"Schiølergruppen. Danske terrorister i tysk tjeneste 1944-45"

Anmeldt af Poul Grooss

”Schiølergruppen. Danske terrorister i tysk tjeneste 1944-45” af Lasse Bruun Jonassen og Jonas Lind. Udgivet af Informations Forlag i 2012. 208 sider Illustreret. Pris 249,- (vejledende). Forord ved lektor Therkel Stræde.

Foto: Saxo.com

Dødspatruljer med en mere eller mindre fast tilknytning til et regimes hær og sikkerhedsstyrker er et fænomen, som kendes fra en række borgerkrige og som en hyppig ingrediens i oprørsbekæmpelse på den ekstreme del af skalaen.  Formålet med dødspatruljer er dels på ekstrajuridisk vis at myrde formodede og virkelige modstandere, dels at skabe frygt og dermed kue udvalgte dele af befolkningen uden at det fremgår med sikkerhed, hvem der står bag, og uden at myndighederne kompromitteres. Nazityskland gjorde under krigen brug af sådanne terrorgrupper i flere besatte lande, for eksempel i Danmark og Holland. I 1970’erne og 1980’erne myrdede paramilitære enheder som Scuderie Le Cocq i Brasilien, Bataillion 3-16 i Honduras og Sombra Negra i El Salvador tusinder af mennesker som led i bekæmpelsen af kommunistisk inspirerede oprørere. Dødspatruljernes historie er desværre ikke et afsluttet kapitel. I 2000-tallet har shiitiske dødspatruljer associeret med politi og militser stået bag talrige mord og ”forsvindinger” på sunni-muslimer i Irak, ligesom tilsvarende metoder er blevet brugt af præsident Kadyrovs sikkerhedstyrker i Tjetjenien og af begge parter i den fortsat uløste konflikt mellem regeringen og FARC-styrker i Colombia.

 

I Danmark opererede under det sidste halvandet år af besættelsen adskillige tyske dødspatruljer, hvoraf den mest kendte nok er den såkaldte Petergruppe, der dræbte omkring 150 mennesker, heraf en meget stor del helt uden forbindelse til modstandsbevægelsen. Skønt der efterhånden er udkommet en række bøger om de tyske terrorgrupper og deres baggrundsorganisationer, formår kun en beskeden del af det hidtil skrevne at bevæge sig ud over ”kiosklitteraturens” niveau. Derfor er det glædeligt med denne anmeldelse at kunne præsentere et veldisponeret, sobert og læsbart værk om den tyske terrorenhed, der med brug af chefens dæknavn kaldtes Schiølergruppen. Gruppen udviklede sig fra en af Abwehr i foråret 1944 opstillet stay-behind organisation til at have et synderegister som blandt andet omfattede et tocifret antal drab, tortur, sprængstofattentater og utallige anholdelser. Især i besættelsens sidste måneder steg gruppens ”voldsbarometer”. Det er karakteristisk, at mange af dens drabsaktioner foregik uden de tyske bagmænds godkendelse. I modsætning til Petergruppen var der i dette tilfælde sjældent tale om helt arbitrære drab, men hyppigst om likvideringer af tilfangetagne modstandsfolk eller personer med påviste forbindelser til modstandskredse. Et andet vigtigt træk ved gruppens aktiviteter er, at dens aktioner tit var reaktioner på modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer mod personer, som gruppens medlemmer kendte fra det danske nazistiske miljø. Ikke overraskende var næsten alle Schiølergruppens medlemmer nazister og de fleste havde forudgående virket i andre tyske enheder, heraf halvdelen i Waffen-SS.

 

De to unge RUC-historikere Lasse Bruun Jonassen og Jonas Lind bruger som det centrale kildemateriale retsopgørets akter vedrørende gruppen, hvis ni tilbageværende medlemmer (under krigen var et bandemedlem blevet skudt af modstandsbevægelsen og to dræbt af gruppen selv) straffedes med tre dødsdomme (heraf to fuldbyrdede), tre livstidsstraffe, og henholdsvis fjorten, ti og fire års fængsel.  Med udgangspunkt i dette omfattende materiale portrætteres gruppemedlemmerne og der gives en kronologisk redegørelse for gruppens aktiviteter. Denne redegørelse er præget af det fornødne overblik og af god kildekritisk sans. Dette er jo blandt andet nødvendigt, fordi gruppemedlemmerne i retssalen naturligvis havde en interesse i at bagatellisere visse forhold, unddrage sig skyld og fordreje motiver og handlinger i en retning der var fordelagtig for dem selv. Skulle man indvende noget mod denne del af bogen, er det, at man som læser under vejs løber sur i de mange drab og andre aktioner gruppen foretog. Hvad der for alvor adskiller bogen fra sine konkurrenter er, at en stor del af teksten er viet til at analysere de bevæggrunde og mekanikker, som gjorde en gruppe unge mænd (og en enkelt kvinde) til storforbrydere. Kender man den internationale gerningsmandsforskning godt, er der i sig selv ikke meget nyt at hente i de teorier og tilgange, som inddrages, men da det hele sker meget klart og velskrevet, formår forfatterne på overbevisende vis at afdæmonisere Schiølergruppen og forklare dens handlinger – vel og mærke uden at forklaring kommer til at rime på undskyldning! Til dem, som med et dansk udgangspunkt vil blive klogere på de mange faktorer som i fællesskab kan skabe massemordere, kan Schiølergruppen derfor varmt anbefales. 

 

 

 
 
 
 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.