Overvågningsradar mod jordmål

Med baggrund i en forestående længere forsøgsperiode med over- vågningsradar i hæren omtaler major J. H. Olsen, Hærens Materielkommando, Elektroteknisk Afdeling, overvågningsproblemet og kravene til overvågningsmateriel generelt og redegør herefter for den engelske radar G.S. No. 14 Mk. 1, som indgår i forsøgene. Radaren har tidligere været afprøvet her i landet sammen med den amerikanske AN/PPS-5, og på baggrund af disse forsøg har man valgt at fortsætte forsøgsrækken med den engelske radar.
 

Indledning

Med jordstyrkernes voksende bevægelighed og de øgede hastigheder, hvormed disse bevægelser gennemføres - såvel om dagen som om natten - sammenholdt med den større spredning af styrker og materiel, er det bydende nødvendigt, at førere på alle trin har sådanne midler til rådighed, at der kontinuerligt kan fremskaffes oplysninger om fjendens bevægelser og dispositioner inden for det gældende interesseområde. Dette krav gælder uanset vejrforhold og tid på døgnet. Hvilken som helst nøjagtig vurdering af fjendens hensigter vil i høj grad være betinget af modtagelsen af sådanne oplysninger. Sidste minuts oplysninger om fjendens bevægelser er derfor vitale for planlægning, for heldig udførelse af en opgave, for modforholdsregler mod fjendtlige trusler og for at give føreren mulighed for en effektiv udnyttelse af egne ressourcer.

Det samme krav til fremskaffelse af oplysninger eksisterer ved bevogt- ningsopgaver ved grænser, flyvestationer, depoter etc., og i alle de nævnte situationer skal oplysningerne indeholde målets art, afstand og retning. Hvis man derudover kan få identifikation (ven eller fjende) og bevægel- seshastighed, er det en væsentlig fordel, men disse to forhold må betragtes som sekundære i forhold til art, retning og afstand.

Muligheden for at kunne dække en sektor afhænger bl. a. af faktorer som terræn, vegetation og bebyggelse, hvortil kommer vejrforhold som regn, sne, tåge, mørke, hvorfor det er klart, at der ikke findes ét enkelt middel, der kan klare alle overvågningsopgaver under alle de nævnte forhold.

Krav til overvågningsmateriel

Der findes i dag en mængde mere eller mindre raffinerede overvåg- ningsmidler i brug eller under indførelse. For at undgå indførelse af for mange systemer med deraf følgende problemer med hensyn til uddannelse, vedligeholdelse og logistik vil det være formålstjenligt at finde et stykke materiel, der realistisk dækker så mange af kravene til overvågning som muligt.
For at kunne udarbejde kravene til et sådant stykke materiel må man gøre sig klart, under hvilke betingelser materiellet skal anvendes. Specielt for jordovervågning gælder, at infanteriet, panser troppernes opklarings- enheder og artilleriets observatører i dag har et presserende behov for forbedrede overvågningsmuligheder. De nævnte enheder har det tilfælles, at de fører deres kamp under meget vanskelige forhold. De er længst fremme på slagmarken, mere eller mindre udsat for fjenden og for elementernes rasen. Ofte må de foretage stillingsskifte med kort varsel over vanskeligt terræn såvel dag som nat. Ved brug af materiellet må brugeren have beskyttelse enten i form af et pansret køretøj eller i et skyttehul. Operatøren vil ofte være træt, ligesom begivenhederne rundt om ham og vejrliget vil have indflydelse på hans ydeevne. Operatørens evne til at detektere bevægelser i det udpegede interesseområde i rette tid betyder ikke alene mulighed for at redde mange liv, men sandsynligvis er det også afgørende for heldig udførelse af egne aktioner. Der vil naturligvis være tab blandt betjeningspersonellet, hvorfor der må være erstatningspersonel i den pågældende enhed. Vedligeholdelse og reparation vil være yderst vanskelig ved de fremskudte enheder, men da der sjældent vil være tilstrækkelig dækning, og ekstra udstyr sandsynligvis ikke findes i reserve, må forsynings- og vedligeholdelsestjenesten være effektiv og hurtig.

De anførte betragtninger dækker ikke alle forhold i forbindelse med overvågning, men gælder til gengæld for næsten alt overvågningsmateriel, der skal benyttes af jordstyrker, og man kan her ud fra opstille følgende krav:

Driftssikkerhed: Det er det vigtigste krav, ikke mindst fordi mangel på samme vil betyde tab af tillid til materiellet. Fremragende ydeevne på bekostning af driftssikkerhed er meningsløst.
Enkelthed: Dette kan kun opnås ved at nedskære antallet af enheder i systemet og ved at undgå små genstande, som let mistes, samt ved at gøre betjeningen så enkel og naturlig som mulig med et minimum af funktioner. Data-præsentationen må være entydig. Målet må være, at optræning af operatører kan ske inden for enheden.
Robusthed: Materiellet må kunne modstå den hårde behandling, som ikke kan undgås, når det stilles op og brydes ned under alle mulige kamp- og vejrforhold. Det må endvidere i givet fald kunne tåle transport uden specielle transportkasser.
Dimensioner: Infanteristen har længe lidt under vægten af alt det nye materiel, og da en operations heldige gennemførelse i høj grad afhænger af infanteristens evne til kamp, må kravet være, at overvågnings- materiellets dimensioner holdes på et absolut minimum, således at han er i stand til at bevæge sig forholdsvis frit og ikke hindres i at bruge sit personlige våben.
Alsidighed: I begyndelsen af denne artikel blev det påpeget, at de forskellige kommandotrin har forskellige krav for så vidt angår rækkevidde. Hvad enten brugeren er infanteristen i forreste skyttehul, en opklaringsenhed eller en artilleriobservatør, vil der være tilfælde, hvor ønskes overvågning langt ud over det egentlige ansvarsområde. Dette betyder f. eks. ved en BTN, at materiellet må kunne dække fra 50-100 meter og ud til måske 10 km, hvorved det kan anvendes uden modifikationer under alle de nævnte forhold.
Fjernbetjening: Materiellet må kunne betjenes fra et skyttehul eller inde fra et køretøj. Dette giver beskyttelse mod såvel fjenden som mod vejrliget.
Datapræsentation: Da materiellet, som forholdene er i dag, skal betjenes af et menneske, må der gives operatøren de bedste muligheder for at trække informationer ud af materiellet, d.v.s. at man må have både en hørlig og en visuel indikation. Den visuelle indikation betyder, at operatøren f. eks. kan lytte til radiokommunikation, medens han fortsætter sin overvågning.
Strømforsyning: Dette er et af hovedproblemerne for såvel konstruktør som bruger. Endnu i dag er vi tvunget til at anvende de gennemprøvede strømforsyninger i form af akkumulatorer med de deraf følgende vægtog ladeproblemer, men udviklingen går heldigvis fremad mod bedre systemer.

Vender vi os nu mod de mere målelige egenskaber som rækkevidde, nøjagtighed, opløsningsevne, det som samlet kan kaldes ydeevnen, så er kravene ikke ens fra land til land, ja, end ikke fra våbenart til våbenart. Stilles der krav om overvågning ud til 30-40 km, må man anvende systemer som f. eks. luftplatforme, lænkede eller fjernstyrede. For materiel, der af 2 mand skal kunne føres frem ved hjælp af mandskabstransport, er der i dag en grænse på ca. 10 km.
Med hensyn til overvågning i bredden er der to opfattelser. Den ene går ud på, at man skal dække en så stor sektor som muligt for alle forekommende mål, medens den anden koncentrerer sig om fjendens sandsynlige fremrykkeveje. Sidstnævnte opfattelse synes at være den fremherskende i de fleste lande, men den mest effektive anvendelse af et stykke overvåg- ningsmateriel må baseres på erfaring. Under alle omstændigheder må der altid udarbejdes en overvågningsplan, omfattende alle til rådighed værende opklaringsmidler, herunder også normal visuel observation.
For så vidt angår den nøjagtighed, hvormed et mål kan bestemmes, må det vel erkendes, at der ofte lægges for megen vægt på denne parameter, hvilket medfører øget vægt, størrelse, kompleksitet og omkostninger. Hvis man tænker sig, at der går 20 sekunder fra det øjeblik, man afgiver melding om mål, og indtil modforholdsregler kan tages, kan en jeep have flyttet sig yderligere 250 m, en KVG ca. 120 m og en gående mand ca. 20 m. Den nøjagtighed, man må kræve, må være således, at man kan jævnføre med et kort og tillade heldig anvendelse af infanteriets støttevåben og artilleri.

Overvågningsradar

Hidtil har talen drejet sig om overvågningsmateriel mod jordmål i almindelighed uden at pege på noget specifikt materiel. Lad os nu se på, hvad en radar kan gøre for os, og specielt se på den radar, som vi skal afprøve her i landet, nemlig den engelske G.S. No. 14 Mk. 1, tidligere kaldet ZB298.
Denne radar indgår i den gruppe af radar, der i NATO benævnes »short- range« radar, d.v.s. en radar med rækkevidde ud til ca. 10 km. Det bør måske nævnes, at radar med rækkevidder ud til ca. 4000 m benævnes »very short-range radars«, medens radar med rækkevidder ud til ca. 20-25 km kommer ind under kategorien »long-range radars«. Vi taler herhjemme ofte om patruljeradar, afdelingsradar og brigaderadar for de tre typer. I teknisk henseende vil very short-range radar normalt være doppler radar, medens de to andre kategorier vil være impuls-doppler radar.

Det er vel ret naturligt, at man efter radarens succes under og efter den anden verdenskrig inden for luft- og søovervågning samt morterpejling indledte undersøgelser med det formål at bestemme radarens mulighed for at detektere køretøjer og personel på landjorden. Radaren har flere klare fordele i denne rolle fremfor andet jordovervågningsmateriel, idet den er alsidig, giver øjeblikkelige og nøjagtige oplysninger om målets art, retning og afstand, kan bruges til afsøgning af en større sektor og rækker længere end noget andet materiel uanset lys- og vejrforhold. Radarens begrænsning ligger som for flere andre systemers vedkommende i, at den kan detekteres og derved udsættes for ECM, lokaliseres og dermed søges tilintetgjort. Radaren er altså i samme situation som en morter eller en pjece, nemlig, at så snart der sendes subsidiært afgives ild, er der mulighed for erkendelse.

Som ved skyts er radaren nødt til at foretage stillingsskifte enten efter en bestemt plan eller ved beskydning. For at nedsætte sandsynligheden for fjendlig detektering må radaren kun anvendes efter en nøjere fastlagt plan i en nøje afgrænset sektor. Med andre ord må radarstillingen være vel rekognosceret, og der må være centraliseret kontrol med transmissionen i tid og retning.
En anden væsentlig begrænsning i brugen af radar ligger i, at der kræves frit optisk sigt, idet de elektromagnetiske bølger som bekendt udbreder sig retlinet. Dette forhold er specielt kritisk, hvor det som her drejer sig om afsøgning langs jorden, hvor vegetation, bebyggelse og terrænkupering vil have indflydelse på radarens rækkevidde.
Radar G.S. No. 14 Mk. 1 opfylder de fleste af den engelske hærs krav, som igen er i overensstemmelse med NATO-kravene for materiel af denne art. Fra starten af udviklingen af denne radar blev der taget hensyn til de ønskede egenskaber for overvågningsmateriel som nævnt i det foregående afsnit. Radaren kan detektere og skelne mellem forskellige mål, der er under bevægelse, ligesom radaren giver afstand og retning til mål, der befinder sig inden for strålebredden på afstand mellem 50 og 10000 meter. Radaren består, bortset fra en magnetron, udelukkende af solid state kredsløb. Den består af (se figur) en sender-modtagerenhed, en trefod, en fjembetjeningsenhed, en strømforsyning, 3 kabler og 2 hovedtelefoner. Den kan bæres af 2 mand, og der kræves ingen transportkasser. Radaren betjenes af 1 mand ved fjernbetjeningsenheden, som kan placeres 3 til 20 m væk fra sender-modtagerenheden, alt efter hvilket kabel man anvender. Radaren kan ved hjælp af en modificeret trefod monteres på de fleste køretøjer.

Under udviklingen er der lagt stor vægt på driftssikkerhed, robusthed og enkel betjening. Det tager ca. 2l/2 minut at bringe radaren i stilling. I den oprindelige udgave havde radaren kun 8 forskellige betjeningsorganer, men da vi her i landet har ønsket visse modifikationer i forhold til den engelske udgave, har radaren nu 10 betjeningorganer. Bortset fra orientering af radaren foregår al betjening fra fjernbetjeningsenheden inklusive ændringer af antennens højde og sideretning. Radaroperatøren kan kontrollere radarens ydeevne ved hjælp af et »Confidence Check«, hvorved der kommer ekko tilbage fra faste mål.

Uddannelse

Radaren er yderst let at betjene, men det er indlysende, at jo mere træning, man kan give en operatør, des større erfaring opnår han. Der er til træningsformål udviklet en simulator, som kan stilles op i et klasseværelse. Ved hjælp af en båndoptager kan man indlægge en række forskellige mål i simulatoren, og operatøren skal derefter betjene simulatoren nøjagtig som den rigtige radar. Ud over at operatøren høster erfaringer, spares der penge i form af sparede mål (personel, kørselsudgifter etc.), hvortil kommer, at det er væsentligt lettere at kontrollere operatørens arbejde.

Anvendelse

Radaren har under den første forsøgsperiode vist sig særdeles anvendelig, og den har vist, at den kan betyde en kolossal forbedring af overvågningstjenesten på alle trin. Ud over dens indlysende mulighed for at detektere køretøjer og personel i åbent terræn bør følgende nævnes:

  • radaren kan afsløre bevægelser bag lette bevoksninger, bevægelser, som vil være skjult for det blotte øje, hvilket igen betyder, at radaren kan opstilles sløret af let buskads
  • radaren arbejder i X-båndet, hvorfor selv kraftig regn eller sne ikke reducerer dens ydeevne af betydning
  • radaren kan detektere små fartøjer og svømmende personel
  • radaren kan detektere helikoptere, erkende landing og start samt endog ind- og udladning af personel
  • radaren kan anvendes til ildledelse - både dag og nat - idet den detekterer nedslag fra såvel morter- som artillerigranater.

Som nævnt på et tidligere tidspunkt har anvendelsen af radar begrænsninger i bevoksede, bebyggede og stærkt kuperet terræn på grund af kravet om optisk sigt. Deraf følger, at hvor der opstår døde vinkler, må radarovervågning suppleres med andre former for overvågning. Her skal blot nævnes former som seismisk materiel, passivt eller aktivt infrarødt materiel eller akustisk materiel.

Konklusion

Radaren er et overvågningsmiddel, som man trods dens svagheder må stille stor forventning til, og som må siges at dække en meget stor del af de krav, der er til en effektiv overvågningstjeneste.

J. H. Olsen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_maj.pdf
 

Litteraturliste

Del: