Med vinger og våben

Anmeldt af Poul Grooss

”Med vinger og våben” af Susanne Zima Feierskov. Udgivet af Gyldendal den 31. oktober 2011. 350 sider illustreret. Pris kr. 299,95 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Hun er selv overlæge med speciale i psykiatri og retspsykiatri, som ikke er nogen dårlig baggrund for at beskrive denne flok af unge mænd, som meldte sig til allieret krigstjeneste. Hun beskriver deres baggrund, uddannelse og de betingelser, som de opererede under.

Anmelderen har i tidens løb læst en hel del om luftkrigen mellem 1939 og 1945, og hvad denne bog skulle kunne bringe af nyt, stillede jeg mig derfor en anelse skeptisk, men overbærende over for. Efter gennemlæsning forholder det sig lidt anderledes. Det er en ganske fantastisk bog om nogle af de danskere, som kom til at flyve for Royal Air Force under krigen. Forfatteren har lagt et enormt arbejde i beskrivelserne, og hun har henvisninger til alle sine kilder. Hun har igennem årene samlet en stor mængde materiale, som er blevet bearbejdet systematisk. Hun har oplevet det sammenhold, som de gamle krigsflyvere havde under og efter krigen, og hun har personlig mødt en hel del af det persongalleri, som hendes far gik i krig med.

Hun fortæller hver enkelt krigsdeltagers historie, og ofte får læseren tillige en udmærket baggrundsskildring af den pågældende. Til sidst i bogen fortæller hun, hvad der videre hændte de forskellige. Den danske besættelse rummer stadig ømtålelige emner, og dem kommer forfatteren meget elegant ind på. Man kunne dele befolkningen op i ”dem der gjorde noget, og dem der ikke gjorde noget”. Bogens personer hørte til dem, der gjorde noget. Da de kom hjem, var der ikke rigtig plads til dem. Det gjaldt modstandsfolk, og det gjaldt flyvere i allieret tjeneste. Hvem fik de gode stillinger og indflydelse efter krigen? Det gjorde samarbejdspolitikerne, som havde frikendt sig selv samt embedsmændene og officererne, der intet eller lidet havde foretaget sig.

De danske flyvere, som forfatteren beskriver, blev uddannet i ”Little Norway”, som var den norske flyveskole i Canada under krigen. De kom også til at gøre tjeneste i de norske eskadriller i RAF. En af bogens hovedpersoner er Kaj Birkested, som allerede var pilot i Søværnets Flyvevæsen, men som i april 1940 ”deserterede” og tog til Nordnorge for at kæmpe. Han blev evakueret og kom med sin pilotbaggrund hurtigt igennem omskolingsforløbet og endte sin krigskarriere som oberstløjtnant i Det norske Flyvevåben og Wing Commander, RAF. Efter Birkesteds krigsindsats, hvor han berømmes af alle i Storbritannien og Norge, blev hans egenskaber ikke påskønnet herhjemme.  Forfatteren citerer Erik Seidenfadens leder fra Information, hvor Birkested beskrives som ”en mand, der har kæmpet en forgæves kamp mod vindmøller, hestedragoner, og blækhus-strateger, overtrumfet og nedkæmpet af officerer, hvis militære horisont er skabt af mundtlige overleveringer fra de slesvigske krige.”

De øvrige hovedpersoner er Palle Thomsen, Kjeld Rønhof og Thomas Sneum. Sidstnævnte var en anden af piloterne fra Søværnets Flyvevæsen, som fik et noget atypisk tilbud af briterne om at blive uddannet som agent og kastet ned over Danmark med faldskærm. Beskrivelsen af Sneums flugt til England over Nordsøen i en ”stjålet” flyvemaskine, som i virkeligheden kun havde tankkapacitet til 80 % af turen, er spændende og underholdende læsning. Da Sneum døde i 2007 indrykkede familien blandt andet i dødsannoncen følgende citat fra Churchills videnskabelige rådgiver, professor R. V. Jones, som havde haft glæde af Sneums tidlige fotos af tyske radarinstallationer fra Fanø: ”If they survive, the men who go first are rarely popular with those who wait for the wind to blow”.

Efter beskrivelsen af uddannelsen i Canada følger læseren de operative piloter med deres barske tjeneste fra 1942 til 1945. Tabstallene var undertiden ganske voldsomme. Et af bogens billeder viser 15 nyuddannede piloter fra Little Norway. De 8 af dem faldt i kamp! Blandt det første hold norske piloter på 22 mand faldt de 17 af dem i løbet af krigen!

Piloternes liv på baserne i Storbritannien og senere på kontinentet beskrives ret detaljeret, og herunder er der en ganske fin gennemgang af hele luftkrigen, af formålet med den, den gradvise udvikling af materiellet og meget mere. Forfatteren har lagt en imponerende grundighed for dagen, ikke mindst i personskildringerne. Der er også gjort noget ud af piloternes dagligdag, med besøg på pub om aftenen, de tomme stole, når nogen ikke kom hjem efter en flyvning etc.

I forbindelse med hele opsummeringen af bogens persongalleri serverer forfatteren til sidst en overraskelse for læseren, som ikke skal røbes her. Der er smuttet nogle meget, meget små og ubetydelige fejl igennem, og via de norske kilder er der kommet en oversættelsesfejl, som har moret anmelderen, men som ikke skal røbes her. Her er blevet sat et flot minde over nogle unge danskere, som gjorde noget, da det gjaldt, og det blev i det mindste påskønnet i Norge og Storbritannien. I befrielsessommeren i 1945 ringede det en dag på døren hos Kaj Birkested i hans lejlighed på Østerbro. Uden for stod den norske konge med ”Det norske Krigskors med Sværd”. Nogen påskønnelse fra dansk side blev det aldrig til.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.