Militær informationstjeneste

Forsvaret har en pligt til at informere. Således konkluderer Hærstabens presseofficer, major John Schmidt, denne redegørelse for opbygning og gennemførelse af en effektiv militær informationsvirksomhed.
 
Den 1. januar i år trådte lov nr. 280 om offentlighed i forvaltningen i kraft. Enhver kan nu forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning. Loven rummer naturligvis en lang række begrænsninger - og lige så naturligt vil en stor del af forsvarets sager være at finde blandt disse begrænsninger - men loven er i sin helhed en erkendelse af, at statslige myndigheder m.m. ikke længere kan leve i fornem tilbagetrukkethed.
 
Det moderne samfund interesserer sig, blandt andet gennem massekommunikationsmidlerne, mere og mere for det, der foregår i dets institutioner og virksomheder. Det er i det moderne samfund simpelthen ikke muligt at sidde de krav overhørige, som offentligheden stiller om åbenhed og information. Erhvervslivet var det første til at erkende denne tingenes tilstand, og de moderne virksomheder forsøger gennem en systematisk og løbende informationsindsats at holde interesserede grupper og enkeltpersoner underrettede om, hvad der foregår i virksomheden og hvorfor, for derigennem at medvirke til, at informationskravet opfyldes og, at virksomheden bedømmes på et solidt grundlag. Staten er begyndt at følge lidt tøvende med. Justitsministeriet nedsatte i 1966 et udvalg, der skulle behandle statens informationsvirksomhed, og udvalget afgav i december 1967 en betænkning, der gav en række forslag til forbedringer. Forslagene omhandlede i hovedsagen ministeriernes forhold, men det vil være naturligt, at statens store institutioner følger med. Hvis ikke informationsarbejdet skal blive tungt og langsommeligt må en vis decentralisering finde sted. Oplysningerne må ud fra de steder, tingene sker. F.eks. indenfor Trafikministeriet ser man da også en udstrakt decentralisering gennem den informationstjeneste, der udføres af generaldirektoraterne.
 
Hvordan med forsvaret? Følger det med på informationsområdet? Både ja og nej. Jeg vil i det følgende søge at klarlægge visse synspunkter om militær informationstjeneste - bygget på såvel udenlandsk som egen erfaring.
 
Principper og grundlag
Intet demokratisk samfund kan fungere efter hensigten, uden at offentligheden er forsynet med sandfærdige og nøjagtige oplysninger om de forhold, der har indflydelse på landets skæbne. Uden sådanne oplysninger - informationer - er befolkningen simpelthen ude af stand til at udføre deres demokratiske rettigheder og pligter på en forsvarlig måde. Forsvaret i et sådant samfund må stræbe efter at opfylde sin informationsforpligtelse - sin informationstjeneste - på en sådan måde, at dets forhold - indenfor sikkerhedsbestemmelsernes rammer - er åben til beskuelse for offentligheden, og desuden gennem hurtig og saglig information give offentligheden et solidt vurderingsgrundlag.
 
Forsvarets muligheder for at udføre sit arbejde beror i høj grad på den vilje, som befolkningen og regeringen har til at stille penge, personel og materiel til rådighed. Det er derfor vigtigt, at forsvaret nyder offentlighedens fortrolighed, tillid og støtte, da det ellers mangler det grundlag, som skal give uddannelse og beredskab tilstrækkelig effektivitet. Informationstjenesten må derfor have sin naturlige plads i kommando- systemet og nyde chefernes fulde bevågenhed. Det må være klart, at offentligheden har ret til alle uklassificerede oplysninger af nyhedsværdi så hurtigt og så omfattende, som omstændighederne tillader. Informationstjenesten må være objektiv og aldrig indlade sig på fortolkninger og overtalelse - for slet ikke at tale om manipulering. Facts må tale for sig selv. Forsvaret må dog samtidig være klar over, at bestræbelserne på at forbedre informationsarbejdet overfor offetligheden må begynde med en grundig orientering af forsvarets eget personel. En velinformeret soldat - af enhver grad - er en mere effektiv og engageret soldat, og han vil derigennem selv blive et middel i informationsarbejdet overfor befolkningen. I første række repræsenteret af venner, familie og arbejdskammerater.
 
I erkendelse af de forpligtelser forsvaret således har overfor befolkningen, kan grundlaget for informationstjenesten eksempelvis opstilles således:
 
Informationsprogrammet skal oplyse om forsvarets arbejde, opgaver og forhold. Gennem informationsprogrammet skal forsvaret søge at vinde intern og ekstern forståelse for sin rolle i totalforsvaret og det danske samfund. Programmet skal søge at skabe tillid til forsvarets personel og dets vilje og evne til at løse de foreliggende opgaver. Ved at gennemføre oplys- ningsprogrammet opfylder forsvaret en af sine forpligtelser overfor det samfund, det tjener. Det erkendes, at forsvarets evne til at organisere, udruste og uddanne de i forsvarsloven fastsatte styrker bl.a. beror på to faktorer: En velinformeret, motiveret soldat, der er villig til at kæmpe og en velinformeret offentlighed, der forstår og har tillid til forsvaret og dets arbejde.
 
Planlægning og programmer
Målet for arbejdet kan kun nås gennem en omhyggelig planlægning og ved opstilling af nøje udarbejdede programmer. Tommelfingermetoder, »dag-til-dag«-arbejde og ønsketænkning - som vel nok i nogen grad præger det arbejde, der i dag udføres - er i det moderne samfund til mere skade end gavn. Ekspertise må være en forudsætning. Programmet må bygge på grundige studier og analyser, og arbejdet udføres professionelt. Som ved enhver anden militær operation må der foretages en vurdering af situationen, efter at der er modtaget oplysninger om holdninger, meninger og bevægelser i de grupper, man ønsker at informere.
Vurderingen må resultere i en »Informationsplan«, der bygges op over følgende:
1. Referencer
2. Situation
3. Opgave
4. Udførelse
5. Ansvarsfordeling
6. Koordination og kommunikation.
 
Planlægningen er naturligvis fortløbende, da der hele tiden formes nye situationer, bl.a. gennem den »feed-back« der modtages. Ligeledes må der skelnes mellem langtidsplanlægning og korttidsplanlægning.
I langtidsplanlægningen må følgende forhold søges indpasset og belyst:
- forsvarets formål og opgaver
- personellets indsats og vilkår
- den stadige udvikling der finder sted indenfor opgaver og arbejde
- forsvarets udnyttelse af de offentlige bevillinger
- bestræbelserne på at bringe forsvaret på højde med udviklingen og standarden i de førende udenlandske værn
- betydningen af tilstrækkelige styrker og grundig uddannelse
- betydningen af nær kontakt mellem befolkning og forsvar
- de øjeblikkelige og fremtidige krav til materiel og økonomi
- aktiviteter udført til gavn for samfundet
- indsats ydet af enkeltpersoner
- uddannelsesmulighederne i forsvaret
- de stadige forbedringer der sker i de værnepligtiges tilværelse.
 
Informationsarbejdet kræver et nøje samarbejde mellem informations- personellet og de øvrige stabselementer, som vil være de primære informationskilder. Gennem dette samarbejde må der endvidere udvikles en naturlig tendens til at tage informations aspekterne i betragtning, ved enhver aktion staben iøvrigt planlægger og udfører. Informationsofficeren kan ikke arbejde alene. Han må være grundigt orienteret om stabens arbejde og må selv orientere denne om sine aktiviteter. Det må endvidere være standard-procedure, at der i enhver skrivelse af væsentlig og generel betydning indgår et afsnit om informationsforholdene omkring den pågældende sag. I forbindelse med særligt vigtige og policy-skabende sager, bør der være et informations-direktiv som bilag. Direktivet bør indeholde:
1. Referencer
2. Opgave
3. Udførelse og midler til rådighed
4. Ansvarsfordeling
5. Administrative bestemmelser
 
Pressetjeneste
En vigtig - måske den vigtigste - del af informationstjenesten vil være samarbejdet med massemedierne. Det arbejde, der i dag benævnes presse tjeneste. En god forbindelse til pressen opnås ved en ærlig, hjælpsom nyhedsformidling udført i en atmosfære af gensidig respekt og tillid. Pressens tre hovedopgaver er at bringe nyheder, at belyse og forklare tidens hændelser og problemer samt at underholde. Pressens folk arbejder hver dag under et stærkt tidspres for at løse disse opgaver, og vil man støtte arbejdet, er nøgleordet service. En hurtig og konstant service 24 timer i døgnet ved for forsvaret såvel positive som negative sager.
 
I forsvarets rækker hersker der i almindelighed meget forenklede opfattelser af pressetjeneste. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på dette, men blot gøre opmærksom på, at arbejdet med pressetjeneste i et lille land som Danmark er noget meget følsomt og kompliceret. Da alt og alle på forskellige måder er kædet sammen, kræver det et særdeles grundigt kendskab til pressens forhold og en professionel manøvredygtighed. »Pressen« er heller ikke blot aviser og TV, det er en lang række medier, som hver har sit særlige krav til stoffet og dets udformning. Nedenstående model, der slet ikke er fuldkommen, giver et indtryk af, hvad pressetjeneste er for noget.
 
 
 
 
Informationspersonellet
En heldig og effektiv gennemførelse af informationsarbejdet vil i høj grad afhænge af det personel, der er beskæftiget i det daglige arbejde - lad os kalde det informationsofficererne. Ved landsdelskommandoer og højere stabe bør det efter min mening være fuldtids-beskæftiget personel.
Grundkravene til en informationsofficer må være:
- en personlighed og karakter der indgyder respekt og tillid
- færdighed i kommunikation - såvel mundtlig som skriftlig
- en sikker opfattelse af den offentlige mening
- et grundigt kendskab til sagsområdet og den institution, han repræsenterer, samt - idérighed og fantasi
 
Informationsofficeren rådgiver og hjælper chefen i arbejdet med informationsprogrammet. Han giver forslag til programmer og aktiviteter og leder deres udførelse. Han bør organisatorisk være placeret direkte under chef eller stabschef. Informationsofficerens aktiviteter påvirker og bliver påvirket af det arbejde, der i øvrigt udføres i staben. Han må til stadighed være opmærksom på den indflydelse, stabens arbejde har på offentligheden og forsvaret. Han må nøje være inde i stabens planlægning, så han på et tidligt tidspunkt kan gøre chefen opmærksom på informations-aspekterne i de behandlede sager.
 
Informationsofficeren må være i nær kontakt med stabens øvrige medlemmer samt med informationsofficerer og stabsmedlemmer ved såvel foresatte som underlagte myndigheder. Han må have fuldmagt til at sætte sig i direkte kontakt med personel på ethvert trin med henblik på at indhente hurtige oplysninger til hjælp for tjenestens udførelse. De øvrige stabsofficerer bør holde informationsofficeren underrettet om sager, der skønnes af interesse for ham - hvilket vil være næsten alt. Hvis »ømtålelige« sager bliver tilbageholdt, vil informationsofficeren ikke være i stand til at bedømme situationen - og slet ikke hvis det drejer sig om »ømtålelige« enkeltheder i vigtige sager.
 
Det kontaktforhold, informationsofficeren opnår til chefen og medlemmerne af staben, kan betyde forskellen mellem succes og fiasko ved gennemførelsen af informationsprogrammet. Som værende manden mellem chefen og offentligheden, må han have chefens fulde tillid og støtte. Har han ikke det, vil han finde sig selv i en uafbrudt række af kriser, i hvilken han er den sidste, som får at vide, hvad der foregår, men den første, som møder offentligheden direkte eller gennem pressen.
 
Intern information
Formålet med den interne information er at skabe forståelse for forsvarets rolle i samfundet, for placeringen i vor forsvarsalliance og for den enkeltes værdi for helheden. For enhver militær chef er information en del af ledelsesfunktionen, og det er en naturlig opgave at uddanne velinformerede og motiverede soldater, for derigennem at få større effektivitet i enheden.
 
Før det interne informationsprogram udformes, må man gøre sig klart, at forsvarets personel består af en lang række grupper, der måske nok har et vist fælleskab, men som alligevel har hver sit særpræg, egne primære interesser og egne ydre kendetegn. Programmet må derfor opstilles med visse principielle målsætninger - der blandt andet går ud på at styrke fællesskabet - der så kan gives en speciel fortolkning for hver af de grupper, man ønsker at henvende sig til. Midlerne i den interne informationstjeneste vil være:
- tjenestestedsblade
- organisationsblade
- orienteringsskrivelser
- løbesedler
- befalinger
- opslagstavler
- møder, foredrag
- forslagskasser, spørgeskemaer
- selskabelige sammenkomster m.m.
 
Emnerne for orientering, diskussioner m.m. vil eksempelvis være:
- forsvarets opgaver
- tjenestestedets forhold
- indkvarteringsproblemer
- transport- og parkeringsproblemer
- uddannelsesforhold
- sikkerhedsforhold
- kontakt til lokalsamfundet
- enhedens historie
- foreningsaktiviteter
- velfærdsforanstaltninger m.m.
 
Det vil være naturligt, at et særligt informationsudvalg (PR-udvalg) beskæftiger sig med problemerne og fremsætter forslag til chefen. Det kan formentlig indbygges i det allerede eksisterende system af udvalg.
 
Ekstern information
Befolkningens støtte er nødvendig for et forsvar i et demokratisk samfund. Forsvarets udgifter udgør en stor del af landets budget, forsvaret råder over samfundets unge i en væsentlig periode i deres tilværelse, og forsvaret griber på utallige måder ind i samfundets hverdag. Erkendelsen af vanskelighederne i det eksterne informationsarbejde blev engang af den tidligere amerikanske forsvarsminister James Forrestal beskrevet således: »I know of no task that is more complex, except possibly the task of government itself, than that of engendering in a democracy an appreciation of the role of the armed forces«. Denne erkendelse må imidlertid ikke føre til modløshed og eskapisme, for forsvaret har en sådan position i samfundet - er i den grad i offentlighedens søgelys - at arbejdet simpelthen skal gøres.
 
Det samfund forsvaret henvender sig til er ikke et hele, som kan nås ved fremstød over bred front mod klart definerlige mål. Samfundet består af mange forskellige grupper, der hver kræver sin specielle udformning af henvendelsen. Ved enhver indsats må nøje vurderes, hvilke grupper man sigter imod, og hvilke midler man med størst fordel kan anvende. Kombinationer og improvisationer vil ofte vise sig mulige og nødvendige. Ekspertise i anvendelsen må være en forudsætning. Hvilke grupper i offentligheden skal forsvaret nu henvende sig til? Hvem udgør forsvarets »publics«?
Eksempelvis følgende:
- befolkningen som helhed
- de pårørende til fast og væmepligtigt personel
- leverandører, forhandlere, lodsejere m.v.
- politikere
- lokale myndigheder, institutioner m.v.
- skoler, foreninger, organisationer m.m.
- soldaterforeninger, forsvarsbrodre
- hjemsendte soldater
- samfundets opinionsledere
- særlige grupper
 
I arbejdet må anvendes alle de midler informationseksperten har til rådighed.
 
Organisation
Planlægning, programmer, udførelse, systematik, koordination m.v. kræver bestemmelser og organisation. Det kræver endvidere klare grænser mellem den virksomhed, der udøves af Forsvarets Oplysnings- og Velfærds- tjene (FOV) og kommandomyndighedernes indsats. Et samarbejde vil naturligvis være givet. Det skulle ikke være besværligt at foretage en opdeling af informationsarbejdet. I hovedsagen vil FOV’s indsats være af baggrundsorienterende karakter, hvorimod kommandomyndighedernes vil have aktuel karakter. Som omtalt tidligere må nyhedsformidling, service m.m. ske fra det sted hvor tingene sker, og hvor personellet sidder med de aktuelle problemer.
 
Da informationstjeneste er et chefsansvar, vil det være naturligt, at den udgår fra Forsvarschefen. Fra denne må udgå bestemmelser, direktiver og koordination. Informationstjenesten på dette plan må være en ledelsesfunktion direkte under Chefen for Forsvarsstaben, med direkte reference til såvel denne som Forsvarschefen. Informationsarbejdet ved Forsvarskommandoen må være opdelt således:
- nyhedstjeneste, presse-service
- radio, TV- og films-service
- tidsskrift-service
- foto-tjeneste
- kontaktformidling (PR, samfundskontakt, foredragsvirksomhed m.m.)
- besøgs- og ledsagetjeneste
- distributions-tjeneste, sikkerhedskontrol
- analyse- og researchtjeneste
- rådgivning, bestemmelser, direktiver
 
Det vil naturligvis ikke i et lille forsvar som det danske være nødvendigt at opbygge en større organisation, med de ovennævnte specialer anbragt i særskilte sektioner eller afdelinger. Ganske få personer - tre-fire - vil kunne klare hele arbejdet. Ved underlagte myndigheder vil der ske en yderligere forenkling. Organisationen skal simpelthen være enkel og bestå af få personer for at fungere tilfredsstillende. Med en i fredstid velorganiseret informationstjeneste vil det være forholdsvis let at tilpasse den til beredskabs- og krigsforhold. Ganske vist må der eksistere særlige bestemmelser for beredskabs- og krigssituationen, men organisationen vil blot behøve en udbygning med designeret personel ganske på samme måde som alle andre stabe. Organisationen må gennemprøves under såvel stabs- som feltøvelser og være underkastet en stadig ajour-føring.
 
Informationstjenesten er i dag absolut stedbarn under øvelser, hvilket må anses for højst beklageligt. Bestemmelser for virksomheden burde være indpasset i feltreglementerne, og designeret personel burde regelmæssigt deltage i øvelser. Der må måske lige peges på, at informationstjenestens afvikling under alvorlige udenrigspolitiske kriser kan være udslaggivende for krig eller fred, da alt hvad der siges vil indgå i modpartens vurdering. I en sådan situation vil informationstjenesten udgøre en særdeles vigtig faktor i det psykologiske forsvar.
 
Hvordan i udlandet?
I NATO indgår en udstrakt informationsvirksomhed, der i hovedsagen er bygget på en organisation efter amerikanske principper. Det er klart fastslået, at information er en ledelsesfunktion og Informationsofficeren er direkte underlagt stabschefen. Ved alle hovedkvarterer under SHAPE findes en »Public Information Division«. Ved AFNORTH er HQ BALTAP laveste led med en selvstændig informationstjeneste. I Norge bruger man udtrykket »pressetjeneste«, og arbejdet har udpræget karakter af nyhedstjeneste. Der er for nylig sket en vis centralisering af arbejdet til Forsvarskommandoen. Det norske forsvarsministerium har også en pressetjeneste. Organisatorisk er pressetjenesten placeret direkte under chefen. I Sverige har Forsvarsstaben en »Presse- och upplysningsafdeling« bestående af såvel officerer som civile. Hver af værnsstabene har ligeledes deres pressetjenester i form af sektioner direkte under cheferne.
 
Forventninger
Hvilke forventninger bør man have til virkningerne af en informationstjeneste? Tilhængere vil formentlig have alt for store, er jeg bange for, ligesom modstandernes frygt for et propagandaapparat skyder langt over målet. En informationstjeneste kan ikke bygges på propaganda og indoktrinering i et samfund som det danske. Den vil ikke få ret mange til at »omvende« sig fra negativitet til positivitet. Den må blot virke ved sin saglighed og sin service. Den skal give forsvaret sin chance i den store kommunikations-proces, der finder sted i samfundet.
 
At befolkningen i øvrigt ikke lader sig så let indoktrinere vil fremgå af nedenstående model af det man kalder »Adoptionsprocessen«. Det vil ofte være en proces som strækker sig over mange år, ja for kontroversielle spørgsmåls vedkommende vare et menneskes levetid.
 
 
 
 
Interesser og forpligtelser
Informationsarbejdet i forsvaret foregår i dag på grundlag af nogle enkle, duplikerede bestemmelser udsendt af de tre værn samt nogle få chefsdirektiver. Desuden er der bestemmelserne for FOV’s tjeneste. Baggrunden er beskeden, og det er egentlig mærkeligt at resultatet ikke er værre end tilfældet er. En del af æren for dette må tilskrives den undervisningsvirksomhed, som FOY i de senere år har gennemført.
 
Der er imidlertid langt igen. Når man betragter vore duplikerede bestemmelser side om side med »Handbook for SHAPE information officers«, den amerikanske »Public Information Officer’s Guide«, den svenske »Handbok for presstjanst i fred« eller den norske »Vejledning for befal- pressen og forsvaret«, så føler man sig lidt fattig og beklemt - men glad over at man i hvert fald har dem. Et godt resultat vil i høj grad afhænge af det reglementariske grundlag og bestemmelsernes klarhed. Der vil derigennem også blive fri bane for en udvidet undervisning på forsvarets skoler, hvor oplysning om informationstjeneste i dag er meget sparsom.
 
Forsvaret kan i dag ikke sætte sig informationskravet overhørig. I samfundets interesse må virksomheden systematiseres og effektiviseres. Samfundets ledere - politikerne - må være interesserede i og se med sympati på, at vælgerne får saglig og hurtig information om så stor en statsinstitutions virksomhed. Massemedierne må være interesserede i en udvidet informationstjeneste, når den - som understreget - er bygget på service-princippet. Ingen drømmer i den anledning om at anfægte pressens ret til at skaffe sig oplysninger fra andre kilder. Forsvaret har en pligt til at informere.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_100_aargang_feb.pdf
 

Litteraturliste

Del: