Normering med materiel i forsvaret

25. juli 1978 blev Forsvarets Lagerstyringssystem — MILLAG — startet. Hermed blev normeringsdelen af det første værnsfælles forsyningssystem taget i brug af Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt af Hjemmeværnet. Den daglige leder af MILLAG-projektgruppen, major Kai P. Schjerling, beskriver her — i fortsættelse af en tidligere artikel i tidsskriftet maj/juni 
1976 — systemets normeringsdel.
 
MILLAG bliver det største edb-lagerstyringssystem herhjemme, når det i løbet af et par år kommer til at indeholde alle oplysninger om forsvarets materiel. Udviklingen af det værnsfælles edb-system er fulgt med interesse i udlandet, hvor det hidtil kun er lykkedes for Canada at udvikle et værnsfælles forsyningssystem. Lignende forsøg er foretaget i andre lande, f.eks. arbejder men i Sverige med et værnsfælles system — TOR-systemet — men uden at dissex systemer endnu er startet. MILLAG-systemet består af følgende værnsfælles hovedområder:
1. Procedurer, blanketter og brugerbestemmelser, som er ens for værnene.
2. Materiel, som benyttes af flere værn, forvaltes efter fælles bestemmelser af én af værnenes materielkommandoer, som er ansvarlig for forsyningen med materiellet til alle værnenes myndigheder.
 
Ved MILLAG’s start vil der være 8—9.000 materielgenstande, der benyttes fælles af to eller tre værn. Fremtidig forvaltes de af én af materielkommandoerne, i stedet for som hidtil af hver materielkommando. Gennem den værnsfælles forvaltning opnås en række betydelige fordele, blandt andet i form af øgede muligheder for inddækning af værnenes forsyningsbehov og samtidig mindre lagre ved materielkommandoerne. Man opnår, at alle værn benytter samme rekvisition ved inddækning af forsyningsbehovet, samt at de fleste andre blanketter også bliver ens. Forvaltningen sker efter bestemmelser, der er fælles for værnene. Endelig indføres der et fælles prioriteringssystem for værnene. Herved bliver det muligt at prioritere levering af forsyninger, således at behovet inddækkes ud fra de enkelte enheders operative betydning og den betydning materiellet har for løsningen af deres opgaver.
 
De dele af MILLAG, som nu er startet, omfatter normering med materiel. Normeringsfunktionerne omfatter registrering af normer og beholdninger ved alle forsvarets enheder, samt udskrivning af rapporter om enhedernes forsy- ningsmæssige status. Normering udføres efter ens regler i værnene. Men det er fortsat det enkelte værns kommandomyndigheder, som er ansvarlig for, at værnets enheder normeres med de forsyninger, de skal bruge ved løsningen af de operative eller uddannelsesmæssige opgaver. Enhedernes forsyninger leveres — for værnsfælles forsyninger — fra det værns materielkommando, som er udpeget som ansvarlig for forsyning til alle forsvarets enheder med det pågældende materiel. Materiel som kun benyttes af eget værns enheder leveres som hidtil fra eget værns materielkommando.
 
Oplysninger om normeret materiel.
Normering omfatter særligt vigtigt materiel, hvor det er af betydning, at forsvarets kommandomyndigheder altid kan kontrollere beholdningernes anvendelse og fordeling. Normeringsoplysningerne kan opdeles i tre hovedgrupper:
1. Normlagernumre med beskrivelse og koder for den materieltype, som normeres under normlagernumret.
2. Lagernumre med identificerede oplysninger om det materiel, som normerne kan inddækkes med.
3. Myndighedsnumre for de enheder, der tildeles normer og beholdninger.
 
Ved tildeling af materiel til en enhed registreres normerne pr. normlager- nummer under enhedens myndighedsnummer. Registrering af de beholdninger, som normerne inddækkes med, sker under det eller de lagernumre, som normerne kan inddækkes med. Ved at binde normlagernumrene sammen med de lagernumre, som normerne kan inddækkes med, kan oplysninger om normer og beholdninger for enheder kædes sammen.
Som det fremgår af skitsen på side 67 er det herefter muligt at få udskrevet statusoplysninger ved at anvende normlagergrupper, lagernummer og/eller myndighedsnummer som indgang til systemet:
— Ved indgang med normlagernummer kan oplyses normer for alle enheder, der er normeret med materiellet.
— Ved indgang med lagernummer kan oplyses beholdningernes fordeling ved enhederne.
— Ved indgang med myndighedsnummer kan oplyses hvilket materiel,enheden er normeret med og hvilke beholdninger, enheden har udleveret.
 
For fuldstændighedens skyld bør nævnes, at normlagernummer og lagernummer(re) er bundet sammen, således at der med indgang alene med normlagernummeret kan oplyses både normer og beholdninger pr. lagernummer for de myndigheder, der er tildelt materiellet.
 
 
 
Normeringsoplysninger.
I forbindelse med MILLAG normering er der indført en række nye begreber, som benyttes i forbindelse med værnenes normering med materiel. Af disse skal her kun nævnes nogle af de vigtigste. Normlagernummer er et »løbenummer«, som af det enkelte værn tildeles en materieltype, der skal registreres normer for. Normlagernummeret erstatter i Hæren det tidligere anvendte materielgrundlistenummer. I Søværnet og Flyvevåbnet erstatter det de lagernumre, som hidtil er benyttet ved normering med materiellet. Normlagernummeret vil for hærens vedkommende indledningsvis være på 6 cifre og for de to andre værns vedkommende være 13-cifret. Til normlagernummeret er knyttet en række beskrivende oplysninger om materiellet samt koder, der angiver hvordan normering finder sted. Under normlagernummeret registreres normerne for enhederne. Disse normer er opdelt i to hovedgrupper:
— Aktuelle materielnormer, som angiver den materielmængde en enhed er tildelt til brug ved løsning af enhedens opgaver.
— Organisatoriske materielnormer, som angiver et planlagt mål for tildeling af materiel til enheden.
 
Den organisatoriske materielnorm for en enhed kan f.eks. ved indføring af nyt materiel angive målet for tildeling af materiellet i forbindelse med materiellets indfasning. Den aktuelle materielnorm angiver den mængde enheden til enhver tid må ligge med, og den aktuelle norm skal i dette tilfælde forhøjes i trit med, at det nye materiel leveres fra leverandøren, indtil den når op på den organisatoriske norm. Den organisatoriske norm er at betragte som et planlæg- ningsværktøj for de myndigheder, som er ansvarlig for forsyningen af forsvarets enheder. Den benyttes også til andre formål, f. eks. ved udlån af materiel til skoler, som i fredstid benytter materiellet ved personellets uddannelse, men hvor det udlånte materiel er designeret til den enhed, som skal have materiellet tilbage ved forøgelse af beredskabet. I MILLAG er sådanne udlån — »designeringer« — registreret således, at det for de enkelte udlån kan ses, hvor det udlånte materiel bruges, og hvem det skal tilbageleveres til. For begge normtyper er der mulighed for at registrere planlagte ændringer af normerne. Når datoen for de planlagte ændringer nås, vil MILLAG automatisk foretage normændringerne og udskrive meddelelse herom til de involverede parter. Herved overtager edb-systemet kontrollen med, at planlagte ændringer rettidigt bliver gennemført.
 
Som lagernummer benyttes det i dag benyttede NATO-lagernummer. Lagernummeret angiver entydigt et bestemt stykke materiel. Under lagernummeret registreres identificerende, forvaltningsmæssige og tekniske oplysninger om materiellet. Lagernummeret knyttes sammen med normlagernummeret for den materieltype, som det skal inddække normerne for. Hvis flere lagernumre — f.eks. omfattende forskellige typer motorkøretøjer — kan benyttes til inddækning af normerne for en materieltype, knyttes disse lagernumre sammen med normlagernummeret for materieltypen. Under lagernummeret registreres enhedernes beholdninger. I MILLAG benyttes to forskellige beholdningsbegreber ved enhederne:
- Myndighedsbeholdninger, som er de beholdniner af et lagernummer, som enheden har udleveret til inddækning af normerne.
- Sætbeholdninger, som er de beholdninger af et lagernummer, som indgår i sæt, der udleveres til enheden. Sætbeholdninger benyttes i dag kun af hæren, men vil senere også blive anvendt af de andre værn.
 
 
 
 
Sæt er en sammensætning af et antal forsyningsgenstande, som anvendes samlet. Som eksempler kan nævnes en radiostation med tilhørende sender, modtager og antenner m. m., et køretøj med våben og radio m. m. eller en værktøjskasse med tilhørende værktøj. Sættet registreres under et lagernummer — »sætlagernummer« —. I MILLAG er der for hvert sæt registreret oplysninger om, hvilke lagernumre sættene består af, og for hvert lagernummer angives hvor mange styk, det indgår i sættet med. Ved rekvisition og udlevering af et sæt skrives kun sættets lagernummer på rekvisitionen. På grundlag af de registrerede oplysninger om sættets sammensætning foretager MILLAG automatisk udlevering af sættet. Fordelen ved sætadministrationen er, at der kun registreres normer og myndighedsbeholdninger for sættet ved enhederne, i stedet for at registrering foretages for hvert lagernummer, som sættet er sammensat af. Dette reducerer antallet af normlagernumre og lagernumre ved normeringen og letter det administrative arbejde. Da edb-systemet ved udlevering af sættet automatisk disponerer alle lagernumre, som indgår i sættet, skal beholdninger på de centrale lagre ikke oplægges samlet som sæt. Herved opnås en mere rationel udnyttelse af de beholdninger sættene samles af ved udlevering.
 
Alle forsvarets enheder er tildelt et 6-cifret myndighedsnummer. Nummeret tildeles af Forsvarskommandoen i form af et »Fælles Element Liste-nummer — FEL-nummeret«. Formålet med dette nummer er at identificere den enkelte myndighed. Gennem den centrale tildeling af numrene sikres det, at alle systemer benytter et og samme nummer for én enhed. Alle kender sikkert situationen fra tidligere, hvor hvert edb-system benyttede egne myndighedsnumre. Enheden skulle da huske forskellige numre afhængig af, hvilket system enheden benyttede. Myndighedsnumrene er tildelt usystematisk. Derved kan det ikke ud af numrene ses, hvilken slags enhed nummeret omfatter. Dette er gjort af sikkerhedsmæssige årsager. Da det ikke ud fra nummeret kan ses, hvilken enhed, der er tale om, har det været nødvendigt at supplere myndighedsnummeret med en række oplysninger og koder, som identificerer enheden. Disse oplysninger vil naturligvis kun blive oplyst i de tilfælde, hvor alene oplysningen om nummeret ikke er tilstrækkeligt.
 
Norm- og beholdningsstatus.
De normer og beholdningstal, som registreres pr. enhed, kan opdeles i 3 grupper:
1. Målet for, hvad enheden skal have af materiel for at kunne løse de operative eller uddannelsesmæssige opgaver, angives ved organisatorisk materielnorm.
2. Oplysning om, hvor meget af dette materiel enheden må have til enhver tid, angives ved aktuel materielnorm.
3. Oplysninger om hvor meget materiel enheden har, angives ved myndigheds- og sætbeholdning.
 
Ved at sammenholde disse tre sæt oplysninger med hinanden, kan man for den enkelte enhed få statusoplysninger om forsyningssituationen. Den aktuelle materielnorm fastsættes ud fra de materielmængder, der er til rådighed til inddækning af forsyningsbehovet ved enhederne. Manglende myn- dighedsbeholdninger i forhold til den aktuelle materielnorm viser, at der enten er tale om midlertidige mangler, f. eks. fordi materiellet er sendt til reparation, eller at der er skævheder i fordelingen af de rådige forsyninger. Overskydende myndighedsbeholdninger i forhold til den aktuelle materielnorm angiver, at enheden har overskud, som normalt skal benyttes til inddækning af mangler ved andre enheder. Hvis der opstår mangler i forhold til normen, f. eks. i forbindelse med forbrug eller nedslidning og kassation af materiellet, må der tages skridt til reduktion af den materielle materielnorm, indtil genanskaffelser og levering af nyt materiel kan foretages. I disse tilfælde kan muligheden for at registrere planlagte aktuelle materielnormer, som først træder i kraft på et senere tidspunkt, anvendes til at angive, at enhedens ønskede normtildeling successivt atter vil blive bragt op til det ønskede niveau. Når datoen nås, vil edb-systemet ikke alene opskrive normen, men det vil automatisk iværksætte udlevering af det leverede materiel. Herved undgås den manuelle kontrol med, at materiel udleveres hurtigst muligt efter modtagelsen. Det sker fremtidig automatisk.
 
Som nævnt ovenfor tildeles den aktuelle materielnorm ud fra de rådige materielmængder. Differencen mellem de aktuelle og de organisatoriske materielnormer viser, hvor meget materiel der skal anskaffes for at bringe enhederne op til de fastsatte mål for forsyninger, som er nødvendige for løsning af de pålagte opgaver. Differencen benyttes ved behovopgørelse for materielanskaffelser. Også her er det muligt ved hjælp af planlagte organisatoriske normer at angive det tidspunkt (f.eks. i hvilket finansår) materielnormen ud fra de økonomiske muligheder kan planlægges opfyldt. Dette har betydning ved planlægning af materielanskaffelser, som løber over en årrække.
 
Rapporter.
Ved at sammenstille de ovenfor nævnte oplysninger for en enhed med oplysningerne for andre enheder kan man få samlede rapporter om den aktuelle forsyningssituation eller samlede oversigter over behovet for materielanskaffelser. Sammenstillingen af enhederne kan ske efter behov i den enkelte situation. Ved opgørelse af det samlede materielbehov for et værn beregner maskinen behovet for alle værnets enheder og udskriver oplysninger om det totale behov. Endvidere angives det, hvilke enheder, der har differencer i forhold til de tildelte normer. Specielt for hæren har det interesse at få oplyst behovet ved de forskellige enhedstyper, f. eks. stående styrke og de forskellige typer af mobiliserings- enheder, som hærens styrke er opdelt i. Også disse oplysninger kan systemet beregne. Oplysningerne kan også sammenstilles for enheder i samme landsdel, for alle enheder i en brigade, for enhederne i flådeeskadrene eller for enhederne på de enkelte flyvestationer. Oplysningerne kan efter ønske gives i form af totaltal eller med specifikationer for situationen ved de enkelte enheder. De tre elementer, som indgår i de omtale beregninger, er:
Normlager nummer
Et Normlagernummer
Grupper af Normlagernumre (Alle Normlagernumre)
 
Lagernummer
Et lagernummer
Grupper af Lagernumre (Alle Lagernumre)
 
Myndighedsnummer
Et myndighedsnummer
Grupper af myndighedsnumre
Alle myndighedsnumre
 
Ved at kombinere de tre sæt oplysninger med hinanden kan man få udskrevet de ønskede rapporter om forsyningssituationen. Af hensyn til de meget store datamængder, der er tale om, bør brugerne kun bestille de informationer, der i de enkelte situationer er tale om. Totaludskrifter af norm- og beholdningsoplysninger bør aldrig bestilles, da papirmængderne herved bliver så store, at behandling af informationerne vil kræve et meget omfattende manuelt arbejde. Man bør her begrænse sig til at få oplyst forsyningssituationen for et normlagernummer — eller for grupper af normlagernumre — med tilknyttede lagernumre omfattende de myndighedsnumre, forsyningsstatus ønskes oplyst for. Her kan. det naturligvis være relevant at få oplyst forsyningssituationen ved alle de enheder, der er normeret med materiellet.
 
Omvendt er der behov for at få oplyst den totale forsyningssituation for et myndighedsnummer — en enhed. I dette tilfælde udskrives rapporter for myndigheden omfattende normlagernumre med tilhørende lagernumre for al enhedens normerede materiel, f.eks. til brug ved mønstring af beholdningerne. For fuldstændighedens skyld kan det oplyses, at man kan nøjes med at få udskrevet normoplysninger eller beholdningsoplysninger i tilfælde, hvor der ikke er brug for at kombinere disse oplysninger. MILLAG-systemet indeholder en række forskellige rapporter, som er opbygget i overensstemmelse med disse behov. Rapporterne er for oplysninger, som omfatter alle forsyninger ved ét myndighedsnummer (én enhed), opbygget i et standardiseret format, og omfatter alle normer og beholdninger ved enheden. For de øvrige rapporter kan oplysningerne sammensættes, så de alene dækker det materiel og de enheder, der ønskes medtaget på rapporterne.
 
Fordelen ved at registrere alle norm- og beholdningsoplysningerne i MILLAG er, at man undgår at indhente rapporter fra enhederne om forsyningsop- lysningerne, som det kendes i dag. Derved undgås det tidskrævende arbejde, der er forbundet med at udfylde rapporter om forsyningerne og indsende disse til de myndigheder, som sammenstiller oplysningerne i totale rapporter, før de kan bruges. Ikke alene medfører det arbejde med udfyldelse og behandlingen af oplysningerne, men det tager også lang tid. Derved er oplysningerne uaktuelle, når de når frem til den, der skal bruge oplysningerne. Endvidere er der ved udfyldelsen af rapporterne og ved den efterfølgende sammentælling af de modtagne norm- og beholdningstal fejl, som er vanskelige at efterforske og rette. For ikke at pålægge for stor en rapporteringsbyrde på enhederne, indkaldes rapporterne kun få gange om året, hvorved de yderligere bliver uaktuelle. Endelig bevirker arbejdets omfang, at der kun kræves rapporter for et begrænset antal meget vigtige forsyninger. 
 
 
 
På alle disse områder giver MILLAG forbedringer. Edb-registrene indeholder til stadighed ajourførte oplysninger om forsyningssituationen. Beholdningsoplysninger ajourføres automatisk ved udleveringer af nyt materiel og ved returneringer af reparabelt materiel. Forbrug, f. eks. ved tab eller kassation, skal dog indberettes separat til edb-systemet. Rapporter om forsyningssituationen kan til enhver tid bestilles fra edb-systemet. Rapporterne vil tilgå rapportmodtageren senest nogle få dage efter bestillingen, og oplysningerne vil således være helt aktuelle. Endelig kan edb-systemet behandle meget store mængder af oplysninger, og derfor kan rapporternes omfang forøges. Man bør dog her have for øje, at det tager tid at læse de mere omfangsrige rapporter. Derfor er MILLAG rapporter tilrettelagt, så man ved bestillingen kan specificere nøjagtigt hvilke oplysninger, der ønskes. Derved udskrives kun de data, som skal bruges i den aktuelle situation. Arbejdet med at holde norm- og beholdningstal- lene ajour medfører ikke merarbejde for enhederne, fordi de fleste oplysninger ajourføres automatisk. Tværtimod mindskes det administrative arbejde med rapport skri veri ved enheden.
 
Jeg har tidligere nævnt, at der normalt vil gå nogle dage fra bestillingen af en rapport til den bliver udskrevet. Dette kan man leve med i de fleste tilfælde. Imidlertid kan der i nogle tilfælde være brug for straks at få oplysningerne meddelt. Dette kan ske på to måder:
— Ved at stille forespørgsler til systemets data via dataskærme, som ved telelinier er tilknyttet det centrale dataanlæg eller
— Ved at få udskrevet normeringsrapporter via minidatamater.
Dataskærme og minidatamater er opstillet ved en række myndigheder.
 
Forespørgsler om normeringsoplysninger.
Ved forespørgsler via dataskærme fås på 2—4 sekunder meddelelse om den helt aktuelle forsyningssituation. Svaret giver et aktuelt billede af forsyningssituationen. Imidlertid rummer anvendelsen af dataskærmene begrænsninger, som gør, at forespørgslerne kun kan benyttes som supplement til normerings- rapporterne. Dataskærmene kan pr. forespørgsel kun rumme et meget begrænset udsnit af de registrerede norm- og beholdningsoplysninger. Det kræver derfor mange »forespørgsler«, hvis der er brug for et totalbillede af situationen. Forespørgslerne omfatter kun de registrerede norm- og beholdningstal, men ikke beregninger og totaltal, som rapporterne indeholder. Disse beregninger og totaloplysninger kunne naturligvis gives via dataskærme, men dels ville beregningerne tage så lang tid, at svartiden ville blive for lang, dels ville de medføre sikkerhedsproblemer. Det sidste forhold vil jeg omtale til sidst i artiklen. Det kan derfor konstateres, at forespørgsler via dataskærme er at betragte som et nyttigt supplement til normeringsrapporterne, fordi forespørgslerne giver et helt aktuelt billede af forsyningssituationen, og ændringer i forhold til tidspunktet for udskrivning af rapporten kan konstateres. For fuldstændighedens skyld bør det nævnes, at der er forespørgselsmulighe- der til alle data, der er registreret i MILLAG. Men også her er der sikkerhedsmæssige krav, som begrænser adgangen til at stille forespørgsler.
 
Minidatamater.
Den anden mulighed for at få udskrevet oplysningerne straks er at anvende udskrifter fra minidatamaterne. En minidatamat er en computer, hvortil der er knyttet et lokalt datalager, og edb-udstyr som benyttes ved ajourføring og udskrivning af lokalt registrerede data. Anvendelse af minidatamater er noget forholdsvis nyt, og i alle tilfælde noget helt nyt i forsvaret. Udviklingen på dette område løber hurtigt, og der er derfor ikke tvivl om, at vi i de kommende år vil opleve flere områder i forsvaret, hvor minidatamater tages i brug (eller microdatamater, som er det allernyeste). De minidatamater, som benyttes i MILLAG, er af fabrikatet VARIAN. De består af selve minidatamaten — »computeren« —, der udfører edb-behandlingen og styrer anvendelsen af minidatamaten. De oplysninger, der benyttes af minidatamaten er — sammen med styreprogrammerne — placeret på et pladelager (en desk). Til indlæsning af data på pladelageret benyttes enten dataskærm eller magnetbånd. Dataskærmen benyttes til registrering af lokale data, og magnetbåndet benyttes ved indlæsning af de centralt registrerede data, der modtages fra MILLAG’s centrale edb-system på Forsvarets Administrative Anlæg (FADA). Endelig er der tilknyttet en skriver, hvorpå normeringsrapporterne udskrives.
 
Minidatamaterne er placeret ved kommandomyndigheder, som har brug for oplysninger om forsyningssituationen. Det er således muligt for myndighederne til enhver tid lokalt ved minidatamaten at få de aktuelle statusoplysninger. Minidatamaterne indeholder ved starten i efteråret 1978 to forskellige rapportprogrammer: Normeringsrapport og LOGSTAR-grundlag. Normeringsrapporten kan sammenstilles på samme måde, som tidligere omtalt, med enkelte normlagernumre eller grupper af normlagernumre, lagernumre og myndighedsnumre efter behov. Ved bestilling af normeringsrapporten angives, hvilke oplysninger der ønskes. Til forskel fra de centralt ved FADA udskrevne rapporter udskrives oplysningerne for myndighederne (enhederne) strukturelt opbygget. 1 hver minidatamat kan værnenes enheder sammenstilles i forskelligemyndighedsstrukturer, f.eks. fredsstruktur, krigsstruktur, mobili- seringsstruktur og forvaltningsstruktur. Herved kan forsyningsbehovet opgøres til brug ved vurdering af forskellige forsyningssituationer. Et eksempel for en underafdeling i hæren kan illustrere nogle af mulighederne. Underafdelingen vil i minidatamaten være registreret med sit myndig- hedsnummer og tilhørende normer og beholdninger. Herudover er myndig- hedsnummeret placeret i myndighedsstrukturerne på den plads, hvor enheden hører til i den enkelte struktur.
 
Eksemplet viser en fredsstruktur. Normer og beholdninger er registreret under myndighedsnummeret (enheden) på det laveste niveau — niveau 5 eller 6 i det viste eksempel. Hvis der ønskes en oversigt over forsyningssituationen ved alle hærens enheder, vil normeringsrapporten give oplysningerne strukturelt opbygget, d.v.s at først udskrives Vestre Landsdelsommando, derpå underliggende regioner, forvaltende myndigheder indenfor hver region o.s.v. Derpå fortsættes på tilsvarende måde med Østre Landsdelskommando og Bornholms Region. Er der kun brug for at få oplysninger for situationen ved en bestemt forvaltende myndighed, bestilles normeringsrapporten for denne forvaltende myndighed. Den vil så kun omfatte enhederne under den forvaltende myndighed. I sidstnævnte eksempel vil rapporten indeholde enheder med normer og beholdninger på niveau 5 og 6 sammentalt på niveauerne 5, 4 og 3. Tilsvarende kan man ved i stedet at anvende krigsstrukturen, få udskrevet normeringsrapporterne f.eks. pr. brigade, idet underafdelingerne i den struktur er placeret efter deres tilhørsforhold i krig.
 
Som det ses er der ved hjælp af minidatamaterne mulighed for hurtigt at få netop de oplysninger, der er brug for i de enkelte situationer. Minidatamaterne giver sikkerhed for, at man til enhver tid lokalt har adgang til normeringsoplysningerne. I fredstid er MILLAG kun åbent i dagtimerne. Hvis der udenfor åbningstiden er brug for oplysninger, kan man få dem fra minidatamaterne. Ligeledes kan man ved afbrydelser af forbindelsen til de centrale MILLAG registre på FADA lokalt få de oplysninger, det af hensyn til beredskabet er nødvendigt altid at have adgang til. Man behøver ikke længere at ligge med manuelt ajourførte oversigter. Alle oplysninger findes på minidatamaten og kan efter behov udskrives herfra. Der er således herigennem opnået en ganske betydelig forøgelse af beredskabet. 
 
 
En anden årsag til anskaffelsen af minidatamaterne er, at oplysninger af fortrolig eller hemmelig art ikke må transmitteres via telenettet. Dette skyldes risikoen for, at oplysninger kan tappes fra telenettet af uvedkommende. Da minidatamaterne virker uafhængig af FADA, kræver de ikke transmission af data via telenettet. Derfor kan der uden risiko fra minidatamaten udskrives klassificerede oplysninger. Et alternativ var, at lade sådanne rapporter udskrive centralt ved FADA og postforsendes til myndighederne. Dette ville have forsinket modtagelsen af rapporterne og medført øgede udgifter ved den centrale udskrivning og forsendelsen til myndighederne.
 
Minidatamaterne er i en beredskabssituation et vigtigt værktøj til løbende at kontrollere forsyningssituationen. For at sikre at man lokalt er i stand til at anvende dem i en beredskabssituation, kan de benyttes under øvelser. I en øvelsessituation kopieres de registrerede normeringsoplysninger over på »øvelsesregistre«, som benyttes ved registrering af de øvelsesmæssige forsy- ningsbevægelser. De »virkelige« registre viser fortsat den virkelige forsyningssituation. Udover at indøve procedurerne i anvendelse af minidatamaten i en beredskabssituation, rummer det den fordel, at der under øvelsen kan spilles på alle vigtige forsyninger, hvorved øvelserne får større praktisk værdi. Udover normeringsrapporten kan der fra minidatamaten udskrives det for- syningsmæssige grundlag til LOGSTAR-rapporten. Herved undgås manuel indrapportering fra enhederne af de oplysninger, som LOGSTAR-rapporten indeholder. Alle beregninger i rapporten udføres af minidatamater, hvorved det meget store manuelle arbejde med udfærdigelse af rapporten undgås. På længere sigt vil minidatamaterne kunne anvendes til andre opgaver, blandt andet sammen med de operative edb-systemer. Herved kan de operative systemer benytte forsyningsoplysningerne fra MILLAG, og tilsvarende kan forsyningssystemet benytte oplysninger fra de operative systemer. Herved opnås yderligere fordele.
 
 
 
Sikkerhed.
Et edb-system som MILLAG stiller store krav til beskyttelse af de data, som er registreret i systemet. For at hindre, at uvedkommende får adgang til systemets data, er der truffet en lang række sikkerhedsforanstaltninger. Uden overdrivelse vil jeg påstå, at MILLAG er et af de bedst sikrede edb-systemer herhjemme. Jeg kan naturligvis ikke her detaljeret omtale sikkerhedsforanstaltningerne, men vil omtale nogle enkelte af sikkerhedsområderne. Som tidligere nævnt vil oplysninger, der er klassificeret fortroligt og derover, ikke blive transmitteret via telenettet. Herved sikres det, at oplysningerne ikke kan tappes ved transmissionen. For at afhjælpe forsinkelser ved adgangen til fortrolige oplysninger, er disse data også registreret lokalt på minidatamaterne. Herved undgås datatransmission og risikoen for tapning, samtidig med at myndighederne let og hurtigt kan få informationen. 
 
Anvendelsen af dataskærme og minidatamater giver imidlertid også sikkerhedsproblemer. Ved benyttelsen af dette edb-udstyr sker samtidig en udstråling — radiation. Denne udstråling gør det muligt ved anvendelse af særligt udstyr billedligt talt at læse de samme oplysninger, som vises på dataskærmene, eller som behandles af minidatamaten. Derfor er skærmene og minidatamaterne afskærmet, så udstråling undgås. Endelig føres der kontrol med, hvem der har adgang til systemets data. Dette sker ved personkoder, som tildeles personer, der skal have adgang til oplysningerne. Systemet kontrollerer, om en person har adgang til oplysningerne, og registrerer hvilke oplysninger hver enkelt person benytter. Hvis en person uberettiget forsøger at få adgang til systemet, vil forsøget blive afvist. Samtidig udskrives meddelelse til sikkerhedsofficeren om sådanne forsøg, således at han kan undersøge det konstaterede sikkerhedsbrud. For vigtigere oplysninger kræves det af systemet, at der udover personkoden indtastes yderligere en kode — et pass-word. Også her sker der straks rapportering til sikkerhedsofficeren ved forsøg på anvendelse af uautoriserede pass-words. Gennem den opsamlede statistik over de enkelte personers anvendelse af systemets oplysninger kan sikkerhedsofficeren kontrollere, at de enkelte personer kun får de oplysninger, de har brug for i deres daglige arbejde.
 
En sidste sikkerhedsforanstaltning jeg vil omtale her er, at det for hver enkelt terminal er fastlagt, hvilke oplysninger der må udskrives på terminalen. Det er således kun muligt at få de oplysninger ud på terminalen, som edb-systemet tillader udskrevet. Udover de edb-mæssige sikkerhedsforanstaltninger er der naturligvis også kontrol med adgangen til de rum, hvor terminaludstyret er opstillet. Ændring af de enkelte personers adgang til edb-systemets oplysninger samt ændring af, hvilke oplysninger, der må udskrives på dataskærmene, kan kun ske centralt efter godkendelse af de involverede edb-sikkerhedsofficerer. Ændringerne kan således kun foretages af det personel, som er ansvarlig for systemets sikkerhed.
 
Afsluttende bemærkninger.
Jeg har i det foregående omtalt MILLAG-systemets dele, som er startet i 1978. I 1979 iværksættes de resterende dele af MILLAG. Først fra dette tidspunkt opnås de maksimale fordele ved systemet. Imidlertid har starten af MILLAG normeringsdel i 1978 givet en lang række fordele. Normeringsdelen er en vigtig del af MILLAG. Ved at iværksætte norme- ringsdelen er der således beredskabsmæssigt opnået fordele tidligere, end det havde været muligt, hvis den først var blevet taget i brug sammen med de resterende MILLAG dele i 1979. Men samtidig har starten af denne begrænsede del af systemet givet en række erfaringer, som vil blive af stor værdi ved iværksættelsen af det totale MILLAG-system i 1979. Specielt for Hæren og Søværnet har det været en stor fordel, at overførslen af normeringsoplysningerne fra de nuværende manuelle kartoteker til edb-re- gistrene kan ske uafhængigt af starten af MILLAG øvrige funktioner. Der har ved disse to værn været tale om et meget stort arbejde med indsamling og registrering af norm- og beholdningstal — et arbejde der først forventes afsluttet omkring årsskiftet 1978—79. Når MILLAG i 1979 automatisk ajourfører disse oplysninger, er det af stor betydning, at normeringsoplysningerne er registreret rigtigt. For alle værnene har det haft stor betydning at starte en begrænset del af MILLAG og herigennem indhøste en række erfaringer med iværksættelse af et moderne edb-system. Starten af MILLAG normeringsdel i 1978 vil derfor medvirke til en mere gnidningsløs start af de øvrige MILLAG-funktioner i 1979.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_108_aargang_feb.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: