Netværksbaseret krigsførelse og dansk forsvar

Udvikling af en mere effektiv og risikofri evne til at kunne levere effekt mod et objekt har altid været interessant, og i takt med informationsteknologiens udvikling er denne stræben efter reduktion af ”krigens friktion”, færre risici for egne styrker og samtidig større smidighed og fleksibilitet blevet mere ambitiøs. I starten af 90’erne oplevede vi således, hvordan nogen udråbte ”Revolution in Military Affairs”, bl.a. fordi langtrækkende våben nu også pludselig havde den teknologiske formåen at ramme præcist og relativt risikofrit kunne levere den ønskede effekt. Revolution eller evolution er en diskussion for sig, men NBO bygger på denne ambition - at forøge kampkraften ved at sammenkoble sensorer, beslutningstagere og våbensystemer i netværk for dermed gennem størst muligeinformationsdeling, det såkaldte Common Operating Picture, at kunne koncentrere indsatsen og opnå den ønskede effekt hurtigere og med færre risici for egne styrker.

Foto: Forsvaret,dk

I Danmark har Forsvarets vision for sådan deltagelse i NBO fået en udtryksform, der refererer til alle dele af Forsvarets virke, men med fokus på det operative:

”Dansk forsvar kan deltage i koordinerede og samordnede operationer i netværksbaserede miljøer såvel internationalt som nationalt i samarbejde med både militære og civile aktører.”

Joint og Combined

Det er vigtigt, at holde sig for øje, at evnen til at gennemføre NBO er mere end informationsteknologi. Evnen til effektivt af indgå i NBO sammen med alliancer eller koalitioner kræver omfattende ændringer, eller rettere harmoniseringer, af alle deltageres policies, organisation, uddannelse, doktriner, procedurer og de fælles ”rules of engagement”.

Samtidig med, at det virker forjættende, multilateralt at harmonisere det militære værktøj i den evige sikkerhedspolitiske værktøjskasse, og dermed virkeliggøre konceptet om ”Plug’n PLay” i multinationale koalitioner, er det også medvirkende til at puste visionen om multilateralt gennemførte net-baserede operationer på et passende interessant og relevant niveau op, så ingen forestiller sig dette scenario realistisk gennemførligt. Idéerne om, hvad NBO i dets mange facetter kan gøre for fremtidens operationer, og hvad det vil få af afledte konsekvenser for fremtidens forsvar er uendelige, og varierer fra idéen om et fuldstændig oplyst og informationsdelt operationsbillede, hvor alle kan se alt i tre dimensioner, til fuldstændig decentralisering af beslutningskompetencen i et værdibaseret operationsmiljø, eller fuldstændig politisk kontrol med den enkelte skytte og det enkelte fly i enhver mission. Om det er et ønske- eller et skræk-scenario er endnu i vid udstrækning op til den enkelte at afgøre med sig selv, men ét er sikkert: Det er indtil videre i høj grad teori baseret på den akademiske vision om NBO. Og selv om de teknologiske muligheder i enkelte situationer i et vist omfang vil være til stede allerede i dag, er det ofte den bevidste beslutning om faktisk at gennemføre ideerne, som er forskellen mellem teori og virkelighed.

Den danske tilgang, eller policy om man vil, til NBO er langt mere pragmatisk. Om end inspireret af NBO visionen, og med det for øje på sigt at kunne deltage i koalitioner, hvor det netværksbaserede, fælles informationsbillede danner rammen, er den danske tilgang til området i høj grad fokuseret på det jordnære og det praktisk anvendelige.

Hen over hovedet på de doktrinære diskussioner om ”Combined før Joint” eller omvendt vil dansk forsvar i de kommende år udvikle sin evne til at indgå i NBO både ”Joint” og ”Combined” samtidig, men vigtigst af alt som en bevægelse, der har sit udspring nedefra. Vi bygger på det, vi har, fokuserer på, hvad der skal til, for at dansk forsvar kan indgå i en koalition med vore nærmeste samarbejdspartnere, men tænker værnsfælles og værnsspecifikt samtidig, mens vi udvikler kapaciteterne. Vi har ingen intentioner om at lade værnsfælles nationale løsninger være styrende for indsatsen. Dansk forsvar har intet ud af at være netværket med sig selv, og vi skal til stadighed have øjnene rettet mod vores evne til at indgå i alliance- eller koalitionssammenhæng. Ellers har det ikke relevans overhovedet at gøre det. Men når det er sagt, vil projekter og aktiviteter igangsat i NBO-regi med henblik på den værnsvise deltagelse i operationer, blive overvejet i forhold til at opnå størst mulig afsmitning i det værnsfælles regi. Der bliver således med fokus på vores deltagelse i internationale engagementer tænkt værnsfælles på alle niveauer i udviklings-, konceptændrings- og materielanskaffelsesøjemed.

Det teknologiske afsnit

Der er ingen tvivl om, at NBO kommer til at drive udviklingen på IT området i Forsvaret. Vi har vel for nærværende noget, man med lidt god vilje kan kalde ”et delvist netværk”, men der er meget langt til NBO visionens ”koordinerede og samordnede operationer i netværksbaserede miljøer”.

Vi vil forventeligt komme til at se, at erhvervslivet både herhjemme og i udlandet har en rolle at spille i udviklingen, når vi i højere grad end tilfældet er i dag forholder os innovativt til, hvilke produkter, der allerede er tilgængelige på det civile marked, som kan have anvendelse for os. Vi har stadig til gode at lære at nyttiggøre systemer militært, der er skabt med andre og mere civile formål for øje. Der er fx ikke langt til individuelt, mandbårne navigations- og kommando- og kontrolsystemer, hvis man ser på den teknologi, vi alle omgiver os med som privatpersoner. Det er springet til også at implementere det som en del af vores hverdag i operationer, der mangler. Vi kan blive langt bedre til at tage disse civile teknologier til os, og dermed sætte implementeringshastigheden op samtidig med, at vi sætter anskaffelsesprisen ned.

I det civile erhvervsliv har integration og interoperabilitet været en selvfølge i tiår. Civile virksomheder taler dagligt med hinandens systemer indbyrdes, på tværs af nationale grænser, og det kan vi lære af. Industrien skal med i udviklingen af NBO i forsvaret, men vi skal fastholde retten til at bruge vores kritiske sans, og sikre os, at det er de erkendte militære behov, og ikke en højteknologisk flirten med det næsten mulige, der kommer til at styre processen.

Der er heller ingen tvivl om, at NBO teknologisk set vil komme til at ramme alle dele af vores forretning. De civile krav om e-dage og sikkerhed vil blive fulgt af andre krav til det at være ”på”, både som sagsbehandlere og soldater. Forsvaret arbejder allerede på at definere den IT-arkitektur, der skal danne grundlaget for et fremtidens forsvar komponeret som det, der med et af NBO-branchens mange salgsudtryk kaldes, et ”netværk af netværk”.

I al denne teknologiske herlighed og medrivende udvikling er det dog umådelig vigtigt, at vi ikke mister målet af syne eller skamrider NBO-begrebet i et forsøg på at retfærdiggøre alt under denne titel. NBO HANDLER OM OPERATIONER. NBO skal begynde og slutte dér. Det handler ikke om, at flere sagsbehandlere skal være mere online. Det handler om at levere den støtte (teknologisk og anden), der skal til, for at fremtidens militære spydspids uanset værn kan virke optimalt i fremtidens operationer. Og til det, kommer vi til at se mindre fordomsfuldt på anvendelse af civile systemer militært, som jeg nævnte ovenfor. Vi vil basalt set være ligeglade med, om vi får varen civilt-kommercielt, eller om den er specielt udviklet til os, bare vi får den rigtige vare, til den rigtige pris, i den rigtige kvalitet og til den tid, der er aftalt. Det betyder også, at dansk forsvar også i andre sammenhænge end fx i relation til GPS-systemet kan ses som brugere af systemer, der ejes og drives af andre, hvis præmisserne om pris, kvalitet, sikkerhed og tid er opfyldt.

Krige vindes simpelthen ikke ved, at alle kan se alt, eller ved at opfinde nye mandskabs- eller uddannelseskrævende systemer. Det er let at finde på nyt at købe og implementere. Det, der vil kræve intelligens, er den vanskelige proces at vælge teknologi fra eller til med fokus på praktiske ressourcebevidste løsninger, der understøtter det operative virke. Den pragmatiske tilgang skal her sikre os, at vi indkasserer og udnytter de løsninger, der ligger lige for - ”Quick Wins” - og at vi ikke sigter på ”forkromede” systemer med stor imponator-effekt, men uden for reel rækkevidde for dansk forsvar.

Og så er det værd at minde om, at selv om det i stigende grad bliver muligt at skabe effekt over store afstande, vil det både til lands, til vands og i luften være relevant fortsat at kunne konfrontere og influere modstanderen eller de implicerede parter på relativt tæt hold. Fremtidens NBO er ikke personel- eller materiel-løse operationer, og netværksbaserede styrker af alle tre værn og tilsvarende støttesystemer vil også fremover være efterspurgte i koalitionssammenhænge.

NBO må derfor ikke udvikle sig til en profileringskappestrid mellem værnene. Det er afgørende for NBO-projektets succes, at der skabes en bred forståelse for projektet, og at der skabes et fælles ejerskab for den udvikling, vi har sat i gang.

NBO organisationen i Forsvaret

Arbejdet med den netværksbaserede tilgang til operationer, det der nu er blevet til NBO, er blevet fulgt og bearbejdet af FKO over de sidste fem år fra de første teoretiske tanker formede sig i USA til trenden greb om sig og blev til håndfaste projekter og arbejdsgrupper både i NATO-regi og herhjemme. NATO arbejde med NBO vender jeg tilbage til om lidt.

I foråret 2004 besluttede FKO, at ”netværks-trenden”, det eksterne behov og det nationale ønske om at kunne indgå i NBO var modnet tilstrækkeligt til, at dansk forsvar skulle engagere sig i et mere håndgribeligt fælles arbejde på området. Indtil da havde især de blå værn tænkt netværksbaseret i kraft af de ”combined” krav, som samarbejdsfora havde krævet af dem, mens hæren på det netværksbaserede område havde mødt andre og mindre krav.

Arbejdet med udvikling af dansk forsvars evne til at gennemføre NBO blev forankret i en organisationsstruktur, der i disse år ville få det ressource-positive prædikat ”netop tilstrækkelig”. En værnsfælles styregruppe (SG/NBO) under formandskab af undertegnede med repræsentation fra alle dele af Forsvarets operative struktur, støttestruktur, Forsvarets Efterretningstjeneste og med bisiddere fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet, blev nedsat for at følge og træffe beslutninger for dansk forsvars udvikling af NBO kapaciteter. Til at støtte styregruppens arbejde oprettedes et praktisk udførende organ i form af en ligeledes værnsfælles Koordinationsgruppe (KG/NBO), der påtager sig de beskrivende og behandlende opgaver i relation til NBO-aktiviteter gennemført i underlagte arbejdsgrupper (tre værnsspecifikke, en teknisk og en totalforsvars-arbejdsgruppe).

Implementeringsaktiviteter gennemføres som altid i Forsvarets basisorganisation med afsæt i FKO Strategisafdeling (tidligere benævnt PLU), der tillige varetager sekretæropgaven for SG/NBO.

Det håndgribelige afsæt for dansk forsvars videre arbejde med NBO var udsendelse af KG/NBO Indledende Rapport om dansk forsvars øjeblikkelige stade og forventede vej frem i NBO-regi. Rapporten afdækkede og inspirerede til en lang række værnsspecifikke og værnsfælles handlingsplaner og aktiviteter, der skal tjene til at bringe os videre i arbejdet – nogle banale og indlysende, andre potentielt mere kontroversielle. Rapporten, dens resultater og Way ahead vil være omtalt andet steds i denne udgivelse.

På baggrund af rapporten går der i denne tid en række iværksættelsesdirektiver ud fra FKO til ressortmyndighederne for at fremme de aktiviteter, som KG/NBO rapport har peget på, ligesom en række aktioner, der er faldet ud af FKO analyse af rapporten, vil blive igangsat. Fælles for dem er, at alle aktiviteter honorerer ambitionen om en evolutionær og pragmatisk tilgang til NBO. Dansk forsvar er for lille til at lede (og betale) forskning og udvikling af nye systemer og kapaciteter af afgørende indflydelse for vore koalitionspartneres evne til at gennemføre NBO. Samtidig er det nok så interessant at tilføre almindelig sund fornuft til de til tider meget luftige forudsigelser af, hvordan NBO vil påvirke gennemførelsen af militære operationer.

Derfor vil vi et langt stykke ad vejen læne os op ad vore primære samarbejdspartnere, dvs. USA, England og NATO i udviklingen frem mod deltagelse i NBO. Først når en sikker trend viser sig inden for et givet område, vil vi binde dansk forsvar til den fortsatte udvikling. I et forsvar med relativt begrænsede ressourcer som vores eget er det aldeles imperativt, at fejlinvesteringer undgås, og at de penge, der anvendes, anvendes rigtigt. Det må dog ikke føre til, at vi er tilbageholdende med at deltage i og selv gennemføre konceptudvikling og eksperimenterende forsøg. En forudsætning for at kunne foretage de optimale valg er indsigt - en indsigt som kun kan erhverves ved, at vi kaster os ud på gyngende grund. Her ligger en særlig udfordring i at fremme alternativ tænkning og belønne initiativer, der bringer os fremad. En langstrakt, lineær og konceptuelt velfunderet tilgang til udvikling hører fortiden tid. Det er tiden simpelt hen ikke til. Udviklingen løber fra os, hvis vi ikke er innovative og har det mod, der skal til at prøve os frem. Og i denne sammenhæng må der godt fejles - det er den måde vi lærer på. Som et særligt forum for påvirkning af og kravformulering til deltagerlandene vil også NATO Response Force (NRF) krav til deltagerlandes evne til at indgå i NBO fremtidigt kunne forme udviklingen af dansk forsvars kapaciteter, forudsat at sådanne NBO-krav til personel og materiel kan skabe konsensus blandt deltagerlandene.

NATO's tilgang til NBO: NNEC og NNEC Feasibility Study

NATO er p.t. i færd med at finde egne ben at stå på i en udvikling, der i årevis har været drevet af USA. Med udgivelse af et Foundation Document til det, der har fået navnet ”NATO Network Enabled Capability” (NNEC), har Allied Command Transformation (ACT) taget et skridt videre i arbejdet med indførelse af den effektbaserede tilgang til operationer, indførelse af NBO i NATO, og dermed i nationerne. NATO, dvs. ACT, er i dette arbejde meget fokuseret på hele visionen om de netværksbaserede operationer og glemmer i nogen grad, at NNEC praktisk set kun kan blive laveste fællesnævner blandt 26 nationer, og at den eneste mulighed, der eksisterer for at hæve niveauet for fællesnævneren er at gøre NNEC praktisk og overkommeligt for nationerne at engagere sig i, fx ved at lade NRF være styrende for hvilke NBO-krav de nationale bidrag til NRF skal leve op til i tilmeldingsperioden. I stedet for, som vi gør herhjemme, praktisk at fokusere på og anbefale til nationerne, hvilke tiltag de enkelte nationer bør prioritere i bestræbelserne på at blive ”net-ready”, arbejder ACT på udarbejdelse af et større NNEC Strategic Framework, og taber derved muligheden for med synlige tiltag at påvise og understrege effekttilgangens og NNEC-konceptets anvendelighed. Der er således med danske øjne stor risiko for, at ACT noget akademiske forhold til NNEC fører til mere papir end NBO-evne i felten. Danmark støtter aktivt udviklingen af NNEC, og søger derfor gennem dansk repræsentation i diverse NBO-fora at modvirke denne akademisering.

Danmark har til dette engageret sig som aktiv deltager i den kreds af 12 lande, der p.t. arbejder på et mere håndgribeligt NNEC Feasibilty Study, der forventes tilendebragt medio 2005. NNEC-studien vil bl.a. indeholde forslag til ”Quick Wins” på kort og mellemlangt sigt og en plan for, hvilke yderligere aktiviteter, det kunne være ønskeligt at forfølge med henblik på opnåelse af NNEC. Disse ”Quick Wins”-forslag vil pege på tiltag inden for alle områder, fra standardisering og data-modellering, over udvikling af CONOPS og operative krav, til forsknings-aktiviteter, tests og samarbejdsprogrammer. Med andre ord, et studie som dansk forsvar forventes at drage nytte af i vores nationale NBO program.

Når dette er sagt, kan NBO i alliance- eller koalitionssammenhæng basalt set reduceres til et spørgsmål om tillid mellem nationer – er den der eller er den der ikke? Uanset at nationerne måske fremtidigt vil besidde de samme teknologier, uddannelser, erfaringer, koncepter, organisationer eller det samme udstyr, vil hele NBO-idéen hænge på, om nationerne tør eller vil dele informationer på et passende relevant niveau eller i en relevant detaljeringsgrad. Hvis ikke, vil NBO i multinationale rammer være en utopi i bedste fald reduceret til at omfatte udveksling af almindeligheder. Her har ACT, men også resten af både det militære og det civile, politiske spor i NATO en opgave i at skabe grundlaget for denne tillid som forudsætning for udveksling af typisk nationalt afgrænsede informationer, og Danmark bør støtte ethvert tiltag i sådan retning.

Afslutning

Jeg vil afslutte med at understrege, at NBO også fremover kræver aktiv medvirken fra alle dele af Forsvaret. Der skal tænkes NBO i alle aspekter af vores fælles fremtid. Men vi er ikke en national osteklokke, og vi vil ikke acceptere smarte, nationale løsninger, der ikke kan anvendes uden for landets grænser. Vi er og bliver et tilpasningsforsvar, som ikke kan tage teten i den ofte dyre kapacitetsudvikling. Omvendt må det ikke blive en sovepude, og vi må derfor lægge os i kølvandet på udvalgte partnere og være klar til at investere, når det er opportunt. Vi må fortsat have den operative anvendelse i koalitionssammenhænge for øje, og der er ingen tvivl om, at Forsvarets evne til at indgå i NBO i en sådan multinational ramme vil være fundamentet for vores fremtidige relevans i internationale operationer.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.2_2005_1.pdf

 

Litteraturliste

Del: