATO dokumenter omhandlende specialoperationsstyrker i et nyt Allied Joint Operations Doctrine, AJP-3.5. Man forventer det reviderede grundlag godkendt i løbet af første halvår 2006.

Udviklingen inden for og anvendelsen af NATO specialoperationsstyrker har nu et sådant omfang, at Special Operations Office planlægger at opstille en ny struktur af staben. Denne nye struktur skal tjene et to-delt formål: Man ønsker at optimere rådgivningen af Allied Command Operations Group samt kunne gennemføre en samtidig og koordineret udvikling af alliancens specialoperationsstyrker med henblik på at kunne stille kvalificerede kapaciteter til rådighed for alliancen. Man forventer Supreme Allied Commander Europe´s anbefaling af den nye struktur medio januar 2006.

I en militær kampagne udøves kommando og kontrol over specialoperationsstyrkerne doktrinært gennem en Special Operations Component Commander. Under denne etableres en eller flere Combined Joint Special Operations Task Forces,5 der koordinerer den operative planlægning, disponering og indsættelse af kapaciteterne. Kun få lande har kapacitet til at etablere denne kommando og kontrolstruktur og mindre lande, herunder Danmark, vil derfor – som en Task Group - indgå i en ”ekstern” Task Force. Med henblik på at bedre mulighederne for også at udnytte mindre landes specialoperationsstyrkekapaciteter gennemføres i øjeblikket et arbejde i alliance regi med henblik på at opstille en NATO- finansieret permanent Combined Joint Special Operations Task Force. Hvornår og hvor oprettelse af en sådan Task Force vil ske, er endnu ikke afgjort ligesom lead-nation endnu ikke er udpeget.

NATO har for første gang i alliancens historie indledt et reelt samarbejde i specialoperationsstyrkeregi med Rusland. Nyskabelsen, en LIVEX, skal gennemføres i Rusland i september måned 2006. Scenariet for øvelsen vil være nylige terroraktioner, og indsættelse af operative kapaciteter fra Rusland, USA, England, Frankrig samt Tyrkiet vil blive øvet. Herudover vil øvelsen danne baggrund for en – begrænset - udveksling af planlægningsmetodikker, taktikker, teknikker samt operative standardprocedurer.

Endelig forventes udvikling og anvendelse af alliancens specialopera­tionsstyrker at blive et væsentligt emne på NATO topmødet i efteråret 2006.6

 

Den nationale udvikling

En af dansk Forsvars deployerbare militære kapaciteter, der har de kapabilities, som er nødvendige for at deltage i imødegåelse af terrorhandlinger, er Jægerkorpset. Jægerkorpset udgør sammen med søværnets Frømandskorps Forsvarets Specialoperationsstyrker.

I lighed med vores internationale samarbejdspartnere har også Danmark prioriteret specialoperationsstyrkerne højt. Såvel enhederne som de strukturer, der støtter udviklingen og indsættelsen af specialoperationsstyrkerne, gennemgår i øjeblikket en rivende udvikling.

Prioriteten har udmøntet sig i nye strukturer, nye styringsredskaber samt tilførsel af ressourcer i relation til personel, materiel og uddannelse.

Der er i Forsvarskommandoen oprettet en specialoperationsstyrkecelle, hvis opgave er at varetage den overordnede koordination af den danske specialoperationsstyrkekapacitet, herunder deltage i udformningen af policy for indsættelser samt deltage i relevante mødefora i såvel nationalt som internationalt regi. Herudover bidrager specialoperationsstyrkecellen til løbende overvejelser i relation til mulige indsættelsesområder og til de overordnede overvejelser i forbindelse med relevante/identificerede indsættelser. Endelig skal cellen bidrage med rådgivning efter Transfer of Authority.

 

Der er udarbejdet et nyt/revideret Forsvarskommandodirektiv (FKODIR KDS.110.1 (FTR)),7 som styringsmæssigt giver de overordnede rammer for de danske specialoperationsstyrker. I det reviderede direktiv gives blandt andet nye beredskaber, nye indsættelsesområder/-miljøer samt direktiv for støtte til specialoperationsstyrkerne.

Uagtet, at anvendelse af specialoperationsstyrker doktrinært normalt sker på det strategiske-/operative niveau, indgår anvendelse af specialoperationsstyrker nu for første gang i Feltreglementsserien.8 Der beskrives her, hvorledes anvendelse af specialoperationsstyrker kan ske i relation til operationer i jungleområder samt i forbindelse med Non-combatant Evacuation Operations.

Specialoperationsstyrkernes natur og opgaveløsninger kræver generelt mulighed for anvendelse af maritime- og luftstøttemidler.9 Indtil nu har Jægerkorpset i høj grad søgt og fået denne støtte ved internationale samarbejdspartnere, idet dansk forsvar ikke har besiddet de nødvendige kapaciteter. Støtten fra udenlandske samarbejdspartnere har således udgjort en væsentlig hjørnesten i uddannelsen af Jægerkorpsets operative kapaciteter, men støtten har samtidig været forbundet med en vis usikkerhed på grund af disse enheders prioriterede nationale opgaver.

Flyvevåbnets ressourcer har indtil nu ydet støtte til Jægerkorpset i relation til træning af få specifikke ”discipliner”, men med Forsvarets anskaffelse af nye helikoptere og transportfly til flyvevåbnet til udførelse af konventionelle operationer har der åbnet sig en mulighed for at lade disse nye kapaciteter levere en langt mere omfattende og nødvendig støtte til løsning af specialoperationer.

De nye EH-101 Merlin helikoptere og C-130J-30 Hercules transportfly har et teknologisk niveau og en taktisk-operativ kapacitet, som med visse modifikationer gør dem særdeles velegnede til at yde den ønskede nationale støtte.

Den tekniske kapacitet er således til stede, men flyvevåbnets deltagelse i specialoperationer er fortsat afhængig af den medfølgende opgaveprioritering og ressourcetildeling. På såvel kort som på lang sigt skal dette definere mission og opgaver samt de specifikke trænings- og kvalifikationsprogrammer, som i sidste ende vil afgøre ”produktets” kvalitet og niveau i forhold til Forsvarets nuværende definerede specialoperationskapacitet. Hærens Operative Kommando har derfor i efteråret 2005 i samarbejde med Flyvertaktisk Kommando, søværnets Frømandskorps og Jægerkorpset iværksat en delstudie omhandlende anvendelse af airpower, hvor formålet er at afdække det nationale kapacitetsbehov i forhold til den luftrelaterede deltagelse i specialoperationer. Arbejdet fortsætter i første kvartal 2006 og den afsluttende studie forventes at præcisere flyvevåbnets fremtidige muligheder for deltagelse i specialoperationer.

Udviklingen af søværnets nye fleksible støtteskibe fortsættes,10 og skibene har kapacitet til i visse sammenhænge at deployere Jægerkorpset i forbindelse med indsættelse i internationale missioner. Herudover har skibene alle de nødvendige faciliteter (indkvartering, arbejdspladser, kommunikation) til at fungere som base for Jægerkorpsets Task Group. Et tættere samarbejde mellem de fleksible støtteskibe og Jægerkorpset er besluttet og vil blive indledt i første kvartal 2006.

Jægerkorpset er i Forsvarets nye struktur fortsat naturligt placeret under Hærens Operative Kommando som en niveau III myndighed. Ved Hærens Operative Kommando er der en klar forståelse for de særlige operations- og funktionsvilkår, der gælder for specialoperationsstyrkers anvendelse i det landmilitære operationsmiljø. Forståelsen for vilkårene samt viljen til at anvende den rådige kapacitet ses udmøntet i Kommandoens styringsdirektiv11 til Jægerkorpset, hvor Korpset gives mulighed for nødvendige udviklingsmuligheder samt operationsrum.

Med ”Aftale om Forsvarets Ordning fra 2005 – 2009” er der skabt grundlag for at styrke Jægerkorpsets kapaciteter med henblik på at forbedre de operative muligheder og evnen til at imødegå de nye truslers asymmetriske og uforudsigelige karakter. Udvidelsen styrker Jægerkorpset inden for styrkeindsættelse, - produktion og støttevirksomhed. Udvidelsen ses bedst i relation til uddannede jægersoldater (operatører), hvor den numeriske ramme udvides med cirka 50 % og i relation til materielsiden, hvor tildelte ressourcer tillader anskaffelse af blandt andet udrustning og køretøjer til indførelse af en ny mobility koncept samt nyt kommunikationsudstyr.

De radikale ændringer, som specialoperationsstyrkeområdet netop nu oplever, har medført en prioritering af Jægerkorpset studie- og udviklingsvirksomhed. Formålet med studie- og udviklingsvirksomheden er med udgangspunkt i Korpsets operative opgavekompleks og disponible ressourcerammer at tilvejebringe en fremadrettet og sammenhængende tilpasning og udvikling af Jægerkorpset i relation til hovedelementerne i krigsføringens kredsløb: Doktrin, organisation, teknologi og uddannelse. Udvikling af en ny mobility-koncept - herunder en ny operativ organisation, indførelse af nyt højteknologisk materiel samt implementering af en ny uddannelsesstruktur er således blot nogle få emner, som studie- og udviklingsvirksomheden har behandlet.

 

Jægerkorpsets traditionelle specialoperationsopgaver er i en vis grad ”out­­sour­cet” til konventionelle enheder, for eksempel Protection Teams- og Combat Camera opgaver på et vist niveau. Men trods ”outsourcing” af nogle opgaver - og skønt en udvidet kapacitet, som allerede er opnået i forbindelse med implementering af ”Aftale om Forsvarets Ordning fra 2005 – 2009”, er der med det nye opgavekompleks, som forskellige direktiver giver samt den store udvikling indenfor området i øvrigt, identificeret et behov for omfattende ændringer af uddannelsesmønstret ved Jægerkorpset. Korpset har derfor valgt at gennemføre en tre-faset uddannelse: En ansættelses-/selek­tions­fase, en kerne- og en spidskompetenceuddannelse.

Ansættelses-/selektionsfasen består af patrulje-, aspirant-, kampsvømmer- og grundlæggende faldskærmskursus. Denne fase blev tidligere gennemført efter ”Select Out” princippet, men er nu ændret til et mere tidssvarende ”Train-in” princip. Der er i den nye koncept en højere grad af indlæring i forhold til tidligere, og slutproduktet vil fortsat være en særdeles kapabel soldat, som vil besidde de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre de følgende faser i uddannelsen.

Kerne- og spidskompetenceuddannelserne udmøntes i relation til operative kapaciteter – patruljer og delinger - som rollespecialiseres indenfor mobility, air og mountain. Denne tilgang til uddannelsen tager således udgangspunkt i en identificeret diskrepans mellem art/omfang af opgaver, som skal løses, og den tid, som er til rådighed til uddannelse. Den valgte metode skal derfor tilsikre, at Jægerkorpset altid – i begrænset tid og rum – kan tilvejebringe den fornødne kapacitet, der måtte ligge ud over de normale kerne- og spidskompetencer.

Kernekompetenceuddannelsen varer cirka et år efter ansættelse ved Jægerkorpset, og denne del af uddannelsen sigter mod et fundament, som kræves for at kunne operere på tværs af alle specialer på et vist niveau. Såfremt en operation i en given situation kræver ekstra operativ kapacitet i form af flere operatører, for eksempel ved rotation af en udsendt styrke, kan alle operatører med en kernekompetenceuddannelse indenfor acceptabel tid gennemføre nye uddannelser og dermed honorere de krav, som er nødvendige for fuldt ud at deltage i operationer i den påkrævede rolle.

Spidskompetenceuddannelsen målretter operatørerne til et meget højt fagligt niveau i relation til en af de tre roller – mobility, air eller mountain, og operatøren vil efter en gennemført spidskompetenceuddannelse være klar til en umiddelbar indsættelse i den relevante rolle – kun en kortere missionsorienteret uddannelse kan være nødvendig.

Uddannelsens tre faser er i relation til tildeling af relevante ressourcer og pålagte sikkerhedsbestemmelser prioriteret i et omfang, som tillader at gennemføre uddannelsen efter en ”train as you fight” model.

De nyeste tiltag i forbindelse med uddannelse af Jægerkorpsets operative kapaciteter, hvor ”train as you fight” modellen i relation til løsning af visse ”discipliner” virkelig vil medføre en positiv udvikling, er opførelse af et skydegalleri og en -biograf på Flyvestation Aalborg samt etablering af et skydehus i Hevring Skydeterræn. De nye faciliteter forventes klar til brug indenfor de næste fire år.12

Skydefaciliteterne er udviklet i samarbejde med søværnets Frømandskorps samt Rigspolitiets Aktionsstyrke, idet faciliteterne også skal anvendes i forbindelse med disse enheders uddannelse.

Under ”Operation Enduring Freedom” i 2002 i Afghanistan var Jægerkorpset på grund af specifikke operationsvilkår (trusselbillede, afstande, infrastruktur og uddannelse) begrænset til primært at gennemføre operationer, hvor in- og exfiltration var baseret på helikopterkapacitet; en kapacitet, som ikke i alle henseender kunne honorere behovet. Der opstod således et behov for et alternativ til den luftbårne kapacitet i forbindelse med indsættelse i fremtidige operationer. Alternativet, implementering af en mobility-koncept, har taget udgangspunkt i lesson learned fra Jægerkorpsets internationale samarbejdspartneres indsættelser i mobility-rollen - i relation til organisation, taktikker og materiel. Jægerkorpset har sammen med en række samarbejdspartnere valgt at definere mobility således:”To conduct operational task(s) through the application of the skills, knowledge and procedures, which enable a group of vehicle mounted troops to deploy to and assembly at a start point, traverse ground, engage and disengage with the enemy, act independently, be self-supporting, for a specified period of time and distance, with the capability of extending the duration of deployment and being re-tasked.”13

På baggrund af den valgte definition er den nye mobility-koncept14 udviklet, og koncepten definerer materiel, organisation og taktik. De nødvendige materielanskaffelser er indledt, udarbejdelse af Standard Operating Procedures er gennemført ligesom uddannelsen af Jægerkorpsets operatører og støttepersonel er påbegyndt.

 

Implementering af koncepten har skabt grundlag for, at anvendelses­mulighederne af Jægerkorpsets operationskapacitet har udvidet sig betydeligt, idet indsættelser af operatører med tungt materiel i visse scenarier – inden for alle doktrinære opgavetyper i relation til special­operationer - kan ske over meget store afstande uden anvendelse af lufttransportkapacitet og med en lang indsættelses-/operationstid, ligesom der er mulighed for at ”re-taske” de kapaciteter, som allerede er indsat. Med denne mulighed vil Jægerkorpset have større mulighed for at blive anvendt imod ”Time Sensitive Targets” – en option, som blev anvendt specielt i initialfasen af ”Operation Iraqi Freedom” med stor målopfyldelse af de indsatte (ej danske) specialoperationsstyrker.

Udviklingen indenfor air mobility-rollen er præget af nye tekniske muligheder, som giver indsættelse af operatører nye og mere fleksible dimensioner. Udviklingen gennemføres dels i relation til de nye kapaciteter, som indføres i flyvevåbnet, herunder de procedurer samt tekniske og taktiske muligheder de nye kapaciteter tillader, dels i relation til deciderede specialoperationsstyrkekapaciteter såsom anvendelse af nye typer faldskærme, Precision Air Drop til nedkastning af materiel. Her anvendes nye styringssystemer, der kan benytte sig af GPS, og hvor faldskærmen kan anvendes såvel med springer som uden. Endelig sker der en udvikling indenfor brugen af mini-UAV, hvor indsættelse kan ske i relation til operationer i både mobility- og mountainrollen.

Udviklingen indenfor moutain mobility har baggrund i Jægerkorpsets indsættelser under ”Operation Enduring Freedom” i 2002. Selvom de fleste in- og eksfiltrationer under indsættelserne i Afghanistan blev gennemført helikopterbårent, betød landets topografi, at antallet af egnede landezoner til helikoptere var stærkt begrænset, og at patruljerne efter indsættelsen var afhængige af de – i denne sammenhæng - relativt få indhentede erfaringer fra klatring i bjerge. De meget krævende forhold i de afghanske bjerge stillede de indsatte patruljer overfor udfordringer, som reelt krævede langt mere uddannelse end operatørerne havde modtaget.

Det sammenhængende konfliktbælte, som løber gennem Afrika, Mellemøsten og Centralasien, rummer bjergområder der, om end de ikke alle er lige så høje som i indsatsområdet i Afghanistan i 2002, indeholder elementer lig de, patruljerne opererede under i ”Operation Enduring Freedom”. Fremtidige konflikter i dette bælte vil derfor potentielt stille lignende store krav til indsatte enheder, og Jægerkorpsets nye mountain-mobility kapacitet vil få tilført nyt materiel, der kan honorere kravene til indsættelse i dette område. I fortsættelse heraf vil uddannelse og øvelser vil blive gennemført i områder, som vil stille de rigtige udfordringer.

 

Fremtiden

Der er sandsynligvis ikke – med det nuværende rekrutteringssystem - basis for at hverve ret mange flere operatører end de mål, som er givet for de danske specialoperationsstyrker,15 men det behøver ikke betyde, at Jægerkorpset ikke kan udvikles til at løse flere og andre opgaver.

Mange af Jægerkorpsets internationale samarbejdspartnere råder ikke kun over fuldt uddannede specialoperationsoperatører, men har et stort islæt af mere konventionelle styrker underlagt.16 Enhederne organiseres, udrustet og uddannes således de dels løser opgaver, som doktrinært hører under specialoperationer, men hvor enhederne kun løser dele af opgaven, dels støtter specialoperationsstyrkerne med blandt andet sikring, transport og kommunikation. Disse enheder benævnes af nogle af Jægerkorpsets samarbejdspartnere som ”special forces/specialstyrker”.

I dansk regi kunne specialstyrkerne indgå i et ”fremtidigt” Jægerkorps. Specialstyrkerne vil således i ramme af Jægerkorpset kunne udrustes og uddannes og i forbindelse med operationer i landmilitært miljø indsættes selvstændigt, til støtte for konventionelle enheder eller til støtte for Jægerkorpsets øvrige operative kapaciteter. Specialstyrkerne vil blandt andet kunne løse (del-)opgaver indenfor informationsindhentnings-, sikrings-, Sniper-, Combat Camera-, Protection- og Elektronic Warfare.

En udvidelse af Jægerkorpset med specialstyrker vil tillige have en positiv indflydelse på fastholdelsen af specialoperationsstyrke kapaciteten, idet specialstyrkerne vil udgøre et væsentligt hvervesegment – et aspekt, som Korpsets internationale samarbejdspartnere har identificeret og anvender i udstrakt grad.

Den generelle udvikling af specialoperationsstyrkerne gennemføres hele tiden. De overordnede opgavetyper fastholdes (informationsindhentning, aktiv indsats, militær støtte og andre opgaver) om end de i udkast til NATO Spe­cial Operations Policy, MC 437 foreslås ændret til tre (andre opgaver udgår).17 Men nyt materiel udvikles/anvendes, organisationer og uddannelses­strukturer tilpasses i relation til de behov, som opgavekataloget fordrer og løsning af opgaver sker med baggrund i de kapaciteter, som skabes på baggrund heraf.

For Jægerkorpset vurderes udviklingen i indeværende Forsvarsforlig – ud over det allerede beskrevne – blandt andet at ske i relation til nye indsættelsesmiljøer. Direktivmæssigt skal Jægerkorpset kunne indsættes globalt med få undtagelser, og i nye/reviderede direktiver foreslås de beskrevne undtagelser endog reduceret.

Indsættelse i jungle er således for Jægerkorpset et nyt indsættelsesmiljø. Operatører og stabspersonel fra Korpset har været igennem intensive uddannelsesforløb i jungleområder,18 og selv om opgaveløsninger i dette miljø til en vis grad sker med baggrund i de allerede erhvervede specialoperations kompetencer, indikerer de indhentede erfaringer fra jungletræningen, at det vil være nødvendigt at implementere nye ”Standard Operating Procedures” og nyt materiel.

På enkelte områder ses tillige en tilgang af deciderede nye delopgaver. ”Non-combatant Evacuation Operations” er for eksempel en sådan opgave, om end den – i relation til specialoperationsstyrkedelen - kan løses med allerede tilgængelige ressourcer ved Jægerkorpset. Andre og i dansk specialoperationsstyrke regi helt nye opgaver ses i relation til Civilt – Militært Samarbejde, Samtænkning samt gennemførelse af Psykologiske Operationer. Opgaverne er ikke beskrevet i direktiver til Jægerkorpset, men deltagelse i specielt Psykologiske Operationer er del af det ”normale opgavesæt” for nogle af Jægerkorpsets internationale samarbejdspartnere. I dansk regi kunne løsning af disse opgaver være fremtidige opgaver for Jægerkorpsets operatører, men kunne også udføres af specialstyrker i det ”Fremtidige Jægerkorps”! Herudover gennemførerSupreme Headquarters Allied Powers Europe Special Operations Office i øjeblikket en studie af, hvorledes disse opgaver bedst muligt implementeres i mere ”traditionelle specialoperationer”.19

Deltagelse i Netværks Baserede Operationer er såvel internationalt som ved Jægerkorpset et emne, som analyseres intensivt, og Jægerkorpset vil i forbindelse med implementering af nyt materiel til gennemførelse af mobility-operationer introducere den nødvendige kapacitet til at kunne deltage i Netværks Baserede Operationer.

 

Afslutning

Behovet for at besidde en kapabel specialoperationsstyrkekapacitet har næppe tidligere været så tydelig som efter de voldsomme terrorangreb, som har rystet store dele af det globale samfund gennem de sidst fem år. Specialoperationsstyrkerne, såvel internationalt som nationalt, gennemgår en rivende udvikling med henblik på at kunne honorere de stadig stigende krav, som stilles til kapaciteten.

Nye indsættelsesmiljøer og nye opgavetyper kan også i Danmark forstærke behovet for en yderligere prioritering af de kapaciteter, som dansk forsvar råder over i denne sammenhæng.

I nærværende artikel er der peget på mulige udviklingstendenser, men nye terroranslag og det internationale samfunds udvikling i øvrigt vil givet byde på store udfordringer i relation til at definere og prioritere den fremtidige rolle for de danske specialoperationsstyrker.

Chefen for ”US Central Command” sammenfattede specialoperationsstyrkernes nye betydning, da han efter massive indsættelser af den internationale koalitions specialoperationsstyrker under ”Operation Enduring Freedom” i Afghanistan udtalte:

 

 

The Era of Special Operations Forces has arrived”

 

1 Aftale om Forsvarets Ordning fra 2005 - 2009.

2 Allied Joint Operations Doctrine, AJP-01 (B).

3 International SOF Week , Tampa, June 2005, 59 deltagende nationer, arrangeret af USSOCCOM.

 

4 Draft revision of MC 437 (NATO Special Operations Policy) January 2006.

5 “Combined Joint Special Operation Task Force” foreslås i reviderede NATO-dokumenter ændret til “Deployable Joint Special Operation Task Force”…..NATO Special Operation Commanders Conference 05. – 06. December 2005.

6 NATO Special Operation Commanders Conference 05. – 06. December 2005.

7 FKODIR KDS. 110.1 (FTR), udkast i høring indtil ultimo februar 2006.

8 Endeligt udkast til HRN 010-001, Felttreglement I, kapitel 7, Operationer i jungleområder og Non-combatant Evacuation Operations.

9 Allied Joint Operations Doctrine, AJP-01 (B).

10 Aftale om Forsvarets Ordning fra 2005 – 2009.

11 Chefen for Hærens Operative Kommandos styringsdirektiv til Jægerkorpset januar 2005.

12 Bygge- og anlægsprojekt 902a. og 902c.

13 Nordic SOF seminar 06. – 09. september 2005 på Flyvestation Aalborg.

14 Jægerkorpsets Koncept for Mobility, UDGAVE 1 af 05. januar 2006.

15 For Jægerkorpset Aftale om Forsvarets Ordning fra 2005 – 2009 samt Hærens Operative Kommandos Styringsdirektiv.

16 Blandt andet beskrevet i Forat London e-post Amb.j.nr.Stb.1-5/210 af 06. april 2005.

17 Draft revision of MC 437 (NATO Special Operations Policy) january 2006.

18 Belize i Sydamerika, Brunai i Sydøstasien samt Hawaii.

19 NATO Special Operations Commanders Conference 05. – 06. December 2005.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.