Søværnets materielsituation efter forsvarsaftalen af 25. maj 1999.

Ved starten af det 21. århundrede står søværnet i en situation, hvor der findes
materiel af meget høj kvalitet, ligesom materiel tilbage fra flådens store nybygningsperiode
i I960' eme og 70’eme fortsat anvendes. Udvalget vedrørende forsvarets
Materiel og Forsvarskommissionen af 1997 pegede på behovet for udskiftning
af en række af søværnets ældre skibsmateriel. Med forsvarsforliget af
maj 1999, blev der taget fat på løsningen af denne udfordring.
Søværnets behov for skibe med stor udholdenhed og søegenskaber beregnet
for operationer ijemt fra vore hidtidige områder i danske, grønlandske og færøske
farvande blev påpeget fra ikke mindst søværnets side, hvor ændringerne i
sikkerhedspolitisk henseende siden 1989 tydeligt har vist, at der i lang tid fremover
bliver behov for maritime styrker til løsning af opgaver i verdens brøndpunkter.
På havene, der dækker 70 % af vor klode og hvorover mere end 90 % af
verdens varemængder transporteres, er det de maritime landes flåder, der sikrer
friheden på havene og retten til frit at sejle i lovmæssigt ærinde og til at anløbe
havne.

Foto: Forsvaret.dk

Forsvarsaftalen 2000-2004 og søværnets materiel
Søværnet har siden 1989 gennemgået en strukturændring, der på en række områder
markant har ændret på værnets materielsituation. Fra en flåde, der var opbygget
til sammen med vore allierede at kunne imødegå truslen fra Sovjetunionen.
En flåde, der bestod af enkelte store slagkraftige enheder i form af fregatterne
af PEDER SKRAM -klassen samt en betragtelig styrke til minelægning af
vore farvande med kort varsel. Herudover bestod søværnets skibe udelukkende
af små kampenheder i form af missiltorpedobåde og undervandsbåde til indsættelse
under de særlige vilkår, der eksisterer i Østersøen. Søværnets suverænitetsopgaver
i Nordatlanten har altid været løst med særlige skibe og fartøjer indrettet
til på en økonomisk måde at varetage en række civilprægede opgaver i de udstrakte
områder.
Søværnets store kampskibe - fregatterne - blev allerede inden murens fald
besluttet udfaset af flåden efter politisk beslutning. Gennem 1990' eme fulgte en
kraftig reduktion af flådens støttestruktur, hvor søværnets udflytning af Holmen
til de øvrige to flådestationer i Frederikshavn og Korsør, var den mest markante.
Samtidigt gennemførtes reduktioner af marinedistriktsorganisationen og nedlæggelse
af et af de tilbageværende kystforter.
Forliget 2000-2004 medfører en række konkrete tiltag på materielområdet.
Direkte citeret fra forligsteksten fremgår, at der udfases et antal skibe til fordel
for 2 større og mere fleksible enheder. Baseret på anvendelse af det til Standard
Flex konceptet hørende containeriserings- og moduleringsprincip bygges to fleksible
støtteskibe, der kan anvendes til støtte for landoperationer, som hospitalsskibe,
til løsning- af transport- og evakueringsopgaver, embargoopgaver samt
deltage i NATO’s stående minerydningsstyrke og andre opgaver efter konkret
politisk beslutning. Projektering af patruljeskib gennemføres i forligsperioden.
Der afsættes midler til fortsat deltagelse i Viking-projektet. I den forbindelse
undersøges mulighederne for, at svenske ubåde kan stilles til rådighed for søværnet.
I Nordatlanten omlægges indsatsen ved udfasning af 1 inspektionsskib
og 2 inspektionskuttere samt ved indfasning af 2 inspektionsfartøjer med helikopterplatform.
Herudover fremgår af forligsteksten, at der nedlægges yderligere depoter,
samt at der gennemføres en rationalisering af søværnets logistiske fredstidsstruktur.
Søværnets marinedistriktstruktur reduceres til i alt to distrikter med
nedlæggelsen af Sundets Marinedistrikt. Samtidigt nedlægges søværnets sidste
fort - Stevnsfort.
Forliget rummer således rationalisering og nedskæring i den bestående styrke,
men forliget indeholder også væsentlige elementer til de kommende års omstrukturering
af søværnet. De skibsprojekter der er indeholdt i forliget vil være
det første skridt på vejen til at gøre søværnet bedre egnet til at løse internationale
opgaver samtidigt med, at søværnets traditionelle opgaver fortsat løses i og omkring
kongerigets farvande.

Søværnets nye skibsprojekter
Søværnets kommende skibsprojekter vil blive udviklet på baggrund af erfaringerne
med de nyere skibsklasser, der blev udviklet og bygget fra begyndelsen af
1980'erne. Det drejer sig i særlig grad om projekterne Standard Flex 300 og
Inspektionsskib 86, der resulterede i henholdsvis FLYVEFISKEN-klassen og
THETIS-klassen. Begge skibsklasser blev introduceret med standard containersystem
til våben- og materielsystemer som noget nyt i 1988 - 91, hvor den praktiske
indføring påbegyndtes. Den efterfølgende anvendelse og gennemførelse af
koncepten på i alt 18 skibe har klart demonstreret fordele ved et standardcontainersystem.
I de overvejelser, der efterfølgende har fundet sted i søværnet er
Standard Flex koncepten anvendt som gennemgående princip i planlægningen af
søværnets nye skibe bortset fra små specialiserede enheder og i ubåde. Anvendelsen
af koncepten blev nævnt i Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets
materiel i august 1997, hvor det anbefales at søværnets korvetter, torpedomissilbåde
og minelæggere afløses af en ny og alsidig mobil og udholdende skibstype i
to udgaver benævnt henholdsvis kommando- og støtteskibe og patruljeskibe.
Forsvarskommissionen af 1997 fulgte udvalgets forslag op og anbefalede den ny
standardskibstype baseret på vidtstrakt og konsekvent anvendelse af det til Stan
dard Flex koncepten hørende containeriserings- og modulariseringsprincip. Med
indgåelsen af forsvarsforliget i maj 1999 er der i princippet politisk enighed om,
at søværnet kan fortsætte sine planer for udviklingen af flåden efter Standard
Flex koncepten.

De store standardskibe
Anskaffelse af fleksible støtteskibe inklusiv supplerende udrustning samt projektering
af patruljeskib planlægges i henhold til Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets
ordning 2000-2004 iværksat i forligsperioden. Anskaffelse af fleksible
støtteskibe er opdelt i to faser, hvoraf første fase omfatter anskaffelse af 2 skibe
med basis C3, sensorer og kommunikationsudstyr. Anden fase omfatter anskaffelse
af supplerende udrustning, indeholdende bl.a. anskaffelse og udbygning af
C3-systemet, ildledelsesanlæg, sensorer og våben.
Skibene konstrueres efter samme grundprincip - et skib i to versioner. Indledende
projekteres et patruljeskib, som - populært sagt - ved indsættelse af en
midtersektion bliver et fleksibelt støtteskib. Metoden skal sikre et design- og
produktionssammenfald, der billigør anskaffelsen.
De fleksible støtteskibe udrustes med transport- og underbringelseskapacitet
for fleksibel anvendelse til forskellige formål. Enhederne vil kunne varetage
kommando- og støtteskibsfunktion, yde assistance ved humanitære eller miljømæssige
katastrofer, udrustes til - hospitalsskibstjeneste inkl. Evakueringskapacitet,
gennemføre transport af materiel og personel samt løse forskellige opgaver
for den civile del af samfundet. Herudover vil opgaverne omfatte overvågning,
suverænitetshævdelse, maritim tilstedeværelse og efterretningsindhentning, minelægning,
antioverfladekrigsførelse, luftforsvar og antiubådskrigsførelse. Skibene
indrettes med transportkapacitet for styrkebidrag i størrelsesorden svarende
til en opklaringsenhed inkl. køretøjer. Ligeledes indrettes skibene med kapacitet
til at medtage en stab i forbindelse med fælles (combined og joint) hær-, flådeog
flyoperationer. Skibene udrustes endvidere med helikopterdæk for operationer
med middeltunge helikoptere og UAV’ere. Det samlede opgavekompleks for de
fleksible støtteskibe omfatter både Artikel V og ikke Artikel V operationer, og
gælder i både maritime og flerværnsoperationer, i nationale eller i multinationale
operationer, udført af en NATO maritim eller flerværns styrke under national
eller NATO kommando, eller i andre multinationale kombinationer af styrker.
I forligsperioden indgår som nævnt tillige projektering af patruljeskib. For at
tilgodese at det samme grunddesign anvendes for såvel fleksible støtteskibe som
patruljeskibe, skal der ved udarbejdelse af de grundlæggende militære krav
(GMK) for førstnævnte skibsklasses vedkommende sikres, at der er relevant
designmæssig sammenhæng med patruljeskibene.
 
Følgende operationstyper, der gennemføres i NATO regi forudses at skulle
løses:

• Principielle operationstyper
Overvågning - (Surveillance)
Luftforsvar - (Anti Air Warfare, AAW)
Antioverfladekrigsførelse - (Anti Surface Warfare, ASuW) (1)
Antiubådskrigsførelse - (Anti Submarine Warfare, ASW)

• Specielle operationstyper
Minelægning - (Mine Warfare, MW)
Minerydning - (Mine Counter Measures, MCM)
Amfibiekrigsførelse - (Amphibious Warfare, AW) (2)

Patruljeskibene skal kunne optræde som ’’Dual Role Type Ships”, med primær
kapacitet til at udføre antioverfladekrigsførelse og luftforsvar samtidig med
en sekundær evne til ubådsbekæmpelse. Støtteskibene bør i udgangspunktet
honorere en kombination af kravene til ’’Logistic Support Vessel”, ’’Amphibious
Warfare Vessel”, ’’Surface Minelayer” samt ’’Dual Role Type Ships”.
Størst mulig fleksibilitet gennem rolleskift opnås gennem udskiftning af
primære komponenter ved anvendelse af Standard Flex konceptets containeriserings-
og modulariseringsarrangementer samt mulighed for udrustning med ISOcontainere
i lastesektionen.
Der skal tilstræbes en løsning med fuld omskiftelighed af komponenter og moduler
mellem samtlige container/modulpositioner. En containerposition på fordæk
forberedes for evt. senere montering af containeriseret 5” kanon af typen
MK. 45 mod 2 eller 4.
Rum under containerpositioner skal friholdes for vitalt udstyr og bør være
tomme a.h.t. en evt. senere containerisering af udstyr, som måtte kræve mere end
et dæks dybde.
Elektroniksystem og databehandling til styring af forskellige funktioner
vælges under hensyntagen til stærkt centraliseret drift og overvågning af skibets
systemer og til kravet om hurtige rolleskift. I konsekvens heraf udstyres skibet
med mindst to databussystemer. Ved valg af databusmedie skal kravet om redundans,
ringe sårbarhed og vægt være styrende. Skibets elektroniske system
tilrettelægges efter ’’taktiske datasystemer” i FLYVEFISKEN-kl., THETIS-kl.
og NIELS JUEL-kl. justeret med den efterfølgende og seneste tekniske udvikling
af specielt FLYVEFISKEN-kl.
De indledende studier udført ved SMK undersøgte muligheden for anvendelse
af et skrogdesign baseret på THETIS-klassen, hvor der i realiteten anvendes et
civilt design til et hurtigtgående skib i stedet for et traditionelt fregatskrog. Det
forventes, at der kan ske en reduktion i prisen på skroget på 30 - 40 % gennem
en betydelig reduktion i timetal for produktion. Skibet indrettes med et større
antal containerpositioner til søværnets standardvåben og andet materiel.
Efter forligets indgåelse blev SMK skitseoplæg sendt til to udenlandske
konstruktionsfirmaer med henblik på at få udført en vurdering af muligheden for
en gennemførelse af projektet set ud fra en teknologisk såvel som en økonomisk
vinkel. Svar herpå blev modtaget i efteråret 1999 fra det franske Direction des
Construction Navales (DCN) og det britiske British Aerospace Ltd. Det fremgik,
at det teknologisk set er muligt at gennemføre projektet samt at det økonomisk
vil være muligt at holde det inden for den fastsatte budgetpris. SMK har i marts
måned over for British Aerospace tilkendegivet, at man er klar til at fortsætte
samarbejdet med henblik på at få fastlagt et grunddesign for skibet.
Ved SMK afsluttedes de interne studier i 1999 og der gennemførtes som
nævnt eksterne studier i udlandet. I perioden januar - oktober 2000 fastlægges
operative og tekniske krav og basisdesign samt de detaljerede krav til operativ
ydeevne udarbejdes. I perioden fra oktober 2000 - oktober 2001 udarbejdes detailspecifikationer,
således at kontrakt for bygning af 2 skibe kan indgås fra begyndelsen
af år 2002 med levering fra værft af det første skib i slutningen af år
2004. Herefter medgår ca. 1 V2 år til udrustning, opkøring og afprøvning, indtil
det første skib kan tages i brug i juli 2006.

Inspektionsfartøjerne
Til erstatning for 2 af inspektionskutteme af AGDLEQ-klassen og inspektionskibet
BESKYTTEREN iværksættes i 2003 en indledende anskaffelse af 2 nye
inspektionsfartøjer beregnet til indsættelse i Nordatlanten ved Grønland. De bli
ver konstrueret til operationer under arktiske forhold og skal kunne indsættes i
såvel kystområder som ude i 200 sømilzonen. Der tænkes her på en noget større
enhed end de nuværende inspektionskuttere, der har vist sig mindre egnede under
dårlige vejrforhold til havs. Endvidere vil de nye skibe blive indrettet med
helikopterplatform til brug for begrænsede operationer med helikopter.
Skibene planlægges projekteret i perioden 2000-2003 som et forholdsvist
ukompliceret projekt. Der forventes i den efterfølgende forligsperiode bygget en
tredje og sidste enhed.
Standardfartøjer
Søværnet råder over en række mindre skibe til løsning af en lang række ukomplicerede
opgaver i primært danske farvande. I 2003 indgås kontrakt om bygning
af nye skibe til løsning af de samme opgaver. Skibene af typen Standardfartøj
Mk II indrettes med 2 containerpositioner efter Standard Flex koncepten, således
at der fremover i højere grad kan tages hensyn til de særlige opgaver der løses af
de pågældende skibe. Der planlægges bygget i alt 6 enheder til erstatning for 8
enheder af BARSØ-klassen. En mindre type Standardfartøj Mk I planlægges
anskaffet i et antal på 10 enheder i 2002 til afløsning for forældede små enheder.
Søværnet vil med indførelsen af Standardfartøj Mk I og MK II samtidigt
effektivisere sin logistiske organisation, idet fartøjerne som biprodukt samtidigt
vil kunne foretage omflytninger af søværnets standardcontainere mellem flådestationer
og eventuelt andre havne. Herved forudser SMK, at behovet for transport
af containere over land kun vil ske undtagelsesvist. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at containerdimensioneme gør transport over land til en forholdsvis
kompliceret sag .

Undervandsbådene

Forligets beslutning om, at det fælles nordiske projekt VIKING om udvikling og
bygning af en nordisk ubåd i et antal på i alt 10 både til Danmark, Norge og
Sverige betød for søværnet en udskydelse af tidspunktet for bygning fra 2000 til
efter 2004. Til deltagelse i projektets definitionsfase i perioden 2000 - 2004 er
der årligt afsat 25 mio. kr. til den danske deltagelse. Definitionsfasen leder op til
start af bygning fra 2005. Beslutning om bygning skal træffes ved et nyt forsvarsforlig
gældende for perioden efter 2004.
I nordisk regi er der etableret et projektkontor i Malmø med deltagelse af de
3 skandinaviske lande. Finland deltager i projektet som observatør. Arbejdet
med projekt VIKING koordineres herfra, idet styringen af projektet sker gennem
en etableret styringsgruppe med deltagelse af chefer på materielkommandoniveau.
Der foreligger et skitseprojekt til VIKING, hvorpå den efterfølgende fase,
der skal lede frem til et byggegrundlag er baseret.
Til udvikling og produktion af VIKING er der etableret en industrigruppe
med deltagelse fra de tre deltagerlande. Fra Danmark indgår Odense Stålskibsværft
A/S. Fra Norge deltager Kongsberg Våbenfabrik og fra Sverige Kockums
AB. De 3 hovedindustrier har indgået en aftale, hvor blandt andet arbejdsdeling
om projektet er aftalt. Kockums er hovedansvarlig for design af ubåden, mens
Kongsberg er ansvarlig for informationssystemet. Odense Stålskibsværft vil være
ansvarlig for serieproduktion af ubådene.
VIKING vil blive en moderne og fremtidssikret undervandsbåd beregnet til
at løse opgaver under havet og med sine avancerede sensorer registrere, hvad der
sker over havoverfladen. Ubåden bliver forsynet med luftuafhængigt fremdrivningssystem
ved anvendelse af brændselscelle eller ved Stirling system. Der
bliver således tale om et materielsystem med stor udholdendhed og med en stor
kapacitet til løsning af fremtidens opgaver.
Søværnets nuværende ubådsstyrke vil ikke kunne holdes operative til den planlagte
indfasning af den første VIKING ubåd i 2009. Derfor har forliget åbnet op
for, at søværnet kan indlede forhandlinger med den svenske marine om overdragelse
af et antal svenske ubåde, der vil kunne stilles til rådighed for Danmark. De
indledende drøftelser på materielkommandonivau mellem Sverige og Danmark
er afsluttet. En svensk regeringsbeslutning, der giver tilladelse til, at egentlige
forhandlinger om overdragelse kan indledes, blev truffet den 26. april 2000. De
egentlige forhandlinger mellem den svenske og danske marine kan således snart
indledes. Søværnet har forventning om, at en til to enheder af NÄCKEN-klassen
kan overtages på rimelige vilkår. NÄCKEN er udstyret med Stirling fremdrivning
og vil således kunne give de danske ubådsbesætninger en introduktion til
operationer med et luftuafhængigt fremdrivningssystem. Det forventes, at en
eventuel overtagelse af svensk ubådsmateriel kan være på plads i første halvdel
af år 2001. Der er således etableret en farbar vej til opretholdelse af kontinuitet
hos den danske ubådsstyrke, der i dette århundrede kan forventes at få en række
nye opgaver at løse i kraft af den teknologiske udvikling, der er i gang for den
undersøiske platform.

 

Organisering af materielanskaffelser i søværnet
Oprindeligt gennemførte søværnet sine nybygningsaktiviteter ved Orlogsværfitet.
Fra 1972 ophørte denne aktivitet og værftets projekt- og konstruktionsafdelinger
blev afviklet og man koncentrerede sig frem til den endelige lukning i 1992
udelukkende om reparation og vedligeholdelse af søværnets skibe. Afvikling af
nybygningsaktiviteteme og udlicitering af vedligeholdelse- og reparationsopgaver
til civile værfter samt nedskæringer i 1994 ved Søværnets Materielkommandos
Centralledelse har betydet, at man ved materielkommandoen kun råder over
begrænset skibsteknisk kapacitet til gennemførelse af nye større skibsprojekter.
Søværnet er således i dag i høj grad afhængig af, at danske værfter kan opretholde
kapacitet for på en effektiv og forsvarslig måde, at bygge, ombygge, vedligeholde
og reparere søværnets enheder.
Dansk værftsindustri har gennem de seneste år været under et kraftigt pres
fra udenlandsk værftindustri og fremstår i dag væsentlig reduceret i forhold til
for blot 10 år siden. Der er således i dag kun ganske få værfter tilbage med den
fornødne kapacitet til at påtage sig nybygningsopgaver af den størrelse og kompleksitet
som vil være gældende for de kommende fleksible støtteskibe og patruljeskibene.
Søværnets hidtidige praksis ved gennemførelse af skibsprojekter har været,
at SMK selv har stået for såvel koncept-, design- og konstruktionsarbejdet, medens
det valgte byggeværft har udarbejdet arbejdstegninger og andet produktionsgrundlag.
De nævnte forhold, samt det forhold, at den begrænsede danske
værftskapacitet for bygning af søværnets kommende større enheder i praksis ikke
vurderes at muliggøre gennemførelse af en bred udbudsforretning, som praktiseret
i de sidste ca. 30 år, har fået SMK til at overveje, om ikke det vil være hensigtsmæssigt
og nødvendigt at finde nye veje i samarbejdet med den danske
værftsindustri om bygning af søværnets kommende større enheder. Det er SMKs
opfattelse, at det i den nuværende situation er en afgørende forudsætning for, at
søværnet på økonomisk- og teknisk forsvarlig måde kan gennemføre anskaffelsen
af søværnets større orlogsskibe, at der tilvejebringes mulighed for på optimal
måde at udnytte de teknologiske landvindinger, der ikke mindst produktionsteknisk
er opnået i dansk værftsindustri inden for de seneste år. Forligets skibsprojekter
er typiske "design-to-cost", hvor det er afgørende, at søværnets erfaring og
ekspertise inden for det det militærteknologiske område og værftets konstruktions-
og produktionsteknologiske ekspertise og landvindinger gennem de seneste
år udnyttes optimalt. SMK har således et ønske om, at de største og mest komplicerede
skibe projekteres af det værftsanlæg, på hvilke skibene skal bygges.
Dette vil fordre en høj grad af samarbejde mellem SMK og værft gennem projektets
design- og konstruktionsfase. Et sådant samarbejde vil samtidig tilgodese
overførsel af nødvendig know-how om bygning af orlogsskibe fra SMK til
værftet. SMK har i dette forår afholdt møder med Skibsværftsforeningen med
henblik på information om søværnets kommende projekter samt for at undersøge
mulighederne for et nærmere samarbejde. Møderne har bekræftet en interesse fra
værftsside for den af SMK skitserede model for udvikling og bygning af nye
skibe til søværnet.
SMK vil med assistance fra et udenlandsk designkontor i år gennemføre et
studiearbejde som skal føre frem til en generel specifikation, som angiver de
grundlæggende tekniske og særlige militære krav. SMK vil under dette arbejde
holde kontakt til dansk værftindustri med henblik på blandt andet produktionstekniske
forhold.

Forventninger og visioner
Forsvarsforlig 2000-2004 indeholder et tilstrækkeligt antal projekter, så en afpasset
udvikling af søværnet kan finde sted. For at søværnets forventninger kan
indfries og søværnets effektivitet kan bevares, vil det imidlertid kræve en effektiv
opfølgning af søværnets materielmæssige ønsker i en efterfølgende forligsperiode.
Her tænkes først og fremmest på iværksættelse af byggeprogram for undervandsbåde
af VIKING typen i 2005. Hvis dette projekt ikke iværksættes efter
udskydelse af projektet i denne forligsperiode er der alvorlig fare for, at søværnets
evne på dette område svækkes afgørende. Samtidig mister Danmark evnen
til effektiv kontrol og overvågning af vore havområder. Et nyt undervandsbådsprojekt
har af politiske årsager i realiteten været udskudt siden 1980 og der har i
perioden været truffet flere midlertidige løsninger i form af levetidsforlængelser
og køb af brugte ubåde af den norske marine. En fortsat udskydelse vil få en
afgørende indflydelse på søværnets muligheder for løsning af de fremtidige opgaver.

Søværnets planlægning forudsætter iværksættelse af bygning af patruljeskibene
tidligt i en kommende ny forligsperiode. Patruljeskibene skal afløse de
nuværende 3 korvetter af NIELS JUEL-klassen og torpedomissilbådene a f WILLEMOES-
klassen. De førstnævnte skibe er de eneste større overfladekampskibe,
som søværnet råder over. Det er således de eneste skibe, der effektivt kan indsættes
i en NATO flådestyrke og som kan indsættes i en international operation,
hvor der foreligger en militær trussel. Det er velkendt, at korvetternes størrelse
ikke gør dem velegnede til opgaver uden for dansk område, dels på grund af
udholdenhed og dels på grund af søegenskaber på åbent hav. Søværnet har selv
peget på 4 skibe til afløsning for de udfasede enheder, hvor et stort antal enheder
allerede er udgået uden erstatning. Forsvarskommissionen har anført, at 4 enheder
vurderes at være en forsvarlig kapacitet til løsning af opgaverne, medens kun
2 enheder vil være for indsnævret til at løse dels NATO opgaver og dels for at
løse øvrige opgaver. Forsvarskommissionen har anbefalet, at der anskaffes to
kommando-støtteskibe og to patruljeskibe og at det endelige antal patruljeskibe
derudover først fastlægges, når de økonomiske muligheder og den internationale
udvikling har manifesteret sig yderligere.
Der skal i denne forbindelse peges på, at SMK i sin planlægning har en
forventning om, at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem støtteskibe
og det antal patruljeskibe, der endeligt besluttes anskaffet, således at serieeffekt
opnås. Dette er ikke alene af betydning for søværnet, men også af stor betydning
for det danske byggeværft, der skal gennemføre opgaven. Hvis der ikke er skabt
sammenhæng, vil det være vanskeligt at skabe den synergieffekt, der sikrer, at
det samlede projekt kan gennemføres til den laveste pris .
Søværnets nuværende C3 system om bord i FLYVEFISKEN-klassen og
THETIS-klassen er af en teknologi, der har passeret 15 år i levealder og dermed
har udlevet sin rolle i en stadig mere avanceret informationsteknologisk tidsalder.
Søværnets nuværende systemer er udviklet af søværnet i samarbejde med
industrivirksomheden TERMA og svensk industri og har sikret søværnet et effektivt
system i de nævnte mange år. Søværnet har i samarbejde med de nævnte
industrier et udviklingsarbejde i gang om en opgradering af C3, således at søværnet
fremover vil kunne være i forreste linie i informationsteknologi til maritimt
brug.
På våbensiden har der ved SMK været gennemført en anskaffelse af systemer,
der med tiden har vist sig særdeles vellykkede for søværnet. Dette skyldes
ikke mindst forudseenhed hos kommandoens våbenteknikere samt de beslutningstagere,
der på den operative side har været involveret. Der har for alle større
våbensystemer vist sig at være et videreudviklingspotentiale, der betyder at systemerne
i dag er opdaterede og helt tidssvarende. Søværnet er på våbensiden
helt på forkant, når det drejer sig om sømålsmissiler, luftforsvarsmissiler samt
kanoner. Udviklingen kræver dog, at den videre udvikling følges nøje. I det indeværende
forlig er det forventningen, at nuværende systemer færdiggøres og at
udestående ammunitionsanskaffelser gennemføres, således at udholdenhed forbedres.
I perioden vil overvejelser om anskaffelse af nye våben til de store enheder
blive foretaget. Eksempelvis går tendensen mod standardisering af kanoner
med smart ammunition mod 155 eller 127 mm kanoner. SMK har forventninger
til i vort internationale samarbejde, at få afklaret hvilke våben fremtidens søværn
behøver.


Det er visionen, at SMK CL sammen med flådestationerne skal fremstå som
en moderne og tidssvarende logistisk organisation. Gennem de rationaliseringer,
der er gennemført har søværnet gennemført en enstrenget logistisk organisation,
der fremtræder enkel og ved anvendelse af en lille og tilpasset mandskabsstyrke.
Det er hensigten gennem anvendelse og introduktion af materielprojekter med et
særdeles højt teknologiindhold at kunne tiltrække medarbejdere med gode kvalifikationer,
der vil sikre at søværnet kan udvikle og introducere projekterne tilfredsstillende.
Der er for tiden tilsyneladende interesse blandt ingeniører og teknikere
for ansættelse ved SMK af de nævnte årsager. Dette til trods for stor konkurrence
fra civile firmaer. SMK har visioner , der går i retning af en forstærkning
af medarbejdersiden, således at Søværnets Materielkommando kan udvikles
til et maritimt militærteknologisk kraftcenter til gavn for landet som helhed.


 

Afslutning
Det har altid været SMKs opgave, at forny søværnets materiel i nødvendigt omfang
og til rette tid samt bevare og støtte den eksisterende flåde. De seneste 10
år har betydet en fuldstændig omlægning af søværnets logistiske virksomhed.
Mere end 1000 mennesker er blevet afskediget. Søværnets eget værft - Orlogsværftet
- er blevet lukket, og flåden har forladt Holmen, hvor det meste er solgt
til private eller offentlige institutioner. Ved nu at have opbygget den primære
logistiske virksomhed omkring Søværnets Materielkommandos Centralledelse på
Holmen, flådestationerne i Frederikshavn og Korsør samt et lille antal depoter i
tilknytning til de to flådestationer er søværnet tilpasset og godt rustet til at tage
fremtidens udfordringer op.
Søværnets Materielkommando på Holmen er den ingeniørtunge systemvirksomhed,
der udvikler materiellet og anskaffer nyt. De to flådestationer med deres
højteknologiske værksteder installerer og vedligeholder materiellet, og udfører
den praktiske forsyningsstøtte overalt, hvor Søværnets enheder måtte være. På de
5 depoter vedligeholdes og opbevares det tunge våbenmateriel. SMK har i en
årrække anvendt civile firmaer til reparation og vedligeholdelse af ikke militært
materiel. Denne udvikling fortsættes i fremtiden, således at disse opgaver i højere
grad udliciteres, hvor den civile kapacitet med fordel kan anvendes,
Inden for søværnet er der i de forløbne år udført et enestående arbejde ikke
alene med Standard Flex koncepten, men også på en række andre tekniske områ
der. Kursen er således udstukket. Visionen om en standard grundenhed, der ved
hjælp af forskellige moduler er udrustet til at løse netop den opgave, der lige nu
har topprioritet, er i dag en realitet. Succesen er hjemme og gennem den udførte
udviklings- og anskaffelsesprocedure er samlet en enestående viden - teknisk
som operativt. De opnåede fordele ved standardiseringen - under bevarelse af
den operative fleksibilitet er indlysende. Danmark har gennem sit flådeprogram
investeret i fremtiden. Nu fortsættes videreudviklingen og raffinering af koncepten
til brug for de fremtidige skibe til søværnet. Den investerede viden og de
allerede anskaffede containere kan umiddelbart udnyttes i fremtidens større standardskibe.
Endvidere vil nye containere med nye våben, der anskaffes til søværnet
kunne anvendes i stort set hele flåden.

Søværnet fortsætter nu en omstrukturering som tog sin begyndelse for 15 år
siden og hvor justeringerne fra de senere forlig er indeholdt. I de næste 10 år er
der forventning om, at flåden fremstår som en tidssvarende og effektiv styrke -
der effektivt løser de maritime opgaver, der pålægges og som måtte opstå i havområder
og ved de tilgrænsende kyster, hvor Danmark måtte have interesser.
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_129_aargang_jun.pdf

 

Noter
1. ASuW kommer fremover til at hedde overfladekrigsførelse - (Above Water
Warfare, AWW).
2. De fleksible støtteskibe og patruljeskibene skal ikke udrustes til at kunne
udføre egentlige amfibieoperationer, men i forbindelse med en evt. hurtig
evakuering af ilandsatte enheder skal skibene kunne støtte den valgte exitstrategi.
Herudover må det påregnes at adkomsten til havne i operationsområdet
kan være vanskelig bl.a. pga. ødelagt infrastruktur og egentlige krigshandlinger.

Litteraturliste

Del: