Militær dannelse – et nyt, gammelt fag på Hærens Officersskole

Opgaven skal løses. En dansk officer giver befaling. Irak 2007. Maleri ophængt på Hærens Officersskole.

 

Hvordan forholder man sig professionelt til det at være officer? Det spørgsmål sætter vi på skemaet i faget militær dannelse på Hærens Officersskole. Både faget og det brede spørgsmål vil fremadrettet blive en del af såvel løjtnants- som premierløjtnantsuddannelsen.

Formålet med denne artikel er todelt: (1) Vi vil redegøre for, hvordan vi tænker militær dannelse, hvorfor det er vigtigt og hvordan det forventes udlevet på officersskolen. (2) Vi vil også invitere til diskussion af begrebet militær dannelse, og dermed videreføre den refleksion, som Hærens kadetter, på forbilledlig vis, selv har påbegyndt i kadetbladet HOMER omkring begreber som mod1 og tvivl.2

Det er vores overordnede sigte, at vi som officerer i den proces også selv bliver klogere på centrale men svært definerbare begreber i vores egen profession.

Med justeringen af hærens officersuddannelse gennemfører både løjtnantselever til Hærens Basisuddannelse og kadetter til Hærens Officersskole en fælles løjtnantsuddannelse, der inkl. sergentskole varer 11 måneder. Herefter fortsætter kadetterne på Hærens Officersskole i yderligere 17 måneder inkl. diplomuddannelsen. På løjtnantsuddannelsen uddannes alle til at være delingsførere på laveste niveau, hvorefter kadetterne efterfølgende uddannes til delingsførere med fokus på at kunne virke i rammen af kompagniets kamp og bataljonens hensigt. Kadetterne skal endvidere kunne forholde sig reflekteret til Forsvarets opgaver og rammer, som de helt oppefra gives af Folketinget og nedadtil skal kunne kommunikere videre til soldaterne og derudover tilbage til samfundet i nogle situationer.

Fælles for begge uddannelser er fagene taktik, ledelse, føring, militær fysisk træning og uddannelseslære, idet progressionen i fagene tilpasses de to niveauer.3

Parallelt med ovenstående ”konkrete” læring etablerer vi på både løjtnantsuddannelsen og Hærens Officersskole faget militær dannelse med tyngde på uddannelsen ved Hærens Officersskole. Faget retter sig bredt til ”officersbegrebet” og stiller spørgsmålet: Hvordan forholder man sig professionelt til det at være officer?

Svaret på det spørgsmål er ikke entydigt, men sammen med løjtnantselever og kadetter – og gennem fremlæggelser og diskussioner – vil vi sætte ord på og skabe holdninger til emner og begreber som fx korpsånd, identitet, ledelsesfilosofi samt etik og officersprofilen.

Tre ting er vi dog sikre på:

For det første at ovenstående emner og begreber er essentielle for uddannelsen af soldater og for krigsførelsen, hvor de komplementerer taktik, føring og ledelse. Dermed danner de for os grundlaget for officerens credo, som vi formulerer det: Opgaven skal løses, og jeg har ansvaret!

For det andet har processen omkring det seneste forsvarsforlig demonstreret, at vi i Hæren har svært ved at sætte ord på korpsånd m.v.4 også derfor gør vi nu noget ved det.

For det tredje ved vi godt, at vi ikke har patent på, hvad militær dannelse er. Drøftelser og svar kræver også input og indtryk fra resten af Forsvarsakademiet, fra Hæren, fra teoretikere, men ikke mindst fra officerer, der har evnen til at formidle deres egen dannelse, hvor den kommer fra og hvad den betyder.

I det følgende redegør vi for vores definition af dannelse, hvorefter rammerne for faget militær dannelse introduceres.

 

Hvad er dannelse?

Ordet dannelse har en lidt altmodisch klang over sig. Det leder tankerne i retning af borgerskabets Emma Gad idealer; at spise med kniv og gaffel, holde albuerne fra bordet og sidde med rank ryg. Dannelse er imidlertid også et pædagogisk begreb, der er eksempelvis er nævnt i formålsparagraffen for de gymnasiale uddannelser5, og som anvendes i tolkningen af folkeskolens formålsparagraf.6 Sideløbende har en inspirationsgruppe, under Uddannelses- og Forskningsministeren, foreslået genindførelse af et filosofikum på alle universiteternes bacheloruddannelser med formålet: at udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft.7 Kort sagt: Akademisk dannelse.8 Herved bliver det, der kan synes gammeldags, faktisk højaktuelt.

Dannelse er et komplekst begreb, som har været forsøgt afdækket siden antikken. Historisk har man været optaget af at definere det gode, som man skulle dannes til. Dannelse og opdragelse har derfor traditionelt været sammenfaldende begreber. Den græske filosof Aristoteles definerede eksempelvis det højeste gode, som det at udfylde sin funktion som menneske. Menneskets særtræk er fornuften; evnen til at vælge hvordan det vil leve sit liv og handle herefter. Dermed adskiller mennesket sig fra andre levende væsener. Det gode menneske besidder en række karaktertræk, som mennesket ikke har valgt, fordi de var nyttige, men fordi de definerer et menneske, der lever efter sin fornuft. De karaktertræk er gode i sig selv.9 En af de centrale dyder, argumenterer Aristoteles, er phronesis, som er den praktiske dømmekraft, der sætter mennesker i stand til at handle. Det er således evnen til at nå bestemte mål, men også evnen til at reflektere over og træffe beslutninger om, hvad der er gode mål i forhold til at leve godt.10

Aristoteles beskriver meget fint, hvad officeren også skal kunne; nemlig reflektere over og handle på de pålagte opgaver på en måde, hvor officeren kan se sig selv i opgaverne og kommunikere dem til sine soldater. I kraft af forventningen til at officeren løser de pålagte opgaver, er refleksionen helt afgørende; særligt dersom officeren er kritisk over for opgaven eller kommer i tvivl om vilkårene for at kunne løse den. Samtidig medfører disse overvejelser, at officerens professionelle dømmekraft og handlekraft udvikles til gavn for effektive løsninger.

I udviklingen af faget militær dannelse tager vi imidlertid afsæt i Lars Geer Hammershøjs forskning i dannelse i uddannelsessystemet. Det gør vi blandt andet, fordi vi genkender Hammershøjs analyse af vilkårene for dannelse i dag. Hammershøj definerer dannelse som en forholdelsesmåde; hvordan går jeg til verden? Spørgsmålet om dannelse drejer sig således om det grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet. Samtidig kan man i dag næppe hævde, at der alene er én måde at blive menneske på. Individet er mere frit end nogensinde til at realisere sig selv, hvilket betyder, at dannelse må foregå på individets præmisser.11 Dette vilkår gælder også på officersskolen.

Hos Hammershøj forstås dannelsesbegrebet, som den tredje dimension af uddannelse. Den første dimension andrager viden. Den anden dimension handler om evner. Begge favnes af færdigheder, kvalifikationer og kompetencer som udvikles gennem læreprocesser. De to første dimensioner er dækket af læringsmålene for officersuddannelsens moduler og fag. Den tredje dimension er hos Hammershøj professionsdannelse: Spørgsmålet om, hvordan man professionelt forholder sig til sin profession.12 Lidt spidsvinklet kan man sige, at de to første dimensioner dækker uddannelsens mål, mens dannelsen har sigte på uddannelsens formål, der i bekendtgørelsen for Forsvarets Militære Diplomuddannelse defineres som: [at udvikle] sine personlige og faglige kompetencer til selvstændigt at kunne varetage opgaver som officer (…)13 eller slet og ret: At sætte officeren i stand til succesfuldt at føre soldater i krig.

Her skal det understreges, at vi ikke søger at gøre op med Forsvarets og Forsvarsakademiets måde at tænke og beskrive uddannelse på eller anfægter mål- og uddannelsesstyring. Militær dannelse er et tillæg; en komplementær ramme til uddannelse, hvor vi i fællesskab kan reflektere over andre perspektiver end de snævert uddannelsesrelaterede spørgsmål om, hvad en officer i Hæren skal vide og kunne. Vi skal også reflektere over, hvordan en officer i Hæren skal gøre og være. Når vi nu indfører militær dannelse og dannelsesbegrebet som fag, er det derfor ikke udtryk for, at noget er gået galt. Det er tværtom rettidig omhu, der skal sikre, at vi også fremadrettet tænker og trækker i samme retning.

Vi tilføjer et militær foran Hammershøjs begreb om professionsdannelse, og trækker det sammen til det mere mundrette militær dannelse. Det centrale spørgsmål bliver mere snævert end spørgsmålene om almen- og akademisk dannelse. Vi spørger: Hvordan forholder man sig som officer til sin profession?

 

Hvorfor dannelse?

Disse tanker blev indledningsvist introduceret i rapporten om justering af Hærens diplomuddannelse, der danner grundlaget for den justering af officersuddannelsen, der kort blev præsenteret i indledningen. Her beskrives officersvirket som kombinationen af normativ dannelse med baggrund i Forsvarets værdier og refleksivitet i forhold til egen praksis (…).14 Derefter udlægges dannelsesbegrebet, som et element, der rummer både en normativ og en refleksiv dimension.

Den normative del fremgår direkte i chefen for Hærens Officersskoles opgaveportefølje:

Skolechefen skal fastholde og udvikle ceremoniel, traditioner og kulturelle/sociale værdier med henblik på at skabe fundamentet for officerskorpsets identitet, sammenhængskraft og korpsånd, samt for at højne motivation og korpsånd på skolen. (…) Skolechefens centrale opgave er at sikre den værnspecifikke faglighed og kulturbæring i uddannelserne, primært på de grundlæggende officersuddannelser."15

Den refleksive del har hidtil taget afsæt i den enkelte kadets personlige udvikling og dannelse i forhold til hans eller hendes officerspraksis, som dog i sagens natur er begrænset. Denne refleksive del placeres fremadrettet formelt i FOKUS-samtalerne mellem kadetterne og deres holdførere og med udgangspunkt i ledelsesgrundlagets ni kendetegn for god ledelse: Styrke, mod, fremsyn, handlekraft, sammenhæng, troværdighed, indblik, fællesskab og udvikling.16 For så vidt angår situationer og perspektiver på, hvordan de ni kendetegn ser ud i praksis, skabes i faget tid til, at kadetterne kan reflektere over deres egen praksis i rammen af andres oplevelser og erfaringer. I faget kunne det eksempelvis være gennem oplevelser fra erfarne kadetter fra geleddet, men fortrinsvis fra erfarne officerers opgaveløsning i krig og fred. Disse fortællinger fra praksis og den efterfølgende refleksion skal således supplere de undervisere, som i deres daglige omgang også er med til at danne kadetterne. Det er det, vi mener, når vi skriver, at begrebet militær dannelse er mere end blot et fag. Det er også et begreb, som andrager os selv.

 

Hvordan skal det så se ud?

Faget vil have to dimensioner: (1) militær socialisering og (2) militær professionsdannelse.17 Med militær socialisering mener vi sammenhænge, hvor skolen viser kadetterne, hvordan de skal forholde sig ved eksempelvis parader, fester og baller, i kirken, gennem mødet med de andre værn og allierede samt i chef- og holdførertimer mv. Som afsæt for dannelsesdimensionen forventer vi modsat at skabe et levende og frit rum til diskussion. Det kan eksempelvis være mellem kadetterne og eksterne civile eller militære oplægsholdere, der fortæller om deres syn på, hvad det vil sige at være en god officer og et godt menneske, men også at vi finder tid til mindre seancer, hvor kadetterne får tid til at diskutere enten selv eller sammen med nogle af os.

Forskellen mellem socialisering og dannelse ligger i begrebet frihed. Socialisering er ufrit, fordi det ikke er op til den enkelte, hvad denne skal socialiseres til. Det som kadetten her indføres i, er de skikke, der allerede er etableret. Modsat opfatter vi dannelse som en proces, hvor kadetten bliver officer af egen kraft i og gennem det sociale.18 Dannelse sker på individets egne præmisser, og vi skal favne begge dimensioner.

Læringsplanen for militær dannelse forventes fuldt ud at være etableret ultimo 2018. Fagets rammer skal være præget af dialog og refleksion, hvorfor der ikke afholdes en egentlig eksamen udover at der vil være krav om aktiv deltagelse. Den enkelte kadets individuelle udvikling følges dog stadig af holdførerne – og drøftes mellem kadetten og holdføreren. Til støtte for denne fortsatte drøftelse er Håndbog for Hærens Kadetter blevet udviklet, sådan at både kadetten og holdføreren – til gavn for kadettens personlige udvikling – bliver i stand til at sætte ord på bestemte værdier – om end alle emner selvsagt ikke vil være dækket. Til faget henføres af praktiske hensyn også emner fra fagene tjenestekendskab og basisteori.

Et særligt opmærksomhedspunkt er, at løjtnantsuddannelsen ikke kun består af kadetter, der efterfølgende skal gennemføre den resterende del af officersuddannelsen, men også af løjtnantselever, der efter udnævnelse tilgår Hæren som delingsførere i mindst et og op til fem år. Derfor er det også naturligt at inddrage Hæren i arbejdet med læringsplanen, sådan at brigader og regimenter inddrages i og selv fortsat kan udvikle den militære dannelse af løjtnanterne.

 

Løjtnantsuddannelsen

På løjtnantsuddannelsen er militær dannelse (også) udfordret af, at kadetter og løjtnantselever ikke i særlig grad har en erfaringsbase at spejle deres refleksioner i. Derfor vil det også i overvejende grad være lærerne på uddannelsen, der som forbilleder viser vejen for kadetternes dannelse. Et særligt fokus forventes at være betingelsen for enhver officers virke; nemlig en ubetinget tilgang til, at de pålagte opgaver skal løses.

 

Uddannelsen på Hærens Officersskole

Som for løjtnantsuddannelsen er det fortsat afgørende for militær dannelse, at stab og lærere har en fælles forståelse af, hvad begrebet dækker over, herunder at vi også her skal være gode eksempler. Hertil forventes teoretiske perspektiver vedrørende dannelse introduceret til gavn for efterfølgende drøftelse af forholdet mellem socialisering og dannelse. Et særligt fokus forventes at være en af hovedbetingelserne for enhver plans løsning; officerens helhedsforståelse.

Hovedparten af den relativt begrænsede tid til militær dannelse på officersskolen vil dog være rettet mod socialisering i form af aktiviteter, hvor vi viser, hvad vi forventer af officeren, og hvor spørgsmålet om ”hvordan man forholder sig” ikke sættes til debat. Eksempelvis ved chef- og holdførertimer, foredrag, parader, kadetstævner, nordiske møder, fester og middage, som for langt de flestes vedkommende altid har indgået i uddannelsen.

Udover den fortsatte drøftelse af militær dannelse og påvirkning i alle timer qua lærernes eksempel og kadetternes almindelige nysgerrighed, forventes ca. 37 timer anvendt til helt eksplicitte drøftelser af, hvem og hvordan en officer i Hæren kan være. Vi har blandt andet til hensigt at invitere eksterne oplægsholdere ind på skolen for at inspirere og for at diskutere.

I skrivende stund har vi fx for hold Storrud, der udnævnes ved årsskiftet, indgået aftaler om sådanne foredrag med cheferne for Trænregimentet, Den Kongelige Livgarde, Brigadechefsergenten ved 2. brigade samt Danmarks militære repræsentant i Nato, general Lollesgaard.

Endelig afsættes fire dage til en rundtur til de jyske regimenter, idet de sjællandske regimenter samt Opklaringsbataljonen inviteres til officersskolen for at fortælle om tjenestemulighederne her. Formålet med rundturen er at give kadetterne et indblik i Hærens størrelse og mangfoldighed af opgaver, hvilket skal danne grundlag for det efterfølgende regimentsvalg. Og så skal turen demonstrere for kadetterne, at hæren er langt større og mere end den mekaniserede infanterideling og det mekaniserede infanterikompagni, der i høj grad er referencerammen i undervisningen.

 

Afslutning

At forholde sig professionelt til sin egen profession er ikke noget, som vi kan sætte på formel, men vi kan være med til at vise en retning ved at opretholde en bestemt orden i vores omgang med hinanden. Ved selv at være gode eksempler kan vi inspirere kadetterne, de kommende officerer, til at tænke over dannelse – og ved at præsentere kadetterne for perspektiver, der bunder i den hverdag, som de endnu ikke selv har mødt, men som de ej heller ”bare” kan afvente at møde. Derved vil vi skabe en refleksion, der løfter kadetternes beredskab til at være de officerer, som de vil være – og som de skal være.

Faget militær dannelse er kun et delelement i den samlede dannelse af hærofficeren. Det er en proces, der foregår løbende, og vi har på Hærens Officersskole ikke patent på den. På Forsvarsakademiet er den militære dannelse et anliggende for os alle; civile såvel som militære, skolens stab såvel lærerne – og dannelsen slutter ej heller med udnævnelse og livet i Hæren. Den fortsætter på det fundament, som officersskolen alle dage har været for Hærens officerer – og som vi vil påstå, at de fleste officerer tager med sig, når de forlader Forsvaret til gavn for nye græsgange eller pension.

Kadetterne på Hærens Officersskole har lagt godt fra land med udgivelserne af kadetmagasinet HOMER, hvor de blandt andet reflekterer over mod og tvivl. Og flere af de kommende afgangsprojekter handler også om officersværdier, officersprofilen m.v. – som forhåbentlig efterfølgende kan udgives som artikler, der kan inspirere til videre debat omkring militær dannelse. For os demonstrerer kadetternes vilje til at gå ind i debatten om professionen, at den fylder mere end som så – og at den langt hen ad vejen også er en fastholdelsesfaktor i sig selv.

Afslutningsvis skal der lyde en opfordring til, at officerskorpset i Hæren, Forsvarsakademiets institutter m.fl. bidrager til emnet og debatten om officersprofessionen, professionsdannelsen, om at være det gode eksempel og om hvordan også vi, de erfarne officerer, forholder os professionelt til det at være officer.

 

 

Henvisninger

Homer. Mod. 2017-I. Hærens Officersskole. Tilgået 26. september 2018 via http://www.fak.dk/om/organisation/Documents/HOMER%20JUL%202017%20til%20web%20enkeltsider.pdf

2 Homer. Tvivl. 2018-I. Hærens Officersskole. Tilgået 26. september 2018 via http://www.fak.dk/om/organisation/Documents/HOMER%202018%20tvivl.pdf

3 Fremadrettet bliver der én uddannelsesvej for officerer i Hæren, uanset om man fra gymnasiet optages på løjtnantsuddannelsen eller som bachelor, eller befalingsmand med en akademiuddannelse, optages på Hærens Officersskole. For gymnasiaster og bachelorer begynder uddannelsen med syv måneder på Hærens Sergentskole efterfulgt af fire måneders løjtnantsuddannelse i regi af 2. brigade, som også befalingsmændene fra geleddet skal gennemføre. Herefter udnævnelse til sekondløjtnant, hvorefter gymnasiasterne indtræder som delingsførere i Hærens uddannelsesenheder, mens bachelorer og befalingsmænd fortsætter i 17 måneder på Hærens Officersskole.  Herfra udnævnes de til premierløjtnanter. Ansvaret for de to uddannelser påhviler Forsvarsakademiet, in casu: Hærens Officersskole.

4 Eksempelvis: Nielsen, Jess Møller. ”Hærens Korpsånd”. Krigsvidenskab.dk. 19. februar 2018. Tilgået 9. oktober 2018 via https://krigsvidenskab.dk/haerens-korpsaand og Nielsen, Anders Puck. ”Hæren må lære at forklare sin korpsånd”. Olfi. 19. juli 2017. Tilgået 9. oktober 2018 via https://olfi.dk/2017/07/19/haeren-maa-laere-forklare-sin-korpsaand-bedre/

5 Lov om de gymnasiale uddannelser §1. LOV nr 1716 af 27/12/2018 tilgået 9. oktober via https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186027

6 Hammershøj, Lars Geer. Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reizels forlag. 2017:11 og Folkeskoleloven §1 stk 3. LBK 1510 af 14/12/2017 tilgået 9. oktober 2018 via https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196651

7 Eika, Berit et al. Inspirationsgruppen om nyt filosofikum: Afrapportering til forsknings- og undervisningsministeren. København: Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018:6 Tilgået 9. oktober 2018 via https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/nyt-filosofikum.pdf

8 Eika et al. 2018:8

9 Aristotle. Nicomachean Ethics. Chicago: The University of Chicago Press. 2011:1098a16-18

10 Aristotle. 1139a4-13

11 Hammershøj 2017:36ff

12 Hammershøj 2017:14f

13 Bekendtgørelse om Forsvarets Militære Diplomuddannelse. BEK nr. 927 af 29/07/2015 §1 tilgået 9. oktober 2018 via https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173049

14 Projektgruppen vedr. justering af Hærens Officersuddannelse. Rapport vedr. justering af Hærens Officersuddannelse. Forsvarsakademiet. April 2018:28

15 Projektgruppen vedr. justering af Hærens Officersuddannelse. 2018:28

16 Forsvarets ledelsesgrundlag 2008:23 tilgået 26. september 2018 via https://www2.forsvaret.dk/omos/publikationer/publications/attachments/11/forsvaretsledelsesgrundlag2008.pdf

17 Hammershøj 2017:38

18 Hammershøj 2017:38

 

Litteraturliste

Kommentarer

Et fremragende bidrag, og en generobring af tabt erfaring!

Indtil New Public Management tog over, havde Forsvaret tripletten "Viden, Færdigheder og Holdnig" i uddannelsesmålene. Akkreditering erstattede med "Viden, Færdigheder og Kompetencer", hvor sidstnævnte er et misk-mask af Viden og Færdigheder og den nu blandt djøffere uforståelige og derfor anakronistiske Holdning.

Som I er inde på, har også universiteterne opdaget at Holdning (kald det gerne professionsetik) er den lim, der binder også universitære forskermiljøer og de professioner de uddanner sammen i en meta-fortælling, og derfor overvejer at genindføre filosofikum. Faget "Dannelse" giver lige netop Holdning (undskyld, "personlige kompetencer"), og er et fint skridt i retning af professionalisering.

Det næste slag er at få den samfundsvidenskabelige faglighed trængt tilbage i tid og rum, så militær videnskabelighed igen kan få plads til at trives.

mh Jeppe

Kære Jeppe

Tak for din kommentar. Der er til dels tale om gammel skole, men der er også tale om nye vilkår.

Det er muligt, at der kan læses et overlap til de gammelkendte viden, færdigheder og holdninger. Der er dog én afgørende forskel: hvor vi tidligere arbejde med holdninger som taksonomi og dermed som noget, som vi i eller anden form havde en antagelse om at kunne måle, vurdere eller udprøve, så er har proffesionsdannelsen et andet sigte.

Vi vedkender os dels, at vi næppe kan måle dannelse meningsfuldt i et skolemiljø. Ens sande karakter viser sig først når man står i den pressede situation sammen med sine soldater ude i felten. Først dér kan vi vide, om vi nu også lykkedes med den fælles indsat fra enheder, skoler og institutter, som dannelsen samlet set udgør. Vi kan selfølgelig stadig udvikle kadetterne.

Samtidig har selve vilkåret for dannelse har ændret sig: vi erkender, at vi ikke kan tvinge nogen til at blive dannede. Det bedste vi kan gøre, er at tage fat på at tale om svært målbare, ukonkrete og flyvske begreber som korpsånd, mening og dannelse. Og derigennem inspirere til dannelse.

Det er dét, vi nu forsøger.

Dbh
Søren

Del: