Spændende, men krævende

Denne artikel er skrevet af oberstløjtnant HJ. Nielsen, der er chef for I. Bataljon af Dronningens Livregiment.

 

Indledning
Ved opstart på en sådan artikel er man opfyldt af en lang række emner, som endelig skal med. Det kan kort konstateres, at hvis man ikke vil skrive i telegramstil, så må man begrænse sig. Jeg har derfor måttet vælge og nedenstående artikel er blevet resultatet. Enheden, som der vil blive skrevet udfra, er en af Dronningens Livregiments bataljoner med betegnelsen I/Dronningens Livregiment. Det er i sig selv ikke, særligt oplysende, hvorfor en nærmere beskrivelse vurderes at være på sin plads. I/Dronningens Livregiment betegnelsen dækker over to vidt forskellige enheder, hvor den ene er en mobiliseringsbataljon og den anden er en uddannel- sesbataljon. Mobiliseringsbataljonen er den hjemsendte enhed, som i givet fald skal mobiliseres, efteruddannes og derefter anvendes i en kriselignende situation eller krig. Bataljonen består af ca. 800 mand inklusiv et mobiliseringstillæg beregnet på eventuelle udeblivere og andet personel, som på det givne tidspunkt ikke vurderes egnet til den forestående tjeneste.

Uddannelsesbataljonen består af en næsten krigsstærk bataljon, hvor kun det ene panserinfanterikompagni mangler. Det vil sige, at bataljonen består af et stabskompagni, et panserinfanterikompagni og et motoriseret infanterikompagni bemandet med væmepligtigt personel, samt en kampvognseskadron med stampersonel, som p.t. forretter tjeneste i den svensk/danske bataljon i Tuzla/Bos- nien. Totalt en styrke på 610 soldater af alle grader inklusiv den særlige uddannelsesstøttekadre. De tre værnepligtige kompagnier uddannes med henblik på at afløse ældre enheder i en anden bataljon ved Dronningens Livregiment ved hjemsendelsen, men som med så meget andet så er der en lille krølle. Panserin- fanterikompagniet skal umiddelbart i forlængelse af sin første samlede uddannelse fortsætte med den resterende uddannelse og derefter en missionsuddannelse, da kompagniet skal indgå i den danske bataljon i Kroatien, som et af liniekom- pagnieme og dermed også indgå som et af kompagnierne i den Danske Internationale Brigade (DIB). Denne lille "krølle" indebærer, at kompagniet skal uddannes som et almindeligt panserinfanterikompagni bestående af personel, som forhåbentligt vil skrive en tre års kontrakt med DIB'en. Den første udsendelse er planlagt til at finde sted i august 1995 og seks måneder frem. Krøller er der flere af, idet det ikke er hele kompagniet, som udsendes første gang, da et liniekompagni ved den danske FN-bataljon er mindre end et kompagni i DIB'en. Mere om dette senere. Kommandomæssigt/operativt er bataljonen underlagt 2 Jyske Brigade i Skive og kommandomæssigt/administrativt og delvist uddannelsesmæssigt af Dronningens Livregiment. To herrer med for det meste de samme opfattelser.

Forudsætninger
I forbindelse med den virksomhed, som foregår i I/Dronningens Livregiment, er det af interesse at kende forudsætningerne. Dette er vigtigt, da den samlede virksomhed er hærens vigtigste, nemlig at skabe grundlaget for hærens krigsstyrke. Denne formulering anvendes bevidst, da ingen enheder er krigsbrugbare før gennemførelse af den "resterende uddannelse", som i tid forventes at løbe over ca. fem uger og nok skal gennemføres i perioden efter de første spæn- dingstegn har meldt sig og indtil det tidspunkt, hvor der er behov for krigsbrugbare enheder. Forudsætningerne kan groft opdeles i hovedkategorierne: Personel, materiel, faciliteter og økonomiske ressourcer.

Personel i uddannelsesbataljonen
Det er her vigtigt at fastslå, at alt personel lige fra ældste til yngste mand/kvinde er til uddannelse. En typisk bataljonschef anno 1994 har siden sin sidste geledtjeneste tilbragt en kortere eller længere periode i en stab, i gennemsnit ca. seks år efter VUT II, uden den helt store kontakt med uddannelse af soldater og føring af enheder på kompagni-Zbataljonsniveau. Hvis han er ekstremt heldig, har han været chef for Operationssektionen i en brigade, som der kun er fem af i Danmark. Det betyder, at bataljonschefen har en hel del opdatering at skulle gennemføre indenfor alle grene af sit ansvarsområde. Emneme går lige fra korrekt betjening/anvendelse af de for ham nye våbensystemer over budgetplanlægning/opfølgning til direkte holdningspåvirkning af alt personel, samt operativ uddannelse og føring af dispositionsenhederne i bataljonen. Kort sagt, ansvarhg for al virksomhed. Alt i alt en ganske krævende opgave, som heldigvis er særdeles spændende og givende - specielt når man ser ideerne blive til gode resultater. 

Til sin nærmeste hjælp har chefen staben, som i dette tilfælde er godt bemandet. I staben drejer det sig normalt om to nøglepersoner, operationsoffi- ceren og administrationsbefalingsmanden. Hvorfor Uge netop disse to? Ope- rationsofficeren, fordi han i den daglige tjeneste er bataljonens næstkommanderende og som sådan ansvarlig for uddannelsesvirksomheden og budgetteringen, samt ansvarhg for den operative planlægning under indsættelse i forbindelse med øvelser. Operationsofficeren har normalt gennemført føringskursus og været kompagnichef. Han er en officer med fremtid i og derfor attraktiv, når man højere oppe i systemet har brug for en dygtig ung kaptajn. Godt for systemet, men skidt for bataljonen. Administrationsbefalingsmanden er hge så væsentUg en spiller på grund af den ikke ubetydehge vægt, der lægges på den evigt løbende papirskrig. Han har typisk været kommandobefalingsmand igennem længere tid ved de forskellige kompagnier og er meget rutineret. Det skal her understreges, at "krigen" måske kan vindes på øvelsespladsen, men mere sandsynligt tabes i papirdyngeme - disse er direkte målbare og, må det indrømmes, af betydning iVkft kun for fortsatte myndigheder, men også enkeltmand.

Kompagnicheferne er typisk unge kaptajner lige fra føringskursus og med en fortid som næstkommanderende i samme type kompagnier. Der er ingen tvivl om, at kompagnicheferne er særdeles veluddannede i uddannelsesmæssige og operative forhold og derfor kan give deres kompagnier en særdeles god uddannelse. Det skal samtidig dog påpeges, at de på grund af deres unge alder kan have enkelte problemer med det, man kunne kalde den aldersmæssigt betingede erfaring og derfor i perioder må arbejde ekstra hårdt med denne del af virksomheden. Til sin hjælp har kompagnichefen den normale struktur i sin enhed og derudover også en såkaldt uddannelsesstøttekadre. Uddannelsesstøttekadren er tænkt som en slags "uddannelsesbooster" bestående af ældre personel med en god solid viden og erfaring til støtte for primært de værnepligtige officerer og befalingsmænd, samt som en form for kompensation for den nedsatte værnepligtstid. Uddannelsesstøttekadren er kvantitativt tilstede, men ikke kvalitativt. Personellet har ikke helt de rigtige grader og dermed kompetencer og uddannelser, hvorved anvendeligheden begrænses på trods af en god arbejdsindsats og vilje. Samtidig er personellet underlagt arbejdstidsregleme, hvilket ikke gør sagen lettere, da afspadsering er kodeordet og dermed et problem. Alle andre steder er løsningen nem: "Planlæg jer ud af det". Jeg kan kun svare, at teori er en ting og praktik er i perioder noget andet. En konsekvent overholdelse af arbejdstidsregleme indebærer, at uddannelsesstøttekadren ikke kan være tilstede i det ønskede omfang og dermed en mindre effekt. Samtidig skal kadren ogsa uddannes med henblik på næste hold og sidst men ikke mindst, så er det også her personellet til bestridelse af FN-opgaveme og andre opgaver tages. Alt i alt er begrebet "uddannelsesstøttekadre" noget udhulet for tiden.

De værnepligtige befalingsmænd er generelt gode og hårdtarbejdende. Grundlæggende er der dog visse ting at påpege. De er for inaktive i kontrol- og vejledningsrollen. Det virker, som om der lægges for stor vægt på teori og i mindre grad på praktik på skolerne. Det kan ikke nytte at gennemføre kontrollektioner, fordi det siger teorien, når eleven i hele indlæringsforløbet får resultatet tre ud af to plus to. En konstant aktiv optræden er nødvendig for at opnå optimale uddannelsesresultater. Det kan også forekomme mærkeligt for en kamp- tropofficer, at befalingsmænd i specialdehngeme i stabskompagniet for første gang skal lede gruppens kamp fra stiUing, når de skal lede de væmephgtige menige. Gruppens kamp fra stilling er kampens grundelement og anvendes under alle kampformer uanset enhedstype i kamptroppeme. En grundig indlæring af dette element muliggør en improvisation og dermed tilpasning til alle andre enheder.
 
De værnepligtige menige er næsten for meget af det gode med deres meget positive, seriøse og velvillige holdning til tjenesten. Visse forhold omkring de menige skal fremføres. Det kunne være en fordel at kende straffeattesterne forud for enkadrering af enhederne, hvorved en jævn fordeling af personel med en fortid kunne ske og samtidig kunne uheldige episoder i forbindelse med godkendelse til FORTROLIGT undgås. Lige netop dette forhold har været af betydning i forbindelse med DIB - kompagniet, hvor alle skal godkendes og ligeledes i forbindelse med udtagelse af befalingsmandselever. Jeg er vidende om registerlovens bogstaver og om, at man kan forespørge på enkeltmand, men når cheferne er godkendte til HEMMELIGT eller mere, så kan vi nok også på dette område holde denne viden for os selv.
 
Forud for mødet ved Dronningens Livregiment var de værnepligtige menige blevet spurgt om deres holdning til en kontrakt med DIB'en. Af naturhge årsager kan man ikke stavnsbinde på forhånd og denne forhånd går helt frem til udsendelsestidspunktet, hvilket gør, at sikker viden ikke kan opstå førend i sidste øjeblik med deraf følgende turbulens i form af sidste øjebliks omenkad- reringer. Jeg kender ikke en sikker løsning på dette, men det er et reelt problem. Vi har valgt at holde kompagniet samlet med kun en omenkadrering mellem kompagnierne i forbindelse med afslutningen af rekruttiden uanset de periodevise svingninger i tilmeldingsprocenten. Denne model er valgt udfra håbet om, at der vil ske en positiv påvirkning af de mere tvivlende enkeltpersoner til fordel for DIB'en. Det skal dog understreges, at der vurderes at være behov for en særdeles målrettet informations-Zholdningspåvirkning fra alle niveauer for relativt ubesværet at kunne stille et komplet DIB - kompagni til næste sommer.
 
Til slut et par bemærkninger om stampersonellet, som med deres professionalisme og erfaring er til stor støtte og gavn. Det er her vigtigt ganske tidhgt i uddannelsesforløbet, at opridse bataljonens forventninger og krav, idet små unoder og "privilegier" ellers kan risikere at have en uhensigtsmæssig effekt. En klar udmelding skader ikke og hjælper formentligt i det lange løb. 
 
Personel i mobiliseringsbataljonen
Der er en række personsanmienfald og primært på chefsniveauet og i staben, samt for kampvognseskadronens vedkommende med uddannelsesbataljonen. Resten, det vil sige stabskompagniet, de to panserinfanterikompagnier og det motoriserede infanterikompagni består af hjemsendt personel, hvoraf en del af officererne og befalingsmændene har en eller anden form for rådighedskontrakt. Det betyder, at der er et uddannelseskrav overfor disse med deraf følgende ressourceforbrug. Det er ved I/Dronningens Livregiment chefsgruppen og staben, som ved siden af at uddanne uddannelsesbataljonen også skal uddanne mobiliseringsbataljonen. I mange tilfælde har det medført et relativ ringe aktivitetsniveau, da en uddannelsesbataljon ikke har samme tid til rådighed som en kadrebataljon, hvor det er den eneste opgave, som dog også retfærdighedsvis bestrides med mindre ressourcer umiddelbart set. Vi tilbyder mobihseringspersonellet ved funktionsangivelser at deltage i forskellige relevante aktiviteter, samt gennemfører egentlige føringsuddannelsessamlinger udelukkende for dem. Der findes visse tidsmæssige krav til specielt personellet på A-kontrakter, hvorfor en vis mødeprocent kan forudses, men ikke garanteres. Det må erkendes, at den civile verden har personellets første prioritet. Samtidigt skal vi konstant fortsætte med diverse relevante uddannelsesmæssige tilbud, således der er muligheder for at opfylde kontrakternes krav på fornuftig vis. Det er også vigtigt via en god dialog, at justere kontraktformerne under hensyn til aktivitetsniveauet i de civile jobs, således at personel, der både kan og vil, får A-kontrakteme til gavn for alle. Udover de egentlige organiserede uddannelsestilbud fra såvel bataljon som regiment bliver personellet også i en vis udstrækning anvendt som specialister og "hulfyldere" i uddannelseskompagnieme, hvilket er af stor betydning. I bataljonen er det motoriserede infanterikompagni et rent mobihseringskompagni med en meget aktiv kompagniledelse og dermed et højere aktivitetsniveau end ved de øvrige kompagnier. Årsagen er den enkle, at de øvrige chefer også skal uddanne et væmepligtskompagni, som i sig selv er et fuldtidsjob godt og vel.
 
Materiel
Her kunne kort skrives, at vi har det materiel, som der skal til i såvel uddannelsesbataljonen som mobiliseringsbataljonen, idet der lånes fra den ene til den anden. Men sammenlignet med en landmand ville man være en dårlig chef, hvis der ikke var enkelte områder at bemærke. Mindre dele af materiellet er på uvis tid udlånt til Fn-styrkeme i det tidligere Jugoslavien, men primært er der taget fra andre enheder, så problemet er ikke væsentligt p.t. Af andre områder bør gevær M/75 efterhånden store nedslidning bemærkes, ligesom primært affutagerne til den pansrede middeltunge morter, hvilket kan give en noget tilfældig træfning med dette fremragende ildstøttemiddel for kompagniet. De pansrede maskinkanoner er nu kommet og er en god oplevelse, idet man dog snarest bør få fremskaffet tilstrækkelige reservedele i stedet for den nuværende lånen fra andre vogne. Endelig skal de periodiske syn, som omhandler alle køretøjer, nævnes. Fordi der i systemet p.t. ikke findes tilstrækkeligt personel med den rigtige uddannelse til at foretage disse syn, er antallet af dage til rådighed for bataljonen blevet begrænset. Antal køretøjer, mekanikere og de uddannelsesmæssige aktiviteter gør, at dette område er en ganske stor belastning for primært de faghge elementer i bataljonen. Der ses frem til den nye ordning med bilassistenter m.v. Det væsentligste vedrørende materiellet er vedligeholdelsestjenestens ordning. Det er her vigtigt at gennemføre en direkte uddannelse af de værnepligtige befalingsmænd i batalj onsramme, således de kan medvirke til at forestå ved- hgeholdelsestjenesten på brugerniveau. Det er også vigtigt med en holdningsmæssig påvirkning og forståelse, da alt andet hge, så er vedligeholdelsestjeneste ikke så attraktivt, som så meget andet, men lige så nødvendigt.
 
Faciliteter
Vel bor vi på en kaserne bygget i 1952, men med de rådige midler må den siges at være et rimeligt sted at være. Det kunne have været bedre, specielt hvad angår indkvarteringsområdeme med 10 mands stuer, men det har også sin charme og opdragende virkning. De uddannelsesmæssige faciliteter vurderes at være gode og anvendelige med forbedringer i udsigt. For nærværende foregår en installation af en skydesi- mulator, som forventes at kunne bruges med fuld effekt fra næste indkaldelses- hold sommeren 1995. Øvelsesterrænet, som ligger lige udenfor bagdøren, er meget anvendeligt på gruppe-Zdelingsniveau på trods af de stadig strammere miljøkrav. Bataljonen har tilfredsstillende adgang til andre terræner, når behovet for uddannelse af kompagnierne og bataljonen samlet er til stede. Ligeledes er antal skydeperioder i diverse skydeterræner tilfredsstillende set i lyset af de rådige økonomiske midler.
 
Økonomiske ressourcer
Et sikkert ord til fremkaldelse af skræk, rædsel og tydelige træthedstegn er ordet budgetter. Jeg vil indledningsvis gerne sige, at budgettering er en sund ting, for derigennem opstår der en vished om og en fornuftig holdning til anvendelse af ressourcer. Samtidig skal det anføres, at her anvendes der mange ressourcer i form af arbejdstid. I et indeværende budgetår arbejdes der i flere faser med budgettet i en detaljeringsgrad, som næsten trodser enhver beskrivelse. Samtidigt er der et krav om præcision fra bataljonen, som styresystemerne ikke i sig selv tillader, hvorfor ordet "købmandsregnskab" er ganske kendt. En ting, som kan frembringe kaos, er indførelse af nye våbensystemer inde i et budgetår, som der ikke er budgetteret for, eksempelvis pansret maskinkanon (ammunition og kørsel). Bataljonen har tidligere i år fremsendt budgetforslag i flere reviderede omgange til såvel regiment som brigade for 1995. I skrivende stund, den 3. december 1994, er der endnu ikke fremkommet et godkendt budget for 1995, hvilket ikke helt ses at hænge sanmien med kravene om fremadrettet planlægning af de samlede aktiviteter. Det er lidt utilfredsstillende for os på jorden, som til stadighed skal fremstå troværdige overfor specielt det værnepligtige personel, for hvem dette er en engangsoplevelse, hvor troværdighed og dermed reklameværdi efter hjemsendelse er af stor vigtighed.
 
Afslutning
Som anført i indledningen, var der yderligere en række emner, som trængte sig på. Her kan i flæng nævnes emner, som tid til uddannelse af officerer/befalingsmænd kontra behov for disse ved soldaterne, indpasning af fem kvindelige værnepligtige i DIB kompagniet, afgivelser befalet efter detailplanlægningen er gennemført med deraf følgende konsekvenser for arbejdstidsplanlægningen, hvorledes bringes arbejdstiden på 37 timer pr. uge for stampersonel i overensstemmelse med uddannelseskravene i en væmepligtsenhed, hvorledes vedligeholdes uddannelsesbataljonens materiel tilstrækkeligt godt sammenholdt med ønsket om soldatermæssig uddannelse af alle, hvorledes planlægges og gennemføres den resterende uddannelse effektivt på tværs i bataljonen for mobili- seringsenhedeme med deres mange forskelligheder, o.s.v.
 
Et sidste emne, som skal berøres, er bataljonens næstkommanderende eller operationsofficer, om man vil. Uden at vil forklejne den store indsats, som gøres af mange unge kaptajner som operationsofficerer, så savner jeg en lidt ældre officer på denne plads. Jeg så gerne en major M 322 her. Majoren ville kunne repræsentere kontinuiteten, som savnes i de allerfleste bataljoner. Bataljonschefen er der et måske to hold, kompagnicheferne et hold og de eneste med en længere erfaring er seniorsergenterne, som er kommandobefalingsmænd og administrationsbefalingsmand. Han ville kunne opretholde og udbygge relationerne til officereme/befalingsmændene i mobiliseringsbataljonen, samt bidrage væsentligt i uddannelsesbataljonen alene i kraft af sin alder og erfaring, samt have kendskab til de fleste større eller mindre faldgruber, som der uværligt er. Når ovenstående er sagt, skal det til afslutning siges, at tjenesten i en kombineret uddannelsesbataljon/mobiliseringsbataljon er en af de mest udfordrende, spændende og tilfredsstillende funktioner, hæren kan byde på. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_dec.pdf
 
 
 

Litteraturliste

Del: