Nyordning af '‘Die Bundeswehr"

Denne artikel er skrevet af oberstløjtnant (R) E. Juul-Heider, der gør tjeneste ved SHAPE Public Information Office.

 

I forbindelse med den tyske genforening aftaltes, at Bundeswehr skulle reduceres til at omfatte 370.000 soldater. Dette tal er nu opgivet og reduceres sammen med en ny organisation samt nedlæggelser af garnisoner og øvelsespladser. Den overordnede ramme er et trusselsbillede, der næppe kan blive gunstigere, ingen trussel kan øjnes mod Tyskland for øjeblikket eller i nær fremtid. Tyskland fastholder værnepligten og styrkerne organiseres efter NATOs koncept med reaction forces, main defence forces og augmentation forces.

Reaction forces = Krisenreaktionskräfte
Disse styrker er forudset anvendt til følgende:

- Styrkerne skal i første omgang ses som en del af de samlede stridskræfters opgavekompleks, nemlig forsvaret af landet. De skal være tilstede, indsatsberedte med høj professionalitet.
- Styrkerne skal indledningsvis være en del af det nationale forsvar og kunne sikre eventuel mobilisering og opmarch af main defence forces. Krisenreaktionskräfte skal herudover kunne være Forbundsrepublikkens effektive bidrag til NATO, FN samt eventuelt OSCE.
- Endelig skal Forbundsrepublikken ud af Krisenreaktionskräfte kunne bidrage til begrænset deltagelse i operationer under FN.

Som tidligere nævnt skal Bundeswehr fortsat hvile på værnepligt. Dennes mmdste varighed er forudset til 10 måneder med forlængelse til 12 måneder. For Krisenreaktionskräfte ønskes dog en høj grad af professionalisme og forpligtelse. Man kan således ikke uden videre sende værnepligtige bort fra tysk/NATO område til fx. FN-tjeneste. Enhederne skal således fortrinsvis bestå af professionelle - Zeit- und Berufssoldaten. Værnepligtige kan også gøre tjeneste mod at forpligte sig til indsats når- og hvor som helst, enheden udsendes. Det vil for værnepligtige formodentlig blive muligt at forrette tjeneste i op til 23 måneder.

Krisenreaktionskräfte vil bestå af 53.600 soldater, fordelt med ca. 37.000 i hæren, ca. 12.300 i flyvevåbnet og ca. 4.300 i marinen. For at imødegå kritik af en A- og B-armee vil både Krisenreaktionskräfte og main defence forces = Hauptverteidigungskräfte indgå i samme ramme- /troppeenheder, hvilket vil sige, at uddannelsen, øvelsesmuligheder, førings- erfaringer og karrierer vil fordeles på de to echeloner.
Ud af Bundeswehrs 338.000 soldater vil ca. 56.600 tilhøre de stående Krisenreaktionskräfte. Resten vil hovedsageligt være en del Hauptverteidigungskräfte. Ganske løseligt vil strukturen blive således:

Hæren - 233.400 soldater
1 divisioner og 22 brigader. Disse forøges til 26. Brigaderne fordelt som følger:
- 6 stående Krisenreaktionsbrigaden,
- 4 stående Hauptvertidigungsbrigaden,
- 4 overvejende stående Hauptvertidigungsbrigaden, der gennem mobilisering bliver til 8 brigader.
- 8 delvis stående Hauptvertidigungsbrigaden,
- divisionsenheder, logistik- og sanitetstropper samt
- skoler.

35 bataljoner nedlægges.

Flyvevåbnet - 77.400 soldater
Flyvevåbnet omfatter følgende enheder:
- 10 flyvende kampenheder {Krisenreaktionskräfte = 6 enheder)
- 4 transportenheder (Krisenreaktionskräfte = 3 enheder)
- SAM eskadriller, kontrol- og varslingseskadriller og radareskadriller samt
- skoler og sanitetsenheder.

Marinen - 27.200 marinesoldater 
Strukturen er endnu ikke helt på plads, men de stående styrker forventes at blive:
- 15 fregatter,
- 15 korvetter,
- 6 undervandsbåde,
- 20 mineiydningsfartøjer,
- 10 overvågningsfartøjer.
- 46 TORNADO fly og 38 helikoptere samt
- skoler, hvor der reduceres fra 14 til 5.

Nyt er, at ca. 3.500 soldater fra de tre værn vil danne en sanitetstjeneste, der vil kunne indsættes internationalt - således forudses to mobile lazeretter opstillet, hver med ca. 800 mand. Ved krise/krig forudses et samlet Bundeswehr på 650.000 - 700.000 soldater, hvilket hviler på en veludbygget og veluddannet reservestyrke. Af denne styrke for årligt 140.000 mand mulighed for at deltage i øvelser.
Et nyorganiseret og betydeligt slanket Bundeswehr skal varetage de talrige forphgtelser som Forbundsrepublikken har indgået:
- I NATO med de multinationale enheder som fx. LANDJUT og det nederlandske-tyske korps,
- den franske forbindelse i den tysk-franske brigade, tysk division til EUROKORPSET samt
- de talrige bilaterale forbindelser til ikke NATO lande, som fx. Polen.

Yderligere bør nævnes, at nu stilles enheder fra den “gamle” Forbundsrepublik og fra de nye forbundslande under samme kommando - det vil sige, at den militære indre tyske grænse forsvinder. Efter et interregnum, hvori reserveenheder har ført en temmelig turbulent og opløsende tilværelse, vil det nye koncept givet føre til forøgede og kvalitative tiltag inden for uddannelse, træning og mønstringer. “Reservisten” synes atter at være en nøglefaktor i Forbundsrepublikkens Gesamtvertidigungskomplex - et arbejde, hvor Verband der Reservisten også spiller en lødig rolle. 

 

 

PDF med orginaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_124_aargang_aug.pdf
 

Litteraturliste

Del: