Sorttjærede ligkister - fortællinger om danske og norske søfolk som krigsfanger i "Prisonen" i England 1807-14

Titel: Sorttjærede ligkister - fortællinger om danske og norske søfolk som krigsfanger i "Prisonen" i England 1807-14
Forfatter: Niels Bjørn Hansen
Forlag: Den Blå Ugle
Diverse: Udkom den 6. oktober 2017. 176 sider. Illustreret. Vejledende pris: 249,95,-
Anmelder: Søren Nørby, Institut for Militærhistorie og Krigsteori, Forsvarsakademiet.

Fra august 1807 og frem til freden i Kiel i januar 1814 tog den britiske flåde i alt 1381 dansk-norske handelsskibe (svarende til ca. 1/3 af samtlige landets handelsskibe) og flere tusinde danske og norske søfolk endte i britisk fangenskab – mange af dem i årevis og under mildt sagt kummerlige forhold, hvor omkring 5 % af de tilfangetagne måtte lade livet.
Historien om sømændenes tid ”på Prisonerne”, som fangeskibene blev kaldt, er en ofte overset del af Englandskrigen 1807-1814. Krigen er rig på drabelige kampe mellem underlegne danske kanonbåde og enkelte mindre sejlskibe og så den overmægtige britiske flåde. Den danske flåde oplevede her enkelte sejre, men var efter Flådens Ran i 1807 fjenden så underlegen, at man reelt ikke kunne true den britiske flådes søherredømme over de danske farvande. Derfor kunne ofte kun vind og vejr redde danske skibe fra at falde i fjendens hænder. Blev et dansk/norsk handelsskib eller orlogsskib taget af briterne blev danske officerer ofte indkvarteret i land under acceptable forhold – de kunne tilmed få lov til at gå frit rundt, blot de gav deres æresord om, at de ikke ville forsøge at flygte. Imens var den almene besætning stuvet om bord i rådnende linjeskibe (heraf flere tidligere danske, taget i 1807), hvor de boede tæt og uhumsk.

[Billedtekst] Samtidig tegning af krigsfangeskibet BAHAMA, der bl.a. husede danske krigsfanger under krigen 1807-1814. (Museet for Søfart)

Briterne tog under krigen tusindvis af krigsfanger af mange nationaliteter. For den anstrængte britiske statskasse udgjorde forplejningen til og bevogtningen af disse en stor udgift, og den britiske krigsminister Castlereagh udtalte i det britiske underhus, at nok skulle briterne holde alle disse krigsfanger i live, men også kun lige akkurat. Med den holdning fra den britiske regering kan det ikke overraske, at forplejningen om bord var mildt sagt ringe. Kvaliteten illustreres af denne beskrivelse af kaffen om bord på Prisonerne: ”[Kaffen] var ikke baseret på kaffebønner, men den bestod af brændt brød, som blev kogt i vand..” Den britiske regering ønskede at minimere den byrde, som fangerne udgjorde, og bl.a. derfor var briterne klar på at udveksle fangerne med egne borgere, taget til fange af danskerne. En mindre gruppe af de tilfangetagne danskere og nordmænd kom derved hjem til deres kære. Andre måtte lide den tort at sidde i Prisonerne i hele krigens tid, og mindst én dansker sad i Prisonen i over 5½ år!
De hårde vilkår var også medvirkende til, at en mindre gruppe af de tilfangetagne valgte at meldte sig til den britiske flåde - et valg, der medførte dødsstraf, hvis de blev taget til fange af danske styrker. 
En central person i historien om de dansk-norske sømænd i Prisonerne er den danske præst i London Ulrik Frederik Rosing. Trods minimale ressourcer gjorde han en enorm indsats for bogstaveligt talt at holde liv i sine indespærrede landsmænd. Han besøgte dem så ofte han kunne og gik her frem og tilbage mellem London og Chatham for at spare pengene til transport – penge, som han i stedet kunne bruge på folkene i Prisonerne. Som tak for den livsvigtige hjælp udfærdigede en gruppe fanger en smuk benmodel af et linjeskib til præsten – en model, som efterfølgende blev solgt for at skaffe penge til folkene på Prisonerne.

[Billedtekst] Benmodel givet til U.F. Rosing som tak for hans bistand til de tilfangetagne danske og norske sømænd. Modellen kan i dag ses på Orlogsmuseet. (Museet for Søfart)

Bogen fortæller også den dramatiske historie om det danske forsøg på at tilbageerobre Anholt i marts 1811. Den danske styrke her var med sine ca. 1000 mand fjenden talmæssig overlegen, men tabet af overraskelsesmomentet samt dårlig ledelse gjorde, at angrebet mislykkedes totalt. 638 danske soldater og sømænd blev taget til fange. Så mange fanger kunne øen ikke rumme, og til glæde for de tilfangetagne danskere valgte man fra engelsk side at sætte danskerne i land på Jyllands østkyst blot få dage efter slaget. Af andre interessante beretninger fra perioden er også historien om Peter Buhl og Hans Birch Dahlerup, der begge blev taget til fange og udvekslet flere gange i løbet af krigen.

"Sorttjærede ligkister” er baseret på grundig research, hvor forfatteren let skifter mellem relevante citater fra kilderne og egen tekst. Sproget er let og flydende, og det er lykkes forfatteren at finde mange velvalgte illustrationer.

"Sorttjærede ligkister" udkom 6. oktober 2017 på forlaget Den Blå Ugle. 176 sider. Illustreret. Den koster 249,95,- og kan varmt anbefales.

Niels Bjørn Hansen har tidligere skrevet "En visnet blomst i hæderskrandsen" - om desertører og mytterister under Slaget På Reden 2/4 1801 - og "Sørøvere på kongens bud" om danske og norske kapere under krigen 1807-1814. Begge bøger anbefales også til alle med interesse for denne dramatiske periode i Danmarks historie.

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.