Programmeret undervisning i grunduddannelsen

Kaptajn J, Volden, Intendanturkorpsets Skole, redegør her for indhøstede erfaringer vdr. brug af programmeret undervisningsmateriale. Forfatteren konkluderer, at programmeret undervisning vil være et gavnligt hjælpemiddel under de ændrede uddannelsesbetingelser, og efterlyser koordination af tilrettelæggelse og udarbejdelse af de nødvendige programmer.

 

Indledning.
Programmeret undervisning (PU) er et fænomen, som vinder mere og mere indpas i såvel civile som militære uddannelser. Flyvevåbnet har i ret stort omfang fremstillet og anvendt programmeret undervisningsmateriale, såvel i grunduddannelsen som i den videregående uddannelse. Flyvevåbnet har udgivet et katalog over eksisterende programmer. Kataloget findes ved alle regimenter o. 1., men kan rekvireres ved Chefen for Flyvevåbnet.

Søværnet er fomylig begyndt at udvikle noget programmeret materiale, og Hæren har anvendt PU i et vist omfang, hovedsageligt knyttet til forskellige skoler, hvor også fremstilling er sket, foreløbig i ret primitive og ustrukturerede former og sammenhænge. Der er dog nu startet et mere bevidst forsøg på at anvende PU (Flyvevåbnets programmer) i grunduddannelsen ved Nørrejydske Artilleriregiment. Resultatet af dette eksperiment må afventes med interesse.

Intendanturkorpsets Skole har siden januar 72 som et fast (befalet) islæt i grunduddannelsen anvendt PU på tre årlige rekruthold. Der har hovedsagelig været tale om anvendelse af Flyvevåbnets programmer og kun i meget ringe udstrækning selvfremstillede programmer. Det følgende er en fremstilling af, hvorledes programmerne blev passet ind i undervisningen på hold JAN-73, hvilke problemer, det medførte og hvorledes disse problemer blev løst. Sidst er der en fremstilling af teoretiske aspekter ved PU, som kan have interesse ved vurdering af en mere systematiseret indførelse i den militære uddannelse.

Grundlaget.
Bestemmelserne for den grundlæggende uddannelse af menige i FIK svarer i alt væsentligt (tid, indhold) til de bestemmelser, der gælder for grunduddannelsen i hæren. GRUKA og VIKA benyttes. Specialuddannelsen indskrænker sig til 40 timers intendanturfaglig orientering, som gives til alle, men til gengæld er skydeuddannelsen udvidet noget (B-program). Det er i specialuddannelsen, skolens egne programmer anvendes, og denne del af uddannelsen vil ikke blive berørt. Skolens bestemmelser giver ret frie hænder til at »manipulere« med GRU/VI-lektionerne, og som det vil ses senere, er dette af betydning ved anvendelse af Flyvevåbnets programmer, som ikke har fundet nåde (ikke været kendt?) ved uddarbej delsen af GRUKA og VIKA.
 
Rekrutterne, som indkaldes til aftjening af værnepligten ved ITKS (FIK) (hæren og flyvevåbnet) har en skoleuddannelse, som strækker sig fra 9.-10. klasse til studentereksamen og afsluttede akademiske uddannelser. For det store flertals vedkommende gælder, at de har en supplerende skoleuddannelse (handelsskole, bankskole, sparekasseskole el. lign.) i forbindelse med en uddannelse indenfor kontor, bank, sparekasse, offentlige kontorer eller tilsvarende. IG (MPT) svinger fra hold til hold mellem ca. 6 og ca. 6,5 som holdgennemsnit. De enkelte hold kan karakteriseres som homogene, med gode skolekundskaber og god intelligens, og med læsevanthed og modenhed betinget af erhvervsarbejde og videreuddannelse efter folkeskoleuddannelsen.
 
Motivation.
Da PU også i mange civile uddannelser endnu er helt ukendt eller meget sjældent forekommende, gennemførtes som start på uddannelsen en cheftime, hvor det blev forklaret, hvad PU er for noget. Det blev forklaret, hvorledes materiale bliver udarbejdet, og hvorledes det fremtræder i almindeligt forekommende programtyper. Elevens arbejde med programmerne blev beskrevet, og det blev fremhævet, at eleven selv afpasser sit arbejdstempo og at der derfor kunne være endog ret stor forskel på, hvor lang tid hver især skulle bruge til et program. Programmet måtte således ikke påregnes at kunne være færdig gennemarbejdet ved lektionens slutning, hvorfor der kunne blive tale om en del hjemmearbejde. Arbejdets resultat ville blive kontrolleret med en sluttest, som hører til hvert program. Denne ville sædvanligvis blive givet i ugen efter at programmet var gennemgået, og det opnåede pointtal ville blive vurderet ud fra det forventede resultat, som for visse programmers vedkommende var baseret på anvendelse på op til 10.000 elever. Var resultaterne ikke tilfredsstillende, ville der blive anvendt passende sanktioner.
 
Det først anvendte program, MIL 9, adskillelse og samling af GV i hoveddele, blev udleveret kort efter, og det har nok haft betydning for rekrutternes senere forhold til programmerne, at de faktisk ved programmets hjælp alene lærte at adskille og samle geværet. Programmet gennemarbejdedes på belægningsområdet i 4-mands(stue-) grupper med nogle ganske få BM til at yde konsultativ bistand, f. eks. til at løse problemer med defekte geværer.
 
Praktisk gennemførelse.
Følgende oversigt med bemærkninger er i alt væsentligt udarbejdet af kompagniets næstkommanderende, PRLT, nu KN G. Rose-Hansen ved NJAR, som havde de daglige problemer med at indpasse programmerne i den traditionelle grunduddannelse. Den atiførte tid er den af flyvevåbnet anslåede gennemsnitlige tid til gennemgang af programmet. Den anvendte form tillod ikke at beregne egne tider, men tidligere erfaringer viste en ca. 10% lavere G-tid. Udtrykket »i forb. med« angiver en eksempelvis (anvendt) placering af programmet, »før« angiver, på hvilket tidspunkt programmet skal være gennemgået.
 
MIL 9. Adskillelse og samling af BV M/50 i hoveddele, samt navnelære på hoveddelene. 60 min. I forb. med GRUKA (G) 2, før G 11. Erstatter pkt. om at adskille og samle GV i hoveddele i G 2, samt i G 11 navnene på hoveddelene. Den nødvendige navnelære falder mere naturligt sammen med G 2. 
MIL 1. Rigtigt sigte med GV M/50, idet der tages hensyn til forandringer i afstand, vind, temperatur og belysning, når der skydes på % og % figurskiver. 90 min. I forb. med G 6, før G 8. Indskydningsskiven og målpladen behandles lidt for grundigt for RK, ellers et virkelig godt program. Erstatter i G 6 »rigtigt sigte« og »GV sigte- midler«. I G 20 erstattes »projektilet i våbnet og i banen«, »kampviseret«, »raserende bane« og delvis »projektilet i målet«. I G 42 erstattes den teoretiske del af stoffet.
MIL 13. Adskillelse og samling af bundstykke på GV M/50. 60 min. I forb. med G 11, før G 17. Erstatter den del af G 11, der omhandler adskillelse og samling af bundstykket, samt brugen af det hertil nødvendige tilbehør.
MIL 14. Adskillelse og samling af aftrækkerhus på GV M/50. 60 min. I forb. med G 11, før G 17. Erstatter tilsvarende dele af G 11 (incl. brug af værktøj).
MIL 15. Adskillelse og samling af låsestolen på GV M/50. 60 min. I forb. med G 11, før G 17. Erstatter tilsvarende dele af G 11 (incl. brug af værktøj).
MIL 19. Navnelære i terræn. 2x45 min. I forb. med G 18, før G 19+22. Kan erstatte G 18, når man ved repetition tager hensyn til, at MIL 19 ikke lægger vægt nok på den militære udnyttelse af TN.
MIL 2. Patroners bestanddele, samt deres egenskaber og anvendelse. 60 min. I forb. med G 20, før G 24. Erstatter i G 20 »patronen«.
MIL 7. Sikkerhedsbestemmelser, samt regler for anvendelse af skydebane. 50 min. I forb. med G 20, før G 24. Erstatter i G 20 afsnittet om »sikkerhedsbestemmelser, almindelige, og sikkerhedsbestemmelser for ammunitionsmanden og for skytten«, samt »ulovlig omgang med ammunition og sprængmidler«. Desuden erstattes afsnittet i G 26 om »skyttens pligter og ansvar« og »markørens forhold« delvis.
MIL 10. Markering, samt føring af skyd ekort. 45 min. I forb. med G 26, før G 28.
I G 26 erstattes »markørens forhold« og i G 28 »markering og føring af skyd ekort«.
MIL 21. Dækning. 45 min. I forb. med G 29, før G 35. Erstatter 20 min. af G 29.
MIL 16. Afstandsbestemmelse. 60 min. I forb. med G 30.
Omfatter »bedømmelse ved øjemål indtil 400 m« fra G 30, »afstandsbestemmelse«, samt lidt af »målerkendelse fra liggende stilling« fra G 39. Kan med fordel anvendes i forbindelse med VIKA (V) 15.
MIL 17. Måludpegning. 60 min. I forb. med G 31, (G 39) og (V 15). Omfatter »fingermetoden« fra G 31, »måludpegning« fra G 39 og »lys- spormetoden« og »sigtemetoden« fra V 15. Programmet gives som en del af G 31.
MIL 18. Simpel orientering og vejfinding. 60 min. I forb. med G 72, før G 73. Meget anvendeligt program, der erstatter G 72.
TJK 1. Samarbejdsregler i forsvaret. 50 min. Erstatter en cheftime. Gives tidligt i uddannelsen, inden talsmandsvalg.
 
Bemærkninger iøvrigt til den praktiske gennemførelse:
Programmerne er alle »papirprogrammer« (hefter) med blyantsvar. Derfor kræves faciliteter, hvor der kan skrives, og ofte også arbejdes med GV-dele (oliesikkert underlag). Gennemgangen af programmet skete enten i undervisningslokaler eller på belægningsområder under frie former med BM som konsulenter. Besvarelsen af sluttests gennemførtes under meget streng kontrol som modvægt til den utvungne form hvorunder programmerne anvendtes, dels for at skabe respekt om arbejdet med programmerne, og dels for at give et resultat, der kunne tjene som uddannelseskontrol. Tests blev afviklet i undervisninglokaler under opsyn af BM.
 
Da en af fordelene ved at arbejde med PU er, at eleverne kan arbejde i deres eget tempo, kan der opstå problemer for uddannelsestilrettelæg- geren, idet der er stor forskel på den anvendte tid fra elev til elev. Dette blev i det aktuelle tilfælde løst på den måde, at der til arbejdet med programmet i tjenestetiden blev afsat så kort tid, at ingen nåede at blive helt færdige. Arbejdet skulle så færdiggøres udenfor den normale daglige tjenestetid - et system, som efter sluttests at dømme fungerede udmærket, og som ikke gav anledning til klimamæssige problemer. Tests besvaredes som nævnt under streng kontrol, i praksis således, at der blev afsat ca. en time på øvelseslisten, hvor tests til programmerne fra ugen før blev besvaret - gerne 3-4 tests i samme time. Det bør tilstræbes, at eleverne snarest efter gennemgangen af program og test får resultatet, da det virker som feed-back, og derfor gerne skal bevare aktualiteten. Samtidig skal der »samles op«, såfremt der er for mange dårlige resultater imellem. Man må være opmærksom på, at retning af tests er ret tidkrævende, men da der findes instruktørvejledninger med færdige løsninger til alle programmer, kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i rettearbejdet.
 
Resultaterne.
Der findes ikke materiale, som muliggør en objektiv vurdering af uddannelsen med programmer sammenholdt med en traditionelt gennemført uddannelse. Derfor må resultatet fremlægges som en subjektiv vurdering af de fordele og ulemper, som synes knyttet til anvendelsen af programmerne, specielt i det aktuelle tilfælde:
a. Resultaterne synes at blive betydelig bedre i bredden, således at flere elever lærer en væsentlig større del af stoffet end ved almindelig undervisning.
b. Triviel indlæring af terminologi og lign. sker hurtigere og mere sikkert, således at der på et tidligere tidspunkt kan laves sammensatte øvelser med mere krævende og meningsfyldte opgaver. Dertil kommer, at indlæringen finder sted under mere behagelige forhold.
c. Uensartet arbejdshastighed kan give et motivationsproblem, idet det som regel vil være de samme, der hver gang bruger mest tid. Dette opvejes dog formentlig af, at den enkelte virkelig når at lære noget, fordi han selv kan bestemme tempoet, og derfor oplever tiden som givet godt ud.
d. Eleven beholder programmet og kan bruge det som håndbog eller til repetition.
e. Eleven får gennem sluttests en hyppig feed-back og fornemmelse af uddannelsens fremadskriden.
f. Programmerne giver fleksibilitet i afviklingen af uddannelsen, idet de i princippet er færdige lektioner, der kan gennemføres med et minimum af BM indenfor ret vide rammer for placering i forhold til anden unddannelse. Samtidig må det dog erindres, at der er et vist krav til faciliteter.
g. Programmer og GRUKA/VIKA er ikke tilpasset hinanden. Det giver en ujævn rytme i et tilvant system og vanskeliggør optimalt udbytte af nogen af delene. Det er dog specielt uddannelsestilrettelæggeren, der registrerer dette.
h. Der stilles meget ringe krav til såvel befalingsmændenes antal som til deres kvalifikationer. Dette frigør kapacitet til løsning af andre opgaver.
 
Punkterne er ikke opstillet i en afveje t rækkefølge. Desuden er det subjektive måske meget fremherskende. En modstander af programmeret undervisning ville nok kunne finde betydelig flere ulemper - papirforbruget f. eks. - 30.000 stk. A 4 til hvert KMP på 100 mand er dog en del.
 
Hvad er egentlig PU?
Først og fremmest må det ikke forveksles med noget, der har med EDB at gøre. Det kan PU have, men selve udtrykket »programmeret« antyder ikke den snævre tilknytning til datateknikken, som man kunne fristes til at tro.
 
Gyldendals Psykologisk-Pædagogisk Ordbog definerer PU som »~ instruktion eller læring, der foregår ved hjælp af et psykologisk baseret, eksperimentel afprøvet, selvinstruerende undervisningsmateriale i bogeller maskinform -«, og Ledelse og Uddannelse siger om det samme (i spredte citater) »- eleven ved at følge et fastlagt læreprogram tilegner sig stoffet successivt«, »Lærerens medvirken under hele undervisningsforløbet er ikke nødvendig, og han får derved mulighed for at koncentrere sig om de elever, der har behov for hans bistand.«, »(PU) - er udpræget lærerstyret og stærkt elevaktiviserende, idet hver elev arbejder i sin egen rytme og kan afpasse hastigheden efter kundskaber og opfattelsesevne.« Disse definitioner supplerer hinanden, idet den ene behandler teoretiske, den anden praktiske karakteristika.
 
Formen, bogform eller maskinform, angiver måden, stoffet præsenteres på. Hidtil foreligger kun et meget begrænset antal programmer, der præsenteres maskinelt, men flyvevåbnet har dog bl. a. sprogkurser og lodde- kurser, der anvender båndoptagere og andre »maskiner« som præsenta- tionsmedier. Den almindelige form er »papirprogrammet«, idet bogformen sædvanligvis er et antal duplikerede A 4 eller A 5 sider. Denne form er anvendelig, først og fremmest fordi papirprogrammet er billigt, det stiller meget små krav til faciliteter på undervisningsstedet, det er nemt at reproducere, eleven kan beholde programmet og udnytte det senere, og sidst men ikke mindst, kurser for programforfattere baserer sig hovedsageligt på dette præsentationsmedie, fordi programmeringsteknikken i sig selv er så tidkrævende at lære, at der ikke også er tid til at lære andre mediers funktion og muligheder. I princippet kan PU tilrettelægges for anvendelse af forekommende AV-midler og med støtte af f.eks. computere eller fremføringsmaskiner af mere eller mindre kompliceret art.
 
De grundlæggende regler ved fremstilling af programmeret undervisningsmateriale er de samme uanset valg af præsentationsmedie. Om det selvinstruerende element i definitionen siger nævnte ordbog, at det er »- materiale eller undervisningsmiddel, der er således udarbejdet og konstrueret, at eleven kan tilegne sig kundskaberne og få træning uden hjælp af lærere; de karakteriseres af en nøje planlagt arbejdsgang og indeholder ofte øvelser med facit osv;« (jfr. også citaterne fra Ledelse og Uddannelse). PU er således velegnet til selvstudium, og må i hvert fald karakteriseres som et undervisningsmateriale/-middel, der kræver et minimum af lærer-instruktørbistand i forbindelse med selve indlæringsprocessen. Det kan nok have en vis interesse i undervisningssituationer, hvor lærerkræfterne er begrænsede, men hvor mange, evt. spredt over et stort geografisk område, skal gennemgå den samme uddannelse. Såfremt en instruktør alligevel - evt. af andre grunde - skulle være ønskelig ved uddannelsens gennemførelse, gør PU’s selvinstruerende egenskaber det muligt at gennemføre uddannelse i forskellige fag i samme lokale, såfremt præsentationsmedieme iøvrigt kan forliges.
 
At materialet er eksperimentelt afprøvet betyder f. s. v. kun, at materialets kommunikative egenskaber og indlæringseffekten er kontrolleret. I praksis betyder dette imidlertid, at programmer almindeligvis udarbejdes således, at der er stor sikkerhed for, at en bestemt elevgruppe når et mål i et forudsigeligt omfang (defineret ved rigtighedsprocent i besvarelse af sluttest eller kriterierammer) såfremt eleverne arbejder med programmet i en vis gennemsnitstid. Da PU sædvanligvis er baseret på, at eleven skal kunne gennemarbejde programmet i eget tempo, vil der ofte være endog ret store udsving i tiden, således at en angivet gennemsnitstid er en meget usikker antydning af, hvor lang tid den enkelte elev behøver. Men det betyder i praksis, at PU muliggør tilrettelæggelse af en uddannelse for en vis gruppe elever således, at der med sikkerhed opnås et forudbestemt resultat, i princippet uden anvendelse af instruktører.
 
Når materialet betegnes som psykologisk baseret hænger det sammen med, at kendte indlæringspsykologiske lovmæssigheder simpelthen er baggrunden for den historiske udvikling af PU og anvendes bevidst og systematisk ved udarbejdelsen af materialet. Dette er årsagen til, at PU virkelig giver mulighed for at tilpasse materialet til bestemte elevgrupper og opnå forudbestemte resultater. Ofte arbejdes der ved konstruktionen af materialet ud fra det såkaldte kriterium 90/90, hvilket betyder, at 90% af eleverne besvarer 90% af spørgsmålene rigtigt.
 
Ved udvælgelse af PU til et bestemt formål er det værd at være opmærksom på, at der er så mange ukontrollable faktorer i en undervisningssituation, at værdierne altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Man kan derfor ikke tage et program, som er udviklet til brug andre steder og regne med, at man kan bruge det med samme resultat. Sædvanligvis underviser et læreprogram bedst, når det anvendes i den sammenhæng, hvortil det er udviklet. Vælger man at bruge programmer andre steder fra, er det tilrådeligt at opsamle resultater gennem en tid for at danne sig et indtryk af forholdet mellem ens egne elevers resultater og de resultater (tider m.v.), udgiveren angiver i kataloger el. lign. Dermed er så spørgsmålet om fremstillingen af materialet tilbage.
 
Som det fremgår af det tidligere, kan meget lidt overlades til tilfældighederne ved fremstillingen. Der kræves indsigt i programmeringstekni- kerne og der kræves en stor faglig viden indenfor det område, der programmeres. Fageksperter kan nok opdrives, men det er noget sværere at finde folk med en vis erfaring i programskrivning. Der findes imidlertid udmærkede civile kurser (Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Dansk Audio-Visuelt Selskab) hvor en grundlæggende viden om forskellige tekniker kan erhverves og udvikles. Disse kurser er så effektive, at det forekommer irrationelt at etablere noget tilsvarende specielt for forsvaret. Derimod kan det nok være nødvendigt at sikre mulighed for en opfølgning med praktisk arbejde for elever, som har gennemgået sådanne kurser. Programskrivning er nemlig frem for alt arbejde og erfaring. Det tager (meget afhængigt af programmets art) ca. 100 timer at fremstille et program (incl. afprøvning, revision og trykning) til ca. 50 min undervisning, og det er under forudsætning af, at programforfatteren har mulighed for at arbejde nogenlunde koncentreret og har de nødvendige faciliteter til rådighed (trykning, elever til afprøvning).
 
Dermed er der afsløret nogle karakteristika ved PU, som gør, at forhold- dene omkring fremstillingen må ofres nogen opmærksomhed. Skal det nemlig kunne betale sig at udarbejde undervisningsprogrammer, skal de kunne bruges på et stort antal elever, og der bør vælges stof, som ikke undergår hyppige ændringer, som medfører ændringer i programmet. For at programmet skal være effektivt, skal elevforudsætningerne være opfyldt. Derfor kræves en nøje indpasning af PU i undervisningssammenhængen, »faget«. Udvælgelsen af stof til programmering bør derfor ske i et regi, hvor der er mulighed for at påvirke udformningen af undervisningssammenhængen som helhed. For at kunne foretage nødvendig å jourføring og verificering af programmets undervisningseffekt i forskellige situationer, må der ske en rapportering til fremstilleren og en registrering hos denne. Det kræver alt i alt en organiseret stabilitet omkring anvendelsen og fremstillingen af PU, såfremt den fulde effekt skal opnås i be- sparelses- og effektiviseringsøjemed.
 
Skal PU være med i fremtiden?
Ubetinget ja. Det anvendes i andre landes forsvar, og det anvendes allerede sporadisk her. Det byder på fordele, som vi ikke kan lade uudnyttede idag: Personelbesparelser af betragteligt omfang, og derhos nedsatte krav til instruktørerne, en væsentlig forøgelse af uddannelseseffekten indenfor de givne tidsrammer, og sidst men ikke mindst, en modernisering af uddannelsessituationen, som medinddrager den enkelte betydeligt mere i hans uddannelse, bl. a. i forbindelse med uddannelsesplanlæggerens mulighed for at lade uddannelsen afvikle i delings/grupperamme med meget lille afhængighed af tid og sted (jfr. Retningslinier for den Pædagogiske Virksomhed i Hæren).
 
Men det kræver, at kræfterne koordineres og at der arbejdes i helheder. Det kræver et organ, som kan udnyttes af værnschefemes uddannelsesfolk, så der sættes ind på de rigtige områder væmsfælles, og der kræves et samarbejde med geleddets uddannelsesplanlæggere på de laveste trin. Men det er frem for alt nødvendigt, at der sker noget hurtigt, så PU kan udnyttes i forbindelse med de ændrede uddannelsesbetingelser. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.