Sikkerhed og Nedrustning

En anmeldelse
Udover den støtte til forskellige organisationers og gruppers samt enkeltpersoners publikationsvirksomhed og deltagelse i møder m.v., som Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg (SNU) har ydet - muliggjort bl.a. ved Folketingets beslutning om at overføre midler fra Forsvarets Oplysningstjeneste til SNU - har udvalget også selv i løbet af året udsendt flere publikationer. Udvalgets årsberetning for 1982, der i år har fået titlen Sikkerhed og Nedrustning1), er som den foregående opdelt i to dele. Første del indeholder ialt syv artikler, der uddybende beskriver og analyserer globale aspekter af sikkerhedspolitik. Den første artikel, som udvalgets formandsskab selv lægger navn til, er en gennemgang af den internationale udvikling i 1982. Desuden behandler artiklen i en skitsemæssig oversigt nogle af de vigtigste træk i årets europæiske sikkerhedspolitik, ligesom situationen i Norden omtales. At der findes andre sikkerhedsricici end dem, der har direkte relation til øst-vest forholdet, illustreres ved en kort omtale af Falklandskrigen. Artiklen afsluttes med en konstatering af, at der i en verden med stadig større gensidig afhængighed og ødelæggelsesmuligheder er et stigende behov for at definere kravene fra de enkelte medlemmer af verdenssamfundet på en sådan måde, at de bliver forligelige. Dette gælder ikke mindst på nedrustnings- og våbenkontrolområdet. I den følgende artikel analyserer Ole Krarup Pedersen den globale sikkerhed og Danmarks sikkerhed inden for denne. Forfatteren beskæftiger sig med såvel de socio-økonomiske, de teknologiske som de ideologiske udviklinger, der har øget behovet for global sikkerhed, og han konstaterer afslutningsvis, at eftersom der ikke består nogen isoleret, direkte trussel mod Danmarks sikkerhed, er det udviklingerne i den globale sikkerhed, der i sig selv rummer risikoen for dansk sikkerhed. Dette stiller dels krav om, at man fra dansk side nøje følger udviklingen inden for de nævnte tre delelementer, dels krav om, at Danmark går aktivt ind i alle de dele af det globale sikkerhedsproblem, hvor det overhovedet har både formel og reel mulighed for at gøre sig gældende.
 
Den militære balance behandles af Bertil Heurlin i den tredie artikel. Artiklen indeholder en analyse af balancebegrebet i sig selv, herunder en gennemgang af de metoder, der bringes i anvendelse for at gøre balancen målehg. Artiklen afsluttes med et forsøg på en vurdering af øst-vest- balancen. I den følgende artikel gennemgår og analyserer H. E. Johansen den internationale gældsætning. John Danstrup beskæftiger sig i artiklen Mellemøsten og stormagterne med udviklingen i dette spændinsgsområde, idet USA’s og Sovjetunionens interesser og politik i området analyseres. Ib Faurby analyserer i sin artikel Våben og vælgere forløbet af den sikkerhedspolitiske debat i Vesteuropa, specielt med hensyn til den vest- em-opæiske generelle holdning til den erklærede NATO-strategi, og den heraf følgende dobbeltbeslutning om at sammenholde våbenreduktions- forhandlingerne mellem supermagterne med opstilling af en ny generation af såkaldte euro-missiler. I den sidste artikel analyserer endelig Sven-Erik Tychsen Vesttysklands sikkerhedspolitik i lyset af magtskiftet i Bonn. Anden del af årsberetningen fra SNU er som vanligt viet en beskrivelse og dokumentation af den internationale udvikling på nedrustningsområdet.
 
I januar 1982 afholdtes et seminar på Institut for samfundsfag ved Københavns Universitet med det formål nærmere at analysere de vilkår og muligheder de nordiske lande står over for forbindelse med deres politik på kernevåbenområdet. De papirer, der blev fremlagt og diskuteret på dette seminar er indholdt af publikationen Kerneuåbenpolitik i Norden2), som er redigeret af Bertel Heurlin og udsendt i SNU’s skriftserie. Bogen indledes med en kort introduktion, som søger at identificere de grundlæggende problemer og udviklingslinier. Herefter følger en analyse af hver af de nordiske lande, startende østfra med Finland, over Sverige, Danmark og Norge til Island. i Den nordiske sikkerhed i et bredere perspektiv er også emnet for Dansk udenrigspolitisk Instituts (DUPI) hefte nr. 1/1983, der indeholder en bearbejdet dansk version af professor Erling Bjøls analyse af Nordic Security i Adelphi Papers no. 181 i Det internationale Institut for strategiske Studiers skriftsserie3). I SNU-skriftserien er også udgivet en samling af oversættelser af artikler, der beskæftiger sig med mellemdistancevåbnene i Europa og deres betyd- ,ning i forhold til afskrækkelse og nedrustning. Det drejer sig om artikler af internationalt anerkendte eksperter på området. Bogens anden del er viet gengivelse af en række communiqueer fra NATO ministerrådsmøde samt uddrag af taler af bl.a. Helmut Schmidt, Leonid Breschnev, Ronald Regan, Jury Andropov m.fl.4). Endelig har professor P. L. Ølgaard i DUPI-hæfte 1983/2: Strategiske atomvåben5) gennemført en særdeles grundig analyse af formålet med og udviklingen af de strategiske atomvåben, ligesom styrkeforholdet mellem øst og vest er tilbundsgående analyseret. 
 
 
Noter
1) Sikkerhed og Nedrustning, 1. og 2. del. Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg, København 1983.
2) Kernevåbenpolitik i Norden. Red. Bertel Heurlin. SNU-skriftserie. København 1983.
3) Erling Bjøl: Nordens sikkerhed i 1980’eme. DUPI-hæfte 1983/1. København 1983.
4) Missiler i Europa. SNU-skriftserie. København 1983.
5) P. L. Ølgaard: Strategiske atomvåben. DUPI-hæfte 1983. København 1983.
 
 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.