Psykologisk krigsførelse

»For to win one hundred victories in one hundred battles is not the acme of skill. To subdue the enemy without fighting is the acme of skill.«
 
»The Art of War.« Sun Tzu, 400-320 B.C.
 
I fortsættelse af det tidligere indlæg, i september-nummeret, om definitionsmæssige problemer, behandler major P. Svensson, Forsvarskommandoen, her midler og mål i en psykologisk krigsførelse.
 
 

Psykologisk krigsførelse omfatter, jf. den standardiserede NATO-termino- logi, anvendelsen af komm
unikationsmedia og andre psykologiske midler med henblik på - under erklæret undtagelsestilstand eller i krig - at påvirke fjenden psykologisk og opnå gunstig indflydelse på holdninger og indstillinger hos fjendtligt indstillede og andre befolkningsgrupper under fjendens kontrol. 
De kommunikationsmedia, der kan komme på tale i forbindelse med denne form for krigsførelse, kan omfatte bl.a. trykt materiale, radio, fjernsyn og film, ligesom de nævnte andre psykologiske midler kan være f.eks. møder og forsamlinger samt iværksættelse og viderebringelse af rygter. Det trykte materiale omfatter f.eks. flyveblade, plakater, brochurer, breve, bøger m.v. og har den fordel, at den enkelte meddelelse kan læses gentagne gange. Flyveblade og lignende kan spredes fra flyvemaskiner eller ved hjælp af balloner, granater m.m., hvorimod anvendelse af plakater og til dels også bøger kræver tilstedeværelse - eventuelt i form af medløbere eller sympatisører - i det område og blandt den befolkning, man ønsker at påvirke. 
Radioudsendelser har i transistorradioens tidsalder mulighed for at nå langt og få stor udbredelse også bag landegrænser og andre kunstige eller naturlige skillelinier. Ved systematiseret anvendelse af båndoptagere vil radioudsendelserne endvidere kunne optages på bånd med henblik på senere - og gentagen - udsendelse for andre lytterkredse.
Fjernsyn og film regnes for at have stor påvirkningseffekt, da de påvirker såvel syn som hørelse, men endnu er disse medias rækkevidde relativt begrænset. Imidlertid varsler anvendelsen af kommunikationssatellitter mulighed for verdensomspændende fjernsynsudsendelser ligesom fremkomsten af kassettefjernsyn synes at give nye muligheder for anvendelsen af disse media. 
Møder og forsamlinger, herunder anvendelse af højttalere og megafoner, kan kun anvendes inden for snævert afgrænsede lokale områder, hvor de så til gengæld regnes for at have god effekt for så vidt angår meningsdannelse. 
Rygter er uautoriserede og ukontrollerede påstande, der fortælles mand og mand imellem. Rygter baseres normalt på håb, frygt og had og trives bedst i en følelsesladet atmosfære, præget af ængstelse, usikkerhed og uro. Det primære mål for operationer i psykologisk krigsførelse er at understøtte alle bestræbelser, der har til formål at svække fjendens vilje til at engagere sig i eller fortsætte fjendtlighederne samt at reducere hans evne til at føre krig. 
Af praktiske grunde kan psykologisk krigsførelse opdeles i strategisk og taktisk psykologisk krigsførelse, ligesom også psykologisk konsolidering bør omtales i denne forbindelse. 
Den strategiske psykologiske krigsførelse forfølger langsigtede, hovedsageligt politiske mål og kan rettes mod fjendens dominerende politiske parti, mod hans regering, mod hans befolkning som helhed eller mod dele af denne. Den planlægges og ledes af landets højeste politiske ledelse og er inden for NATO et nationalt anliggende og ansvar. Som mål for en strategisk psykologisk krigsførelse kan man sætte sig f.eks. at ville 

  • undergrave fjendens væbnede styrkers effektivitet,
  • fremme og opmuntre uenighed og utilfredshed i fjendens rækker,
  • støtte og forklare regeringens løbende politik,
  • opretholde moralen hos venligt indstillede befolkningsgrupper under fjendens kontrol,
  • opfordre neutrale til støtte, samt
  • underbygge samarbejde allierede imellem.

Den strategiske psykologiske krigsførelse skal endvidere støtte og under- bygge den underliggende taktiske psykologiske krigsførelse. Målene for den strategiske psykologiske krigsførelse kan nås ved tilrettelæggelse og gennemførelse af kortere eller længere varende kampagner med henblik på nedbrydning af modstandsvilje og opbygning af støtte blandt venligtsindede befolkningsgrupper til militære operationer.
For at skabe splittelse hos fjenden kan man således pege på diplomatiske og militære nederlag, som fjenden har lidt, eventuel fejlslagen politik for så vidt angår landbrug, industri, finanser og anden økonomisk virksomhed, mangel på fødemidler, brændstof, boliger, beklædningsgenstande, medicin og andre livsfornødenheder, forfølgelser på grund af race eller religion, uenighed og uoverensstemmelser mellem regering og befolkning, mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og mellem fjenden og hans allierede og/eller undertrykkelse af menneskerettighederne.
Taktisk psykologisk krigsførelse har til formål at påvirke fjendens militære enheder psykologisk til direkte støtte for taktiske land-, sø- og luftmilitære operationer i et område samt i områder, hvor sådanne operationer planlægges gennemført. Endvidere rettes der taktisk psykologisk krigsførelse mod civilbefolkningen i nævnte områder. Den tilpasses den strategiske psykologiske krigsførelses retningslinier og mål, men gennemføres som en integreret del af de taktiske operationer - øjeblikkeligt og uden unødig forsinkelse. Ansvaret for taktisk - modsat strategisk - psykologisk krigsførelse vil normalt blive delegeret til den øverste militære chef i det pågældende operationsområde. 
Som mål for en taktisk psykologisk krigsførelse kan man f.eks. sætte sig at ville 

  • undergrave moralen hos fjendens væbnede styrker og svække deres vilje til modstand,
  • opmuntre civilbefolkningen i operationsområdet til at fremkomme med oplysninger om fjendens styrker og nægte disse styrker føde, husly eller anden støtte,
  • vejlede om overgivelse ved hjælp af overløberpas m.v.,
  • udgive direktiver til venligtsindede befolkningsgrupper under fjendens kontrol, samt
  • forklare og begrunde egne aktioner og hensigter.

Den taktiske psykologiske krigsførelse skal endvidere støtte den strategiske psykologiske krigsførelse ved i tide at fremskaffe detaljerede oplysninger om emner og områder, der vil være særligt egnede i forbindelse med psykologisk påvirkning. 
For at nå disse mål udnyttes tilfælde som fjendens militære tilbageslag og nederlag, ugunstige taktiske situationer, fjendens militære chefers fejltagelser, fysisk ubehag og anstrengelser, tab, fordele ved og belønning for overgivelse samt egne styrkers overlegenhed og effektivitet. 
Psykologisk konsolidering omfatter handlinger, der med henblik på fremmelse af politiske og militære mål har til formål dels at opnå eller opretholde orden og sikkerhed i kampzonen og i de bag denne liggende områder, dels at opnå den lokale befolknings støtte i områder, der er besat af egne styrker. Ansvaret for psykologisk konsolidering må forventes at blive delegeret til den militære chef i området i samarbejde med den dér værende civile administration eller eventuelle kontrolkommission.

Psykologisk konsolidering når sine mål ved at

  • imødegå de af fjendens psykologiske foranstaltninger, der er beregnet på at skabe og forværre uro og utilfredshed,
  • adskille sabotører, partisaner m.v. fra den øvrige befolkning og bringe dem i miskredit,
  • udsende regeringsoplysning og på enhver måde forsøge at vinde den lokale befolknings velvilje og samarbejde, samt ved at
  • offentliggøre foranstaltninger til forbedringer af levestandarden og fjerne eftervirkningerne af tidligere tiders lidelser.

For at gøre problemstillingen helt klar skal det her understreges, at psykologisk krigsførelse jf. det foran anførte kun finder sted i krig eller under krigslignende forhold samt at den kun rettes mod en erklæret fjende og mod de, der er under denne fjendes kontrol. For militære enheder vil det - selvom de selv vil blive udsat for fjendens strategiske psykologiske krigsførelse - kun blive et spørgsmål om at blive involveret i den taktiske psykologiske krigsførelse ved anvendelse af særlige media med henblik på at bringe en meddelelse over til fjenden inden for et afgrænset operationsområde. Dette kan f.eks. ske ved anvendelse af højttalere til overtalelse af omringede fjendtlige styrker til overgivelse eller ved udbredelse af løbesedler, overløberpas m.v. ved hjælp af fly, granater eller patruljer.

På den anden side anvendes formelle krigserklæringer ikke altid, slet ikke i forbindelse med denne form for krigsførelse, og det kan være vanskeligt at trække en skarp grænse mellem på den ene side psykologisk krigsførelse og på den anden side politiske eller ideologiske konflikter, der kan have midler og mål tilfælles med en strategisk psykologisk krigsførelse.
 
»Thus, what is of supreme importance in war is to attack the enemy’s strategy. Next best is to disrupt his alliances. The next best is to attack his army. The worst policy is to attack cities. Attack cities only when there is no alternative.« Sun Tzu.
 
PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_101_aargang_dec_1.pdf

Litteraturliste

Del: