Søværnets operative Kommandos opgaver i fredstid

I anledning af 25-året for oprettelsen af Søværnets operative Kommando har orlogskaptajn Henrik Elbro, chef for operationssektionen, SOK, udarbejdet denne oversigt.
 
»Much if not most of the navy's work goes on unseen«. Mr. Churchill. At a conference of ministers 20 APR 1943.
 
 
»... og fra søværnet er der varsel om fare for let overisning i Skagerrak og omkring Bomholm«, slutter mange nyhedsudsendelser fra Danmarks Radio (DR) for tiden. Advarslen udarbejdes i Søværnets operative Kommando (SOK) operationsrum, og er blot én af de mange opgaver, der i det daglige påhviler chefen for SOK. Den 1 JUN 1961 etableredes SOK, og begyndte samtidigt sit virke i Århus. Udover at forberede og forestå det sømilitære forsvar af Danmark, har SOK de forløbne 25 år varetaget og varetager fortsat mangfoldige opgaver af maritim karakter. Som en optakt til 25-års jubilæet skal redegøres for den virksomhed, der holder huset travlt beskæftiget døgnets 24 timer, 7 dage om ugen, 365 dage om året, og som rubriceres under overskriften SOK fredstidsopgaver. Redegørelsen behandler først farvandsovervågningen, der er grundlaget for de øvrige civiltprægede aktiviteter, der omtales som maritime samfundsopgaver. Jeg vil redegøre for opgavernes grundlag, karakter og omfang, om de ressourcer, der er afsat, og om samarbejdet med offentlige og private instanser. Inden for emneområderne berøres enkelte problemer. Indlægget er geografisk afgrænset til SOK’s ansvarsområde, d.v.s. at grønlandske og færøske forhold ikke berøres. Spændings- og konfliktforhold omtales ej heller.
 
Farvandsovervågning
I den seneste lov om forsvarets organisation m.v. af JUL 1982 hedder det i bemærkningerne til lovforslaget: »At krigsforebyggelsen for Danmarks vedkommende ligger i egen forsvarsindsats og evnen til at hævde Danmarks suverænitet... etc.« Forsvarschefens koncept for værnenes virke reflekterer lovens bogstav ved allerede i fredstid at pålægge flåden overvågning af dansk søterritorium og tilstødende farvande. Prioriteringen af opgaven fremgår af SOK årlige program, hvor farvandsovervågningen nævnes først og indtager en fremtrædende plads. Udover forsvarsloven, forsvarskoncepten og SOK årsprogram, er et betydningsfuldt dokument også Kgl. Anordning nr. 513 af 02 OKT 1940, hvorefter der tillægges søværnet politimyndighed for så vidt angår forhold på søen. I praksis betyder det, at skibschefeme medvirker til at håndhæve statens love og bestemmelser. Fra at være et forholdsvis ukompliceret miljø er havet blevet en kompliceret arbejdsplads med alle det moderne samfunds fordele og ulemper. Havet er international ejendom fraset de småbidder, der udgøres af kyststaternes erklærede søterritorium. Forholdene på havet reguleres af en række traktater og konventioner, der sammenholdt med nationale regler er afgørende for Danmarks suverænitet og rettigheder, herunder dansk skibsfarts forhold. Havets funktioner som handelsvej, forsyningskilde og medium for magtudfoldelse er imidlertid ikke ændret, kun effektiviseret. Sømagt er fortsat evnen tü at udnytte havet på egne betingelser, og farvandsovervågning er én af sømagtens grundpiller.
 
Aktiviteterne i havene omkring Danmark er mangfoldige. En detaljeret redegørelse vil føre for vidt, men et indtryk kan man få frsi farvandsvæsenets trafikanalyse for 1984 (se figur 1). I hovedsejlruteme passerede 97.000 skibe over 50 BRT (stor fiskekutter) fordelt således:
- Storebælt ca. 20.000 skibe.
- Sundet ca. 26.000 skibe.
- Gennem den vestlige Østersø til og fra Kieler-kanalen 51.000 skibe.
 
På en hvilken som helst dag året rundt er således 300 skibe på rejse mellem Østersøen og Nordsøen. På vejen krydses de af ca. 715 passerende færger eller ialt 261.000 årlige færgepassagerer. Overalt træffes fiskeflådens 3.500 fartøjer og i sommermånederne rekreerer landets 46.000 registrerede lystfartøjer sig sammen med et tilsvarende antal sejlende turister fra vore nabolande.
 
 
 
OFF-SHORE virksomheden er fortsat koncentreret i Nordsøen, men resultatet af de seneste udbudsrunder manifesterer sig i omfattende seismologiske undersøgelser i Skagerrak og indre farvande. Ømfindtlige olie- og gasledninger og store kabelfelter krydser skibsfartens hovedlandeveje. Udnyttelse af havbunden og enhver form for undersøgelser, undervands- arbejder, forskning etc. kræver statslig godkendelse, når virksomheden foregår på dansk sokkelområde. Mellem 20 og 30 forskningsskibe nied dansk godkendelse er ikke ualmindeligt. Ni nationer har kyster til samme farvande, som vi opfatter som danske. Deres orlogsflåder besejler og udnytter havet på samme måde som vor egen. Man driver øvelser af nationalt tilsnit, fælles øvelser inden for hver sin alliance, observation og indhentning af oplysninger om hinanden og forskning og efterretningsvirksomhed.
 
Aktiviteterne anvendes også til udveksling af politiske signaler nationerne og alliancerne imellem, senest eksempelvis i efteråret 1985, hvor slagskibet Iowa deltog i den årlige tilbagevendende øvelse, US BALTOPS, i Østersøen. Dernæst skal berettes, hvorledes SOK skaffer et overblik over den til enhver tid værende situation på havet omkring Danmark. Chefen for SOK har fastsat formålet med den søværts overvågning:
- At udøve kontrol med al fremmed aktivitet inden for dansk søterritorium og tilstødende farvande,
 
og formuleret 3 opgaver, der tilsammen leder til opfyldelsen af målet:
- At hævde dansk suverænitet og lovgivning,
- at indhente efterretningsmæssige oplysninger,
- at tilvejebringe det længst mulige varsel.
 
Naturligvis løses opgaverne sideløbende, idet hovedaktiviteten består i:
- At indsamle, bearbejde oplysninger og præsentere disse i et ajourført billede af den maritime situation, således at
- chefen for SOK har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om indsættelse af ressourcer og rådgivning af forsvarschefen og sideordnede eller foresatte chefer.
 
En betragtelig del af SOK ressourcer indgår i farvandsovervågningen. Marinedistrikteme med underlagte tjenestesteder og enheder udgør lygraden. Der er 3 marinedistrikter mod tidligere 5:
- Kattegat Marinedistrikt med hovedkvarter i Frederikshavn og ansvar for Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.
- Sundet Marinedistrikt med hovedkvarter på Stevns og ansvar for Bælthavet og den vestlige del af Østersøen.
- Bomholms Marinedistrikt med hovedkvarter på Rytterknægten og ansvar for Østersøen omkring Bomholm.
 
To til tee kystradarstationer er placeret under hvert distrikt. Stationeme har til opgave at overvåge havet og skibstrafikken på radar og melde observationer til distriktet. Dagligt assisterer en række kystudkigsstationer marinedistrikteme. Kyst- udkigsstationeme udgøres primært af farvandsvæsenets bemandede fyr og fyrskibe, der visuelt observerer havet og identificerer forbisejlende skibe. Antallet af kystudkigsstationer øges betydeligt i mobiliseringssituationer, hvor bemandingen så udgøres af marinehjemmevæmspersonel. Det sejlende materiel udgøres af 23 dedikerede farvandsovervågnings- enheder, hvoraf 5 bevogtningsfartøjer af DAPHNE-kl. og 9 orlogskuttere er udrustede. Fem bevogtningsbåde er fordelt på flådestationeme. Patmljeringen af farvandene er tilrettelagt således, at der inden for hvert marinedistrikts ansvarsområde altid er en kombination af bevogtningsfartøjer og orlogskuttere på havet eUer i havn på kort varsel. I tilslutning til marinedistriktemes beredskab holder SOK, direkte underlagt, en torpedobåd og en LYNX helikopter på kort varsel med henblik på indsættelse overalt i ansvarsområdet.
 
Marinedistrikteme med deres materiel kan ikke overkomme overvågningen alene. Alle søværnets skibe og luftfartøjer deltager assisteret af myndigheder inden- og udenfor forsvaret. Når vejrforholdene muliggør det, bidrager flyvevåbnets recognosceringsfly med indledende lokalisering eller hurtig opklaring af store havområder, så skibene kan indsættes de mest hensigtsmæssige steder. Marinehjemmevæmets 35 fartøjer bidrager i opsynet med specielt de indre og snævre farvande, hvor lokalkendskabet kommer til sin ret. Havne- observationstjensten, det snævre samarbejde mellem regionale myndigheder, specielt politi, toldvæsen, havnemyndigheder og marinedistrikteme, giver SOK god indsigt i trafikken på vore havne.
 
Nabokommandoer inden for NATO-alliancen samarbejder om overvågning af WAPA maritime aktiviteter i Østersøen, SkagerrakogNordsøen. Oplysninger om aktiviteter af fælles interesse udveksles, og opgaverne fordeles hensigtsmæssigt og ressourcefomuftigt. Erindres et øjeblik formålet -a t føre kontrol med al fremmed aktivitet - belyder det i bogstaveligste forstand, at SOK for hvert eneste skib i interesseområdet må fastlægge nationalitet, navn eller nummer, for at bestemme om det er fremmed. Dernæst bestemme type, ladning og aktivitet for at efterse, at dansk lovgivning ikke overtrædes. For endelig at følge de navigatoriske bevægelser for at påse, at sejladsregler overholdes. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af farvandsovervågningen er, at de søfarende er lovlydige, det vil sige foretager uskadelig gennemfart. Danmark har - i lighed med øvrige iyststater - etableret et regelsæt for adgangen til og sejlads i vort søterritorium. Anordning nr. 73 af 27 FEB 1976 - om fremmede orlogsfartøjer og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold - og Bruxelles-konventionen af 1926 samt en række andre aftaler og konventioner kaldes adgangsbestemmelserne.
 
Alle skibe opdeles i 2 principielle grupper:
- Skibe, der har uhindret adgang i forbindelse med kommerciel virksomhed. Gruppen omfatter alle privatejede handelsskibe, fiskeskibe o.s.v.
- Skibe, der ikke har adgang uden forudindhentet diplomatisk tilladelse. Gruppen omfatter orlogsskibe, alle statsejede skibe eller skibe, der benyttes af en fremmed stat til alt andet end kommercielle formål.
 
Adgangsbestemmelserne er ikke ganske stringente, og specielt vanskelige at administi-ere over for statshandelslandene, hvor alle skibe som hovedregel er statsejede. Farvandsovervågningens arbejdsmetodik er baseret på omtalte gruppering og endvidere på grundigt kendskab til farvandsgeografien og det deraf afledte navigatoriske sejladsmønster. Udfra kystradarstationemes radarbillede afgøres om skibene foretager et normalt sejladsforløb. Hvert enkelt skib følges og søges entydigt identificeret af kystudkiggene placeret ved »hovedvejene«. Gruppen af almindelige handelsskibe følges, og afvigelser fra et normalt sejladsforløb registreres og undersøges. Gruppen, omfattende orlogsskibe, statsskibe og andre ligestillede, følges positivt, hvilket betyder, at hvert enkelt skib følges på radaren, plottes og indrapporteres fortløbende via marinedistriktet til SOK. De sejlende enheders opgaver er blandt andet at assistere ved den identifikation, der nødvendigvis må gøres visuelt. Vilkårene er sådan, at mange skibe - også dem, der helst ikke vil observeres - sejler uden for kystudkigs- stationemes rækkevidde eller simpelthen forsøger passage i ly af mørket eUer dårligt vejr. For hurtigt at kuime gribe ind ved krænkelser m.m., indsættes de sejlende enheder direkte i overvågningen af skibe, der ikke må komme på vort territorium. Indsatsen bestemmes udfra en prioritering, der er resultatet af vort tidligere kendskab til de enkelte skibe, deres formål og aktiviteter, oplysninger fra forsvarets efterretningstjeneste, den udenrigspolitiske situation etc.
 
Farvandsovervågningen er travlt beskæftiget både med farvandspatrulje- ring, men også på land med at behandle og præsentere den kolossale mængde informationer, der passerer gennem systemet. Hver eneste tildragelse på havet, der meldes til SOK, hver eneste afvigelse fra det normale sejladsmønster undersøges og forsøges klarlagt - ofte geimem mange dages indsats. Overvågningen gælder i princippet alle nationers skibe. NATO-landenes aktiviteter er dog nemmere at kontrollere, idet man enten kommer efter invitation og ellers holder SOK informeret om nationale aktiviteter.
 
Siden ubådsepisodeme i Sverige er antallet af tilsvarende observationer herhjemme stigende. WAPA har permanent placeret indhentnings- og efterretningsskibe tæt ved vore kyster, som ynder at forsvinde i ly af mørke og tåge og operere uobserveret på kanten af søterritoriet. WAPA øvelsesaktivitet tæt ved dansk område følges nøje både med henblik på varslings- givning, men også for at indhente oplysninger om udvikling, taktik og teknik inden for denne alliance. En typisk overvågningsoperation gennemførtes 06 til 08 AUG i år, hvor en sovjetisk ubåd af ZULU-klassen udpasserede fra Østersøen. Se figur 2.
 
Kl. 1600 modtoges melding om en ukendt ubåd mellem Møn og Bomhohn med kurs vestover. Det besluttedes at markere ubåden, hvis den tilhørte WAPA og søgte ud i Nordsøen. Bevogtningsfartøjet RAN i Køge reparerede en kølepumpe.
 
Kl. 1830 havde et tilkaldt rekognosceringsfly fra flyvevåbnet kort før mørkefald identificeret ubåden som en Z-klasse, og kystradaren på Møn havde radarkontakt. Ubåden forsøgte at sløre sine hensigter ved at fortsætte på en stik vestlig kurs direkte mod Møn. RAN var i mellemtiden klar og på vej mod Sundets sydlige indgang, og den vesttyske flådeledelse var klar med et patruljefartøj ved Gedser. Ubåden forsvandt for at genopdukke ved Møn SØ fyrskib. Ifald dette ikke var sket, ville SOK formentlig have iværksat en ubådseftersøgning ved Sjællands østkyst.
 
Kl. 2330 overtog den vesttyske torpedobåd HABICHT overvågningen, og ledsagede ubåden til Langelandsbæltet, hvor minelæggeren FYEN fortsatte eskorteringen gennem Storebælt. Patruljekutteme i Storebælt var siden den foregående dag indsat i en mineuskadeliggørelsesopgave ved Als.
 
Kl. 1500 næste eftermiddag afløste inspektionsskibet FYLLA ved Gniben, og fulgte Z-klassen til Skagen, hvor den blev overgivet til et vesttysk anti-ubådspatruljefly af typen ATLANTIC. FYLLA indsattes, fordi vejret i Kattegat-området var så hårdt, at mindre enheder som torpedobåde, bevogtningsfartøjer og orlogskuttere ikke kunne operere.
 
 
 
Kort efter ubådens dykning nordvest for Skagen fik en fiskekutter »LENE « af Skagen en genstand i trawlet, der trak den baglæns i vandet så kraftigt, at grejet måtte kappes for at imdgå en ulykke. Hændelsen fandt sted omtrentligt i samme position som ubåden dykkede og på samme tidspunkt. Ubåden returnerede til Østersøen i november. Emnet farvandsovervågning skal afsluttes med en omtale af de væsentligste problemområder: Mulighederne for at patruljere vore farvande er reduceret over en årrække. Årsagerne er mange, men personelmangel og ringe eller ingen mulighed for at kompensere personellet for døgntjenesten til søs eller på land er de mest fremtrædende. Arbejdstiden er blevet den mest begrænsende faktor.
 
Skibene er ved at være udslidte, utidssvarende og for langsomme. Havarier, manglende reservedele og forlængede dokophold begrænser beredskabet. Vejrforholdene i operationsområdet er således, at mindre enheder ikke kan indsættes ca. 2 måneder om året, hovedsageligt i de mørke måneder. Under ugunstige vejrbetingelser må indsættes større enheder eller helikoptere. Flåden har ikke skibsmateriel til en permanent tilstedeværelse i Nordsøen. Et forhold, der må vække bekymring i lyset af den stedse stigende betydning af dette farvandsafsrdt for landets økonomiske situation og udvikling. I øjeblikket baserer vi os på vore allieredes tilstedeværelse i dette område.
 
Farvandsovervågningssystemet behandler alle informationer manuelt og plotter på gammeldags manér med farvede fedtblyanter. Systemet har nået sin mætningsgrad allerede for nogle år tilbage. Lykkeligt er derfor, at nogle af de fremhævede problemer forsvinder ved tilkomst af nyt materiel. FOD CCIS (Flag officer Denmark command control and information system) systemet, der ibrugtages medio 1986, automatiserer behandlingen og præsentation af alle informationer. På lidt længere sigt vil STANDARD FLEX nybygningsprogram betyde, at mere velegnede skibe også vil tilgå farvandsovervågningen. En stor skuffelse er fortsat, at den planlagte anskaffelse af 4 LYNX helikoptere, specielt til brug i danske farvande, ikke er gennemført.
 
Maritime samfundsopgaver
Overskriften dækker en række aktiviteter, der varetages af søværnets personel og materiel, og som Søværnets operative Kommando leder og koordinerer. Aktiviteme omfatter:
- Søredningstjeneste.
- Fiskeriinspektion.
- Forureningsbekæmpelse på havet.
- Radiomeldetjeneste for skibsfarten.
- Navigatoriske serviceopgaver.
- Mineuskadeliggørelse.
- Kontrol med trafiksepareringssystemer.
- Kontrol med optagning af sømateriel m.v.
- Assistance til politi og toldvæsen.
 
Den kendsgerning, at flådens organisation er hensigtsmæssig og fleksibel, at der rådes over veluddannet og kompetent personel, et godt kommtini- nikationssystem og velegnet skibsmateriel, er en væsentlig grund til, at opgaverne er overladt søværnet. En væsentlig årsag er også, at Søværnets operative Kommando i farvandsovervågningen har overblik over alle maritime aktiviteter i vore farvande, og er den eneste myndighed i landet med maritimt kendskab, der ikke er underlagt lukkeloven. En tredie årsag til, at mange civilprægede opgaver overdrages marinen er, at SOK i forbindelse med beredskabsplanlægningen har et godt overblik over statens ressourcer i form af skibsmateriel. Staten driver megen rederivirksomhed, men udover søværnet og DSB mest i form af smårederier. Nævnes kan:
- Fiskeriministeriet med fiskerikontrolskibe, redningsskibe og forskningsskibe.
- Industriministeriet med skoleskibe, øvelsesskibe og isbrydere.
- Farvandsvæsenet med fyrinspektionsskibe og kystredningsbåde.
- Grønlandske Handel med fragtskibe og trawlere. 
- Trafikministeriet med kabelskibe og uddybningsmateriel.
- Finansministeriet med toldfartøjer.
- Miljøministeriet med forureningsbekæmpelsesskibe.
 
Mange af omtalte styrelsers skibe afgiver melding til SOK om position, afgang, ankomst og hvilken opgave, de er i færd med at løse. Det gør iværksættelsen og koordinationen af pludseligt opkommende aktioner, eksempelvis søredning, hurtig og enkel. I samarbejde mellem søværnet og den civile skibsfart sikrer Post- og Telegrafvæsenets 4 offentlige kystradiostationer, Lyngby, Blåvand, Skagen og Rønne Radio, den nødvendige kommunikation mellem skibe på havet og myndigheder i land. Stationerne indgår som et naturligt led i hvert enkelt af de aktiviteter, der beskrives nærmere i det følgende.
 
Søredningstjeneste
Tidligere undsattes nødlidende af flere redningstjenester, der arbejdede uafhængigt af hinanden og uden en egentlig koordinerende ledelse. Danmarks medlemskab i 1954 af Den internationale, civile søfartssammen- slutning, IMCO (Intergovernmental maritime consultative organization) 1 dag benævnt IMO - og den hertil svarende internationale luftfarts- sammenslutning, ICAO (International civil aviation organization) nødvendiggjorde en samling af de forskellige redningstjenester under én fælles ledelse. Ressortministerier, Industriministeriet, Ministeriet vedrørende Skibsfarten og Ministeriet for offentlige Arbejder vedrørende luftfarten, anmodede Forsvarsministeriet om at organisere redningstjenesten.
 
Forsvarsministeriet betingede sig, at også andre - d.v.s. hensigtsmæssige civile og statslige organer - medvirker i tjenesten. Forsvarsministeriet forlangte også, at der ikke foretages mellemregning mellem de implicerede styrelser for udførte assistanceydelser. Endelig aftaltes, at ansvaret udadtil - d.v.s. over for IMO og ICAO - fortsat påhviler Industriministeriet og Ministeriet for offentlige Arbejder. Bortset fra enkelte justeringer har redningstjenesten siden 1955 været organiseret, således som det fremgår af figur 3.1 organisationen er etableret 2 redningscentraler, skibsfartens redningscentral (Maritime Rescue Coordination Centre) ved SOK og^ luftfartens redningscentral (Rescue Coordination Centre, Karup) etableret i tilknytning til Flyvertaktisk Kommando. SOK iværksætter, leder og koordinerer alle søredningsoperationer inden for dansk søredningstjenestes ansvarsområde. Søredningsoperationeme omfatter assistance til nødstedte skibe, eftersøgning af savnede og forsinkede skibe samt redningsoperationer af enhver art i alle vandområder inde i landet, herunder også hændelser i forbindelse med ulykker i søer, i moser etc. SOK er til løsning af søredningsopgaver ansvarlig for alarmering af myndigheder, skibe og personel - militære, statslige og civile - der kan yde assistance til nødstedte skibe og personer på søen. Det er endvidere fastlagt, at kystradiostationer, marinedistrikteme og for flyverednmgstjenestens vedkommende, militære flyvestationer og civile lufthavne, enkeltvis kan udpeges til underredningscentraler. Hovedreglen er dog, at SOK leder den enkelte redningsaktion, medmindre usædvanlig travlhed eUer lokale forhold taler for, at en underredningscentral udpeges til at varetage en enkelt aktion.
 
De civile og militære ressourcer, som indgår i redningstjenesten, er omfangsrige. Enkelte oplysninger skal knyttes til figur 3.
- Fiskeriministeriets 4 redningsskibe, »NORDSØEN« i Esbjerg, »NORDJYLLAND« i Skagen, »VESTKYSTEN« i Thyborøn, og »JENS VÆVER« i Nexø, ligger umiddelbart klar til at afgå fra havn.
- Flyvevåbnet har altid 3 helikoptere på højt beredskab i Skiydstrup, i Ålborg og på Værløse.
- Søværnets skibe har den fordel at ligge spredt i danske farvande og altid med farvandsovervågningens enheder på højt beredskab.
- Marinehjemmevæmets fartøjer deltager også og udmærker sig ved ofte at kunne afgå fra havn på forbløffende kort tid.
 
Fælles for Fiskeriministeriets redningsskibe, søværnets skibe og rednings- luftfartøjeme er, at disse under særlige omstændigheder kan udpeges til områdeledere. Centralerne kan lade dem få »kommandoen« over andre skibe eller luftfartøjer med henblik på at gennemføre systematisk afsøgning af større havområder eller forestå ledelsen på stedet af større undsætnings- operationer. Politiets patruljer kører mange kilometer for søredningstjenesten, når kyststrækninger skal afsøges, havne checkes, oplysninger i en anmeldelse kontrolleres eller undsatte afhøres. Kystradiostationeme er alle udstyret med moderne pejleanlæg, og vagtchefen på den enkelte station har modtaget en vis navigationsuddannelse. Lægeråd indhentes rutinemæssigt af den enkelte kystradio direkte hos den lokale lægevagt.
 
 
 
 
Farvandsvæsenets 26 iQ^stredningsstationer, udstyret med mindre red- ningsfartøjer, indgår ligeledes i søredningstjenesten, ligeså gør DSBs ca. 60 færger. De danske Redningskorps (FALCK) orienterer ofte først om bade- og fartøjsulykker i forbindelse med rekvirering af ambulance. FALCK har derfor de senere år etableret sig med et antal småfartøjer, påspændt terrængående bugsermateriel, og assisterer ofte effektivt ved mindre søulykker.
 
Søredningstjenestens ansvarsområde er sammenfaldende med det område, i hvilket Danmark er ansvarlig for kontrol med flytrafik. Den tiltagende udn5^telse af havbundens ressourcer har medført internationale bestræbelser for at gøre søredningstjenestens ansvarsområde sammenfaldende med dansk sokkelområde. Danske boreplatforme i Nordsøen er i dag alle inden for engelsk område, men Danmark udfører normalt alle SAR-operationer til disse - hvad også synes naturligt. Det må her understreges, at det internationale SAR-samarbejde normalt ikke hæmmes af stringente grænser. Den redningscentral, som i den givne situation bedst kan klare opgaven, påtager sig jobbet. 
 
Erfaringsmæssigt falder søredningsoperationeme inden for to hovedgrupper:
- Søredningsaktioner i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter på havet omfatter eftersøgning, bugserassistance, pumpeassistance, brandslukningsassistance, evakuering af skibsbesætninger, patientevakuering fra skibe og boreinstallationer og eftersøgning af overbordfaldne.
- Søredningsaktioner i forbindelse med fritidsaktiviter omfatter motor- og sejlbåde, joller, fritidsfiskere og strandjægere, badende og svømmedykkere og overbordfaldne.
 
Af andre arsager kan nævnes eftersøgning af forulykkede fly, udrykninger der afblæses, fordi situationen kommer under kontrol, samt udrykninger, hvor der efter iværksat eftersøgning ikke kan konstateres tegn på en nødsituation eller en indtruffen søulykke. Sidstnævnte udrykninger iværksættes ofte på grundlag af observationer af rød eller rødlig pyroteknik (raketter, blus etc.), som senere viser sig at være røde anti-kollisionslys pa luftfartøjer, røde fyrvinkler, slg^deøvelser eUer lignende. Alarmeringer, som senere erkendes som falske, herunder affyring af rød pyroteknik fra land samt falske alarmeringer afsendt via radio eller telefon, forekommer ofte. Figur 4 viser søredningsaktioner iværksat i kalenderårene 1969 til 1985. Tidligere registreredes aktionerne ikke, men det er helt klart, at hovedtendensen har været opadgående indtil 1983, hvorefter et mindre fald lykkeligvis er konstateret. Den 22 JUN 1983 iværksattes 32 operationer, det største antal nogensinde på én dag. På travle sommerdage med pludseligt opkommende vejr er over 20 aktioner ikke sjældent forekommende.
 
 
 
 
Fiskeriinspektionen
Fiskeriinspektion i syddanske farvande er i princippet en opgave for Fiskeriministeriets fiskerikontrol, dets skibe og fartøjer og politiet. I et pålæg fra Fiskeriministeriet - dateret 1 JUN 1967 - bestemmes det, at tilsynet med overholdelse af fiskerigrænserne foruden fiskerikontrollen varetages af søværnet med henvisning til den tillagte politimyndighed til søs. SOK har bestemt, at farvandsovervågningens bevogtningsfartøjer og de orlogskuttere, der indsættes i aktiviteter i Nordsøen i tilslutning til øvrige opgaver udøver aktiv fiskeriinspektion. Inspektionsskibe af HVipB JØRNEN- klassen deltager også i denne aktive inspektion imder ophold eUer passage af syddansk fiskeriterritorium. Søværnets øvrige skibe og landinstitutioner medvirker i fiskeriinspektionen ved en meldepligt ved observation af ulovligt fiskeri. Fiskerilovgivningen og tilhørende nationale- og EF-regler er uhyre komplicerede at forstå endsige administrere. SOK skibe deltager ikke i kontrolvirksomheden, dvs. kontrol med fangstpladser, største- og mindstemål, fiskesorter, fiskestop og fiskegrejets udformning og anvendelse. Den del af fiskeriinspektionen, der benævnes grænseinspektionen, suveræni- tetshævdelse af fiskeriterritoriet, er flådens opgave.
 
Omkring Bomholm har der været særlige problemer siden 1978. Fiskeriterritorierne i Østersøen fastsattes efter midtlinieprincippet, men Polen anerkendte ikke denne grænsedragning over for Danmark, og etablerede en fiskerigrænse ved den gamle danske 12 sømils fiskerigrænse. Der er således opstået et omstridt område, »BANANEN« kaldet, som begge nationer gør krav på. Under forhandlingsfasen hævder Polen, at kun danske og polske kuttere må fiske i området, medens Danmark praktiserer Æilmindelig fiskeriadministration af området, i praksis danske^ og EF-regler. Det betyder, at svenskere og vesttyskere med EF-licens kan fiske i »BANANEN«. Fiskeriinspektionens opgaver på Bomholm er for søvæmets vedkommende uden for det omstridte område at udøve almindelig grænseinspektion med henblik på at forhindre ulovligt fiskeri. Inden for det omstridte område at observere og rapportere alt fiskeri og yde beskyttelse til danske, svenske og vesttyske fiskefartøjer, som udsættes for indgreb fra polsk side. Indsat i opgaven er det bevogtningsfartøj og den orlogskutter, der altid er tilstede i farvandene omkring øen. Der patruljeres dagligt i »BANANEN« og det øvrige fiskerivand også med henblik på at forsyne Fiskeriministeriet og Udenrigsministeriet med oplysninger om fiskeriintensiteten i det omstridte område. Søværnet har ikke i de senere år været direkte involveret i episoder vedrørende ulovligt fiskeri i Syddanmark, men vi har adskillige gange måttet assistere fiskere i Nordsøen, der chikaneres af hollandske bomtrawlere. Forbipassage af et fotojagerfly eller en fregat bringer ofte problemerne til ophør. Omkring Bomholm har den polske fiskeriinspektion inden for de seneste 2 år i adskillige tilfælde forsøgt at borde og inspicere danske og vesttyske fartøjer. Sidste sommer forhindredes en opbringning af en Neksø-kutter ved kvik indgriben fra et bevogtningsfartøj og en LYNX-helikopter.
 
Forureningsbekæmpelse på havet
Lov om beslg^telse af havmiljøet udstrækker sit myndighedsområde til dansk territorialfarvand samt til skibe og platforme under dansk flag uden for dette område. Miljøstyrelsen (MISTY) er pålagt at varetage bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet, og bekæmpelse skal foretages i samarbejde med bl.a. forsvaret. Den umiddelbare bekæmpelse af forurening fra boreplatforme, undersøiske rørledninger og lignende påhviler bevillingshaveren. Sanering af kystsfrækninger og bekæmpelse af forurening af havne forestås af kommunalbestyrelsen.
 
MISTY udøver den ansvarlige ledelse, det vü sige træffer beslutning om, hvorvidt der ved modtagelse af en forureningsmelding skal iværksættes en bekæmpelsesaktion samt dennes omfang. MISTY træffer beslutning om, hvilke bekæmpelsesmetoder, der skal bringes i anvendelse, og leder selve bekæmpelsesaktionen direkte på forureningsstedet eller fra et egnet sted i land. MISTY foranlediger, at andre berørte myndigheder og organisationer, såvel i som uden for landet orienteres i fornødent omfang og i henhold til gældende aftaler. Styrelsen træffer beslutning om at rekvirere eller yde bistand i nødvendigt og muligt omfang og bestemmer, hvornår en iværksat bekæmpelsesaktion skal indstilles. Søværnets skibe, helikoptere og landstationer er pålagt at indberette til Søværnets operative Kommando enhver forurening af havet, der observeres. Ligeså er flyvevåbnets fly. SOK er koordinerende myndighed i tilfælde af forureningsbekæmpelse, og modtager som sådan alle indberetninger fra militære og civile skibe, fly og myndigheder m.fl. Ved modtagelse af sådanne indberetninger iværksætter SOK - i samråd med MISTY Havkontor - undersøgelse af forureningens art og omfang.
 
 
 
 
Beslutter Miljøstyrelsen sig til en bekæmpelsesaktion er SOK videre rolle:
- Efter aftale med Miljøstyrelsen rekvireres fornøden indsatsbistand til fortsat verificering og bekæmpelse af forureningen i det omfang styrelsens eget materiel ikke selv indsættes, eller er utilstrækkeligt.
- At formidle kommunikation mellem MISTY og indsatte enheder samt andre myndigheder og organisationer i indland og udland.
 
I tilfælde af forurening fra boreplatforme, undersøiske rørledninger og lignende sammentræder en under Energistyrelsen permanent nedsat aktionskomité til varetagelse og koordinering af myndighedsopgaver. I AKK (Aktionskomiteen mod større kulbrinteuheld på havanlæg) er SOK repræsenteret med chefen for operationsafdelingen og en stabsofficer med særlig ekspertice på området. Det styrende dokument for indsats mod forurening af havet er MISTY »Beredskabsplan for bekæmpelse af forurening på havet« omfattende en olieplan og en kemikalieplan. Figur 5 viser, hvilke myndigheder, firmaer o.a., der indgår i beredskabet, og som SOK i givet fald skal forsøge at få til at »tale sammen«.
 
Radiomeldeljeneste for skibsfarten
I begyndelsen af 1970’eme var tankskibene blevet så store, at gennemsejling af Kattegat og Storebælt til bestemmelseshavne i Østersøen eller vore egne raffinaderier i Fredericia eller på Stigsnæs kun kunne ske med yderste forsigtighed og under anvendelse af lods. Et par alvorlige grundstødninger herhjemme såvel som i udlandet understregede dette problem. I konsekvens heraf etablerede Farvandsdirektoratet en tungskibsrute, kaldet rute TANGO, fra Skagen til Østersøen, og Industriministeriet fulgte en anbefaling fra IMO om i svært navigable og stærkt trafikerede farvande at etablere »ensrettet trafik«, trafikseparering og overvågnings- og sejlads- vejledningssystemer.
 
Det danske »Ship position reporting system«, SHIPPOS, igangsattes i 1972 under Industriministeriets ressort med den praktiske ledelse og drift placeret i SOK og i samarbejde med Farvandsdirektoratet og P&T’s kystradiostationer Lyngby og Skagen (se figur 6). Systemet virker på den måde, at skibe, der anduver danske farvande fra Østersøen, fra Kieler-kanalen eller fra Skagerrak før passage af Skagen eUer Møn SØ fyrskib tü SOK (SHIPPOS AARHUS) fremsender en plan over den planlagte sejlads gennem rute T eller Sundet. Sejlplanen indeholder oplysninger om passagetidspunkter for 5 udvalgte steder, om skibets last og dybgang og om, hvorvidt der er lods ombord. Alle sejlplaner samles til en situationsrapport (SITREP), der hver 3. time udsendes over kyst- radiostationeme. Skibsføreren eller lodsen kan udfra SITREP justere sejladsen, således at skibene ikke mødes på kritiske steder.
 
Reglerne for, hvilke skibe, der omfattes af systemet, er udformet som en IMO anbefaling fra 1975, der tilråder alle skibe over 20.000 TDW, eller med en dybgang over 13 meter at tilmelde sig SHIPPPOS. En national bekendtgørelse fra Industriministeriet - populært kaldet tankerbekendtgørelsen - udvider meldepligten til at omfatte tank-, gas-, kemikalie- og andre skibe med farlig last over 1.300 tons bestemt for dansk havn. SIGYN, atomaffaldstransportskibet, melder sig også til systemet efter aftale mellem danske og svenske myndigheder. Omtalte rekommandation anbefaler iøvrigt også, at alle skibe med en dybgang over 13 meter benytter lods mellem Nordsøen og Østersøen. Et fireårigt forsøg på, under Helsingfors-kommissionens auspicier, at etablere et fælles SHIPPOS-system for hele Østersøen, er indstillet 1 JUL i 1985. BAREP-systemet kunne ikke etableres permanent på grund af de berørte statshandelslandes manglende vilje til at deltage.
 
 
 
Navigatoriske serviceopgaver
SOK medvirker - udover SHIPPOS-systemet - i en række navigatoriske opgaver, der har til formål at sikre skibsfarten og betrygge sejladsen. »Her er Søværnets operative Kommando med dagens farvandsefter- retninger«, lyder det hver aften kl. 1810 på Danmarks Radio’s mellembølge. I et studie i operationsbunkeren indtaler en af operationsrummets damer M. 1730 en oversigt over alle indløbne oplysninger om tilstandene i farvandene. Der informeres først og fremmest om afvigelser i farvands- afmærkningen for dernæst at advare mod alle opståede hindringer og farer for sejladsen. Der sluttes med det kommende døgns planlagte skydninger på forsvarets øvelsespladser.
 
Ikke alle søfarende lytter Danmarks Radio kl. 1810, og dansk er ikke det mest udbredte og forståede sprog. På international basis er derfor etableret et Navigational warning system med hvilket den internationale søfart øjeblikkeligt kan informeres om alle sejladshindringer og andre problemer, der truer skibsfartens sikkerhed. Systemet forestås af de britiske søfartsmyndigheder, og Farvandsdirektoratet er den danske samarbejdspartner. Den praktiske udførelse af opgaven, funktionen som dansk områdekoordinator, er placeret i SOK, For hver eneste melding om forhold, der kan være farlige, udsendes en kort navigationsadvarsel på dansk og engelsk. Advarslen transmitteres over kystradiostationeme og formidles til nabolandenes områdekoordinatorer med henblik på transmission over deres stationer, hvis advarslen skønnes at have betydning for trafikken i nabofarvandene. Om vinteren består en ganske særlig fare for især mindre skibe. Overbygning, dæk og det opstående kan overises og dermed ændre skibets tyngdepunkt med fare for hurtig kæntring, Normalt kan meteorologerne forudsige disse farlige situationer udfra statistiske informationer og videnskabelige analyser. Imidlertid ramtes fiskerflåden i 1980/81 af et par grimme overisningsulykker, hvor de teoretiske beregninger ikke indikerede overisningsfare. Industriministeriets bekendtgørelse vedrørende betryggelse af skibsfarten pålægger enhver skibsfører at melde overisning af sit skib til nærmeste kystradiostation, men disse informationer indgik indtil 1980 ikke i vurderingerne. Siden nævnte vinter har SOK været ansvarlig for udsendelse af overisningsvarsler til skibsfarten. Det enkelte varsel bliver tü ved at sammenholde teoretiske forudsigelser med aktuelle meldinger om situationen på havet.
 
Mineuskadeliggørelse
Mineuskadeliggørelse omfatter rydning af alle ammunitionsgenstande m.v., nye som gamle, der opfiskes af havet eller findes i strandkanten. Opgaven forestås af søværnets .MU-hold, mineuskadeliggørelseshold, der er et lille team med specialudrustning og særlig uddannelse. Organisation, uddannelse og procedure kan umiddelbart forekomme kompliceret, men er et resultat af søværnets nuværende organisation. Holdene udgøres af personel fra søværnets minedepoter, underlagt Søværnets Materielkommando og fordelt rundt om i landet. Personellets langvarige uddannelse, herunder dykkeruddannelse, forestås af Søværnets Våbeninspektør, der er underlagt Inspektøren for Søværnet. Søværnets Våbeninspektør er samtidig den faglige ansvarlige for al omgang med ammunition, miner etc., og træffer derigennem beslutning om den faglige behandling af hver enkelt MU-sag. Marinedistrikteme, underlagt SOK, er ansvarlige for iværksættelse af uskadeliggørelse etc., når der tilgår melding om, at der er fundet maritim ammunition.
 
MU-holdene opretholder et beredskab med hold på varsel i Vendsyssel, Midtjylland, Vestsjælland, Københavns-området og på Bomholm. Der indgår ca. 40 m ^d i holdene, der i løbet af et år foretager omkring 400 udrykninger. Tilgangen til korpset, der hovedsageligt tilhører søværnets mekanikergruppe, giver anledning til bekymring. Gennemsnitsalderen er ca. 45 år, og specielt de mange dykninger, der er forbundet med opgavernes udførelse, er fysisk krævende og betyder, at personellet ikke kan forventes at kunne indsættes med en højere alder end 50 år.
 
Kontrol med trafiksepareringszoner - Optagning af sømateriel - Assistance til politi og toldvæsen
Det formelle grundlag for samarbejdet er direktivet fra Forsvarskommandoen, der pålægger værnene at yde støtte til det civile samfund efter anmodning. Assistancerne omfatter hovedsageligt søtransportopgaver, hvor SOK skibe er platforme og transportmedium for told- og politiembedsmænd, der ønskes indsat i opgaver på havet. Kontrol af separeringsområdeme i Sundet og Storebælt foregår ved, at flåden indrapporterer overtrædelser af reglerne til Industriministeriet. Når stenfiskerne og sandsugere observeres arbejdende i havområder, hvor der er forbud mod optagning af sømateriel, rapporteres til Fredningsstyrelsen. Oplysninger fra farvandsovervågningssystemet rekvireres ofte fra politi og toldvæsen til brug for opklaringsarbejder og som dokumentation i retstvister vedrørende hændelser og kriminel virksomhed udøvet inden for dansk jurisdiktion.
 
Afslutning
Som afslutning skal gives en forsigtig bedømmelse af kvaliteten af det produkt, der leveres under titlen SOK fredstidsopgaver. Hovedproduktet er farvandsovervågningen, og vi antager selv at have et rimeligt godt overblik over aktiviteme i farvandene inden for Skagen. Den forestående automatisering af informationsbehandlingen og introduktion af nye og forbedrede radaranlæg på kysterne vil give det bedst mulige grundlag for at drive farvandsovervågning. Imidlertid kan det ikke skjuleö, at flådens svindende tilstedeværelse på havet og det reducerede antal farvandsovervågningsenheder på beredskab åbner mulighed for uobserverede, illegale aktiviteter og krænkelser af søterritoriet. I glæden over FOD CCIS og andre nyanskaffelser må ikke glemmes, at disse ikke vil hjælpe med:
- Et acceptabelt overblik over Nordsøen,
- endeüg identifikation af skibe uanset position, vejr og tidspunkt på døgnet,
- skygning af udvalgte mål.
- at vise flaget på det åbne hav og i dansk interesseområde,
- at foretage afvisning af krænkelser af territoritet,
- at indhente og dokumentere målenes aktiviteter, udstyr, formåen og flagføring,
- at vurdere hændelser eller tildragelser på stedet og endelig
- at observere, redde, bjærge, bugsere o.s.v. i forbindelse med almindelige søfarendes aktiviteter på havet.
 
Ideelle enheder til farvandsovervågning i et område med Danmark geografi er en kombination af store patruljebåde og landbaserede helikoptere, og i Nordsøen helikopterbærende enheder af en type, der kan operere i dette farvand også i dårligt vejr. Nævnte kombination ville også muliggøre udrustning med grej, der kunne give et forbedret beredskab over for »svenske tildragelser« og afvise krænkelser som følge af ukonventionelle undervandsoperationer. SOK er rimeligt tilfreds med produktet »farvandsovervågning«, men finder, at den kvalitative forbedring af FOD CCIS på landsiden ikke kan kompensere en reduceret tilstedeværelse på havet.
 
For så vidt angår de civilprægede opgaver finder vi vor produktion tilfredsstillende. Selvrosen skal ses i lyset af, at der i SOK ikke er ansat ekstra personel i forbindelse med overdragelsen af de omtalte opgaver. En sammenligning med nabolandene afslører, at hvad der i Danmark er samlet under ét tag, nemlig SOK’s, er andre steder fordelt mellem forskellige organisationer. I Sverige forestås SOK opgaver af Marinen, Kyst- bevakningen. Tullstyrelsen og Sjøfartsværket. I Norge er udover marinen etableret en særlig kystvagt, en separat redningstjeneste, og de navigatoriske opgaver udføres af søfartsadministrationen. I Storbritannien udfører coastguard SOK civilprægede opgaver undtagen fiskeriinspektion, der er pålagt flåden. I Vesttyskland udføres farvandsovervågningen af Grenzschutz, søredningen er et privat forétagende og øvrige opgaver udføres af respektive ressortministerier. Det konkluderes, at vi i Danmark har fundet en hensigtsmæssig, fleksibel og billig måde at varetage alle disse funktioner på. En enkelt malurt skal være, at de nylig indførte principper vedrørende indtjenende statsvirksomheder er begyndt at gøre sig gældende inden for områder, hvor SOK samarbejder med øvrige statslige organer. Dette kunne lede til, at et ellers hensigtsmæssigt samarbejde bliver unødvendigt besværligt. 
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: