Mellem fronterne. Første Verdenskrigs aftryk i dansk litteratur og kultur 1914-1939

Forfatter: Bjarne S. Bendtsen

Forlag: Klim
Diverse: 585 sider; Illustreret; Pris: 399,95 DKK.

Anmelder: Niels Bo Poulsen

Mellem fronterne er nok en bog som kun de færreste læsere af krigsvidenskab.dk vil komme til at læse fra ende til anden. Ikke fordi der er noget galt med dens lødighed eller faglige niveau: Der er tale om et fornemt og meget grundigt stykke forskning – i form af en omarbejdet udgave af litteraten Bjarne S. Bendtsens PhD-afhandling om Første Verdenskrigs virkning på og udtryk i dansk kultur med særlig vægtning af litteraturen. Den forsvarede han med held på Syddansk Universitet i 2011, og nu foreligger resultatet af denne og yderligere udforskning af emnet altså i bogform. I det næsten 600 sider lange værk gennemgås med stor grundighed, hvordan litteraturen udtrykte sig om krigen og formedes af den, og Bendtsens analyse af disse problemstillinger breder sig over et bredt spektre af genrer. Både dagspressen, magasiner og ugeblade, faglitteraturen og erindringer, romaner, dramatik, noveller og lyrik kommer Bendtsen omkring. Han trækker i øvrigt også på en række arkiver og på kilder som boganmeldelser og film.

Mellem fronterne giver dermed et nærmest encyklopædisk indtryk af, hvordan man i den skrivende del af kulturlivet forholdt sig til verdenskrigen. Bendtsen strukturerer sit stof under følgende hovedemner: I ”Oplevelsen af krigen i krigstidens Danmark” undersøger han særligt, hvordan man i kulturlivet diskuterer krigens generelle begivenheder og Danmarks plads i det store billede. Dernæst følger delen ”Danske krigserfaringer på hjemmefronten”, som analyserer tre krigserfaringer forbundet med Danmarks rolle som neutralt land – gullaschbaroner, sikringsstyrken og søfolkenes oplevelser. Så følger ”På alle fronter: Danskernes krig i ildlinjen og i fiktionen”, hvori temaet er litteraturen om og af danskere i tysk eller allieret krigstjeneste. I bogens sidste del rettes blikket mod de professionelle forfattere og dramatikeres produktion, som på den ene eller anden vis relaterede sig til krigen.

Bendtsens disponering af stoffet er i det store hele overskuelig og meningsfuld, men der er dog en del temaer og kunstnere, som dukker op gentagne gange, og der er eksempelvis overlap mellem bogens første sidste del. Bogen indeholder et stort antal småekskurser, delanalyser og betragtninger, som på den ene side vidner om et højt refleksionsniveau, men som i forening med det enorme antal værker, der refereres, også bidrager til at svække fremdriften i Mellem fronterne. Nogle gange forekommer det i øvrigt ikke helt indlysende, hvad der er på færde, som i den korte ekskurs på side 320 om begreberne nordslesvigsk versus sønderjysk. Det er relevant at indvie læseren i den i samtiden meget politisk ladede sondering, men det forekommer mærkeligt, at problemstillingen introduceres midt inde i bogen og næsten 30 sider efter Bendtsen har taget hul på erindringsbøger skrevet af nordslesvigske krigsdeltagere. En lidt strammere redaktion af bogen havde således ikke gjort noget.

For en læser med militært fokus springer det i øjnene, at den militære bearbejdning af krigserfaringen fra Første Verdenskrig er næsten helt fraværende i den ellers så omfangsrige bog. Godt nok nævner Bendtsen en række officerers formidling af krigen i forskellige hæfter, småskrifter og anmeldelser, men han drøfter hverken om/hvordan den særlige militærfaglige autoritet med, hvilken de formidlede stoffet havde betydning, lige som han heller ikke inddrager decideret militære blade og tryksager.  

Der er dog som det allerede er antydet mange steder, hvor de militære aspekter af krigen er i centrum. Dels gennem en fremdragelse af danske bøger om fremtidens krige skrevet før krigsudbruddet (s.39ff), dels gennem en gennemgang af litteraturen om sikringsstyrken og endelig gennem inddragelse af litteraturen om de sønderjyske krigsdeltagere og de, som gik i frivillig krigstjeneste. Som teksten i øvrigt er disse afsnit kendetegnet af stort overblik og en sikker analytisk hånd, samt god formidling af stoffet. Læsere af krigsvidenskab.dk med interesse for de forskellige former for dansk krigsdeltagelse, der prægede Første Verdenskrig vil både blive klogere på, hvordan bøgerne af og om krigsdeltagerne blev modtaget, men også stifte bekendtskab med den betydelige spændvidde, der var i, hvordan krigen blev oplevet. Der udkom – ikke overraskende – erindringslitteratur, bøger skrevet af ghostwritere og mere fiktionaliserede værker – som spændte fra det pacifistiske til det krigsforherligende og fra det Remarque-inspirerede og til ren spekulationslitteratur.

Bendtsen viser også et godt udblik til de krigsførende lande og blandt hans mange interessante greb er at undersøge om den særlige stemning af patriotisme og krigsbegejstring, som greb flere krigsførende lande, i august 1914 også delvist kan genfindes i Danmark. Han finder brudstykker af den, men konkluderer dog at stemningen, som udtrykt gennem kulturlivet, i det store hele var præget af ”en alvorspræget tilgang til krigen”, og at ”Danmark absolut ikke var præget af krigsbegejstring i tiden omkring krigsudbruddet”. Kun på et punkt finder man en parallel til de krigsførende lande, nemlig opfordringer til ”sammenhold på tværs af partier og tidligere skarpt kolliderende klasse og holdningsmæssige fronter” (s.104).

Mellem fronterne er afgrænset til tidsrummet 1914-1939. Man kan diskutere om bogens tids- og emnemæssige afgrænsning er helt rimelig: Der kan med rimelighed argumenteres for at inddragelse af litteraturen om den russiske borgerkrig og de danskere, som deltog her, ligger inden for det perspektiv mange i samtiden havde på denne konflikt – som en direkte forlængelse af verdenskrigen. Det er imidlertid ikke et område, der dækkes af bogen. Desuden havde inddragelse af den litteratur, som handlede om danskere i borgekrigen (eksempelvis i Dansk Baltisk Auxiliær Corps) bidraget med en spændene vinkel til diskussionen af den måde krigen behandledes på i litteraturen og om de danske nordslesvigere var i tvungen tysk tjeneste og frivillige danskere. Mens forfatteren er tavs om dette fravalg, argumenterer han for det fornuftige i at slutte i 1939, da man med udbruddet af Anden Verdenskrig fik ”en ny krig at beskæftige sig med; Nye kulturelle katastrofer og nye civilisatoriske nulpunkter” (s.19). Det virker som et rimeligt argument for at slutte bogen her, men man savner alligevel, at Bendtsen reflekterer lidt mere over, hvorvidt det virkeligt var helt sådan som han skriver – at Første Verdenskrig, som kulturelt referencepunkt, simpelthen fra 1939 blev overdøvet af Anden Verdenskrig og aldrig siden fik en selvstændig rolle. De seneste årtiers hastigt voksende interesse for krigen synes ikke helt at berettige dette synspunkt.

For personer med interesse i de danske krigserfaringer fra første verdenskrig, og for de narrativer som knytter sig til krigen set med danske øjne, er Mellem fronterne et helt essentielt og særdeles værdifuldt værk. Det er grundig og solid forskning, og da Bendtsen skriver med en sikker (om end lejlighedsvis lidt studentikos) pen er det også – omfanget taget i betragtning – en relativt letlæst bog. Personer uden professionelt behov for at arbejde med emnet eller med kun begrænset interesse i det bør dog næppe give sig i kast med bogen. 

 

Del: