Militærpolitiets historie. Militærpolitiskolen og MP-foreningen i Danmark - Boganmeldelse

 1972. 304 sider, rigt ill. Indb. kr. 55,-, hft. kr. 45,-.
 

Militærpolitiskolen nåede netop at overstå sit 25 års jubilæum inden sparekniven for alvor satte ind over for også det elitekorps, som udgøres af elever fra denne skole. 
25 år er ikke et langt åremål i en hær, hvis ældste formationer kan føre deres historie over 350 år tilbage. Det er derfor med god grund, at Militærpolitiskolen og Militærpolitiforeningen har formået premierløjtnant Hedegaard - der tidligere har demonstreret sin evne til at uddrage interessant stof af gamle arkiver - til at skrive dette jubilæumsskrift, der interessant og levende påviser, at selv om Militærpolitiet i sin nuværende skikkelse kun kan føre sin historie 25 år tilbage, så har det direkte aner helt tilbage i det 16. årh. Forfatteren går grundigt til værks og levendegør for læseren gennem omtalen af krigsartiklerne fra det 16. og begyndelsen af det 17. årh. den virksomhed, som udførtes af Schultheiyz (retsformand), Retssergent, Profos, Stokmester, Stokkeknægt og Skøgebetjent. 

Han fremdrager den ejendommelige omstændighed, at der under den 1. slesvigske krig ikke oprettedes et egentligt feltpoliti. Det holstenske Grænsegendarmeri Corps fra 1839 havde oprindeligt til opgave at støtte toldetatens embedsmænd og i givet tilfælde løse feltgendarmeri-opgaver. Efter prinsen af Nørs overrumpling af garnisonen i Rendsborg indgik dette korps imidlertid i den slesvigske-holstenske oprørshær. 
I den 2. slesvigske krig rådede Overkommandoen derimod over et egentligt feltgendarmeri, der havde sin rod i det i 1851 oprettede Slesvigske Grænsegendar- merikorps og det tilsvarende, retablerede Holstenske Grænsegendarmerikorps. Forfatteren peger under omtalen af denne krig på, at feltpolitiet til en vis grad synes at være blevet slået sammen med det af borgmester Sylow ledede efterretningsvæsen med henblik på udover egentlige feltsikkerhedsopgaver også at løse observations- og efterretningsopgaver. Dette er en side af krigen 1864, som kun perifert er belyst (bl.a. af lektor J. Hatting), men som utvivlsomt kunne klarlægges gennem detailstudier af eksisterende arkiver og dermed bidrage til besvarelse af mange endnu uafklarede spørgsmål om denne krig. 
Også de estrupske blå gendarmer finder plads blandt de af forfatteren fremdragne aner for nutidens militærpoliti. Og han finder anledning til at sætte dem et mere positivt eftermæle end det normalt er tilfældet. De medvirkede gennem deres konstante tilstedeværelse i alle egne af landet til nedbringelse af lovovertrædelser og dermed til beskyttelse af den jævne befolkning mod tyveri, overfald og betleri. 
Forfatteren gennemgår endelig på de sidste af bogens første hundrede sider feltgendarmeriets organisation og virksomhed under sikringsstyrkens formering under den 1. verdenskrig, under større samlede øvelser i mellemkrigsårene og under den 2. verdenskrig, indtil hærens endelige opløsning i august 1943. 
Anledningen til oprettelsen af Militærpolitiet i dets nuværende skikkelse var indsættelse af »Den danske Brigade« i den engelske besættelseszone i Tyskland. 
Forfatteren vier bogens sidste to-tredie- dele til beretningen om Militærpoliets organisation og opgaver samt personel i perioden siden kaptajn H. S. E. Høed i januar 1947 fik til opgave at formere og lede uddannelsen af den MP-styrke, der skulle knyttes til brigaden i Tyskland. Det er beretningen om, hvorledes kaptajn Høed og hans efterfølgere systematisk har arbejdet på og opnået at placere Militærpolitiet som et elitekorps blandt hærens formationer, rekrutteret - ofte til fortrydelse for andre enheder - blandt det bedste værnepligtige personel. Det danske militærpoliti har herigennem opnået en position ikke alene inden for de væbnede styrker, men også i civilbefolkningens omdømme, som er fuldt på højde med dets engelske forbillede.
Gennem de mangeartede opgaver, det er faldet i Militærpolitiets lod at løse, har den enkelte danske militærpolitisoldat også evnet at placere sig i international sammenhæng: i Gaza, i Congo, på Cypern og i flere af det integrerede vestlige forsvars hovedkvarterer. Netop fordi de militærpolitiformationer, der har virket og virker i nævnte områder og sammenhænge, er multinationale, har de kvalitetskrav til personlighed og uddannelse, som man fra Militærpolitiskolens side har fastholdt fra dens start, været af afgørende betydning for den danske militærpolitisoldats omdømme, såvel nationalt som internationalt.
Det er forfatterens fortjeneste, at dette er fastholdt i dette grundige festskrift, der også indirekte vidner om den korpsånd, det er lykkedes at skabe, gennem omtalen af Militærpolitiforeningen i Danmark. 
Forfatteren har igen med dette arbejde demonstreret sin evne til at kulegrave arkiver og litteratur for relevant materiale om sit emne. Der kan imidlertid være grund til at advare imod en for udifferen- tieret »garnering« af det således fremdragne materiale. Det er naturligt, at omtalen af de omstændigheder, der danner rammen om fremstillingens egentlige emne, nødvendigvis må blive summarisk. Det gælder derfor om at fremstille disse omstændigheder på en sådan måde, at de også i deres summariske form har baggrund i en nøgtern og nøje vurdering. Absolutte og malende tillægsord er næppe hensigtsmæssige i denne sammenhæng i en fremstilling der iøvrigt forekommer at hvile på solid kildeforskning. 
Med denne reservation må det imidlertid fastslås, at premierløjtnant Hedegaard igen har præsteret et interessant og udmærket krigshistorisk arbejde.
 
K. V. Nielsen.
 
PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_101_aargang_dec_1.pdf

 

Del: