Officerskorpset raison d'etre

I det problemkompleks, hvoraf de aktuelle personel-politiske problemer alene er en del, påkalder også officerskorpsets idégrundlag sig særlig op- mærksomhed i dagens situation.
Der er, som følge af de mange usikkerhedsfaktorer i militær planlægning, en naturlig tilbøjelighed hos militære planlæggere til at fastholde en rimelig sikkerhedsmargin med henblik på at kunne leve op til det troværdighedsniveau, der er en følge af den sikkerhedspolitiske målsætning, og for, i givet fald at kunne løse aktuelle for svar sop gaver, såfremt troværdigheden skulle svigte og en væbnet konflikt blive følgen.
I et demokratisk samfund, og specielt i en lille nation med begrænsede ressourcer, kan problemet om sikkerhedsmarginens størrelse ofte - udover i akutte spændings- og krisesituationer - give anledning til stærkt divergerende fortolkning fra den politiske ledelses og den militære sagkundskabs side. Men også hvor enighed er til stede, kan det for den lille nation være nødvendigt at kompensere en betragtelig del af forsvarsmagtens kvantitet med en systematisk og øget indsats for at højne dens kvalitet. Krigs- historien kan fremvise eksempler på dette - Finland under vinterkrigen 1939-40 og Israel under junikrigen 1967 er enkelte illustrationer.
De faktorer, der udover de materiel- og udrustningsmæssige, er væsentlige for en høj kvalitet af de Væbnede styrker, er disses administration, uddannelse, føring og moral. Faktorer, som alle kan føres tilbage til og som bestemmes af officerskorpsets standard. Jo bedre professionel uddannelse og højere moralske kvaliteter og integritet officer skor pset er i besiddelse af, jo bedre vil de militære enheders uddannelse, føring og administration samt moralske styrke - og dermed deres kvalitet - kunne blive.
Den personelmæssigt væsentligste forudsætning for en høj kvalitet af de væbnede styrker er således, at officerskorpset sikres den bedst mulige uddannelse og tilgang af tilstrækkeligt kvalificerede unge til at modtage denne uddannelse.
Den fornødne tilgang af tilstrækkeligt kvalificerede unge hænger formentlig i nogen grad sammen med, om det i sig selv er en meningsfyldt uddannelseT der tilbydes. Den hænger utvivlsomt også sammen med de fremtidsudsigter, den unge officer går i møde. Men den hænger også sammen med det idégrundlag, på hvilket officerskorpset skal virke.
Og hermed er vi ved det paradoks, som karakteriserer et officerskorps9
 indre liv i vor tid. I denne 2. halvdel af det 20. århundrede har den teknologiske udvikling ført til, at de væbnede styrkers rolle ikke mere er at tilintetgøre en modstanders tilsvarende styrker, men gennem deres tilstedeværelse at afskrække modstanderen fra at anvende militær magt.
Afskrækkelsens militære troværdighed er, udover de militære styrkers størrelse og karakter, afhængig af deres effektivitet, som igen - som oven for anført - er betinget af officerskorpsets standard. Jo større effektiviteten er, jo større er også troværdigheden og dermed chancen for9 at de militære styrker ikke bringes i anvendelse i en væbnet konflikt. Jo dygtigere den enkelte officer er, jo bedre løser han sin væsentlige opgave: at sikre, at han ikke får behov for at udnytte sine professionelle færdigheder under kamp.
Det er ræsonnementer som disse, der må være vort officerskorps raison d'etre. Det er dette, der sammen med en meningsfyldt og effektiv uddan- nelse og acceptable udfoldelsesmuligheder skal sikre officerskorpset tilstrækkelig tilgang af de kvalificerede unge, som under den øjeblikkelige personel-politiske situation viger tilbage for at søge en fremtid i forsvaret.

K. V. Nielsen.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_apr.pdf

Litteraturliste

Del: