Medical Intelligence

Af Hans Ole Jørgensen* 

 

Baggrund
MEDICAL INTELLIGENCE (MED INT) er en særdeles betydningsfuld brik i den  sundhedsmæssige beskyttelse af udsendt personel, ofte benævnt som Force  Health Protection. MED INT gennemføres ved indsamling, behandling og  analyse af oplysninger om miljøet, forekommende sygdomme og specielle  våbensystemer samt registrering af infrastruktur og sundhedsfaglige  installationer i et indsatsområde. 

I løbet af de seneste år har NATO fået en ændret rolle og dermed udsigt til  et stigende antal fremtidige globale opgaver i krise‐ og katastrofeområder. Det  har medført, at begrebet MED INT alt andet lige må tillægges en større  betydning i forbindelse med overvejelserne, planlægningen og  gennemførelsen af fremtidens missionsopgaver. NATO Response Force (NRF)  operationer og NATOs forpligtigelse til at gennemføre operationer “whenever  and wherever”, der er behov, er i fokus1.  Til støtte for disse operationer er MED  INT og en tilstrækkelig beskyttelse af vore tropper vigtig, da soldaterne vil blive  udsat for et stort udbud af smitsomme sygdomme samt miljømæssige og  dermed også sundhedsmæssige risici. Tiltag med det formål at sikre liv og  førlighed har en uvurderlig og naturlig betydning for kampmoralen.   

I de seneste år har MED INT også fået en øget bevågenhed blandt vores  alliance‐ og samarbejdspartnere og vi ser de første anstrengelser for at få  emnet beskrevet i direktiver og doktriner ved højere NATO stabe samt  organisatorisk at placere de faglige specialister, der beskæftiger sig med dette  område. Endelig fokuseres der på at optimere samarbejdet med den øvrige efterretningstjeneste og at udbrede viden om emneområdet.  Senest er der i  den forbindelse oprettet et kursus i MED INT ved NATO School i  Oberammergau, med det formål at øge udbredelsen af viden om emnet.   

Danske forhold
Det netop indgåede danske forsvarsforlig understreger, at også dansk forsvar i  fremtiden skal være forberedt og uddannet til, ofte med kort varsel, at kunne  sendes ud til verdens brændpunkter. Men netop de øgede globale opgaver  bevirker, at vi også skal tillægge MED INT en vigtig rolle. Der er således sket en  mærkbar ændring fra, at f.eks. Danske Division under en stabsøvelse planlagde  for en indsats i Mecklenburg‐ Vorpommern og til en planlægning for indsats i  f.eks. et afrikansk kriseområde. I det førstnævnte tilfælde ville man som  stabsofficer og medicinsk faglig rådgiver, udover at planlægge og  proportionere for egen sanitetsstøtte, nærmest kun beskæftige sig med  sengekapaciteten på lokale sygehuse i f.eks. Wismar, Lübeck og Schwerin.   Under de situationsdannende faktorer i disse ”kold krigs” operative analyser  indgik sundhedsfaglige og medicinske faktorer ikke som nogen væsentlig  faktor. Men sådan vil det ikke længere være tilfældet. 

Forsvarets Sundhedstjeneste har i stigende omfang i løbet af de seneste år  bidraget med medicinske trusselsvurderinger i forbindelse med den  overordnede strategiske og operative planlægning af en mission. Endvidere er  etableringen af Center for Biologisk Beredskab netop et udslag af truslen og  imødegåelse af biologiske våben og centeret er blevet en vigtig rådgiver, ikke  mindst vedrørende terrorangreb og masseødelæg‐gelsesvåben (CBNR)2.   

Historie
Betydningen af en velfungerende MED INT er på ingen måde en ny opfindelse.  Der er mange historiske eksempler på, hvorledes sygdomme og en dårlig Force  Health Protection har afgjort resultatet af en militær operation.  En af de store krigsteoretikere Sun Tzu kan citeres3 for følgende udsagn:  “An army that does not suffer from a thousand diseases will be victorious in  battle.” 

I sine memoirer fra den amerikanske borgerkrig skrev faderen til den  moderne amerikanske militærmedicin flg.: “A corps of medial officers was not  established solely for the purpose of attending the wounded and the sick…The  leading idea, which should be constantly kept in view, is to strengthen the hands  of the Commanding General by keeping his army in the most vigorous health,  thus rendering it, in the highest degree, efficient for enduring fatigue and privation  and for fighting.”  Major Jonathan Letterman, U.S. Civil War Physician. 

 
Lettermann forstod, at det var afgørende for en succesrig militær  operation igennem forebyggende indsats at reducere ”Disease and Non‐Battle  Injury (DNBI).  Under borgerkrigen var det bemærkelsesværdigt, at op til halvdelen af  soldaterne i perioder var syge. Diarre og malaria udgjorde årsagen til ca. 50 %  af sygdommene. Udfra et mikrobiologisk synspunkt var borgerkrigen et  fabelagtigt vækstmedium. Mikroorganismerne kunne trives og formere sig  lystigt pga. manglende medicinsk viden om hygiejniske modforanstaltninger  samt fravær af antibiotika mv.4 
 
I begyndelse af det 18. århundrede fandt der en krig sted, med det specielle  navn ” War of Jenkins Ear”. Navnet skyldtes, at spanske kapere havde skåret  øret af den engelske skibskaptajn med navnet Jenkins og bedt ham selv om at  videregive det til den engelske premierminister. Det medførte, at det engelske  parlament ønskede at rense Caribien for spaniere. Planen var at deployere  engelske sø‐ og hærstyrker sammen med nogle Nord‐ amerikanske  kolonialstyrker og tilsammen angribe hovedbyen Cartagena. Ulykkeligt for  englænderne endte operationen som en katastrofe. Dette skyldtes ikke spansk  styrke‐ overlegenhed, men i stedet de engelske styrkers ledelses  uopmærksomhed på vigtige sundhedsforhold. Kun 10 procent af den samlede  styrke på 9000 mand blev såret eller dræbt i kampen. Til gengæld skyldtes  tabene på over 6000 mand, fordærvet mad, mangel på drikkevand, intens  varme og lokalt forekommende sygdomme5. De nævnte tabstal rubricerer vi i  dag som DNBI. Under Boerkrigen i 1899‐ 1902 var tabsfordelingen: Dræbt i  kamp: 5774, død af sår: 2018 og død af sygdom: 132506.   
 
Feltmarskal, Sir William Slim fastslog i Burma under 2. verdenskrig:  ”Doctors don´t prevent malaria …. Commanders do!” Han fyrede hårdhændigt  sine chefer, hvis de ikke udviste tilstrækkelig opmærksomhed overfor bl.a.  malaria profylakse7.   Eksemplerne er ganske vist af ældre dato, men ikke meget anderledes en  nyere eksempler. F.eks. fik 50 % af US Marine soldater, som var udsendt til  Libanon i 1958 alvorlige diarre og 30 % af amerikanske soldater på øvelse i  Botswana i 1992 kom hjem med Spotted Fewer Rickettsiosis. I 2003 pådrog  imellem 28 – 44 % amerikanske soldater, i forbindelse med indsatsen i Liberia,  malaria. Tyske tal fra deres seneste deltagelse i international operationer viser  følgende fordeling8
 • Battle injuries:     5 – 25 % 
• Non‐battle injuries:  5 – 10 %   
• Infectious diseases:  65 – 80 %  
 
Det er vigtigt ikke kun at sikre en nødvendig medicinsk viden om vigtige  sundhedsmæs‐sige faktorer i selve indsatsområdet, men også i områderne på  vejen dertil. Det erfarede et Gurkha Infanteri Kompagni (nepalesere) på ca. 120  mand, da de på vejen til deres indsættelse i hovedlandet af Sierra Leone  tilbragte et døgn ved Lunghi‐lufthavnen i Freetown, Sierra Leone). De ankom  om natten og havde ikke medbragt materiel med myggenet. Det var pakket til  brug i selve indsættelsesområdet mv. Styrken havde ikke fået tilstrækkelig  malariaprofylakse gældende for lufthavnsområdet.  Netop området omkring  lufthavnen har en særdeles høj malaria‐risiko. Manglen på mekaniske  modforanstaltninger og utilstrækkelige kemoprofylaktiske midler medførte at  ca. 7 soldater på en nat blev inficeret med den livsfarlige falciparum malaria9
 
Vi har også danske erfaringer. På de første danske hold i Kosovo begyndte  der at komme diffuse meldinger om et øget antal hudlidelser og  ukarakteristiske symptomer blandt de udsendte soldater. Efterhånden  fokuserede man på blyværket (Trepka fabrikken) i Zvetan og den mulige blyeksponering, som danske soldater blev udsat for. Der blev iværksat et  omfattende overvågningsprogram af de udsendte soldater med blodprøver og  bestemmelse af serum‐bly10. Man anvendte i den forbindelse danske  grænseværdier.  Efterfølgende kunne man konstatere, at der også blandt andre  nationer, f.eks.  Frankrig, var stor viden om denne sundhedstrussel på det  miljø‐ og arbejdsmedicinske område, som netop gjaldt det område som  danskerne var i. Der var bl.a. viden om, hvorledes lokalbefolkningen havde  tegn på kronisk blyforgiftning. I 2000 tog man konsekvensen og fik værket  lukket under en velgennemført aktion. Eksemplet understreger betydningen i  inden deployeringen, at være informeret om mulige miljø risici samt at  udveksle viden på området blandt vore samarbejdspartnere. 
 
I forbindelse med deployeringen af den første danske bataljon til Irak primo  juni 2003 var især varmepåvirkningen en sundhedsmæssig vigtig faktor at  forholde sig til. Trods råd om en længere akklimatiseringsperiode, blev man af  arbejdsmæssige omstændigheder nødt til at skære denne tid betydeligt ned.  Dette afstedkom flere sygdomstilfælde på grund af varme kollaps11.  To amerikanske specialister12 i Military preventive medicine har opremset 4  hovedopgaver for en succesfuld forebyggelse: 
• At fastsætte arten og størrelsen af sygdoms‐ og skadetrusler i det  planlagte indsatsområde før deployering. 
• At identificere de væsentligste modforanstaltninger med henblik på at  reducere truslerne til et acceptabelt niveau. 
• At undervise den enkelte soldat i modforanstaltninger og 
• At fortsætte med en streng opmærksomhed på modforanstaltninger, når  man er i området. 
 
Et eksempel på den anden bullit er risikoen for sygdommen Leishmaniasis i  Irak. Dette er en parasitsygdom, som kan overføres til mennesker ved  sandfluebid. Sygdommen kan udmønte sig i to former, den cutane, som er den  helt overvejende form og den viscerale. I førstnævnte tilfælde opstår der et  eller flere små sår på huden, som har svært ved at heles. Sidstnævnte bevirker  bl.a. lever og miltskader måneder til år efter, at en person gennem sandfluebid  bliver inficeret. Der findes ingen vacciner eller anden forebyggelse, så det er  modforanstaltninger imod sandfluebid, der skal sættes ind med. Risikoen er  størst fra tusmørke og til daggry. Imprægnering af uniformen, anvendelse af  insektmidler på udsatte steder på kroppen og anvendelse af småmaskede  myggenet er således rådet. 
 
Et eksempel på at situationen kan vurderes ændret under en pågående  mission er, at danske soldater i starten af vor deltagelse i koalitionsstyrkerne  blev vaccineret imod anthrax (Miltbrand). Efterhånden kunne man konkludere,  at risikoen for evt. anvendelse af miltbrand som biologisk våben, ikke var  sandsynlig, hvorefter vaccinationsprofylaksen kunne ophøre. Vaccinen havde  bivirkninger, så dette var også et billede af en fortsat afvejning af fordele og  ulemper.   
 
At også egen våbenanvendelse kan mistænkes for at bevirke  sundhedsmæssige risici og indledningsvis må tages særdeles alvorligt, så man  for nogle år siden. Der begyndte ved årsskiftet 2000‐2001 at indløbe  meddelelser om flere leukæmi tilfælde blandt tidligere udsendte italienske  soldater, der havde været på Balkan. Man mente, at tilfældene var forårsaget  af NATOs anvendelse af forarmet uran i forbindelse med flere bombninger.  Hurtigt blusede denne sag op i hele Europa, inklusiv i Danmark. Politisk og  mediemæssigt tog dette mulige ”Balkan‐syndrom” fart og Forsvarets  Sundhedstjeneste måtte oprette en akut telefonlinie, et tilbud til tidligere  udsendte om at kunne lade sig undersøge for leukæmi hos deres praktiserende  læge samt en epidemiologisk registerunderøgelse udført i samarbejde med  Kræftens Bekæmpelse13.  Både nationale og internationale undersøgelser  kunne efterfølgende konkludere, at der ikke var belæg for påstanden om en  øget forekomst af leukæmi blandt udsendte soldater.   
 
Nogle år tidligere havde et stort antal amerikanske og engelske soldater  fået en række ukarakteristiske alvorlige sygdomstilfælde efter deltagelse i  Golf‐ krigen i 1991. Nogle Golfkrigs‐veteraner frembød veldefinerede  sygdomme, mens andre udviste et uspecifikt, broget sygdomsbillede, der  øjensynlig ikke umiddelbart har kunnet lade sig klassificere efter gældende  diagnosekriterier. Denne tilstand, som af nogle benævnes (Persian) Gulf War  Syndrome, Desert Storm Illness eller Golf‐Syndrom, skulle især være karakteriseret ved uspecifikke symptomer, som f.eks. træthed, hovedpine,  svækket korttidshukommelse, søvnforstyrrelser, irritabilitet, intermitterende  feber, luftvejslidelser samt gener fra led, muskler og hud. Det er imidlertid  uafklaret, om der er tale om en egentlig selvstændig sygdomsenhed (viral  infektion?, andet?), eller om helbredsklagerne kan relateres til én eller flere  specifikke eksponeringsforhold, som f.eks. arbejdsbetinget stress,  vaccinationer, kemikalier, insekticider, drikkevand, fødevarer, infektioner,  insektstik, håndtering af døde hunde, sandstorme, røg fra brændende  oliekilder, arbejdsulykker el. lign. En dansk undersøgelse måtte konkludere, at  et "Golfkrigs‐syndrom" lignende sygdomsbillede ikke er observeret blandt de  danske Golfdeltagere. De danske Golfdeltagere havde dog en relativ høj  forekomst af symptomer fra nervesystemet, herunder psykiske lidelser, samt  en overhyppighed af symptomer fra mave‐tarmkanal og hud, som findes at stå  i forbindelse med deres ophold i Golfområdet14.   
 
Disse eksempler underbygger også betydningen af et velfungerende  sygdoms‐overvågningssystem, hvor man registrerer opståede sygdomme og  symptomer blandt udsendte mhp. en hurtig konstatering om der er specielle  sygdomsforekomster samt efterfølgende at kunne bidrage til udredning af  mulige ”syndromer”. Ligeledes er en velfungerende epidemiologisk  overvågning både i det civile som i det militære sundhedssystem af afgørende  betydning for at kunne reagere på og identificere unaturlig sygdomsforekomst  i forbindelse med et evt. CBRN angreb.   
 
Definition
Efter disse mere indledende betragtninger er det på sin plads at se nærmere på  en egentlig definition af MED INT. I NATO er man enedes om følgende  definition: ”Intelligence on medical, bio‐scientific, epidemiological, environmental  and other information related to human or animal health. This intelligence being  of a specific technical nature requires informed medical expertise throughout its  direction and processing within the intelligence cycle15”  MED INT er således en del af det samlede efterretningsbillede og dermed  er samarbejdet imellem efterretningssektionen (G2) og den medicinske  rådgivning vigtig. Betydningen af de fire komponenter: ”Direction, Collection,  Processing og Dissemination” gælder også for MED INT komponenten. 
 
Det er vigtigt at understrege, at der er en klar forskel i forhold begrebet  Medical Information, som kan defineres som: “Any information of medical or  environmental threats, or medical facilities or capabilities which has been  gathered through non‐intelligence channels and which has not been analysed for  intelligence content.16” Som det ses bliver der lagt vægt på den faglige ekspertvurdering og ikke  blot på en tilfældig og usorteret informationsindsamling. MED INT er således  ikke blot rejsemedicin.  Som et eksempel er det ikke nok, at der er indkommet oplysninger om et  antal lokale sygehuse i et muligt indsatsområde. Det kræver en faglig  kvalificeret analyse og vurdering af standarden på disse sygehuse, er der  strøm?, er der velkvalificerede læger osv. Det er netop bl.a. af denne årsag, at  det er vigtigt, at der indgår en læge i ”fact– finding”‐ holdet, som jo har til  opgave at danne sig et samlet billede af det område, der efterfølgende skal  deployeres til.   
 
MED INT tjener flere væsentlige formål såvel i den strategiske som i den  operative planlægning. Det er vigtigt i planlægningsstabens strategiske  vurderinger og derudover er det vigtigt for den sundhedsfaglige planlægning  og den forebyggende indsats samt for den udførende operative stabs videre  arbejde.  Det kan opsummeres, at MED INT er mere end blot at være forebyggende  (preventive medicine) og skal således anvendes til: 
a. Vurderingen af sundhedsrisici 
b. Tabsberegninger og analyser 
c. Udarbejdelsen og gennemførelsen af forebyggende medicinske tiltag samt  profylakse (herunder vaccinationer). 
d. Planlægning af en mere detaljeret medicinsk og operativ risikovurdering 
e. Den fortløbende varetagelse af sanitets‐ og sundhedsstøtten  f. Tilsikring af Force Health Protection17.   
 
Trusselsniveau og risikovurdering
Den sundhedsmæssige trussel‐ og risikovurdering for en mission er baseret på  indhentning og analyse af relevante oplysninger gældende for det udpegede  indsatsområde. Vurderingen bygger på viden om kendte  sygdomsfremkaldende forhold og faktorer og de muligheder der er for at  imødegå og forebygge disse. Endvidere kan der indgå faktorer relateret til en  eventuel modstanders aktive sygdomspåførende kapabiliteter.  I selve den medicinske risikovurdering indgår der:
a. geografiske relaterede faktorer så som klima, topografi, flora og fauna. 
b. epidemiske og endemiske (lokalt forekommende) sygdomme, herunder  art og forekomst, lokal forebyggelse, resistens, behandling, forebyggelsesmuligheder mv. 
c. specielle miljø‐ og arbejdsmæssige risikofaktorer så som stråling, toksiner  og gifte mv. 
d. behandlingsmæssige ressourcer i området
e. evakuationsmæssige forhold   
f. andre faktorer.   
 
Kilderne til udarbejdelsen af en medicinsk trusselsvurdering for et givent  område kan være mangfoldige og meget forskellige i validitet. Dette kræver i  forbindelse med anvendelsen af disse kilder en behørig varsomhed og en kritisk  forbeholdenhed.   Det amerikanske forsvars Medical Intelligence Center (AFMIC) producerer  et stort antal omfattende analyser og udfærdiger bl.a. jævnligt opdaterede  landestudie‐analyser. Derudover er der flere kilder på internettet, der kan  anvendes, f.eks. WHO websider (vaccinationer og Health Advice for  International Travel sider)og PROMED. Endelig er der forskellige nationale og  internationale kilder.   Når data er indsamlet, bliver opgaven at koge det vigtigste ned til et  produkt, som er brugbart for den overordnede ledelse og den videre  behandling. Det er netop her, at integreringen til efterretningssektionen (G2)  er vigtig, idet MED INT udgør en vigtig del af det samlede efterretningsbillede.  Den efterretningsbaserede overvågning af fjendtlige hensigter og  kompetencer er naturligvis et helt afgørende element, idet et godt  efterretningsbillede gør det muligt at fokusere sine modforanstaltninger på en  konkret fare, frem for blot at opstille et generisk forsvar. For at imødegå følger  af angreb med masseødelæggelsesvåben (CBRN) er såvel en velfungerende  efterretningstjeneste, men også et fagligt og specialist baseret militært‐civilt  samarbejde vigtigt.     
 
Den samlede sundhedsmæssige/ medicinske risikovurdering vil  indledningsvis være en opsummering og en afsluttende analyse af de fundne  relevante faktorer. Vurderingen vil udmøntes i et samlet risikoniveau: LAVMIDDEL‐ HØJ. I den samlede vurdering vil der også indgå en vurdering af de  passive og aktive modforanstaltningsmuligheder, der vil være aktuelle, samt de  evt. heraf afledte risici. De enkelte faktorers betydning vil ikke være statiske  værdier, men et skøn og en vurdering relateret til det givne indsatsområde.  Dette kan siges på en anden måde:  • LAV betyder, at sandsynligheden for at personel pådrager sig  omgivelsesrelaterede sygdomme er som herhjemme (Vesteuropa). 
• MIDDEL betyder, at sandsynligheden for at personel pådrager sig  omgivelsesrelaterede sygdomme er væsentlig. 
• HØJ betyder, at sandsynligheden for at personel pådrager sig  omgivelsesrelaterede sygdomme er grænsende til vished.  
 
Denne vurdering vil så indgå som et element til den samlede videre  strategiske og operative analyse, hvor der medinddrages de andre væsentlige  oplysninger.   
 
Andre lande
I større lande (USA og England) har man en klar afgrænsning imellem hvem der  udarbejder en medicinsk trusselsvurdering og hvem der efterfølgende bidrager  til risikovurderinger. I USA producerer The Armed Forces Medical Intelligence  Center (AFMIC) analyser og producerer databaser vedr. udenlandske militære  og civile systemer, risiko for infektiøse sygdomme, miljømæssige  sundhedsmæssige risici samt sundhedsvidenskab og biotechnology. I løbet af  de sidste år er MED INT blevet en nøgle komponent i formuleringen af USA  policy for ydelsen af humanitær assistance til forskellige lande i verden. 
 
AFMIC udfærdiger udelukkende de faglige analyser. Man overlader  bearbejdningen og den videre risikoanalyse til andre. Sidstnævnte vil typisk ske  i den operative stab, hvor medindragelsen af muligheder, råd og forslag til at  begrænse de i den medicinske trusselsvurdering anførte konsekvenser i  forbindelse med en indsats, finder sted. Dette kunne være forslag til  fastsættelsen af tidspunktet for en operation, for dermed imødegå f. eks varme  eller specifikke infektiøse sygdomme. I England er MED INT specialister for  nylig blevet en del af selve efterretningstjenesten.   I lande af Danmarks størrelse er denne afgrænsning ikke mulig og der vil  dermed ofte være sammenfald med de faglige rådgivere både i  trusselsvurderingen og i risikovurderingen samt i den forebyggende indsats.     
 
Generic Medical Priority Intelligence Requirements (PIR)
En gennemført MED INT analyse er påkrævet for at udfærdige policies,  procedurer og planer for at sikre tilstrækkelig medicinske modforanstaltninger  i forbindelse med operationer og øvelser. Til dette formål er der i NATO  sammenhænge overordnet udarbejdet en ”Priority Intelligence Requirement”  (PIR)liste som er beskrevet i STANAG 2481. Denne liste eller skabelon er et  forsøg på at ensarte opsummeringen af vigtige facetter af en MED INT. 
I udfærdigelse af en MED INT analyse skal der medtages: 
a. Endemiske og epidemiske sygdom, folkesundhedsstandarden og  kapabiliteten, herunder standarden og tilgængeligheden af de  forefindende sundhedsfaglige installationer i indsatsområdet. 
b. Medicinske forsyninger og blodprodukter, sygehuse og størrelsen af  uddannet personel. 
c. Specifikke sygdomme, bakteriearter mv. 
d. Plante‐ og dyresygdomme, især med risiko for smitte‐overførsel til  mennesker. 
e. Sundhedsproblemer forbundet med lokal mad og vandforsyning. 
f. Sundhedsmæssige risici for stråling og forebyggelse imod kemiske og  biologiske agens. 
g. Mulige tab forårsaget af våbensystemer inkl. CBRN.  h. Evt. modstanders sundhedstilstand og kampvilje. 
i. Vigtige faktorer så som, højde, varme, kulde, sumpområder osv., som kan  have indflydelse på vore soldater.   
 
Der indgår bl.a. følgende overvejelser: 
• Hvilke vigtige endemiske sygdomme er der i operationsområdet som kan  have afgørende betydning for sundhedstilstanden blandt vore soldater? 
• Hvordan kan lokalt forekommende sygdomme influere på egne styrkers  helbredstilstand? 
• Hvad er sundhedstilstanden blandt lokalbefolkningen? 
• Er der signifikante sygdoms udbrud i flygtningelejre ? 
• Hvad er status på vandforsyningen? 
• Hvad er status vedr. AIDS og HIV i lokal befolkningen? 
• Er der specielle sygdomme i begrænsede geografiske, men vigtige  operative områder? 
• Er der specielle miljømæssige forhold i området, der kan have indflydelse  på vore soldaters helse? 
• Anvendes der specielle miljøgifte industrielt eller i landbruget? 
• Er der specifikke slanger, krybdyr eller lignende i området? 
• Hvad er status på sygehuse og lægehuse? 
• Hvilken kvalitet har behandlingsniveauet? 
• Hvor er de medicinske installationer placeret? 
• Er der specielle evakueringsmæssige forhold. 
 
Behandlingen af alle disse data vil efterfølgende munde ud i  trusselsvurderingen med gradueringen LAV‐ MIDDEL‐ HØJ, som tidligere  anført. En let anskuelig metode er anvendelse af farverne rød‐gul‐grøn i  beskrivelser af de forskellige underpunkter (sygdomsforhold, miljø osv.)   
 
Konklusion
Henset til intentionerne om en hurtig indsættelse af danske soldater overalt i  verden, vil der fremover utvivlsomt blive behov for yderligere fokusering på  MED INT. På baggrund af den indhentning, analyse og vurdering af de mange  sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende for de potentielle og aktuelle geografiske indsatsområder, er det målet, at personellet og de udsendte  enheder tilsikres mindst mulig risici for sygdom og død. En kvalificeret MED  INT bliver således afgørende for den optimale Force Health Protection.  Eller sagt på en anden måde: produktet af MED INT leveret til tiden,  gennemført på en valid måde og videregivet på let anskuelig vis overfor  ledelsen, vil maksimere den operative kapabilitet ved at minimere følgerne af  sygdomme og skader. 
 
 
Noter
Hans Ole Jørgensen er stabslæge‐2 grad. Han har været Divisionslæge ved  DDIV i perioden 1.9.2002 ‐1.8.2005. Han er uddannet som speciallæge i almen  medicin og har siden 1991 været fast tjenestegørende militærlæge. Han har i  denne ansættelse været regimentsoverlæge, brigadelæge, Chef for Studie‐ og  udviklingssektion ved Forsvarets Sanitetsskole, sagsbehandler i ST/FSU,  gennemgået VUT2‐STK/FAK. Han har været udsendt i flere internationale  missionsopgaver, senest til Irak juni‐juli 2005 og påbegynder sin nye stilling  som Stabslæge ved Hjemmeværnskommandoen den 5.9.2005. 
1 M.Sircy, ”A primer” . Udleveret på MED INT Course ved NATO School  september 2004 
2 J.E.Stig Hansen, Militært Tidsskrift. 2004, nr 1. side 50‐162. 
3 Som ref.1. 
4 Frank R. Frememon,Gangrene and Glory, Medical care during American Civil  War, 1998. 
6 Lt. Megan, CAN Armed Forces MED Corps, foredrag på MED INT Courses,  Nato School, sept.2004. 
7 Lt.Col. Th.Harbaum Powerpoint præsentation i  forbindelse med MED INT  Course, NATO School, sept.2004. 
8 ditto 
9 K.Roberts, foredrag i Dansk Militærmedicinsk Selskab, 3.3.3005. 
11 H.Staunstrup, foredrag ved Dansk Militærmedicinsk Selskabs årsmøde april  2004. 
12 L.Legters og C.Llewelyn (ref. i ref 5.) 
13 Grønfeldt W. & Darre EM.Undersøgelse af Balkanudsendte for  leukæmi.Ugeskr for Læger 2001,163:622. 
14 Guldager B. Golfundersøgelsen. Miljø og Sundhed, Sundhedsministeriets  Miljømedicinske Forskningscenter. Formidlingsblad 1997;5:7‐8., 
15 Definition vedtaget af NMA Medical Planners og J2 og videresendt til NATO  Committee som forslag N 1598‐001. Bl.a‐ gengivet i ref. 1. og 17. 
16 Medical information, STANAG 2481.   
17 AJP.‐4.10(A), Allied Joint Medical Support Doctrin, bl.a. gengivet i ref.1. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.3_2005.pdf

Litteraturliste

Del: