På afgrundens rand - Boganmeldelse

af Peer Henrik Hansen. Bogens undertitel er ”Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark”. Udgivet af Øhavsmuseets Forlag. 226 sider illustreret. Pris kr. 198.

Bogen blev passende præsenteret den 14. oktober 2012, på 50-års dagen for den U2-flyvning, som medførte afsløring af den sovjetiske militære opbygning på Cuba. Bogen blev præsenteret på Langelandsfortet, hvor der tillige blev åbnet en udstilling om Cubakrisen, og her findes også en permanent udstilling om den kolde krig. Bogen er forsynet med forord af generalløjtnant Kjeld Hillingsø, som også talte ved præsentationen.

Bogen beskriver selve Cuba-krisen, den kolde krig i generelle vendinger og endelig de facetter af Cuba-krisen, som havde relation til Danmark. Under Den kolde Krig var Cubakrisen uden nogen som helst tvivl den alvorligste krise, og de magtfulde aktører på begge sider, i henholdsvis Sovjetunionen og USA, var alle klar over, at verden måske stod på randen af en atomkrig. Bogen er en god lejlighed til at opfriske krisens væsentligste aktiviteter: Hvad var de sovjetiske motiver for opbygningen af en kernevåbenstyrke på Cuba og hvilke muligheder havde USA for at reagere? Hertil kommer så NATOs reaktioner og den danske regerings reaktioner. Forfatteren gør så yderligere det, at han lægger en dansk vinkel ind. Hvad bidrog Danmark med af oplysninger? Her kan man således læse om Forsvarets Efterretningstjeneste, farvandsovervågningen og Eskadrille 729, som alle bidrog med vigtige oplysninger.

Bogen opridser kort Den kolde Krig op mod nedskydningen af et U-2-fly over Sovjetunionen i 1960 og bygningen af Berlinmuren året efter. USA støttede samme år den mislykkede invasion i Svinebugten på Cuba. Herefter udvides det sovjetiske engagement på Cuba, og i begyndelsen af 1962 undfanger man i Sovjetunionen en ide om at placere sovjetiske atomvåben på øen. Et af problemerne er: Skal atomvåbnene være der for at hjælpe Castro mod invasion, eller er de der for at gøre den sovjetiske atomtrussel mod USA mere troværdig? Det viser sig, at de sovjetiske beslutninger tages hen over hovedet på de cubanske politikere, både i opbygningsfasen og under selve krisen. Da et U-2-fly bliver skudt ned i en af krisens værste faser, er det cubanske SA-2-missiler, der skyder det ned og ikke sovjetiske

Forfatteren tegner et godt billede af situationen i Det hvide Hus, af CIA-chefens særlige situation (han var på bryllupsrejse ved den franske riviera i tre uger!) og hvorledes den nedsatte ”Executive Commitee” (ExComm) kommer til at arbejde. Præsident Kennedy bruger sin bror Robert og komitemedlemmerne som ”sparringspartnere” med henblik på at komme rundt i alle hjørner af problemerne. Modsat har Nikita Khrusjtjov ikke de samme muligheder i Moskva, og krisen bliver en medvirkende faktor til hans fald fra de politiske tinder i 1964.

Nu er det jo ikke altid nemt at bære sandhedens fakkel frem i en forsamling uden at svide skægget på enkelte, og bogen afslører – meget diskret – at nogle danske rygter om Cuba-krisen ikke har noget som helst hold i virkeligheden. På både Stevnsfortet og Langelandsfortet har der været hårdnakkede rygter om, at præsident Kennedy direkte spurgte til situation begge steder. Tilsvarende har nogle af observatørerne fra kystudkigstjenesten hævdet, at de tydeligt kunne se de sovjetiske missiler som dækslast på de passerende skibe. Den danske farvandsovervågning med sine mange forskellige kilder skaffede en mængde informationer om alle de skibe, som sejlede materiel til Cuba fra maj til oktober 1962, og Forsvarets Efterretningstjeneste bidrog i allerhøjeste grad til at skaffe et overblik over disse sejladser, ikke mindst da krisen spidsede til. Omfanget af denne indsats fremgår imidlertid ikke af bogen. Forfatteren påpeger, at missilerne blev sejlet i udvalgte fragtskibe med lange luger og lastrum, men udelukkende fra havne i Sortehavet. Da missilerne skulle retur til Sovjetunionen efter krisens ophør, skulle de, som et led i aftalen mellem Sovjetunionen og USA, være synlige på dækket, så amerikanerne og FN kunne kontrollere antallet. Ingen af disse skibe med synlige missiler på dækket er kommet ind til sovjetiske Østersøhavne, men observatørerne har set skibe med andet militært materiel. Gennem årene har det så udviklet sig til, at man fra forterne så ”atomraketterne” og at Kennedy spurgte til forterne. Det er pænt sagt historieforfalskning og mindre pænt sagt er der tale om ”bodegarygter”, som er opstået og gradvist har udviklet sig i de små lokalsamfund.

Bogen er meget flot illustreret med såvel kort som billeder, og fotodokumentation er en del af bogens handling. Forfatteren har desuden beskrevet, hvorledes flyvevåbnets fotofly af typen RF-84F Thunderflash fra Eskadrille 729 tog billeder af de sovjetiske handelsskibe, som passerede danske farvande. Militærteknisk er der smuttet enkelte småfejl igennem, såsom flyvende ”eskadroner” (eskadriller?) og sovjetiske ”atomubåde”, som har passeret ud gennem de danske stræder. Der har været atombevæbnede, men ikke atomdrevne ubåde igennem. Det er en velskrevet bog om krisen, og den er forsynet med omfattende noter, kildehenvisning og litteraturliste.
 

Poul Grooss, kommandør, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.