Redningsmænd

 

Anmeldt af Poul Grooss

Forfatter: Bo Lidegaard, Forlag: Politikens Forlag, Diverse: 2015. illustreret. 464 sider. Pris: 400,- kr (iflg. Forlagets hjemmeside).

 

 

Foto: Saxo.com

Bogens undertitel er ”Skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år”. Det er et omfattende værk, som man indledningsvis skulle tro handlede om den svenske greve Folke Bernadottes aktioner med ”de hvide busser” i foråret 1945. Det viser sig, at forfatteren har afdækket en ganske anden historie om transporterne omkring krigens slutning, som reddede mange fanger hjem fra tyske kz-lejre til behandling i Danmark og Sverige.

Udgangspunktet er norsk. En norsk kvinde bosat i Tyskland opbygger fra 1942 en viden om en enkelt kz-lejr og mulighederne for at aflevere pakker til de norske fanger der. Det udvikler sig til en norsk gruppe i Berlin, som systematisk opfører navne på fangelister. Senere kommer der også danske navne på listerne.

Den humanitære indsats for at redde de skandinaviske fanger kommer til at se noget kompliceret ud, når man først tager fat på løsningen af opgaven. Den norske eksilregering i London drøfter sagen med briterne, som ikke ønsker, at nogen aktioner eller operationer forsinker det endelige krigsmål, nemlig den betingelsesløse overgivelse. De jødiske organisationer arbejder fra Schweiz, Sverige og USA. De ønsker så mange jøder frigivet så hurtigt som muligt. Den svenske regering ønsker ikke at blive draget ind i krigen, men på grund af tidligere svensk støtte til Tyskland vil man gerne rette lidt op på renomméet og yde en storstilet humanitær indsats ved krigens slutning. Det danske departementschefstyre prøver at presse den tyske rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, til at hjælpe de danske fanger i Tyskland. Modydelsen fra dansk side er at tage et større ansvar for de mange tyske flygtninge i Danmark og opretholde den vigtige fødevareforsyning til Tyskland.

De fanger, det hele handler om, indledningsvis de norske og danske ”politiske” kz-fanger, hører under SS, som driver lejrene. Det indebærer, at den tyske hovedforhandler bliver Reichsführer SS, Heinrich Himmler. Han skal indhente tilladelse hos Hitler, som har andre interesser og prioriteter. Nogle af Himmlers nære medarbejdere har også deres egne dagsordener. Himmler søger i krigens sidste måneder at fremstå som jødernes redningsmand og som en central figur i Tyskland, som Vestmagterne nødvendigvis må have som en vigtig forhandlingspartner.

De danske operationer bliver planlagt fra begyndelsen af 1944, og planerne skal aktiveres, når/hvis der indtræder et tysk sammenbrud. Fangerne skal hentes hjem, inden krigshandlingerne når dem – og inden SS måske ville finde på at likvidere dem. Hele den omfattende plan for transport og nødhjælp er udarbejdet af kontreadmiral Carl Hammerich, som er norsk gift. Han og hustruen havde på et tidligt tidspunkt af krigen etableret fødevarehjælp til Norge.

Et af bogens hovedtemaer er ”moral og etik, når man skal forhandle med forbrydere”. Forfatteren skriver i sin indledning, at bogen handler om et idealistisk engagement, en pragmatisk neutralitet og et humanistisk grundlag, der i den konkrete virkelighed gør det nødvendigt at træffe valg mellem dem, der kan hjælpes, og dem der lades tilbage. Det overordnede mål med redningsoperationen er at redde så mange som muligt. Det er ved at dæmre for forhandlingsmodparten, at krigen er ved at være tabt. Himmler og hans underordnede skal prøve at redde sig og stille sig i et godt lys. De forlanger modydelser, og ”forhandlingsbrikkerne” er indledningsvis de norske og danske fanger, senere også jødiske grupper og endnu senere alle mulige typer fanger i det omfattende tyske lejrsystem. Deltagerne i redningsoperationen bliver stillet i umulige situationer, hvor de skal træffe valg, som kan betyde liv eller død for de involverede. Forfatteren slutter sit forord med sætningen: ”Når historien er fortalt, må læseren selv finde sine svar og fælde sin dom”. Senere skriver han: ”Hvor langt vil vi samarbejde med bødlerne for at få mulighed for at lindre deres ofres lidelser? Der findes ingen lette svar”. Et af bogens centrale og mere kuriøse spørgsmål er: ”Kan man være bekendt at sidde til bords med en kz-lejr kommandant og skåle med ham i årgangscognac, hvis det kan medføre frigivelse af truede fanger?”

Bernadotte var ikke hovedpersonen i denne operation, men han gjorde nytte som slægtning til den svenske konge og med sine gode kontakter til den svenske regering. Efter krigen lod man bevidst fra dansk side være med at pille ved Folke Bernadottes heltestatus, da man havde brug for at samarbejde med svenskerne. De virkelige helte i denne historie er de mange læger, sygeplejersker og chauffører, som deltog i operationen i Tyskland og i grænseområdet i Sønderjylland under ledelse af den danske læge Johannes Holm samt kontreadmiral Carl Hammerich, som udarbejdede planerne. Hertil kommer især departementschef H. H. Koch fra socialministeriet, som kanaliserede offentlige midler til redningsoperationen. Han var blandt andet med til at finansiere og afsende hjælpepakker, som af praktiske grunde blev til ”Røde Kors-pakker”, men Dansk Røde Kors var på dette tidspunkt nærmest en nazistisk organisation, som tjente tyske interesser.

Bogen er forsynet med et stort antal sort/hvide fotos med beskrivelse af nøglepersonerne. Der er desuden en række private fotos fra deltagerne i redningsoperationen. Indersiderne af bogens omslag udgøres af gode kort over de tyske kz-lejre, så læseren får indtryk af operationernes store omfang. Alt i alt blev ca. 20.000 syge og udsultede mennesker hjulpet ud af Tyskland. Det er en fremragende bog, skrevet af den førende ekspert inden for Danmarks neutralitetspolitik, samarbejdspolitik og tilpasningspolitik. Den belyser nogle af krigens mange moralske dilemmaer.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.