Om sammenhæng i officersuddannelsen

Major Knud Bartels, Forsvarsakademiet, kommenterer i den følgende artikel en række af de synspunkter, som fremsattes af oberstløjtnant B. Hesselberg i artiklen »Linieofficersuddannelsens fremtid«, som bragtes her i tidsskriftet i aprilnummeret. Der fremsættes tillige to konkrete forslag, der har til formål at skabe en bedre sammenhæng i officers- uddannelsen. 

 
I artiklen »Linieofficersuddannelsens fremtid«, forfattet af oberstløjtnant B. Hesselberg i Militært tidsskrift nr. 4, 1989, påpeges, at en officer ikke kun er en taktisk fører, men også skal kunne forestå uddannelse, lede personel og forvalte de midler, som stilles til hans rådighed.
Dette synspunkt kan næppe anfægtes. Men disse aspekter af en officers virke, må ikke medføre, at vi glemmer essensen af vor métier; at uddanne os til at føre en enhed i kamp. Dette er ikke blevet en nem opgave med den nye personelstruktur, som forekommer præget af manglende fleksibilitet og en stærk tilbøjelighed til bureaukratisering. Det er hensigten med dette indslag at belyse nogle ulemper og pege på nogle forbedringsmuligheder i den nuværende officersuddannelse.
 
Sammenhængen mellem officersgrunduddannelse (OGU) og Vidergående officersuddannelse (VOU)
Her optræder en svaghed i den nuværende uddannelsesstruktur. Dette hænger sammen med muligheden for at virke på delingsføremiveauet. I dag er hæren en mobiliseringshær, med et meget stort islæt af officerer af reserven (OF-R) på underafdelingsniveauet. Disse OF-R modtager en målrettet uddannelse, som sammen med praktisk tjeneste som delingsførere i fredsstyrken skal gøre dem egnede til at virke i krigstid. Hver gang vi indsætter en OGU-officer på bekostning af en OF-R, afbryder vi uddannelsen af den pågældende OF-R. Dette medfører en ringere fører i den pågældende enhed, når den mobiliseres. Samtidig oplever vi OGU-officerer i næstkommanderendefunktioner og VOU-officerer i cheffunktioner p.g.a. mangel på officerer. Ved at lade alle kadetter genemgå VOU før afgang fra Hærens Officersskole eller kort tid herefter, sikres, at den unge linieofficer kan virke både som delingsfører, næstkommanderende og stabsofficer i en bataljon-/ afdelingsstab uden mellemfaldende kursus, hvilket er en fordel for både enhederne og for den pågældende person. Samtidig sikres en større grad og kontinuitet i geledtjenesten, end det er tilfældet i dag.
 
Sammenhængen mellem VOU og Videregående uddannelsestrin I - Leder/Stabskursus I (VUT I/L - STK I)
Det er yderst uheldigt, at hærens officerer gennemgår VUT I/L - STK I før VOU.
Niveauet for VUT I/L - STK I er på det operative område ikke på højde med det tidligere Stabskursus I (STK I). Dette bunder i den begrænsede operative uddannelse, som OGU-officeren har modtaget. Den pågældende er uddannet på delingsniveau med et islæt af underafdelingsniveauet. På det tidligere STK I havde hærofficeren forinden gennemgået Føringskursus I (FØR I). Han/hun var med andre ord uddannet på brigade- niveau. Skal VUT I/L - STK I og VOU bibeholdes som selvstændige sammenhængende kurser, bør der som minimum byttes om på rækkefølgen, således at VOU kommer før VUT I/L - STK I.
Dette ønske vil muligvis blive betragtet som værende ude af trit med de to øvrige værns officersuddannelser. Dette er dog næppe rigtigt, hvis vi tager udgangspunkt i de tre officersskolers respektive læseplaner. Søværnets OGU-officer afslutter sin uddannelse med bl.a. en skibsføreruddannelse. Flyvevåbnets officer får et omfattende kendskab til anvendelse af flystyrker i nationalt regi. Med andre ord, både Søværnet og Flyvevåbnet OGU officerer får en bredere horisont end hærens unge delingsfører. For alle i sagen implicerede må det være en fordel, at hærens officerer har et solidt kendskab til bataljonsniveauet og derved kan deltage mere aktivt i værnsfælles opgaver.
Det er måske også på tide, at vi erkender et forskelligt uddannelsesbehov i de tre værn. Et »kassesystem« med faste terminer er ingen garanti for en optimal udnyttelse af midlerne. At hvert værn har sit særlige behov anfægter på ingen måde berettigelsen af et kursus som VUT I/L - STK I, tværtimod.
 
Om Forvaltningsuddannelse (FVU) og FØR I
Der er indtil videre fastholdt et alternativ til VOU, en forvaltningsuddannelse. Det er svært at se et sådant behov i hæren med den begrænsede bag- grundserfaring, som officeren har på det pågældende tidspunkt efter sit virke som delingsfører. Situationen bhver ikke mere overskuelig, når det tages i betragtning, at den pågældende officer senere skal gennemgå FØR I uden kendskab til bataljonsniveauet (VOU). Hvis det er meningen, at alle officerer i hæren skal virke som underafdelingschefer (UAFDCH) og derved skal gennemgå FØR I, forekommer behovet for FVU ikke indlysende. Konsekvensen bør være en nedlæggelse af dette kursus og midlerne, afsat til dette formål, overføres til VOU.
 
Sammenhængen mellem FØR I og VUT I/L - STK I
Hvis vi tager udgangspunkt i FØR I og det tidligere STK I, havde vi to kurser, som for hærens vedkommende skabte en bredt anvendelig officer i nationale stabe. Dette er næppe tilfældet med kombinationen VUT I/L - STK I og VOU som følge af det lavere operative niveau og forkerte rækkefølge og derved gentagelse af indholdet. Det er derfor ønskeligt at genindføre den tidligere uddannelsesduo, FØR I og STK I. En forudsætning for dette er en sammenlægning af O GU og VOU eller oprettelse af en samlet officersuddannelse, som dækker de to niveauer.
 
Nogle forslag
Kritik er godt, men skal gerne medføre nogle konstruktive forslag. Det er hensigten at fremlægge to løsningsmodeller, en »lille« og en »stor« model. »Lille« model«.
Denne »lille« model indebærer blot en ændring i rækkefølgen f.s.v.a. VOU og VUT I/L - STK I i forhold til det nuværende system. Ulempen er fortsat to selvstændige kursusophold efter gennemgang af OGU og dermed manglende sammenhængende tjeneste ved enhederne.
 
Modellen er desuden fortsat præget af manglende fleksibilitet f.s.v.a. anvendelse i forskellige funktioner og hensynet til OF-R ikke tilgodeset.
Denne »store« model har følgende fordele:
  • Et længere ophold i geleddet som PL og KN uden fravær p.g.a. kursus, og en bred anvendelighed. 
  • En kombination af FØR I + VUT I/L - STK I på et højere niveau end det nuværende VUT I/L - STK I + VOU eller for den sags skyld VOU + VUT I/L - STK I. 
  • Et kursusophold er udgået.

For begge modeller gælder, at en specifik forvaltningsuddannelse ikke eksisterer mere. En sådan uddannelse bør kun tilbydes efter UAFDCH- perioden, enten som en efteruddannelse eller som en VUT Il-uddannelse. Det er med andre ord med de nuværende midler muhgt at give hærens officerer en mere smidig og logisk uddannelse end det gøres med det eksisterende system. Ændringerne er på ingen måde revolutionerende eller fundamentale, men blot udnyttelse af erfaringer fra et tidhgere velfungerende system.
Nok skal vi forny os, underkaste vort virke et kritisk blik, men vel næppe forringe de muligheder, som vi råder over. En sidste bemærkning, oberstløjtnant B. Hesselberg og undertegnede er næppe særHg uenige om indholdet og forløbet af hærens officersuddan- nelse. Det ville være interessant at læse nogle synspunkter fra de officerer eller andre, som har medvirket til udarbejdelsen af den nuværende struktur og til at fastlægge dens indhold.

Knud Bartels.

PDF med originaludgaven af Militær Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_118_aargang_jul-aug-sep.pdf

Litteraturliste

Del: