Operation SHARP GUARD - sømilitære erfaringer

Indledning
Som en del af NATOs stående Atlanterhavsstyrke (STANAVFORLANT) forlod
korvetten NIELS JUEL Adriaterhavet 15 MAJ 1996 med kurs mod USAs østkyst.
Søværnets deltagelse i internationale operationer ophørte således fra samme dato.
NIELS JUEL er imidlertid fortsat en del af NATOs Immediate Reaction Forces og
skal dermed sammen med STANAVFORLANT være rede til umiddelbar indsats.
Ganske passende var det korvetten NIELS JUEL, der afsluttede søværnets
deltagelse i internationale operationer for denne gang. Korvetten var en del af
STANAVFORLANT, da styrken forlagde ind i Adriaterhavet for at gennemføre
operation MARITIME MONITOR. Det var ligeledes NIELS JUEL, der var
søværnets første enhed i Adriaterhavet, efter operation MARITIME MONITOR
havde skiftet karakter og blev til operation SHARP GUARD.
Når talen falder på søværnets deltagelse i internationale operationer bliver
operation FARAWAY stadig husket af alle. Årsagerne hertil er mangfoldige. Mange
betragter først og fremmest korvetten OLFERT FISCHERS deltagelse i operationerne
i Persiske Golf som en banebrydende ændring af dansk sikkerhedspolitik.
Dernæst skal fremhæves, at den succesrige gennemførelse af operationer af ca.
1 års varighed - langt fra den normale logistiske støttestruktur - var medvirkende
til genoptagelsen af traditionen med dansk deltagelse i STANAVFORLANT. En
deltagelse, der ophørte i 1986, hvor en enhed af PEDER SKRAM -klassen deltog
for sidste gang .
Korvetternes genoptagelse af STANAVFORLANT traditionerne var dels et
resultat af FARAWAY, dels en konsekvens af overvejelserne omkring dansk
sømilitært bidrag til NATO’s umiddelbare reaktionsstyrker, hvor et af Forsvarsministeren
nedsat udvalg i 1992 pegede på et bidrag på eksempelvis en korvet og en
ubåd.Allerede samme år blev først OLFERT FISCHER og senere samme år NIELS
JUEL tilmeldt styrken. Som en del af STANAVFORLANT fulgte NIELS JUEL i
august 1992 STANAVFORLANT ind i Adriaterhavet for at deltage i operation
MARITIME MONITOR - forløberen for SHARP GUARD.
I det følgende vil der blive redegjort for de sømilitære erfaringer, der er indhøstet
gennem deltagelse i operation SHARP GUARD. Det er her vigtigt at
understrege, at erfaringerne er personlige. De er således ikke et udtryk for søværnets
holdning. Ej heller skal tidligere korvetchefer eller den nuværende chef for korvetten
NIELS JUEL tages til indtægt for synspunkterne i denne artikel. Erfaringerne er
alene mine. De er indhentet ad to omgange, dels som næstkommanderende på
korvetten OLFERT FISCHER, dels som chef for korvetten NIELS JUEL under
togter til Adriaterhavet henholdsvis juli - oktober 1994 og august - oktober 1995.
 

Operationer
Korvetten er målt i international målestok en lille enhed. Bygget sidst i halvfjerdserne
og først i firserne. Enhederne er alsidigt udrustede sensor- og våbensystemmæssigt.
Inden for våbensystemerne er hovedvægten lagt på våben til anvendelse mod
andre overfladeenheder (HARPOON missiler og 76 mm kanon) samt selvforsvar
mod luftmål (SEA SPARROW missiler, STINGER missiler og 76 mm kanon).
Kapaciteten mod undervandsbåde er derimod begrænset på grund af dels sensorsystemet,
dels våbnene (dybdebomber).
Skibets størrelse kommer ikke ikke så meget til udtryk i hverken antallet af
våbensystemer eller elektroniske systemer, hvor mangen en officer fra andre mariners
større enheder har udtrykt forundring over skibenes alsidige udrustning, der er
fuldt på højde med mange større enheders.
Derimod sætter størrelsen begrænsninger i skibets effektivitet som våbenplatform
i høj sø, begrænser beholdninger af reservedele, olie til fremdrivning, smøreolie,
proviant og opbevaring af affaldsprodukter.
Korvetten blev oprindeligt konstrueret som et 7-dages skib, men må under
internationale operationer til tider operere i mere end det dobbelte antal dage.
Endelig har størrelsen en væsentlig indflydelse på besætningens størrelse, deres
indkvarteringsforhold og muligheder for rekreation.
 

Er operation SHARP GUARD en typisk sømilitær operation?
Ja, så absolut! Handelsblokade er en århundredgammel opgave for flåder! Korvetten
skulle håndhæve FNs forskellige resolutioner mod det tidligere Jugoslavien.
Forenklet var der to hovedopgaver dels at forhindre våbenleverancer til samtlige
stater i det tidligere Jugoslavien, dels at håndhæve en komplet embargo mod
Serbien-Montenegro.
Til løsning af opgaven deltog STANAVFORLANT samt endnu to flådestyrker -
NATOs stående Middelhavsstyrke (STANAVFORMED) og en WEU flådestyrke
CONMARFORWEU - Contingency Maritime Force WEU.
I tillæg hertil deltog kontinuerligt maritime patruljefly (MPA) og NATOs
luftovervågningsfly (AWACS) samt en krydser fra den 6. Amerikanske Flåde. Endvidere
var der mere eller mindre konstant tilknyttet et tankskib til operationen.
Endelig kunne styrken trække på jagerfly støtte fra italienske flybaser subsidiært
fra engelske, amerikanske eller franske hangarskibe, der ofte opererede i samme
farvandsafsnit.
Håndhævelse af våbenembargoen mod samtlige stater i det tidligere Jugoslavien
krævede, at al skibstraffik på vej ind i Adriaterhavet blev kontrolleret. Dette foregik
i Otranto-strædet, hvor der permanent opholdt sig 4 flådeenheder samt i 60 - 75%
af tiden tillige et MPA fly.
Den totale embargo mod Serbien/Montenegro blev håndhævet af 6 flådeenheder
og et MPA fly, der alle blev placeret i en barriere ud for Montenegros kyst.
Umiddelbart forekommer det indlysende blot at lade de tre flådestyrker -
STANAVFORLANT, STANAVFORMED og CONMARFORWEU - på skift
dække de to nævnte områder. Men så enkelt var det ikke. Enkelte nationer havde
nationale begrænsninger. De måtte ikke operere i alle patruljeområder.
Herudover ønskede styrkecheferne, at der i Montenegro-området kontinuerligt
var en enhed med et områdeluftforsvarssystem. Tillige skulle der i begge områder
være enheder med helikopterkapacitet. Specielt i Montenegro-området skulle der
være en helikopterbærende enhed, der som minimum kunne overflytte styrker til et
handelsskib med helikopter dag og nat. Optimalt skulle overflytningen kunne
gennemføres, selvom handelsskibet forsøgte at hindre det.
De mange forskellige behov medførte hurtigt, at de tre styrkestrukturer på sin
vis blev ophævet, og skibene blev ud fra deres kapacitet fordelt på de to områder.
En typisk patrulje inklusiv forlægning fra og til havn blev på mellem 8-14 dage. De
mindste enheder omkring 8 dage og de større enheder op til 14 dage. Selv korvetterne
måtte dog holde søen i op til 14 dage.
Sammensætningen af mindre styrker på tværs af de tre organiske flådestyrker
var uproblematisk. Det må konstateres, at årtiers øvelsesaktivitet, hvor korvetterne
(ligesom søværnets øvrige enheder) gentagne gange opererer sammen med forskellige
nationers enheder i kortere eller længere perioder har båret frugt. Grundlaget
herfor er naturligvis dels et fælles sprog - engelsk, dels fælles procedurer - NATO
procedurer. Faktorer, der for danske enheder er grundlæggende og gennemsyrer al
aktivitet til søs. Det være sig national eller internationalt. I kontrast hertil skal blot
peges på niveauet for øvelser i PfP regi, hvor netop problemet med fælles sprog og
procedurer medfører øvelser, der er basale efter dansk/NATO standard.
 

Var der nogen reel trussel mod flådestyrkeme?
I Otrantoområdet var der ingen reel trussel mod enhederne. I Montenegro-området
befandt samtlige enheder sig inden for rækkevidde af serbisk-montenegrinsk
landbaserede overflade til overflade missiler. Hertil skal føjes den resterende del af
den serbisk-montenegrinske flåde, der i tiltagende grad gennemførte øvelsesaktiviteter
inden for egen territorialgrænse. Endelig skal ikke forglemmes det serbisk-montenegrinske
luftvåben.
Uden for serbisk-montenegrinsk territorialfarvand vurderedes trusselsniveauet
at være medium, medens det med baggrund i tilkendegivelser fra Serbien vurderedes
at være højt inden for serbisk-monteneginsk territorialfarvand.
Korvetterne blev ofte placeret i patruljeområder, hvor der ville være kortest
mulig reaktionstid, fra erkendelse af en blokadebryder til skibet aktuelt var kommet
ind på serbisk-montenegrinsk territorialfarvand. Derfor var det også klart, at korvetterne
meget nemt kunne være blandt de enheder, der i givet fald skulle stoppe en
blokadebryder inde på serbisk-montenegrinsk territorialfarvand.
En episode 1 MAJ 1994 demonstrerede, at den serbisk-montenegrinske flåde
var parat til at forlade serbisk-montenegrinsk territorialfarvand for at komme en
blokadebryder til undsætning. En episode, der var præget af provokerende manøvrer
fra serbiske flådeenheder (en fregat og to motormissilbåde), samt en mere eller
mindre utilsløret trussel om våbenbrug. Blokadebryderen blev stoppet gennem ombordsætning
af boardinghold via helikopter.
Truslen mod flådeenhederne var latent til stede - også mod de danske enheder.
 

Var der intet nyt for korvetterne ?
Specielt boardinger - overførsel af personel til handelsskibe for kontrol af papirer
og last - var en ny udfordring. Overførsel af personel til andre skibe med gummibåd
er en velkendt opgave for søværnets sejlende enheder. Specielt fiskeriinspektionen
i Nordatlanten skal fremhæves, hvor overførsel af personel til tider sker under ganske
barske vilkår.
Søværnet har således gennem årene indhentet mange gode erfaringer, som
korvetterne naturligvis har haft gavn af.
Boardinger i Adriaterhavet adskilte sig dog på flere områder ganske markant fra
boardinger i fx Nordatlanten.
Først og fremmest var boardingholdet større - 11 mand. Dernæst var holdet af
hensyn til egen sikkerhed udstyret med moderne håndvåben - Häckler Koch.
Yderligere bæres skudsikker vest og endelig var holdet forsynet med kommunikationsudstyr
til dels intern brug, dels kommunikation med korvetten for afgivelse af
situationsmeldinger samt modtagelse af direktiver.
Bevæbningen var først og fremmest til selvforsvar, men skulle også benyttes,
i givet fald det findes nødvendigt at overtage kontrollen med handelsskibet med
magt.
Boardingholdet bestod af 2 frømænd samt 9 besætningsmedlemmer. Blandt
besætningsmedlemmerne var altid to officerer, der henholdsvis var leder og stedfortrædende
leder af boardingholdet.
Udvælgelse af boardingholdet var bortset fra frømændene helt og holdent
overladt til skibet. Uddannelsen foregik i samarbejde mellem Frømandskorpset og
skibet. Grundlæggende uddannelse af ca. 1 uges varighed fandt sted i skibets basehavn,
medens en intensiv opfølgende uddannelse løbende fandt sted under hele
togtet. Normalt gennemførtes håndvåbenuddannelse hver anden dag, såfremt skibets
aktiviteter tillod dette. Under et togt affyrede hvert enkelt medlem af boardingholdet
således i hundredvis af skud under forskellige forhold. Formålet var naturligvis først
og fremmest at øge træfsikkerheden. Et ligeså vigtigt bagvedliggende mål - i det
mindste set fra min side - var at øge den enkeltes fortrolighed med våbnet, således
han ikke i en stresset situation uforvarende løsnede et skud.
Med søgang var det aldrig ufarligt at overføre personel fra et skib til et andet via
gummibåd, hvor personellet ovenikøbet på handelsskibet kunne risikere at skulle
klatre op til 5-10 meter op ad en lodslejder. Udstyres personellet med oppakning,
opladte våben, skudsikker vest med mere blev det yderligere kompliceret. Undef
opholdet på handelsskibet skulle der føres nøje kontrol med handelsskibets besætning
samt evt. passagerer. For de to mand, der udgjorde bevogtningsdelen, kunne
det være krævende at føre kontrol med op til 100 mennesker. En kontrol der var
yderst vigtig, idet risikoen ved have disse mennesker frit gående rundt i skibet var
for stor. Hvorledes ville en boardinggast reagere, hvis han pludseligt i en mørk gang
uventet mødte en fremmed person. Igen må understreges, at håndvåbnene var opladte.
Ikke en eneste gang opstod mig bekendt en uheldig episode. Utålmodige handelsskibsbesætninger,
der havde en fartplan, der gerne skulle overholdes, var ikke
ualmindelig. Ikke samarbejdsvillige besætninger var et særsyn. Svaret herpå var i
øvrigt ganske kontant - omdirigering til nærmeste civile italienske havn eller handelsskibet
kunne vende om og forlade Adriaterhavet. Udsigten til flere dages ophold
i en italiensk havn fik sædvanligvis selv den mest usamarbejdsvillige handelsskibskaptajn
på andre tanker.
Skulle skibet nægte at afvige fra sejlruten var reaktionen ganske kontant, idet
korvetten efter bemyndigelse fra områdets styrkechef kunne indlede en stadig stigende
grad af magtudøvelse startende med verbal intimidering, dernæst truende
manøvrer med skibet efterfulgt af truende bevægelser med skibets våbensystemer.
Herefter varselsskydning efterfulgt af virkningsskydning. Midlerne var mangfoldige
og indebar i værste fald anvendelse af våbenmagt.
Genem flere hundrede boardingoperationer har søværnet opnået et særdeles højt
professionelt niveau. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at netop denne opgave,
der var utrolig vigtig for håndhævelsen af embargoen, fordrede rimelige vejrforhold.
I høj søgang kunne korvetten ikke gennemføre boardingoperatoner, hvorfor handelsskibene
måtte omdirigeres. Yderligere finder jeg ikke, at man via gummibåd kan
ombordsætte et boardinghold på et handelsskib, der ikke vil samarbejde. Her må
korvetten efter forud indhentet bemyndigelse skride til en eller anden form for magtudøvelse.
Helikopterbærende enheder havde ikke samme begrænsninger og kunne
således løse deres opgave under brug af et minimum af magt.
 

Rules of Engagement?
I gamle dage, hvor jerntæppet i Europa fortsat bestod, deltog søværnet årligt i en
“krigslignende” øvelse i vore hjemlige farvande. En øvelse der tog udgangspunkt i
en spændingssituation mellem to blokke. Krisen eskalerede og endte med et krigsudbrud.
For søværnets enheder var krisesituationen altid af speciel interesse, idet
enhederne ofte var i nærheden af modpartens enheder, hvorfor forholdsregler (rules
of engagement) for enhedens optræden var af vital betydning.
I Adriaterhavet anvendtes ligeledes et sæt Rules of Engagement. Filosofien bag
og anvendelsen af dem var egentlig velkendt fra cle ovenfor beskrevne øvelser, men
de var imidlertid blevet mere nærværende. Det drejede sig nu om en skarp operation
med et fuldt kampklart skib.
Styrkechefen i Montenegro-området yndede ofte uden forudgående varsel at
gennemføre en øvelse, hvor en ankommende enhed til området agerede blokadebryder.
Herigennem øvedes dels styrkens planer for håndtering af en blokadebryder,
dels enhedernes interne organisation.
Ved hver eneste øvelse erfaredes, at tidsfaktoren var kritisk. Korvetten gjorde
tillige mange erfaringer med skibets interne organisation. Selvom der var tale om et
ubevæbnet handelsskib fordrede behovet for anvendelse af våbensystemer m.m, at
skibet gik i “klart skib” d.v.s. hele besætningen på post. Samtidig skulle
boardingholdet tillige klargøres til indsættelse, hvilket normalt ikke kunne
effektueres under “klart skib”. Fleksibilitet var et nøgleord. Besætningen var
simpelthen for lille til løsning af alle opgaver fuldt ud samtidigt.
 

Hvorledes opretholdes et højt uddannelsesniveau om bord?
Dette har gennem tiderne givet anledning til diskussion. Det var klart, at deltagelse
i operation SHARP GUARD var en garanti for et højt uddannelsesniveau på mange
områder. Herudover gennemførtes bl.a. kommunikationsøvelser mellem enhederne,
ligesom den enkelte enhed altid kunne gennemføre interne øvelser.
Imidlertid skal ikke benægtes, at andre områder blev forsømt. Der blev udfoldet
store bestræbelser fra styrkecheferne for at gennemføre uddannelsesaktiviteter for
enhederne, når de var på vej fra eller til havn. I sagens natur blev dette aldrig helt
det samme, som fx en hel uge med alene øvelsesaktiviteter. De mest “forsømte” områder
var antiubådsøvelser, herunder specielt koordinerede antiundervandsbådsøvelser,
og større luftforsvarsøvelser.
 

Gav korvettenes alder og de lange forsyningslinier anledning til problemer?
Korvetterne er ældre enheder. Det var derfor ikke unaturligt, at der lejlighedsvis har
været havarier på skibenes materielsystemer, og der således har været behov for en
velfungerende logistik.
Allerede inden korvetten afgik fra dansk havn, var der gennemført et forløb, der
tilsikrede, at skibet var materielmæssigt fuldt operativt. Systemerne var afprøvede
og finjusterede.
Forsyningslinierne fra Danmark var lange. Reservedele leveredes, enten når
korvetten anløb havn'eller på Forward Logistics Site, der var etableret på en flybase
i Syditalien. Herfra afhentedes forsyninger med jævnlige mellemrum af helikoptere
fra enheder i de to operationsområder. Efterfølgende blev forsyningerne fordelt til
de forskellige enheder i operationsområdet.
Brændstof bunkredes tillige i havn. Herudover blev der bunkret til søs ca. hver
tredie dag fra et tankskib, der passerede igennem de forskellige patruljeområder.
Generelt fungerede logistikken godt.
De enkelte korvetters behov for reservedele fra Danmark var meget varierende.
Korvetten NIELS JUEL havde vel et behov større end det normale for korvetterne,
men samtlige rekvisitioner blev imødekommet til tiden, på rette sted og i rette
mængde. Ikke engang under sejlads i danske farvande opleves tilsvarende effektive
logistiske indsats. Flådestation Korsør og Søværnets Materielkommandos håndtering
af korvettens logistiske behov kan indgå i skolebøgerne som et mønstereksempel.
Det kan ikke gøres bedre!
 

Afslutning
Ovenstående er blot et udpluk af de mange erfaringer, der er gjort om bord i to
forskellige korvetter med to forskellige besætninger i Adriaterhavet.
Et eneste område har jeg fuldstændig forbigået - besætningen. Ikke på grund af
manglende interesse for denne. Tværtimod, men tilvejebringelse og uddannelse af
besætningen samt afsluttende kontrol af enhedens operative niveau er et så stort
område, at det let kan give stof til en hel artikel for sig.
Den seneste ændring aflov om forsvarets personel, de hertil knyttede bemærkninger
samt forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål fra forsvarsudvalget har
betydet, at værnepligtige ikke siden 1994 har deltaget i internationale operationer.
16 værnepligtige skal således udskiftes på et eller andet tidspunkt før skibets afgang
fra dansk havn. At få gennemført efteruddannelse af afløserne samt at opnå en fuldt
samarbejdet besætning inden afgang fra dansk havn kan derfor være problematisk.
Sammenfattende har besætningen dog hver hver gang fremstået utrolig kompetent.
Stillede opgaver er alle blevet løst professionelt og yderst tilfredsstillende.
Mange betragter søværnets deltagelse i internationale operationer og de her
udførte opgaver som noget nyt og epokegørende. Nuvel, det er det vel også set i et
kort, snævert perspektiv. Men i et større perspektiv er der intet nyt. Gennem historien
har flåden opereret sammen med andre flåder. Middelhavet har tidligere været
et velkendt operationsområde for flåden i forbindelse med operationer mod barbareskerne
i Nordafrika sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet.
Handelsblokade er en gammel opgave for flåden. Boardingoperationer generelt
er ligeledes velkendte, specielt i forbindelse med søværnets fiskeriinspektionstj eneste
i Nordatlanten, hvor disse operationer udføres under vejrmæssigt langt mere
barske vilkår end i Adriaterhavet.
Deltagelsen i SHARP GUARD var naturligvis speciel på mange områder, men
erfaringerne var stort set alle kendte fra talløse internationale øvelser, hvor fx. øvelse
STRONG RESOLVE februar - marts 1995 i sin struktur og kompleksitet var langt
mere krævende for skibets ledelse end operation SHARP GUARD.
Operation SHARP GUARD har imidlertid bekræftet hensigtsmæssigheden i
søværnets hidtidige uddannelsesaktiviteter, herunder ikke mindst det vitale i fortsat
deltagelse i internationale øvelser samt ikke mindst i STANAVFORLANT.
Operationen har også demonstreret, at danske enheder er fuldt ud kapable til at
deltage i internationale operationer under de givne forhold. Det er her vigtigt at
understrege, at korvetterne er små enheder. For små til at de under alle vejrkonditioner
med sikkerhed kan løse alle opgaver. Således er korvetternes deltagelse i
operation SHARP GUARD normalt blevet placeret på de vejrmæssigt gunstigste
tider af året.
Endelig medfører korvettens størrelse, at skibet ikke kan bære en helikopter,
hvilket, operation SHARP GUARD og mange internationale øvelser med al ønskelig
tydelighed har vist, er en stor mangel.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_125_aargang_jun.pdf

Litteraturliste

Del: