Praktiktjeneste

Major Vagn Jensen, der er lærer i taktik på Hærens Officersskole for klasse Hedemann - den første klasse, der gennemfører uddannelsen efter en ny plan for linieofficersuddannelse - fremdrager i denne artikel en række kendsgerninger om praktikanttjenestens tilblivelse og planlægning. Artiklen sigter ikke på en gennemgribende analyse af denne nyskabelse i Hærens linieofficersuddannelse, men giver et umiddelbart førstehåndsindtryk fra den første gennemførelse.

Militært tidsskrift bragte i løbet af 1966 flere artikler om officersuddannelsen, afsluttet i marts 67 med en vurdering af den betænkning, det af forsvarsministeriet foranledigede udvalgs overvejelser og undersøgelser resulterede i: »Hærens Linieofficerers Grunduddannelse« (den orange betænkning). Hermed sluttede debatten i dette tidsskrift for med ildevarslende toner at blive taget op - et år senere - af personelorganisationerne. Det bør imidlertid ikke glemmes, at uddannelsen af hærens linieofficerer efter de i »den orange betænkning« nedfældede retningslinier påbegyndtes i september 1967. Selvom det færdige resultat således ikke kan vurderes, har uddannelsens forløb dog passeret nogle af de markante og spændende milepæle i den nye officersuddannelse, bl. a. praktikanttjenestens første periode. I »den orange betænkning« er praktikanttjenesten motiveret således: »Selvom man i officersskolens forskellige fag foruden på kundskabstilegnelsen lægger vægt på at udvikle de evner, som er påkrævet for at forestå uddannelse og for at kunne lede mennesker og føre enheder, og herunder — i overensstemmelse med traditionerne i dansk militær uddannelse - lægger stor vægt på applikatoriske øvelser, vil en træning af kadetten i passende funktioner i geleddet, som et praktisk led i uddannelsen, medvirke til at gøre denne yderligere virkelighedsnær. Kadetten vil herigennem blive direkte konfronteret med det miljø, han efter endt studium skal virke i, og med væsentlige dele af den problematik, han skal beherske. Praktikanttjenesten bør tidsmæssigt placeres således i studiet, at kadetten på den ene side gennem den forudgående uddannelse har erhvervet sig et for denne tjeneste fyldestgørende fagligt grundlag af kunnen og viden, og at på den anden side de personlige erfaringer af pædagogisk, taktisk, teknisk og administrativ art, kadetten herunder gør, kan udnyttes af ham og læreren i det videre studium.« Det må her præciseres, at praktikanttjenesten, som den er foreslået, ikke blot har det formål at give kadetterne en praktisk erfaring (en geledtjeneste), men at praktikanttjenesten er et integreret led i undervisningen. Den teoretiske del af undervisningen i pædagogik, metodik og taktik og de praktiske kurser forud for praktikantperioderne leder frem til kadetternes virke i perioderne, og de erfaringer, kadetterne indhøster under praktikanttjenesten, er nødvendige forudsætninger for og udnyttes under det videre studium.

I vurderingen af betænkningen i Militært tidsskrift i marts 1967 anfører oberst A. H. Klokhøj: » Til sidst praktikanttjeneste, en nyskabelse, hvis værdi helt står og falder med dens gennemførelse. Praktikanttjenesten kan gennemføres ved skolens foranstaltning, om skolen får enheder stillet til rådighed. I så tilfælde vil man opnå den fuldstændige intimitet mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Ansvaret for undervisningen v il i hele undervisningsperioden påhvile een og samme myndighed. Det ville være ideelt, men jeg tvivler på, at det v il være praktisk m uligt med en skoleenhed. Tanken har været fremme før, men stødte på for mange vanskeligheder. Den anden mulighed er, at kadetterne under praktikanttjeneste forlader leverandøren og går til brugeren, at regimenterne for en tid overtager kadetten. Vi har i dag en slags pendant i de elever, der har bestået forsvarsgymnasiet og afventer indtræden på officersskole. Der er dog en væsentlig forskel. Praktikanttjenesten sker som led i en løbende uddannelse, ganske bestemte mål skal nås. Der må være en helt intim forbindelse mellem skole og uddannende regiment. Krav, midler og metoder må ligge fast. Det må afgøres, om uddannelsen skal ske ved alle våbenarter eller kun enkelte våbenarter, om kun enkelte eller alle regimenter skal pålægges opgaven. Ved de udpegede enheder skal pladser af den for kadetten formålstjenlige art være ledige. Der må under og efter tjenesten være et snævert samarbejde mellem skolen og berørte regimenter. Om kadetten skal opnå det fornødne udbytte af tjenesten, må denne del af undervisningen planlægges og gennemføres med samme omhu som en forelæsning eller øvelsesarbejde på skolen. Det skal ikke skjules, at det vil bryde forstyrrende ind i regimentets daglige liv, skabe vanskeligheder og kræve øget indsats ved regimentet, men det vil ikke være uløseligt, det må gennemføres! Samtidig med at jeg anser det for værdifuldt, at der er to perioder, skal jeg pege på, at perioderne er lagt på tidspunkter, hvor der ikke finder øvelser sted i større ramme. Praktikanttjenestens længde og placering i den samlede uddannelse synes hensigtsmæssig. Sammenfattende skal siges om betænkningen, at det udkast, den giver til grunduddannelse af Hærens Linieofficerer, på en positiv måde bryder med væsentlige ting i den nuværende uddannelse. Som bruger tror jeg på, at den vil blive geleddet til gavn og Hærens fremtidige Linieofficerer til glæde. Den kræver en større indsats ikke alene af de bevilgende myndigheder, men også af skolen, dens lærere og kadetter samt af geleddet. Unddrager nogen sig i denne kæde, når den ikke det tilsigtede resultat, men bliver blot brudstykker af et mønster.«

Den første praktikanttjeneste-periode er nu gennemført med det første bold kadetter, og erfaringer og resultater er ved at kunne vurderes. E fter de i betænkningen skitserede retningslinier blev praktikanttjenesten planlagt i to perioder. Første periode otte måneder efter uddannelsens påbegyndelse, hvor tjenesten skulle forrettes på delingsplan, og anden periode to år senere, hvor rammen om uddannelsen skulle være underafdelingen, med vægten lagt på næstkommanderendes virke. Tilrettelæggelsen af 1. praktikantperiode var iøvrigt baseret på, at kadetten ved at forrette tjeneste i en panserinfanterideling - i princippet uden at besætte en organisatorisk post, men ved at følge delingsføreren - skulle

- øve den viden og kunnen, han havde tilegnet sig gennem undervisningen i pædagogik og taktik,

- indhente erfaringer på disse områder, som kunne nyttiggøres af kadetten selv og af officersskolen i den videre uddannelse,

- udvikle leder- og førerevner.

Gennemførelse af 1. praktikantperiode blev påbegyndt i maj måned 1968 med tyve kadetter fordelt to og to til ti panserinfanterikompagnier, og afsluttedes med et tre dages seminar sidst i august. Den planmæssige gennemførelse stødte vel nok på flere forhindringer, end der var forudset, men det er det generelle indtryk, at praktikanttjenesten blev gennemført med stort udbytte for kadetterne, ikke mindst ved en grundig og omhyggelig planlægning, ved god forståelse og velvillig t arbejde fra »værtsenhedernes« side. De væsentligste vanskeligheder opstod i forbindelse med kadetternes afvikling af ferie, som ikke helt og fuldt kunne indpasses i kompagniernes »døde perioder« (et forhold, som skyldtes, at mange kadetter havde planlagt ferie, inden de blev fordelt til praktikantstederne). Herudover syntes mange af kompagniernes problemer at være »moralske skrupler«, ud fra ønsket om at give praktikanttjenesten et bedre end m uligt forløb. Det var meget bemærkelsesværdigt at se, hvor hurtigt kadetterne faldt til i de nye omgivelser, og hvordan de efterhånden formåede dels at udnytte deres kunnen og viden og dels at søge de rette indtryk som fundament for den senere uddannelse. Det var yderligere en kendsgerning, at praktikanternes tilstedeværelse i garnisonerne udbredte kendskabet til og interessen for officersuddannelsen, og det et er meget overbevisende indtryk af samtaler med praktikanternes »værtschefer«, at praktikanttjenesten er en væsentlig forbedring i grunduddannelsen.

Praktikanttjenestens afsluttende seminar må bekræfte denne opfattelse. Form ålet med dette seminar var primært at udlede og opsummere de erfaringer af pædagogisk og taktisk art, som skulle danne grundlag for den videre uddannelse, men herudover blev dette første seminar yderligere tilrettelagt med henblik på at vurdere praktikanttjenestens gennemførelse og betydning i den samlede uddannelse. I kadetternes redegørelser var de væsentligste træk

- at der fra regimenters, bataljoners og kompagniers side blev gjort det yderste for en udbytterig og god afvikling af tjenesten,

- at de hertil fik en varm og helhjertet modtagelse og behandling i garnisonerne,

- at de - selv ved de tjenestesteder, der havde de vanskeligste vilkår (i form af pålagt øvelses- eller anden aktivitet, der var ugunstig for praktikanttjeneste) - fik gunstige og nødvendige erfaringer,

- at selv ganske god rutine inden indtrædelse på HO ikke opvejer værdien af få måneders målrettet praktikanttjeneste. (Det skal lier bemærkes, at flere kadetter var premierløjtnanter af reserven med delingsfører-tjeneste bag sig).

- at miljøet åbenbarede sig i et helt nyt perspektiv, med nye m uligheder for at studere det,

- at de mindre rutinerede og helt urutinerede kadetter her fik forståelse for det grundlæggende teoretiske stof.

Konklusionen af de skitserede erfaringer må være, at ganske vist indebærer praktikanttjenesten en forlængelse af den samlede uddannelsestid med 2 X 4 måneder (incl. to sommerferier), men gennemføres praktikanttjenesten ikke, bliver officersuddannelsen, efter »den orange betænkning«, »kun brudstykker af et mønster«. 

Vagn Jensen

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra: PDF icon praktiktjeneste1969_1.pdf

Litteraturliste

Del:

Emneord