Maritimhistoriske artikler om kirkeskibe, skippere, sømænd og søkrigsførelse fra 1700-tallet til 1850

 

Anmeldt af Poul Grooss

Titel: ”Maritimhistoriske artikler om kirkeskibe, skippere, sømænd og søkrigsførelse fra 1700-tallet til 1850”

Forfatter: Anders Monrad Møller

Forlag: M/S Museet for Søfart på Forlaget Falcon

Diverse: I serien ”Søhistoriske Skrifter, n. 25”, udgivet 27. november 2014. 208 sider, illustreret. Kan bestilles på forlagetfalcon@post.tele.dk Pris kr. 295 plus forsendelse.

Foto: Forlagetfalcon.dk

Forfatteren er historikeren, dr. phil. Anders Monrad Møller, som har et stort forfatterskab bag sig omkring dansk søfart og maritime emner. Bogen indeholder ni større artikler, hvoraf de fire sømilitære artikler formentlig har særlig interesse for selskabets læsere.  De øvrige fem omhandler

-       den danske tradition med kirkeskibe,

-       en provinsskipper fra 1700-tallet i Bogense,

-       handelsskibenes forhyringsaftaler via ”waterschouten” i København i 1700-tallet,

-       skipper Brandt af Svendborg (forfatterens tip-tip-tip oldefar) og

-       den velstående skibsrederfamilie Kruuse fra 1800-tallets Korsør.

Den første af de sømilitære artikler omhandler den danske søofficer Georg Albrecht Koefoed, som i året 1800 afløste kommandør Steen Andersen Bille som chef for den danske eskadre i Middelhavet. Koefoed havde tidligere været i såvel britisk som fransk tjeneste, og hans dygtighed medførte, at han på intet tidspunkt blev opbragt af Royal Navy, selv om englandskrigene var begyndt. Hans arbejde bestod i at løskøbe danske søfolk fra ”barbarerne” i Nordafrika, konvojere danske skibe, få frigjort kaprede skibe, bestikke den lokale ”bey” (vicesultan), etablere et efterretningsbillede med oplysninger om alle former for pirater etc. Denne artikel er suppleret med udskrifter af Koefoeds originale rapporter. Hele tjenesten i Middelhavet var præget af langsommelige udvekslinger af breve og rapporter mellem styrkechefen og ”Det Kongelige Admiralitet og Commissariats Collegium” i København. Derfor havde styrkechefen ret vide beføjelser.

Den næste artikel handler om affæren ved Eckernförde den 5. april 1849, hvor Flåden mistede linjeskibet Christian VIII og fregatten Gefion. Den hæfter sig specielt ved retssagerne mod de ansvarlige søofficerer, som dog fik formildet deres straffe, formentlig fordi alle vidste, at den nye chef for Hæren havde glemt at underrette Flåden om, at det angreb, man skulle støtte, var blevet aflyst.

Den tredje er en kort artikel om de fremtrædende søofficerer og tidligere venner Hans Birch Dahlerup og Christian Christopher Zahrtmann, som blev udnævnt til søofficerer i henholdsvis 1813 og 1818. Zahrtmann blev marineminister i 1848, medens Dahlerup gik i østrigsk tjeneste og opbyggede den østrigske flåde i Adriaterhavet med flådestationer, skibsværfter, officersskoler m. m. På deres gamle dage ragede de to venner uklar, blandt andet fordi Dahlerup savnede anerkendelse fra dansk side for sin store indsats. Han blev pensioneret som viceadmiral og østrigsk friherre.

Den sidste artikel er den vigtigste. Den omhandler en meget vigtig del af Treårskrigen fra 1848 til 1850, som kun i meget begrænset omfang findes beskrevet andetsteds. Den omhandler den danske flådes særdeles vellykkede blokade af de tyske havne, og artiklen baserer sig dels på statsrådsprotokollerne, dels på beretninger fra et øjenvidne. Statsrådets otte ministre havde et forbilledligt samarbejde – og det er vel usædvanligt for perioden.

Øjenvidnet er den unge matros Sophus Waldemar Rasmussen fra Haregade 13 i Nyboder, som oplevede meget under denne krig. Han var topgast på Gefion, da naboenheden, linjeskibetChristian VIII sprang i luften. Under blokaderne sejlede han nogle af de beslaglagte skibe hjem til København. Han deltog i blokaden mod de tyske Østersøhavne og mod Elben, var i land på Helgoland og deltog med kanonbåde ved Sylt/Sild.

Forfatteren tegner et fint billede af situationen, hvor handelen i de tyske havne går i stå. Man forsøger sig med mange forskellige kneb, ikke mindst neutralt flag, men omsider presser det russiske diplomati preusserne til at afslutte støtten til ”insurgenterne”.

 

Del: