Sønderjylland besat

Forfatter: Søren Flott

Forlag: Gyldendal
Diverse: Udgivet 2015. 357 sider. Pris: 299,95 kr.

Anmelder: Anders Poulsen

Anmeldelse

Forfatteren, journalist Søren Flott, gør i bogens forord opmærksom på, at der er tale om en journalistisk fortælling og ikke en traditionel historisk analyse. Og manglen på noter og kildehenvisninger gør det svært at vurdere, om det er nøjagtige gengivelser af begivenhedsforløb eller forfatterens personlige udlægning af det arkivmateriale og trykte udgivelser, som danner basis for hans beretninger. Man må gøre sig klart, at der altid findes to udgaver af historiske forløb, samtidens opfattelse og oplevelse samt nutidens analytiske tilgang. Og de to er sjældent samstemmende. Men forfatteren har med sine beretninger evnet ikke at blande disse to udlægninger sammen, men i stedet skabt en spændende og læseværdig bog.

Et meget vigtigt element som klarlægges i bogen – og som ikke vanligvis har været fremhævet i besættelsestidens historieskrivning – er de helt specielle forhold som kendetegnede forholdene i Sønderjylland kun 20 år efter Genforeningen: Frygten for igen at skulle blive en del at det Stortyske Rige. For den største del af den danske befolkning, som kom nord for Kongeåen, var denne trussel ikke allestedsnærværende og latent. Netop dette forhold gør det nemmere at forstå, hvorfor de involverede i begivenhederne handlede og reagerede som de gjorde. Forfatteren har som udgangspunkt valgt at følge fem forskellige aktører som hovedpersoner gennem hele perioden, som repræsentanter for befolkningsgrupperne, embedsværket, politikerne og samlingsregeringen. En hjemmetysker, en amtmand, en folketingsmand, en modstandsmand og en grænsegendarm/officer. Og her skinner det igennem, at mange Sønderjyder på egen krop havde oplevet 1. Verdenskrigs rædsler som tyske soldater. Så den ældre generation vidste, hvad en konfrontation kunne indebære.

For at lette forståelsen af udviklingen i landsdelen kan man savne et kort resume af udviklingen mellem de to befolkningsgrupper i perioden fra dels 1920 til 1933 og dels fra Hitlers magt-overtagelse til krigens udbrud i 1939.

Beskrivelsen af kamphandlingerne den 9. april, som er ret detaljeret, kunne med fordel være understøttet af kortmateriale, der kunne sætte læseren i stand til at følge træfningerne som beskrevet i teksten. At besættelsen blev opfattet som en ”lykke” af nogle og en ”ulykke” af de fleste, er godt beskrevet.

Der fortælles om samarbejdspolitikkens påvirkning og indflydelse på hverdagen i landsdelen i de første krigsår, samt mindretallets selvopfattelse i relation til ønsket om en genforening ”den anden vej”, og det demokratiske Danmarks forsøg på at undgå konfrontationer og samtidig styrke det danske sindelag. Med Hitlers sejre blev modsætningerne mere tydelige, men selve modstanden kom sent i gang i landsdelen, dels på grund af befolkningssammensætningen og dels den almindelige frygt for igen at komme under tysk styre. At Danmark i kraft af fredstidsbesættelsen blev administreret af Auswärtiges Amt skabte store problemer for den del af mindretallet, som ønskede ændringer og aktiv krigsdeltagelse for at bevise, at de burde tilgodeses som andre folketyske grupper.

Efter angrebet på Sovjet kom der gang i krigsdeltagelsen både fra mindretallet og danske frivillige, men Frikorps Danmark og hjemmetyskerne kørte ikke af samme spor og indgik ikke i samme enheder. Og begivenhederne førte jo også til en aktiv modstandsindsats fra fløjene i dansk politik. Frem til bruddet den 29. august skærpedes modsætningerne dels mellem mindretallet og danskerne og dels mellem danskerne indbyrdes. Så embedsværket, som repræsenterede samarbejdspolitikken i landsdelen, havde virkelig mange udfordringer og måtte gå balancegang både i forhold til hjemmetyskerne og imellem stridende danske interessegrupper. Hele dette udviklingsforløb beskrives på udmærket vis i fortællingerne om de fem nøglepersoner. Da krigslykken for Det 3. Rige vendte, tog udviklingen fart. Tysklands behov for flere soldater lagde et pres på hjemmetyskerne og dette skabte uro internt hos dem. Mindretallet havde jo ikke uendelige menneskelige ressourcer, så hvem skulle klare dagen og vejen i landsdelen. Og hvad ville der ske med de tiloversblevne, hvis Tyskland tabte? Men man skulle meget længere hen i krigen, før flere af dem så skriften på væggen. Den nazistiske ideologi gav grobund for fanatisme, som især fik klangbund i den unge generation.

Den stigende aktive danske modstand, som også begyndte at kunne mærkes i Sønderjylland, skærpede yderlige modsætningerne mellem befolkningsgrupperne, som den havde gjort det til besættelsesmagten i den øvrige del af landet. Og den tyske terror nåede også landsdelen, hvor modstandsbevægelsen næsten blev revet op. Hele omlægningen af modstandsarbejdet og organiseringen fra lokale tiltag til en national organisation styret af Frihedsrådet er også godt fortalt.

Som krigen går på hæld er Sønderjylland specielt hjemstedet for hjemtagelsen af fanger fra KZ-lejrene. Og den indsats der gøres her, fra både administrationens side og fra frivillige, er beundringsværdig. Mindretallet bliver også pålagt store byrder ved modtagelsen af de mange tyske flygtninge, som man mente det må være deres opgave at løfte.

Oven i alt dette hersker frygten for, at Danmark skal blive krigsskueplads for den sidste tyske modstand mod de allieredes fremmarch. Dette sker heldigvis ikke, men befrielsesdagene er kaotiske i Sønderjylland, hvor der samtidig er risiko for et voldeligt opgør med de lokale kollaboratører og nazister. De mange tyske styrker accepterer kun en overgivelse til engelske styrker, så der i flere tilfælde er optræk til sammenstød med modstandsfolkene. Men danskheden viser sin styrke og de ansvarliges ansvarlighed, så man undgår De lange Knives nat, selvom det senere retsopgør føles uretfærdigt af mange fra mindretallet.

Valget af fem nøglepersoner og beskrivelsen af deres holdninger og ageren under hele besættelsens forløb, er en rigtig god måde at anskueliggøre de udfordringer, som specielt gjorde sig gældende i Sønderjylland i den periode og hvilke belastninger, det har udsat de toneangivne kredse for.

Hvor vi i dette 10-år markerer 100-året for Første Verdenskrig og Genforeningen er det vigtigt, at denne epokegørende periode for Sønderjylland bliver kendt og forstået i den øvrige del af landet. At forstå hvilke brydninger og udfordringer der har været i Grænselandet. Så disse fortællinger, som forfatteren har formået at sammenstille på en spændende og læsevenlig måde, fortjener en stor læserskare.

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.