Sovjetstyrets fremtid - Boganmeldelse

En forhåndsanmeldelse af en bog af Alexeievitch Amalrik om det sovjetiske styres fremtid, oversat og bearbejdet med tilladelse fra International Business Digest, Geneve.

Denne bog, der snart udsendes af Harper & Row, spår, at Sovjetunionen inden for de næste femten år vil sprænges. Den præsenterer mange perspektiver, måske ikke alle lige sandsynlige, men i hvert fald overraskende og spændende.
Forfatteren, A. Amalrik — 31 — er russisk intellektuel og kom allerede i sine studieår i konflikt med myndighederne. Relegeret fra universitetet i Kiev blev han sendt til Sibirien for at blive »genopdraget«, og efter løsladelsen blev han journalist ved det sovjetiske nyhedsbureau, No- votsy. Senere, under Brezhnevs kampagne mod intellektuel frihed, blev han arresteret for deltagelse i offentlige demonstrationer. Nu afventer han formentlig anholdelse i en landsby nær ved Moskva.

Amalrik skildrer situationen således:
Vi er et tiår længere fremme. Det stive 80vj etiske bureaukrati, eksperter i halvt gennemførte forholdsregler, udviser voksende magtesløshed i opretholdelse af offentlig orden, i udbygning af økonomien og varetagelse af grænseforsvaret. Sovjetunionen splittes af racestrid mellem minoriteterne, ude af stand til at skabe den for afværgelse af økonomisk katastrofe nødvendige fornyelse. Ladt i stikken af sine allierede står landet over for en uundgåelig krig med det kommunistiske Kina. De egentlige russere, der nu kun udgør mindre end halvdelen af Sovjetunionens befolkning, må i stigende grad forlade sig på nationalisme og undertrykkelse for at bevare magten. For at holde den nationale ophidselse på det nødvendige »feberstadie« anvendes det traditionelle register af »fjender«: amerikanske imperialister, zionister og andre undergravende elementer - og vigtigst af alle, kineserne. Politisk ortodoksi er løsenet, farlige kapitalistiske økonomiske eksperimenter er rigoristisk blevet undertrykt, og herskerne i Kreml har afvist enhver meningsfyldt alliance med Vesteuropa.

Under disse lidet gunstige, indre omstændigheder er Den røde Hær engageret og bundet i en endeløs række af grænsesammenstød med Kina. Sidstnævnte prøver at mobilisere den udviklingshungrende »tredje verden«, landsbyerne, mod de teknisk rigt udviklede lande. Strategien er velkendt fra Mao Tse-tungs liv og virke, og den bliver nu anvendt mod russerne her i firserne. Sammenstødene udvikler sig i virkeligheden til egentlig guerillakrig, og Sovjetunionen befinder sig i en militært desperat situation. Man kan ikke invadere Kina, der med sin særlige geo- og demografi har opstillet et uovervindeligt forsvar i dybden, med konventionelle styrker, og nukleare kampmidler tør russerne nu ej heller anvende, da kineserne har fået deres egne kernevåbenbærende missiler, og dermed mulighed for effektiv gengældelse.

Medens Den røde Hær således er fuldt beskæftiget andetsteds, »afsovjetiserer« den ene satellitstat efter den anden, og de to Tysklande griber chancen til genforening. De østeuropæiske stater begynder endog højlydt at gøre krav på de områder, der efter anden verdenskrig blev annekteret af Sovjetunionen. Den internationale kommunisme er uigenkaldeligt rystet, og de fleste andre kommunistpartier støtter Peking. De sovjetiske magthaveres dødskamp lakker nu mod enden, isoleret fra Vesten og fomægtet af deres tidligere allierede. Sovjetunionen er ved at betale for Stalins erobringer og hans efterfølgeres nationalisme.
I en analyse af bogen vil denne dramatiske fiktion muligvis forekomme læseren mere fantasifuld end egentlig sandsynlig. Arbejdet er imidlertid originalt, og bogen må forekomme som et værdifuldt tilskud for folk, der ønsker deres viden om sovjetiske forhold ført ajour og fornyet. Bogens vurdering af situationen er baseret på en antagelse af, at krig med Kina er uafvendelig inden for de næste femten år. Dette er en afgørende svaghed. Forfatteren, der aldrig har været uden for Sovjetunionen, overvurderer formentlig Kinas evne til at rejse en all-out guerillakrig i det centrale Asien, og han indrømmer, at Kina trods alt næppe vil angribe, før be- væbningskløften, både konventionelt og nukleært, er udlignet mellem de to lande, og dette kan, efter mange eksperters mening, ikke ske i løbet af en ti til femten år. På længere sigt er Kina imidlertid, hvis den nuværende udvikling fortsætter, en alvorlig trussel mod Sovjetunionen og dets interessesfærer. Tværtimod at isolere Sovjetunionen tvinger denne fare, den være sig reel eller imaginær, landet til at søge støtte mod vest og øge de bestæbelser for en forståelse, der er sat i gang med SALT- forhandlingerne i Helsingfors, og som skal videreføres i Wien. Den positive holdning, som de sovjetiske ledere under udenrigsminister Hartlings besøg udviste over for tanken om en europæisk sikkerhedskon- ference, kunne tydes i samme retning. I øvrigt er det vel en smule letfærdigt at tro, at den eneste hindring for en genforening af de to Tysklande er Sovjetunionens tilstedeværelse.

I beskrivelsen af de indenrigske relationer er der tilsyneladende noget mere hold i Amalriks konklusioner. Hans aksiom er, at uden politisk liberalisering kan ingen økonomisk reform trives, og en sådan anser han for uomgængelig nødvendig. Han må dog indrømme, at der i de senere år er sket nogen liberalisering, og at en lille »demokratisk bevægelse« uofficielt bliver tolereret i Kreml. Dens blotte eksistens ville have været utænkelig for blot femten år siden og kan ikke helt tilskrives af- staliniseringen, og de langsomme forandringer i Sovjetunionen skyldes i det mindste delvis kravene fra en ekspanderende økonomi. Pudsigt nok, og paradoksalt, men som de fleste praktiserende marxister, undervurderer Amalrik den enorme kraft, der alene ligger i en virksom økonomis vækst.
Alt i alt synes det, modsat forfatterens konldusion, mere sandsynligt, at de hjemlige økonomiske krav, truslen fra Kina og de nye muligheder for åbning mod vest vil forårsage en fundamental ændring i det sovjetiske »imperium«, som det kendes i dag, og det endelig resultat vil måske ikke blive en nation i ruiner, men et nyt samfund, mere demokratisk og sammenhængende, og ikke mindst styrket ved øget samvirke med resten af verden.

O. B. Petersen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_maj.pdf

 

Del: