Micro Air Defence – en ny disciplin i forsvaret?

Denne artikel analyserer truslen fra kommercielle droner og introducerer begrebet ”Micro Air Defence” som en ny luftforsvars-disciplin. Artiklen analyserer, hvordan luftforsvarsprincipperne kan anvendes i et micro air defence perspektiv i forhold til en række danske cases. Slutteligt kommer artiklen med anbefalinger til, hvilke tiltag dansk forsvar bør overveje i lyset af den nye trussel.

Forsvarets anvendelse af mini UAV'en Raven i 2009, Forsvarsgalleriet. 

 

Indledning:

Danmarks internationale militære indsats har siden 2001 foregået under nærmest totalt luftherredømme. Dog har de sidste 5 år med konflikterne i Ukraine og Syrien budt på anvendelsen af et stort antal små droner, dvs. droner, der ofte er kommercielt udviklede og alle vejer mellem 2-20kg.1 Vestlige militære styrker må nu erkende, at lufttruslen er vendt tilbage i en ny form. Særligt USA er derfor i fuld gang med overvejelser omkring tilpasning af luftforsvarssystemer til de nye trusler.2

Denne artikel analyserer truslen fra kommercielle droner og introducerer begrebet ”Micro Air Defence” som en ny luftforsvars-disciplin. Artiklen analyserer, hvordan luftforsvarsprincipperne kan anvendes i et micro air defence perspektiv i forhold til en række danske cases. Slutteligt kommer artiklen med anbefalinger til, hvilke tiltag dansk forsvar bør overveje i lyset af den nye trussel.

Baggrund

I det nyligt indgåede forsvarsforlig 2018-2023 står der skrevet følgende; ”På droneområdet vil Forsvaret styrke mulighederne for at understøtte industrien i Danmark”.3 Ligeledes udstikker forliget i sin beskrivelse af den kommende, deployérbare brigade, at der i brigaden skal indgå et jordbaseret luftværn såvel som en dronekapacitet. Danmark nedlagde i begyndelsen af årtusindet forsvarets landbaserede luftforsvarssystemer, som eksempelvis DeHawk og Stinger og vi står i dag uden modmidler over for truslen fra såkaldte mikro-, mini og små droner.

I Ukraine og Syrien anvendes sådanne droner,4 som eksempelvis den fire-rotorbaserede DJI Phantom, til alt fra rekognoscering over præcisionsbombning med mindre granater til at understøtte ledelse/føring (kommando- og kontrol) af militære styrker og terrorgruppers indsats. Niveauet af kommando- og kontrol hos ikke-statslige aktører tilnærmer sig noget, kun statslige aktører hidtil har været i stand til.  Dronekapaciteten selv er en kapacitet, de vestlige specialoperationsstyrker har måttet låne af lokale samarbejdspartnere.5 Eksempelvis konkluderede den amerikanske arbejdsgruppe, Mosul Study Group, at;

”What was missing in the inventory was used by the Iraqi partner. ISF employed quad-copters (e.g. DJI Phantom series) due to their maneuverability and ease of use. This capability gave the ground force commander exceptional organic intelligence, surveillance, reconnaissance, and targeting capabilities. In dense urban terrain, ground force commanders, and even small-unit leaders, must have real-time airborne capabilities that provide vertical and horizontal aspects of the target with high-definition, electro-optical cameras.6

Den største ros er efterligning, og hvad man ser i forhold til anvendelsen af små, kommercielle droner, er taktikker og platforme, der oprindeligt blev udviklet af IS og andre oprørsgrupper, men som nu står på tærsklen til at blive anvendt af statslige aktører. Eksempelvis i Ukraine, hvor både ukrainske styrker og russiskstøttede oprørsstyrker bruger droner til eksempelvis artillerikoordination.7 Ligeledes har de første drone-masseangreb, eller ”drone swarms”, med mere eller mindre hjemmelavede mellemdistancedroner allerede fundet sted. I starten af 2018 blev den russiske Hmeimim-luftbase i Syrien angrebet af mellem 10 til 16 droner. Dronerne bestod af en airframe af træ monteret med to improviserede sprængladninger.8

Vi står lige nu på tærsklen til en udvikling, der kan blive definerende for fremtidens kampplads. På samme måde som flyvemaskinen under Første Verdenskrig startede med rekognoscering og håndkast med mortergranater, ser vi i øjeblikket dronernes første skridt ind på kamppladsen. Og på samme måde som luftforsvaret skulle udvikles fra maskingeværer over flakkanoner til jord-til-luftmissiler som svar på den stigende trussel fra fly, så er det nødvendigt at finde effektive midler, der kan bekæmpe dronerne. Med den eksplosive udvikling af kommercielle droner er oprørsgrupper pludselig kommet i besiddelse af deres eget miniature-luftvåben. Det er derfor nødvendigt at vurdere luftforsvarsprincipper i forhold til den nye trussel samt analysere mulighederne for at etablere et anti-droneforsvar. Denne artikel vil begrebsliggøre dette med begrebet micro air defence.

Dronernes anvendelse

I dette afsnit gennemgår vi dronernes udvikling og anvendelse på baggrund af erfaringer fra Ukraine og Syrien. Hvordan anvendes små, kommercielle droner på dagens kampplads? Kort fortalt har anvendelsen af droneplatforme, hvor droneoperatøren på sikker afstand kan udøve rekognoscering, bombning, og kommando- og kontrol ført til en mindre revolution på kamppladsen. Der er tre primære elementer i denne mini-revolution;

  1. Oprørsgrupper og mindre, statslige aktører kan opnå en tilnærmelse af vestlige styrkers kommando- og kontrol. I Syrien og i Ukraine anvendes droner og tablet-computere i samkvem, således at en fører på jorden kan koordinere sine styrker helt ned på delingsniveau med stor præcision.9
  2. Mikro- og minidroner er både svære at skyde ned med traditionelle kinetiske våben såsom rifler og maskingeværer, og samtidigt omkostningstunge at skyde ned med traditionelle luftværnsmissiler.10
  3. Dronernes tilstedeværelse på kamppladsen påvirker soldaterne. Det er dokumenteret, at både lyden og muligheden for præcisionsbombning med små granater har psykisk effekt på soldater engageret i Syrien, hvor videomateriale dokumenterer, hvordan kurdiske eller irakiske styrker bliver trykket og har svært ved at manøvrere, når de hører dronerne over sig.11

Disse elementer kombineret i én platform på den lokale kampplads er fremtrædende allerede nu, og vil med teknologisk udvikling blive udpræget i fremtiden. Vestlige soldater vil stå over for en billig platform, der giver fjenden rekognoscerings- og kommando- og kontrolegenskaber,12 som er svær at skyde ned med kinetiske midler,13 og som ved sin tilstedeværelse tvinger soldaterne til for første gang i lang tid at forholde sig til luftdimensionen, hvilket chefen for US Special Operations Command, General Raymond Thomas, har understreget:

” commercial drones [are] the “most daunting problem” his troops had faced over the previous year. At one point, he said, the anti-ISIS campaign “nearly came to a screeching halt, where literally over 24 hours there were 70 drones in the air.”14

Dermed er vestlig luftdominans ophørt i direkte konfrontation mellem soldater. Desuden har anvendelsen af mikro- og minidroner som bombeplatforme mod statiske mål allerede opnået et modnet stadie. I både Ukraine og i Syrien er store ammunitionslagre eksempelvis blevet ødelagt ved brugen af kommercielle eller hjemmelavede droner. I det ukrainske tilfælde blev angrebet udført af en ”kamikaze-drone”,15 mens det i det syriske tilfælde var en DJI Phantom, der kastede to bomber fra stor højde mod et ammunitionslager i et stadion, hvorefter ammunitionslagret udbrændte.16
Lignende angreb på vestlig, missionskritisk infrastruktur kan altså finde sted i fremtiden. Men hvordan bekæmpes dronerne mest effektivt? Hvordan ville et ”micro air defence” se ud?

Luftforsvarsprincipper

Luftforsvar bygger på en række velafprøvede grundprincipper:

  • Overvågning
  • Detektion/målfølgning
  • Identifikation
  • Analyse/beslutning
  • Våbenallokering/engagement
  • Vurdering af effekten af engagementet

Selvom principperne er uændrede, har den teknologiske udvikling ændret både trusler og modmidler. I de seneste 25 år er der sket en spredning af teknologi inden for ballistiske missiler, modmidler til disse, samt inden for droner. Der er blot ikke sket den samme spredning af anti-droneteknologi.17 Teknologien eksisterer, og især teknologien inden for radiosignal- og elektronisk krigsførelse er lovende.18 Den er blot ikke blevet indlejret i materielindkøb hos vestlige militære enheder endnu, og er derfor sjældent testet under virkelige omstændigheder. Dette skyldes formentligt at bevidstheden om dronetruslen fra især mikro-, mini- og små droner ikke er udbredt i vestlig strategisk og taktisk tænkning. Der er derfor et akut behov for begreber, der kan udgøre udgangspunktet for en sådan tænkning.

  • MAAD: Forsvar mod ballistiske missiler (missiler som afskydes i en ballistisk bane og nærmer sig målet fra den øvre del af eller uden for jordens atmosfære). Disse trusler har en hastighed og radarsignatur der gør at de ikke kan detekteres og engageres med "klassiske" luftforsvarssystemer.  Dette betegnes normalt som (Ballistic) Missile Defence men kaldes her "Macro Air Defence" [forkortet MAAD].
  • MEAD: Forsvar mod fly og andre luftfartøjer samt taktiske missiler som bevæger sig i jordens atmosfære. Dette kaldes ”klassisk", eller Meso Air Defence [forkortet MEAD].
  • MIAD: Forsvar mod droner med en størrelse og signatur, der ikke kan detekteres og engageres med "klassiske" luftforsvarssystemer. Dette niveau, som indtil for relativt nyligt ikke har eksisteret i sproglig form, giver en række nye udfordringer. Dette kaldes "Micro Air Defence" [forkortet MIAD]. 

Forsvar mod droner:

I et nyt teknologisk marked bliver der udviklet mange forskellige alternativer, der konkurrerer om at være den mest effektive løsning. Inden for MIAD er der ligeledes et spænd af teknologier. Forsvaret mod mikro- og minidroner står pt. til primært at basere sig på elektronisk krigsførelses- og radioteknologi.

Detektion
Første forudsætning for at bekæmpe en trussel er at detektere den. I klassisk luftforsvar har radarsystemer været den altafgørende teknologi siden Slaget om England under Anden Verdenskrig. Men der er en række komplikationer i radarers anvendelse til at detektere trusler i MIAD-båndet, på grund af dronernes størrelse. Trusler i MIAD-båndet kan detekteres på forskellige måder. Overordnet kan der skelnes mellem passive og aktive detektionsmidler, der næsten alle opererer i det øvre elektromagnetiske spektrum;

Nye radarer anvender oftest en pulse-doppler-teknologi20 samt en elektronisk styret antenne, som består af et stort antal radarsendere og modtagere. Derved kan radaren sende mange forskellige signaler (radarpulser) i forskellige retninger inden for meget kort tid og dermed afsøge luftrummet for mål eller fastholde målfølgning på mål selv under vanskelige forhold. Mikro- og minidroner udgør en særlig udfordring pga. en meget lille radarreflekterende overflade.

Imidlertid har droner en propel eller flere rotorer (fx "quad-copters") og de hurtige omdrejninger skaber dopplereffekter i radarreflektionerne hvilket betyder, at moderne doppler-radarsystemer har god mulighed for dronedetektion.  En anden metode til dronedetektion er at detektere de styre- og videosignaler, som en drone modtager og afsender. Kommercielle dronesystemer har hver især deres eget elektroniske "fingeraftryk”. Der findes allerede en række små ”lommemodtagere” som kan detektere droners styresignaler og advare om at en drone er i nærheden ligesom den kan identificere dronetypen, hvis denne ikke er elektronisk modificeret. Ligeledes har eksempelvis danske MyDefence udviklet et trianguleringssystem, der kan lokalisere dronen og dens operatør.21 Flere moderne overvågningsradarer har også indbyggede evner til dronedetektion, bl.a. SAABs kortrækkende radarsystemer. Her er der tale om at klassiske luftforsvarsradarsystemer til brug for SHORAD22 systemer også har en MIAD-kapacitet, imidlertid bør sådanne radarer suppleres med elektrooptiske og/eller elektroniske systemer til analyse af dronens kommunikationssignaler for at muliggøre en entydig identifikation og kategorisering af dronetruslen.

Identifikation
I MEAD identificeres fly og helikoptere enten elektronisk ved at venlige fly udsender en krypteret identifikationskode og følger på forhånd fastlagte flyveruter. Fjendtlige fly identificeres ved deres flyvemønster samt fraværet af en ”venlig” kode og i nyere systemer også ved at opfange og analysere de elektroniske signaler flyet udsender. Visse jordbaserede luftforsvarssystemer anvender også elektrooptiske og/eller infrarøde systemer til identifikation og/eller målfølgning.

For MIAD vil elektrooptiske og/eller infrarøde systemer blive afgørende for at kunne identificere droner samt erkende om disse evt. er udstyret med påmonterede våben/sprængladninger. Radarsystemer er udviklede til at detektere flyvende objekter på lang afstand, også i tilfælde af dårlig sigtbarhed, men konventionelle radarsystemer til MEAD er ikke udviklede til at opdage mikro- og minidroner, da de er mindre og typisk flyver i en lavere højde end fly og helikoptere.

En pulse-doppler baseret radar vil oftest kunne tilvejebringe en MIAD detektions-kapabilitet. Men såfremt man ønsker en præcis identifikation af en mikro- eller minidrone, er det nødvendigt med indlejring af radio- og frekvensbaseret anti-droneteknologi, da radiofrekvensbaseret identifikation ved afkodning af dronens radiosignaler alene vil kunne identificere mikro- og minidroner gennem deres kommercielle signatur. Det skal dog understreges, at kommercielle mikro- og minidroner i adskillige tilfælde har fået ændret deres signaturer, eksempelvis vurderer den engelske droneanalytiker Nick Waters, at omkring 10-15% af dronerne, der er blevet anvendt af Islamisk Stat i Syrien har haft ændrede signaturer.23 Radio- og frekvensbaseret teknologi har også mulighed for at kapre dronens styresystem, såfremt den fjendtlige droneoperatør aktivt styrer dronen og den ikke er på sin fastsatte GPS-rute. En sidste mulighed ift. identifikation af droner i MIAD-båndet er optisk identifikation, dog lider metoden af, at de identifikationsmønstre, der skal til for at identificere droner optisk, gør denne identifikationsmetode svær under ikke-ideelle forhold, såsom dårligt vejr, støv/røg eller høj fugtighed.

Bekæmpelse
Droner kan uskadeliggøres ved enten elektronisk eller kinetisk bekæmpelse. Elektronisk bekæmpelse kan eksempelvis ske ved at forstyrre eller understrykke de styre- og/eller videosignaler dronen anvender, således at dronen ikke kan udføre sin mission. Alternativt kan dronen bekæmpes ved at forstyrre (jamme) dens GPS-modtager således, at den ikke selv kan erkende dens position eller meddele dens position til droneoperatøren på jorden. Kinetisk bekæmpelse kan ske enten ved at anvende sprængstofladninger, som kan ødelægge dronen eller ved at sende så kraftige radio- eller lyssignaler (laser) mod dronen, at dens ydre eller indre styresystemer ”grilles”. Men der findes også systemer bestående af større ”luftforsvarsdroner”, som vha. net kan ”indfange” droner og derved bringe dem tilbage til nærmere undersøgelse.

Idet droner på grund af størrelsen er vanskelige at ramme med luftforsvarsmissiler og -kanoner, er der behov for at tænke utraditionelt til luftforsvarssammenhæng. Ellers vil det, i de fleste tilfælde være som at skyde gråspurve med kanoner. Eksempler på bekæmpelse af mikro- og minidroner er bl.a. haglgeværer og endda strålerør fra brandsprøjter hvor vandtrykket har vist sig tilstrækkeligt til at få dronen til at falde til jorden. Men også anvendelse af de tidligere nævnte ”luftforsvarsdroner” kan være en mulighed.24

Passivt forsvar
I klassisk luftforsvar er passivt forsvar en vigtig disciplin. Den består af skjul og sløring, fysisk beskyttelse samt mobilitet og spredning. Dvs. en modstanders forsøg på at opdage et mål og bekæmpe det vanskeliggøres ved at skjule, sløre og/eller beskytte samt sprede vitale installationer, udstyr etc. mest muligt for at forhindre eller besværliggøre luftbårne angreb. Afhængig af dronetruslens art og omfang vil skjul, sløring og spredning skulle tage hensyn til både det visuelle, og evt. infrarøde aftryk og fysisk beskyttelse skal kunne beskytte mod de våbentyper som droner kan anvende. For så vidt angår statiske installationer, skal der eksempelvis udtænkes et passivt luftforsvar, hvor installationen er beskyttet mod hulladningsgranater og eksplosiver kastet i en 90 graders vinkel.

Evaluering
Efter et forsøg på engagement (uskadeliggørelse) af en drone er det vigtigt at kunne evaluere effekten. Er truslen elimineret? Her vil både doppler-radarsystemer og elektrooptiske systemer – evt. i kombination, kunne afsløre om dronetruslen er elimineret eller stadigt eksisterende. Rent praktisk vil indhentningshold, eller enheder tilegnet indhentningsopgaver, også skulle indhente neutraliserede droner. Dette vil sætte enheden i stand til at forstå det neutraliserede og indhentede dronesystem, så en korrekt efterretningsvurdering kan videregives på baggrund af evalueringen.

Planlægning og ledelse af et Micro Air Defence

Som ved et klassisk luftforsvar er planlægning, hensigtsmæssig anvendelse og placering af detektions-, identifikations- og bekæmpelsessystemer, i forhold til truslens art og målet der skal beskyttes, helt afgørende. Ligeledes er ledelsen af systemet og dermed beslutningsprocessen omkring bekæmpelse eller evt. varsling/evakuering af mål(området) essentiel. Med udgangspunkt i militær læringsteori kan vi sige, at læringen om dronetruslen er identificeret (lesson identified), men har ikke ført til ændring i materielanvendelse/-indkøb, taktik eller enhedssammensætning (lesson learned).25

Som i alle andre discipliner af luftforsvar er kommunikation mellem de forskellige aktører afgørende, og i et MIAD-system vil truslen ofte opstå i relativt kort afstand af målområdet i kraft af mikro- og minidroners begrænsede rækkevidde. Derfor bør der også indtænkes foranstaltninger til detektion, overvågning og bekæmpelse eller tilfangetagelse af droneoperatører i nærheden af målområdet. I forhold til muligheder for detektion og overvågning af droneoperatører vil egne droner være en attraktiv løsning, hvilket igen understreger behovet for proceduremæssig adskillelse og identifikation af egne og ”fjendtlige” dronesystemer.

I tilpasningen af detektions-, identifikations- og bekæmpelsessystemer til det målområde, der skal forsvares, er overvejelser af den anti-droneteknologi, man vil anvende, af yderste vigtighed. Såfremt man ønsker at beskytte en flybase mod mikro- og minidroner, er hangarer med betondække en oplagt mulighed, og allerede eksisterende C-RAM-teknologi kan anvendes.26 Men i tilfælde af et anti-droneforsvar i et byområde, eksempelvis ved en fodboldkamp  på et stadion, ved festivaler eller ved politiske topmøder, er der visse teknologier, især kinetiske, der ikke kan anvendes. I alle tilfælde er jamming af radiofrekvenser umuligt uden forstyrrelse af nærområdets ”venlige” radiosignaler, med mindre jammingen er direktionel. Selve detektions- og identifikationssystemers forstyrrelse af nærområdets ved anti-droneindsatser kan begrebssliggøres som ”collateral disruption”: Forstyrrelse af venlige eller neutrale styrkers, eller civiles, virke i ikke-fysiske rum, herunder det digitale rum og det elektromagnetiske spektrum. Dette skal adskilles fra begrebet ”collateral damage”, der dækker dødsfald eller fysisk skade som konsekvens af militære operationer i det fysiske rum.

Med MIAD-elementerne beskrevet oven for, dets forskellige komponenter såsom passivt og aktivt forsvar samt collateral disruption, kan man med fordel kigge på en række cases, der er relevante for danske militære myndigheder.

De danske forhold, tre cases:
I undersøgelsen af cases relevante for danske forhold er det formålstjenstligt at skelne mellem ”dronetruslen i øst” og ”dronetruslen i syd.” Dronetruslen på missioner lig operationerne Resolute Support, Inherent Resolve eller lignende, vil være anderledes end dronetruslen i Østeuropa og territorielt i Danmark.  De to primære parametre vil være typen af operative og taktiske opgaver, der skal løses og typen af missionskritisk infrastruktur og/eller styrker, der skal beskyttes.

I missioner i syd vil personel- eller køretøjsbårne MIAD-løsninger skulle implementeres, for at sikre taktisk manøvrerum og luftdominans. Statisk MIAD af danske baser vil ofte være tilknyttet vestlige partnerlande som Storbritannien eller USA, hvorfor danske styrker ofte vil kunne ”låne” statisk MIAD-kapacitet. Ligeledes vil frekvensen af direkte bombeangreb og IDF (Indirect Fire) under anvendelse af RPG´er27 sandsynligvis være større. I øst og under hjemlige forhold vil MIAD til gengæld især skulle implementeres med hensigt på detektion og identifikation samt ikke-skadelig nedbringning eller kapring af droner med henblik på en evaluering og undersøgelse af dronens overvågningsrelaterede opgaver. Ydermere vil den kritiske infrastruktur, der skal beskyttes, ikke være mindre ammunitionslagre eller barakker, men i stedet eksempelvis dyre kampfly, skibe eller MEAD- eller logistikcentre.

De to parametre; typen af opgaver og typen af missionskritisk infrastruktur, betyder også, at det er nødvendigt for missionsplanlæggende stabe og materielindkøbsansvarlige at tænke grundigt over, hvilke MIAD-kapaciteter der er nødvendige, og hvilke der ikke er. En universel løsning, der kan dække alle MIAD-funktioner, kan ende med at være for dyr, ikke-anvendelig i missioner karakteriseret af skarpe patruljer eller operationer og i værste fald en svaghed i sig selv, hvis materiellet er for stort og ikke lever op til luftforsvarsprincippet om passivt forsvar.

Udsendte danske styrker på US/NATO base:
Allerede i dag er der forsvarssystemer installeret på adskillige baser, hvor danske styrker er udsendt - eksempelvis i Afghanistan. Disse systemer er dog jf. forfatternes erfaringer alene i stand til at detektere RPG´er og lignende trusler og kan anvendes til at advare styrkerne få sekunder før et forestående angreb.28 Imidlertid er disse systemer ikke velegnet til MIAD. Det bør derfor overvejes, at der på alle baser hvor truslen vurderes aktuel installeres overvågningssystemer, som også kan detektere og identificere droner. Såfremt danske styrker igen skal indsættes i missioner lig ISAF i Afghanistans Helmand-provins, skal en personbåret eller som minimum køretøjsbåret MIAD-løsning implementeres, så en MIAD-paraply kan oprettes lokalt på patrulje- eller operationsopgaver.

Den danske brigade i Baltikum / de danske soldater i Estland:
For så vidt angår udsendte militære enheder i de baltiske lande bør dronedetektion og -identifikation indgå som et vigtigt element i etablering af et organisk luftforsvar, kaldet Army Organic Air Defence (AOAD). Her vil det være relevant at studere nogle af de initiativer og systemer, som blandt andet US Army arbejder med.29

Forsvar af dansk kritisk militær infrastruktur:
Selv om truslen fra droner endnu ikke har materialiseret sig i Danmark, så bør truslen indtænkes i fremtidige overvejelser omkring forsvar af eksempelvis flybaser. Der har flere gange været tilfælde, hvor private droner er kommet tæt på ind- og udflyvning til/fra civile lufthavne med risiko for kollision med passagerfly, og en sådan risiko kan også opstå ved militære flyvestationer. Samtidigt har angrebet på Hmeimim-basen i Syrien vist, at militære fly er meget sårbare for angreb fra droner med sprængladninger, og dette bør medføre at forsvarets fly ikke parkeres uden for beskyttede hangarer hverken på hjemmebasen eller under international indsats. Det vil allerede med det nuværende udviklingsniveau på droneområdet være en forholdsvis overkommelig sag at ”pakke” en lastvogn med små angrebsdroner og angribe og ødelægge en stor del af Flyvestation Skrydstrups kampfly, såfremt disse ikke er anbragt i beskyttede shelters.

Anbefalinger til udvikling og indlejring af Micro Air Defence i dansk forsvar og antiterrorbekæmpelse.

På baggrund af de anførte forhold i udviklingen af trusler fra droner har vi opstillet en række anbefalinger til etablering af en dansk MIAD-kapacitet:

  1. Lær af andres erfaringer. Dronetruslen er ny og forsvaret bør studere andre landes erfaringer samt reaktioner herpå i studie- og udviklingsmiljøet.30
  2. Indtænk dronedetektion og –forsvar i relevante materielanskaffelser. Dette gælder især et AOAD system til Brigaden og ved den planlagte erstatning af Flyvevåbnets kortrækkende RAC 3D-luftvarslingsradarer, som i sin tid blev anskaffet til luftforsvarssystemet DEHAWK. Men også på Søværnets kampenheder bør droneforsvar indtænkes – særligt ved havneophold.
  3. Ethvert forsvar af udsendte styrker og/eller hjemlige basefaciliteter bør inkludere detektion af og reaktion imod droner af forskellige art. Enhver som ønsker at spionere eller måske endda angribe et mål har nu mulighed for at anskaffe sig sit eget miniature luftvåben.
  4. Luftforsvar har i en årrække været en overset disciplin i forsvaret. Luftforsvarsprocedurer og –planer bør støves af og revideres i lyset af de nye trusler.  MIAD kan her anvendes som begreb til at samle indsatsen inden for teknologi, organisation og doktrin som må ske for at tilpasse forsvaret og resten af samfundet til at kunne imødegå de nye trusler fra droner.

 

Hans Peter Michaelsen er major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier og har en baggrund i luftforsvaret som kontrol- og varslingsofficer.

Jon Kjellund er Cand. scient. pol, sprogofficer og videnskabelig assistent ved Center for Militære Studier og medforfatter på CMS rapporten ”Nye militære trends i den syriske borgerkrig” udgivet i april 2018.

Det Krigsvidenskabelige Selskab opfordrer alle til både spørgsmål, debat og kommentarer om emnet. 

NOTER:

1: Der er endnu ikke oprettet fuldstændig enighed på tværs af nationale og internationale civile og militære institutioner om et klassificeringssystem for droner. Forfatterne til denne rapport bruger betegnelserne udviklet af NATOs Joint Air Power Competence Centre, se http://dcabr.org.br/download/eventos/eventos-realizados/2010/seminario-vant-27-10-2010/cd-uvs-yearbook/pdf/P061-062_NATO_Dave-Ehredt.pdf

2: National Academy of Sciences, Counter-Unmanned Aircraft System (CUAS) Capability for Battalion-and-Below Operations: Abbreviated Version of a Restricted Report, The National Academies Press 2018, s.1-2.

3: Forsvarsforliget 2018-2023

4: Læs mere om anvendelse af droner i Syrien i CMS rapporten ”Nye militære trends i den syriske borgerkrig” på http://cms.polsci.ku.dk/publikationer/nye-militaere-trends-i-den-syriske-borgerkrig/

5: Guibert, Nathalie. “Contre-terrorisme : la mue des forces spéciales françaises.” Le Monde, 24.01.2018.

6: s.12 Mosul Study Group, Mosul Study Group: What the Battle for Mosul Teaches the Force, US Army, No. 17-24 U, September 2017

7: Wendle, John. “The Fighting Drones of Ukraine.” Air & Space Magazine, February 2018.

8: Sly, Liz “Who is attacking Russia’s bases in Syria? A new mystery emerges in the war.” The Washington Post. 10.01.2018.

9: Hammes, T. X. ”The Democratization of Airpower: The Insurgent and the Drone.” War on the Rocks, 18.10.2016

10: Solomon, Ben C.. “Witnessing an ISIS Drone Attack.” The New York Times, 14.04.2017

11: Gibbons-Neff, Thomas. ”ISIS drones are attacking U.S troops and disrupting airstrikes in Raqqa, officials say.” The Washington Post, 14.06.2017.

12: Press Association. “App used in battles against Islamic State ‘was a game changer’.” Daily Mail, 18.02.2018

13: Atherton, Kelsey D. “How Hard Is It To Shoot Down A Small Drone? [Video]” Popular Science, 14.04.2014

14: Barsade, Itai & Michael C. Horowitz. ”Militant groups have drones. Now What?” Bulletin of the Atomic Scientists, 07.07.2017.

15: idem

16: ABC/ Reuters. ”Syria: Footage shows Islamic State drone blowing up stadium ammo dump.” ABC News, 25.10.2017.

17: Atherton, Kelsey D. ”DARPA Wants A New Anti-Drone Weapon By 2020.” Popular Science, 18.08.2018

18: Osborn, Kris. ”Army fast-tracks new man-packable counter-drone EW weapons.” Defence Systems, 24.10.2017.

19: Målets hastighed eller en roterende propel kan i følsomme radarer registreres som et doppler-skift.

20: Pulse-doppler-radarer er radarer, der anvender beregning af pulstid samt doppler-effekten til at beregne afstand til og hastighed på et mål. Se eksempelvis Bullard, Barry D. & Patrick C. Dowdy, “Pulse doppler signature of a rotary-wing aircraft”, Aerospace and Electronic Systems Magazine, IEEE AES Systems Magazine, vol. 6, no. 5, s. 28-30, 1991.

21: MyDefense.dk. ”Eagle Radar Detection and Tracking.” http://www.mydefence.dk/military-customers/mobile-and-stationary/eagle/

22: Short Range Air Defence

23: Interview med Nick Waters, britisk militæranalytiker og skribent på www.bellingcat.

24: Et eksempel herpå kan ses her: https://fortemtech.com/fortem-dronehunter/

25: Se NATO, ”NATO Lessons Learned Process”, Joint Analysis & Lessons Learned Centre, NATO 2011, http://www.jallc.nato.int/activities/nllprocess.asp

26: Counter Rocket, Artillery and Mortar

27: Rocket Propelled Grenades

28: Ofte kaldes sådanne systemer C-RAM (Counter Rocket, Artillery and Mortars)

29: Se eksempelvis McIntire, Randall, “The return of Army short-range air defense in a changing environment”, US Army Fires Bulletin, November-December 2017, s.5-8.  

30: Se eksempelvis National Academy of Sciences, Counter-Unmanned Aircraft System (CUAS) Capability for Battalion-and-Below Operations: Abberviated Version of a Restricted Report, The National Academies Press 2018, s.1-2, og Mosul Study Group, Mosul Study Group: What the Battle for Mosul Teaches the Force, US Army, No. 17-24, September 2017.

Litteraturliste

Del: