Ole Karup Pedersen: FN-tropper.

Ole Karup Pedersen: FN-tropper. Udgivet af Dansk Samråd for Forenede Nationer - 1965.
 

Denne lille bog må betragtes som et led i den almindelige oplysningsvirksomhed om FN’s fredsbevarende operationer, og denne hensigt er absolut påskønnelsesværdig. Det må dog konstateres, at der er en vis uoverensstemmelse mellem titel og indhold, idet den læser, som venter at finde en redegørelse for principper og teknik ved anvendelse af militære styrker under FN, bliver skuffet. Forfatteren siger selv i forordet, at hovedvægten er lagt på de politiske problemer, men dette burde nok også have kommet til orde i titlen.

Forfatteren indleder med en grundig redegørelse for FN-pagtens kapitel VII, hvori er fastsat de bestemmelser, som er gældende for opstilling af FN-styrker, der indsættes til bekæmpelse af aggression, og endvidere for FN’s militære stabskomites sammensætning og virke. Naturligvis er en sådan redegørelse nødvendig i denne sammenhæng, men eftersom der hidtil kun har forekommet een FN-aktion (Ko- rea-aktionen), som — med visse reservationer - kan henføres til kapitel VII, og eftersom den militære stabskomité faktisk ikke har spillet nogen som helst rolle for nogen FN-aktion, havde der nok været anledning til også at gøre rede for, at der efter manges mening også er andre bestemmelser i FN-pagten - især kapitel VI - som kan anvendes som basis for anvendelse af militære styrker under FN. Kapitel VI rummer bestemmelser for fredelig bilæggelse af uoverensstemmelser, og det havde været hensigtsmæssigt også at bringe dette kapitel in extenso på samme måde som sket er for kapitel VII’s vedkommende.

Således som forfatteren fremstiller pagtens bestemmelser, kunne man få indtryk af, at der vel har været en reel pagtmæssig basis for Korea-aktionen, men derimod næppe for samtlige andre FN-operationer, og dette er dog ikke tilfældet.

I sin gennemgang af kapitel VII hævder forfatteren, at indsættelse af væbnede styrker under FN kun kan finde sted ved uoverensstemmelser mellem to eller flere stater, idet man ellers ville støde an mod bestemmelserne i pagtens artikel 2 om forholdet mellem FN og de enkelte medlemslande. Dette kan ikke være korrekt. Artikel 2, pkt. 7, siger vel, at FN ikke må blande sig i medlemsstaternes indre forhold, men også, at dette princip ikke må foregribe anvendelse af tvangsaktioner under kapitel VII. Endvidere er kapitel VI så bredt affattet, at oprettelse af mæglingsaktioner indenfor enkeltstater er berettigede. Man har da også set FN-mæg- lingsaktioner finde sted i enkeltlande (eksempelvis Congo og Cypern), uden at nogen har påberåbt sig artikel 2.

Forfatteren finder det rimeligt, at etablering af FN-aktioner må baseres på enighed mellem de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet; dette kan tiltrædes for tvangsaktioners vedkommende med henhold til kapitel VII, men findes knapt så naturligt for mæglingsaktioner under kapitel VI. Vedtagelsen af Uniting for Peace resolutionen i 1950, som fastsætter, at mæglingsaktioner kan vedtages af FN’s Generalforsamling, når Sikkerhedsrådet er lammet af et stormagtsveto, er jo netop et vidnesbyrd om, at denne opfattelse har tilhængere i meget vide kredse.

I kapitlet om observatørgrupper er udeladt FN-operationen i Libanon i 1958 (UNOGIL), som vel nok må betragtes som værende en af de FN-operationer, der afvikledes med bedst resultat. Endvidere er FN-styrken i West Irian (West New Guinea) i 1962-63 henregnet til denne kategori. Dette er urigtigt. UNTEA (United A'ations Temporary Executive - ikke Technical, som angivet i bogen - Authority) var oprettet med det formål at varetage samtlige de funktioner, altså også ordenens opretholdelse, som normalt påhviler de administrative myndigheder (regeringen) i et landområde.

- - - 

Forfatteren kommer et par steder ind på oprettelse af en »generalstab« direkte under Generalsekretæren, og hævder herunder, at de skiftende generalsekretærer har givet udtryk for deres utilbøjelighed til at anse ansættelse af en fast militær rådgiver ved sekretariatet for praktisk gennemførlig. Mod rigtigheden af denne påstand taler den kendsgerning, at en militær rådgiver har været fast tilknyttet sekretariatet siden 1. januar 1964. I det hele taget er spørgsmålet om oprettelse af en fast generalstab under Generalsekretæren behandlet under en skæv synsvinkel. Der er ikke tale om oprettelse af en generalstab i almindelig forstand - en
generalstab, der fungerer som en eksekutiv kommandoinstans - men derimod om en stab af militære rådgivere, som i kraft af deres faglige kvalifikationer kan råde og vejlede på rent militærtekniske områder. En sådan stab, omend liden, eksisterede under de indledende faser af UNEF-operationen, blev genoprettet ved Congo-operationens etablering og eksisterer stadig. Alle involverede parter har erkendt dens gavn og berettigelse, og der har ikke fra stormagtsside været gjort forsøg på at kontrollere denne stabs virke.

I et afsnit om oprettelse af faste styrker under FN er anstrengelserne for oprettelse af nationale beredskabsstyrker sat i relation til Uniting for Peace resolutionen. Dette synspunkt er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. De beredskabsstyrker, som er opstillet i Canada, i de nordiske lande og andetsteds er ikke på nogen måde forbundet med denne resolution. Dette ville også have været både uklogt og urigtigt, idet disse styrker derved ville være bragt ind i brændpunktet for den politiske strid indenfor FN, som faktisk gjorde 1964 Generalforsamlingen uarbejdsdygtig.

Det kunne nok have været hensigtsmæssigt i dette afsnit klart og entydigt at pointere, at hensigten med de opstillede beredskabsstyrkeer er, at de fortrinsvis skal være i stand til at løse mæglingsopgaver, men derimod næppe tvangsopgaver under kapitel VII.

Til trods for de mange indvendinger, som her er kommet til orde, må det dog siges, at bogen er et meget læseværdigt og vægtigt indlæg i diskussionen om anvendelse af FN-styrkeer og et værdifuldt bidrag til den oplysende virksomhed om denne del af FN’s virke. Især er fremstillingen af FN’s operationer i Gaza, Congo og Cypern klare, omfattende og letlæste.

L. M. K. Skern.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon ole_karup_pedersen_fn-tropper._.pdf

Del: